“Et brunt badeforhæng er gået ned gennem Nordvestjylland. I fremtiden vil alt Nordvestjysk land på den anden side være afskåret fra frihed, lighed og latrinbroderskab”. Så dystert udtalte nu pensioneret amtmand Winston Skovskider Malbrosgård sig under sin tale til dimitttenderne fra Foulum Mejeristskole sidste sommer. Nu har de seneste politiske udviklinger vist, at Sir Winston fik sørgeligt ret i sin Foulum-tale.
Winston S. Malbrosgårds aldrig opgivende lederskab bragte i krigens år Nordvestjylland sejrrigt ud af den store Krig mellem amterne. Russen har historisk betragtet Thy-og Vendelboere samt enkeltgravsfolk som et vildledt broderfolk, der ville hilse genforening velkommen.
Her på redaktionen husker vi Winstons formaning, da det så allersortest ud: “Jeg kan ikke love jer andet end blod, sved, kolik og tamslyng. Vi vil kæmpe på stranden i Blodhavn, vi vil kæmpe på Klamhuse Hede, vi vil kæmpe på Usseldrug folkebordel og i Feta Knøhls tyrestation.” Nu har vor store amtmand så endnu engang fået ret i sin forudsigelse.
ANGREB PÅ TREKANTSHANDELEN YANQUIBAR-FLENSBORG-KLAMHUSE
Det omsiggribende pirateri i Nordvestjylland får nu købmændene i KØK (Klamhuse Østasiatiske Kompagni) til at bede kanonbåden i Flådestation Blodhavn om konvojbeskyttelse.
“Vort kompagni har igennem de seneste årtier opbygget en lukrativ trekantshandel på ruten Yanquebar-Flensborg-Klamhuse,” forklarer ordførende grossist Swami Flæggård via skype fra bestyrelseslokalet i Yanquibar. “Skibene forlader Sydindien lastet med IT-konsulenter, der afsættes hos Google i Flensborg. Her lastes samme skibe med dåseøl, der efter turen ud i Nordsøen afsættes i Blodhavn. Skibene lastes her med havgustørrede fækalier, der er i høj kurs som røgelse og skråtobak ved den religiøse årlige fejring af guddommen Brabranduldsutra.”
Desværre har den lukrative trekantshandel påkaldt sig opmærksomhed hos pirater i Jammerbugten. Således forsvandt i fjerde kvartal 143 paller med øl fra Pladderballe Bryghus under lastning i Blodhavn, og enkelte uheldige IT-konsulenter på vej til eftersyn af en lokal superdatamat er blevet kidnappet og holdt som gidsler på piraternes rockerborg i Tolne, indtil familien i Yanquebar kan betale løsesummen.
“Vi har tidligere kontrakteret med Arne Sikhs vagtværn for at skaffe sikkerhed, men meget tyder desværre på, at der er kriminelle elementer i det foretagende, der kan bestikkes af piraterne,” sukker en tydelig frusteret Swami, før han afslutter samtalen for at deltage i det årlige rituelle bad i Bjerndrup Mølleå sammen med andre sønderjydske tilhængere af den hinduistiske religion.
Der er dog endelig professionel hjælp på vej. Gustenhuses 101ste luftbårne division, der under kommando af oberst Newton Bornedal i 6 måneder har opholdt sig på Jan Mayen for at stabilisere Gustenhuses provisoriske regering, har nu af amtmanden fået besked på at beskæftige sig 100 % af tiden med pirateri i Jammerbugten og snarest overtage kommandoen over Blodhavns kanonbåd.
Vi regner her på redaktionen med en snarlig normalisering af trekantshandelen med Yanquebar. Fred, frihed og velstand skal sejre!
Vore læsere har sikkert draget et lettelsens suk over vor kollega Hartmann Stahl-Eisenmanns tidender om enden på Tolne Bandens terrorregime på Gustenhuseegnen.
