Tag-arkiv: latrin

Lupus vendt hjem med selskabsgris

PoppeLOGO

EN SEN AFTEN, da jeg havde lagt mine skriverier bag mig og i petroleumslampens skær helligede mig katalogisering af husstandens omfattende samling af afklippede tånegle, heraf flere uvurderlige arvestykker, bankede det svagt på retiradedøren. Jeg betydede den tjenstgørende morian at vise den sene gæst ind i stadsestuen, og et forunderligt syn mødte da mine øjne. Lupus var vendt hjem!

Lupus

EN AF EGNENS største sønner stod lyslevende foran mig, med de klare oldingeøjne missende mod det skarpe lys. Hurtigt fik jeg Lupus bænket ved vort groft tilhuggede fyrretræsspisebord med en svingende portion kompostsuppe med egespåner. Efter et par dunke konsumterpentin og et sæt velsmurte erindringslussinger begyndte gamlingen sin utrolige beretning:

SOM FEM-ÅRIG skikkedes jeg af min fader på dannelsesrejse til de böhmiske Alper hos min farbroder Hübertz Q. Knockell, der var fækalieforvalter på et større gods i byen Knütz. Jeg nød godt af den strenge, germanske disciplin, som satte mig i stand til at få ansættelse som feltlatrinreparatør i et stedligt regiment. Jeg tog endvidere afgangsprøve ved Musikkorpset som faglært nasalcrooner og rektalekvilibrist, hvilket skulle vise sig en fordel i min senere tilværelse, og da krigen brød ud, var jeg fuldt kvalificeret som latrininspektør på Vestfronten, hvor jeg tilbragte mange gode år.


Lupus02
Lupus i fuldt feltmæssigt efter udnævnelsen til overlatrininspektør.
(Fot.: Kaiserliche Kanonenphotographen G.m.b.H.)

DA KRIGSLYKKEN VENDTE, fandt jeg det fornuftigt at søge anden beskæftigelse. Sammen med et par ligesindede kammerater, bl.a. den senere regimentsfyrværkerassistent Ecstasius C. Neuenbagh, krydsede jeg en aften fronten ved Popering i Flandern. Vi blev naturligvis fanget som overløbere, men da der ved bataljonsbordellet i den nærliggende by var et par vakante stillinger som hhv. bordelsanger og horisontalmasturbatør, blev vi snart accepteret som et pittoresk og relaxerende indslag i den daglige kanontorden.

MEN ALT GODT har jo en ende, krigen sluttede og vi måtte se os om efter en anden levevej. Efter ca. 10 år på valsen i det nordtyske endte vi i det i det smukke Bayern, hvor jeg på et gæstgiveri mødte en undselig lille mand med en bemærkelsesværdig moustache og spasmodiske højrearmsbevægelser. Hans oratoriske evner fascinerede mig, og vi blev gode venner. Han havde store planer og talte uophørligt om at anskaffe sig et førerbevis, men vore veje måtte skilles, og jeg har ofte tænkt på, hvordan det egentligt gik ham fremover.

NEUENBAGH OG JEG blev i Bayern de næste mange år, hvor vi ernærede os som omrejsende vaudevillesangere og lussingterapeuter. Det hårde liv på landevejene sled på både skosåler og helbred, og jeg besluttede mig for at falde til ro, mens Neuenbagh foretrak at vandre videre. Jeg fik fast ansættelse i den kendte Lieder- und Strafencafee “zum goldene Peitsche”, hvor jeg mødte min senere hustru Waltraut Breitarsch, som opførte et burlesk cabaretnummer med sin langlemmede sanktberhardshund Casimir Prügelstock III som partner. Vi blev gift, men ægteskabet holdt kun kort tid. Waltraut forlod mig til fordel for et omrejsende husdyrmenageri og ægtede senere en sprechtstallmeister Schumbagh.


Lupus03
Waltraut Knockel med sin livsledsager Casimir. 
Det er Waltraut til højre.
(Fot.: Lupus Knockell)

JEG FORTSATTE min optræden i cafeen mange år, blandt andet som fastgørelsesansvarlig i etablissementet, men også som strubesanger ved det stedlige brandværn, hvor jeg i de år havde adskillige optrædender rundt om på egnen ved mangen en ildløs.

Lupus04
Lupus som brandværnssanger 1944. Han står yderst til venstre.
 
(Fot.: Bayerische Feuerwehr)

I 1945 TVANG forskellige omstændigheder mig til hurtigt at søge luftforandring. Jeg havnede i Argentina, hvor jeg mødte stor venlighed i immigrantkredsen. I 1948 havde jeg en hovedrolle i lystspillet “Die zwei Schlagzahnetenoren”, som var finansieret og instrueret af det nyoprettede filmselskab Bormann Pinakothek-Gesellschaft.

