Dødsfald: Sjúrður Fjertsmølle

FjertsmLOGO

Det er med stor sorg, jeg må meddele, at min grandfætter Sjúrður Fjertsmølle ikke er mere.

En grindehval ved navn Aðalgunn selvdetonerede under en afslappet hyggestund på det ellers meget respektable forlystelsesetablissement i Trongisvágur, hvor Sjúrður hver fredag blev vasket og spenderede både sin tid og sine penge – og sang maggiduddier med sin malmfulde røst. Rygter vil vide, at Sjúrður havde haft Aðalgunn med i en syvtimers kædedans, og at al den rumlen blev for meget for hendes mave.

Dødsfald Sjurdur

Hans bortgang vil blive husket. Der sidder stadig vinduesglasblandede rester af ham på klippevæggen i vest-Trongisvágur, og denne moderne helleristning overvejes fredet og flyttet til Thorshavn nationalmuseum. En flottere begravelse kan man vel ikke ønske sig.

Hans malmfulde røst er dybt savnet på egnen. Især ved tæt tåge var han nyttig, men også ved indkald af får eller grind var han uovertruffen.

Det glæder mig i disse svære dage usigeligt at vide, at Sjúrður Fjertsmølles gener er bevaret på Nr. Usseldrupegnen.

SE OGSÅ:

HenvKONGESLÆGT

2 tanker om "Dødsfald: Sjúrður Fjertsmølle"

  1. Dagbjartur Fjertsmølle

    Højstærede redaktør Knockel

    Det glæder mig at Sjúrður nu får den plads i avisen, og måske i historiebøgerne som han fortjener.
    Der har dog muligens indsneget sig en lille misforståelse i tolkningen af mit sidste tårevædede glædesudbrud.
    Med hensyn til genpuljen der viser sig bevaret i sognene: Det var jo en dyb men lykkelig refleksion over denne opdagelse, som jo ene og alene skyldtes Hr. Knockels egen bemærkning i et svar til undertegnede 2. januar: “efterkommere af stuefåret Emilie XXIV Klaksvig stadig trives og gør nytte her i hjemsognene døgnet rundt, året rundt.”

    Emilie og Sjúrður var i lange perioder nærmest uadskillelige, og Emilie var ikke nærig.

    Men – skulle det også vise sig, at Sjúrður, helt overraskende, også er beslægtet med Kong Hilbert og Grusborgerne, og at disse måske også har kendt Emilie i den bibelske betydning, da må historiebøgerne skrives om. Har Kong Hilbert berejst Færøerne?

    Om Aðalgunn ved jeg tilgengæld meget lidt, men hun har næppe været længere væk end Suduroy, på sildeskud, så jeg forventer ingen overraskelser der.

    Svar
    1. admin Forfatter

      Allermest ærede hr. Fjertsmølle

      Deres faktuelle præcision og omhu er ligesom Deres sprogbeherskelse på højeste niveau. Hvis jeg kunne, ville jeg indsætte Dem som enerådig leder af al dansk journalistuddannelse. I virkelighedens verden må jeg nøjes med at tilbyde Dem et fast medarbejderskab på avisen.

      Hvad angår Sjúrðurs slægtskab med den lokale kongefamilie er det forbindende led netop stuefåret Emilie XXIV Klaksvig, som indtager en prominent plads i den kongelige husholdning. Sjúrður er i denne sammenhæng at betragte som en svoger til kong Hilbert, og inden hans alt for tidlige død var det på tale at tildele ham en hæderstitel som nordatlantisk vicekonge.

      Dødsfaldet blev i morges markeret med 17 skud fra salutkanonen på Klamhuse Kooperative Fækaliesilo og derefter to minutters stilhed.

      Med højagtelse signeret, Deres ven

      Louis

      Vedr. Deres evt. medarbejderskab kan vi udveksle betragtninger via e-post. Se venligst adresse på siden “Kontakt”.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image