Men de gode nyheder med hensyn til farlig voldskriminalitet synes stadig at strømme ind, for vor avis kan nu med eneret for Nordvestjylland fortælle, hvordan frygtede lokale voldsmænd er fortrukket til Holstebro efter at være blevet svækket af mund og klovsyge. Vor ballet og reality-tv anmelder Primo Pumpestok beretter fra den kombinerede saunaklub/tyrestation Violas Lyst i kælderen Kingosgade 7 bag Brugsen:
“Vi betragter jo Tyrestationen Violas Lyst som vort andet hjem, når insiminatørerne er gået hjem kl 17.00” udtaler Adam Homo, bifil danselærer for tiden ferierende på Proprietær Paludan-Műllers feriokoloni “Peter Pans Lyst”. “Det faldt os derfor som danselærere af profession naturligt at acceptere chefinsiminatrice Feta Knøhls ønske om, at vi skulle bidrage til at højne det lokale kulturelle niveau ved at tilbyde undervisning i den populære dans “Les Lanciers” hver onsdag fra kl. 17-19.”
Herr Homos dansepartner, Pawel Svabergast, fortsætter: “ Vi har over sommeren haft held med at undervise ganske mange quadrillier af lokale landbounge i den ædle Lanciers dans, der lokalt kendes som Firkant med Stivert.”
“Men sidste onsdag gik det gruelig glat, da Sonny Ballezlau, den yngre det af Voldsduoen Ballezlau medte sig til vores andet aftenshold. Sonny har bestemt talent for den ædle dans; hans benmuskulatur er i top træning af at lægge ågerkarle i benlås, og hans reaktionstid er i top efter at Voldsduoen satte sig på monopolet for at rafle Meyer om penge,” bemærker Adam Homo. “Men modsat min partner og mig har unge voldsmand Ballezlau ikke endnu opnået immunitet overfor livsstilssygdomme som mund- og klovsyge; det skal der et langs livs færden i tyrestationer og saunaklubber fra Pisserenden til San Franciscos Tenderloin distrikt til, før man opnår. Så da vi nåede til 3die tour faldt Hr. Ballezlau sammen på dansegulvet med fråde om munden og en eksplosionstruende erektion.”
Unge Sonny er nu kommet sig og har kun sporadiske tilbagefald. Men ulykken har fået Ballezlau senior til at overveje voldsduoens fremtid her på egnen, og for nylig kunne vor billedreporter genkende Ballezlau senior og junior på landevejen mod Holstebro.
Det er kendt fra herr Bille Septembers nyeste film, at baronessen, hvis navn det ville være dårlig etikette at nævne ligeud, gennem tiden har haft talrige affærer af decideret ikke-platonisk art med unge danske skønånder, heriblandt Bjørn Thorkildvig, Bjarne Castella og Uwe Max Jensen. Alligevel kommer det som en overraskelse i lokale landboungdomskredse, at det aristokratiske akademimedlem ikke kunne tøjle sin mørke side under hendes nylige ophold her på egnen.
Den store forfatter til værker som “Out of Africa – en guide til Coitus Interruptus” opholder sig normalt i uge 29 på sit landsted i Blodhavn, Lille Kampala, blandt litterater og dansklærere kendt som “Rungstedlund ved Oddesund”. I år falder hendes ophold sammen med filmatiseringen af romanen “Babette på Sengekanten”, en storbudget satsning med Meryl Streep og Ole Søltoft i hovedrollerne.
“Vi fik en henvendelse fra Lille Kampala om, at baronessen ønskede 2-3 af vore medlemmer til the, scones og agurkesnitter tirsdag kl. 15.30,” fortæller Abu Brunhammer, formand for Klamhuse Landboungdom. Angiveligt skulle det dreje sig om forstudier til baronessens opkommende bog “Brun-Agre”, en frygtelig historie om bondekonen Ane, der køber sin søn fri fra amtmandens tugthus ved at tømme samtlige Klamhuses latriner på een dag og nat.”
“Men vore drenge må have fået andet end agurkesnitter, for da jeg onsdag morgen kl 4.30 som sædvanlig vækkede dem til malkning, fandt jeg dem liggende dybt under halmdynerne, blødende fra rectum med et imbecilt udtryk i ansigtet, imens de med fråde om munden igen og igen gentog : “Møbelbankeren fra Mombasa, Møbelbankeren fra Mombasa…”
“Måske skal vi sætte mere ind for, at vore elever lærer at begå sig i de finere lag; hvordan man holder på en hummergaffel, korrekt indsætter en buttplug og andre nødvendige færdigheder for at begå sig i det fine selskab”, slutter Abu Brunhammer.