MIN HJEMVE nagede mig. Jeg tog hyre som husdyrpurser på et bulgarsk krydstogtsskib, som jeg afmønstrede i Antwerpen. Jeg fik min hyre udbetalt i naturalier i form af udstillings- og avlssoen Brynhilde Montevideo II, som siden har været min støtte, glæde og trøst i mit omflakkende liv. Nu er jeg så vendt hjem, og har forhåbentlig mange gode år foran mig her på min kære hjemstavn!”

SÅLEDES SLUTTEDE Lupus’ utroligt rørende beretning. Jeg sad stille et øjeblik, tændte endnu en vellagret blæretangscigar og tænkte: En stor nordvestjyde, en af de største, er atter blandt os!

HERUNDER ENDNU EN JUBELREPORTAGE fra hr. Poppe Hammurabis-Agderstierne:

HenvFOLKECAFETERIA

Retur til avisens forside

 

Demonstration for brune liv i Klamhuse

WolleCavlingLOGO

Allernyeste stjerne på avisens medarbejderhimmel, fækalievidenskabsmanden Wolle Cavling-Onsdagsgaard, sender os denne døgnaktuelle reportage:

Det seneste tilfælde af politivold har fået en simrende konflikt mellem ordensmagt og borgere i Nordvestjylland til at eksplodere i uroligheder. Hvad der skulle have været en rutinemæssig anholdelse af Sambo Lumumba-Onkelsgaard udviklede sig sent i aftes til en tragedie.

Alle har nu set de uautoriserede daguerretypier, taget af en forbipasserende civilist, der tydeligt viser, hvordan landbetjent Bruno Stalin-Stavknald holder sit højre knæ mellem hr. Lumumba-Onkelgårds ben, resulterende i en eksploderende tyktarm. Vi har også alle hørt Sambos grådkvalte bøn til betjenten: “A ka æt skiide,” fremstammet sekunder før eksplosionen.

Bruneliv01

Hvis vi gør status, danner der sig et klart billede af, hvordan endnu et tilfælde af landbetjentsvold har udviklet sig eksplosivt.

Under søndagens store støttedemonstration i Klamhuse fremsatte den lokale leder af protestbevægelsen “Brown Lives Matter”, fru Bwaila Mugabesgaard en række ultimative krav:

“Brune mennesker har i for lang tid levet en skyggetilværelse i Nordvestjylland. Landbetjent Stavknalds egen indberetningsstatistik til Amtmanden i Struer viser, at brune mennesker har en 600% højere chance for at blive hevet uanmeldt ud fra latrinet ved Brugsen. Brune mennesker bor i, hvad etnografer i Harlem og Soweto kalder en “toilet desert” – vi har i vores naboområde ikke adgang til livsnødvendigheder som toiletpapir, klorin, kokasser til brændekomfuret, bruncreme til håret, så vi er tvunget til at tage 30 km til håndkøbsudsalget i Blodhavn for det mindste ærinde.”

“Vi kræver en retfærdig omfordeling af den samfunds-fækaliekage, vi alle har skabt. Nedlukning at latrinpatruljerne. Sikkerhed for ordentlige anholdelser. Alt for mange brune forældre har indpodet i deres børn: Hvis I møder landbetjenten, så gør I, som han siger! Hænderne op. Bukserne ned. Skid ikke!”

Bruneliv02

“Søster Bwalia er en indsjæl, der brænder for sin sag som Vestforbrænding i gyllesæsonen,” udtaler en anden af vevægelsens ledere, cand.phal.fæk. Zenia Njal-Auken. “Men ikke alle er lige begejstrede for hendes forskelsbehandling af de demonstrerende.”

Det vakte undren og harme, da Fru Mugabesgaard kommanderede hvide demonstranter bagest i køen til det transportable bidet ved dyrskuepladsen.

“Brune mennesker har knebet balderne sammen i århundreder!” brølede en tydeligt trængende fru Mugabesgaard. “Nu kommer vi først!”

Ifølge Fru Njal-Auken kan den slags ophidset retorik skade sagen mere, end den gavner. “Måske er det fordi jeg er tilflytter fra kosmopolitiske, globale Brønderslev. Men jeg finder Bwalias opdeling i os og dem uheldig,” slutter fru Njal-Auken vort interview.

Alt i alt tegner det til en lang brun sommer i Klamhuse og overalt på Usseldrupegnen.

SE OGSÅ:

Henv200negere

Retur til avisens forside

Latrinært nytårskup afværget

EisenmannDartvadosLOGO3

Kære Knockel!

