Herunder følger den yderst pinlige historie om Den Udtømmelige Kommode, frit efter den afdøde forfatter F. I. A. Skos originale idé.
Det er nu anden gang, at jeg på ganske uacceptabel vis skal udsættes for dette natlige, overnaturlige svineri, og jeg henviser i øvrigt i denne forbindelse til mit foregående digt, om Det Defækerende Genfærd, i mit ydmyge hjem på Krads Mølle.
”På’en, kan man trygt besørge
en gigantisk lokumsbørge,”
sagde fætter Dante,
”thi den er skabt af fransk Empire!”
ytred’ denne gamle gnier.
“Jeg bytted’ min servante…
Og da jeg så fik skidetrang,
så gik den sgu’, mit Sturm und Drang,
det hårde og det blø’e…
Til toner af fækaliers latter,
beslutted’ poltergeister atter
min bolig at hjemsøge!
Da rejste jeg mig op og sparked’
med fuld kraft til apparatet,
indtil skuffen den fløj op!
Ud vælted’ da på gulvet
brune varer fra røvhullet
— næsten uden stop.
Førend jeg gik helt bersærk:
“Adjø, du gamle skideværk!
Nu på dit indhold gnasker
alt havets kryb og julesild,
nytårstorsk, og rejen snild;
og hajer, og havtasker!
En helvedesmaskine, hu!
hvor djæv’len boede, ligger nu
på havets dyb. Man troede,
at fætter Dantes ord var vise,
men det var blot lunkne fise
i Den Udtømmelige Kommode!”
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
Overfor poesi af denne styrke er der kun tilbage at overgive sig betingelsesløst
Ærede hr. Sølvtand,
Deres rosende ord er modtaget med allervarmeste tak, men desværre må jeg oplyse, at den tilsyneladende allerede er gal igen, hér på Krads Mølle…
Derfor har jeg besluttet herefter at gå i frivillig lock-brown, indtil jeg i samarbejde med provsten endegyldigt har fået bugt med denne uappetitlige plage.
Krads Mølle er, har aldrig været, og vil heller aldrig nogensinde lykkes med at blive, varigt hjemsted for diverse respektløse gespensters narrestreger, og da specielt ikke netop hér, lige inden Helligtrekonger.
Ærbødigst,
Deres, i isolation værende,
Hartmann Stahl-Eisenmann