“Hvad ved lille De om aristokratisk radikalisme?” adspørger en tydeligt irriteret baronesse avisens udsendte. “ Jeg er blevet 136 år på en diæt af østers, champagne og kuvøseguf, og jeg har ikke tænkt mig at ændre noget for at tilfredsstille nutidens plebejermoral eller krænkelsesparathed. Kan han humme sig, før min lakaj pudser hundene og Tolne Banden på ham!” slutter forfatterinden vredt, før jernporten smælder i.
Vi får altså desværre ikke denne gang en alternativ udlægning af begivenhederne i det kenyanske thehus, men vi vil med skærpet opmærksomhed følge baronessens næste lokale manøvrer.
Allernyeste stjerne på avisens medarbejderhimmel, fækalievidenskabsmanden Wolle Cavling-Onsdagsgaard, sender os denne døgnaktuelle reportage:
Det seneste tilfælde af politivold har fået en simrende konflikt mellem ordensmagt og borgere i Nordvestjylland til at eksplodere i uroligheder. Hvad der skulle have været en rutinemæssig anholdelse af Sambo Lumumba-Onkelsgaard udviklede sig sent i aftes til en tragedie.
Alle har nu set de uautoriserede daguerretypier, taget af en forbipasserende civilist, der tydeligt viser, hvordan landbetjent Bruno Stalin-Stavknald holder sit højre knæ mellem hr. Lumumba-Onkelgårds ben, resulterende i en eksploderende tyktarm. Vi har også alle hørt Sambos grådkvalte bøn til betjenten: “A ka æt skiide,” fremstammet sekunder før eksplosionen.
Hvis vi gør status, danner der sig et klart billede af, hvordan endnu et tilfælde af landbetjentsvold har udviklet sig eksplosivt.
Under søndagens store støttedemonstration i Klamhuse fremsatte den lokale leder af protestbevægelsen “Brown Lives Matter”, fru Bwaila Mugabesgaard en række ultimative krav:
“Brune mennesker har i for lang tid levet en skyggetilværelse i Nordvestjylland. Landbetjent Stavknalds egen indberetningsstatistik til Amtmanden i Struer viser, at brune mennesker har en 600% højere chance for at blive hevet uanmeldt ud fra latrinet ved Brugsen. Brune mennesker bor i, hvad etnografer i Harlem og Soweto kalder en “toilet desert” – vi har i vores naboområde ikke adgang til livsnødvendigheder som toiletpapir, klorin, kokasser til brændekomfuret, bruncreme til håret, så vi er tvunget til at tage 30 km til håndkøbsudsalget i Blodhavn for det mindste ærinde.”
“Vi kræver en retfærdig omfordeling af den samfunds-fækaliekage, vi alle har skabt. Nedlukning at latrinpatruljerne. Sikkerhed for ordentlige anholdelser. Alt for mange brune forældre har indpodet i deres børn: Hvis I møder landbetjenten, så gør I, som han siger! Hænderne op. Bukserne ned. Skid ikke!”
“Søster Bwalia er en indsjæl, der brænder for sin sag som Vestforbrænding i gyllesæsonen,” udtaler en anden af vevægelsens ledere, cand.phal.fæk. Zenia Njal-Auken. “Men ikke alle er lige begejstrede for hendes forskelsbehandling af de demonstrerende.”
Det vakte undren og harme, da Fru Mugabesgaard kommanderede hvide demonstranter bagest i køen til det transportable bidet ved dyrskuepladsen.
“Brune mennesker har knebet balderne sammen i århundreder!” brølede en tydeligt trængende fru Mugabesgaard. “Nu kommer vi først!”
Ifølge Fru Njal-Auken kan den slags ophidset retorik skade sagen mere, end den gavner. “Måske er det fordi jeg er tilflytter fra kosmopolitiske, globale Brønderslev. Men jeg finder Bwalias opdeling i os og dem uheldig,” slutter fru Njal-Auken vort interview.
Alt i alt tegner det til en lang brun sommer i Klamhuse og overalt på Usseldrupegnen.