Som det muligvis allerede er kommet Dem og Deres ærede læsere for øre, kan jeg hermed bekræfte, at et blodigt énmandskupforsøg på vor ø netop ved koldblodighed, rettidig indgriben samt stor militær overlegenhed nu er blevet totalt nedkæmpet!

Nytårskup01

De dramatiske begivenheder er foreviget i nedenstående film fra krigskorrespondent og kolonidyrekopulationsinspektør, hr. Dibert Späckbrähdt:

NytårskupSPILFILM

Med uundværlig assistance fra begge kamphelikoptere fra det ugandiske luftvåben, som dog desværre blev nedskudt, lykkedes det imidlertid at eliminere truslen fra den sindsforstyrrede, revolutionære énmandshær, rødgardisten, gaderapperen og terroristen Tiger Mafia.

Baggrunden for revolten er på skrivende tidspunkt stadigvæk uklar, men kan muligvis findes i det sørgelige faktum, at negerlatrinen på naboøen Tarmuda tidligere på året grundet for store vedligeholdelsesomkostninger af sparehensyn desværre har måttet nedlægges. Dette har således været for meget for de kollektivistiske tarmudanere, som sandsynligvis derfor ved brystsvømning har overført en svært bevæbnet person, med henblik på uden forudgående skriftlig henvendelse at indtage vort eget særdeles veldrevne og funktionsdygtige betalings-negerlatrin.

Nytårsoprør00

For som V. Røvlenberg jo skrev i sin selvbiografiske nøgleroman Bruno Brunvardt Bruhn-Bruunsen: Et Pottelevned (12.871 sider, 1922-24):

“Hvorend her i Verden en Mand monne skide,
ét skal alle Mennesker snart få at vide:
det være sig fattig, det være sig rig;
hvis ej Mand får skide, da blive der Krig!”

Nytårskup02

På dette foto ses til venstre en purung Tiger Mafia sammen med Marx Pishaar (1871-1967), den navnkundige revolutionære Holstebrodreng, også kendt under dæknavnet “Che Guevara”, under demonstrationen på naboøen Tarmuda af en maskinpistol for terrorbevægelsens alleryngste børnesoldater.

Det er dog antagelig ikke alle læserne bekendt, at Pishaars alias opstod ved et tilfælde, da han altid havde for vane at forklare sine soldater at de skulle huske at checke deres geværer. “Check gevær, ja… Check gevær, ja…”. Dette blev forvansket fonetisk til “Che Guevara”, da tarmudanegrene ikke rigtig kunne udtale -ck, æ eller j, og navnet blev således hængende. Det gjorde Pishaar også i 1967, da han efter udleveringen til dansk retsforfølgelse og retfærdig dom som bekendt af sparehensyn henrettedes i forbindelse med flaghejsningen ved sommerhestevæddeløbene i Pandrup.

Nytårskup03

Som tak for deres brave indsats, og som en art kompensation for tabet af de tvende kampluftvehikler, blev de overlevende heroiske ugandere af mig personligt administrativt tildelt øen Tarmuda, med henblik på indførelse af obligatorisk tobaks- og alkoholkonsumption, strandonani, cricketspil og friluftsdefækation (iøvrigt i vilkårlig rækkefølge).

Nytårskup04

Herefter stod den så på en opfriskende omgang fællesbadning med gensidige kammeratlige vandlussinger i det herlige caraibiske havvand, under strengt opsyn af øpræsident og voodoopræst Dinga-Dinga Uhadada (som ses på nedenstående fotografi).

Nytårskup05

Nytårsfreden hersker således atter på Dartvados, og tilbage står faktisk kun at sende et varmt ønske herfra, om et velsignet Nytår til alle I kære venner derhjemme, i det gode, gamle land, fra alle os, hér i den nye verden!

Med stor lettelse, allerærbødigst, Deres loyale ven,
Konsul H. Stahl-Eisenmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannDARTVADOS

Bladhus meldt klar til indflytning

Hundreder af ranke, taktfast syngende håndværkere forlod i morges kl. 05.47 deres arbejdsplads gennem de seneste to måneder, og dermed kunne Det Knockelske Bladhus omsider igen tages i brug.

Bladhus

Louis B. Knockel havde taget opstilling ved porten mod Stationsvej, hvor hver eneste håndværker blev hilst og honoreret med tre raske spidslussinger over venstre kind, derpå en smældende højresidig fladhåndslussing.

Indflytning er påbegyndt. Redaktørkontor med fækaliedepot placeres på 11. etage, og på tagterrassen lægges en cindersbelagt udspringsbane til selvmordsformål. Styrtlatriner og masturbationsstativer af næsten rustfrit stål flankerer på alle etager trappeskakterne.

SE OGSÅ:

HenvSTÜRWOLTREDDERAVISEN