Tag-arkiv: Brunmølle

Unik investeringschance: Tvangsauktion over brune værdier

Erhvervsnyt: Crass Børsting
Foto: Brunvarebranchens Fællesråd m.fl.

For første gang i flere årtier kommer et større nordvestjysk parti brunt værdimateriale på tvangsauktion.  Den kendte gamle virksomhed Nordbrun (tidligere Nordvestjysk Brunvarelager & Forarbejdningsmølle KmbH) er efter længere tid på finansielle vildveje trådt i likvidation, og alle værdier skal realiseres.

“Ansatte og kreditorer har samlede tilgodehavender, der overstiger 1100 kroner, så det er en begivenhed af lokalhistorisk størrelse,” udtaler prokurator O. Q. Lupus-Lauridsen, Klamhuse, der er kurator i boet.  Han vil personligt svinge hammeren, når der fløjtes ind til auktion på virksomhedens adresse, Blodhøj Banke 11-13, onsdag morgen kl. 07.16 prc.

Prokurator
Auktionens forløb er i sikre hænder hos prokurator Lupus-Lauridsen.

Konsumpubæ
Under hammeren kommer hundredevis af friskhedscertificerede ædelpølser til konsum.

Celeber fækalie
Ligeledes enkelte sjældne eksemplarer, som vil interessere samlermarkedet. Dette er popsangeren Aron Presleys allersidste knold, fisket op af kummen straks efter hans død.

Brunmasse
Fra virksomhedens udendørs lagertanke bortsælges adskillige hektoliter useriøs pladdermasse, som ikke forventes at indbringe de store summer. Men væk skal skidtet jo.

Længere tids spekulation i zimbabweanske dollars og anden udenlandsk valuta var med til at tage livet af virksomheden, der blev grundlagt 1887 af den nuværende direktør, Harding Peckelmayers oldefader.

“Det er et nordvestjysk industri- og handelsikon, vi lukker. En formildende omstændighed er, at de fleste medarbejdere har fundet anden beskæftigelse i brunvarebranchen, og at bygningerne ventes bortsolgt til en bulgarsk kødfoderkoncern,” oplyser en travl prokurator gennem telefonen. “Vel mødt med mønt på lommen onsdag morgen! De første 137 auktionsgæster får en stimulerende lussing under indmarchen.”

Friskvare
Fra fabrikkens bedre dage ses her faglært og betroet personale, som varsomt pakker den håndsorterede friskvare til eksportmarkedet.

Man kan møde frem og byde individuelt, eller man kan tilslutte sig en opkøbspulje, administreret af Usseldrupegnens Folkesparekasse. Mindste indskud sættes til 3,09 kr, og godstående sparekassekunder kan påregne kredit i nogle uger eller måneder, oplyses sparekassekasserer Josper Flabert-Frederiksen.

SE OGSÅ:

HenvBRUNBUDDING

Retur til avisens forside

 

Kampen om den røde rubin 4:25

Bennis hånd gravede atter i habitjakkens inderlomme, hvor forlovelsesringen lå.

Lydia,” sagde han med smør på stemmen. ”Jeg har noget til dig, og der følger et stort spørgsmål med.”

Så er der mums!” lød et råb bag dem. Overtjener Möbelwaffel kom rullende hen over udflugtskroens bræddegulv. En sky af krydret køkkendamp bølgede omkring ham og serveringsvognen.

Sprængt flodhest med tyttebærgelé og…”

Du sagde næsehorn lige før,” indskød Benni.

Flodhest, næsehorn, tasmansk pungrotte, kært dyr har mange navne. Se nu her!”

Pflumpf! En rødbrun, knoldet pladdermasse blev skovlet op på deres tallerkener. Sluschk! Et dobbelt mål grågul, sejtrukket roemos. Og pflisk – her fik de et par dryp af den annoncerede tyttebærgelé.

Nyd jeres måltid, og det er en ordre fra mig og køkkenchefen!”

Det sprængte dyr mindede i forbløffende grad om brunt standardgranulat fra Klamhuse Kødfoderfabrik, men det, man fik i munden, var velkrydret, og lyden af ihærdig tygning, gurglning, ræbning og synkning fyldte spisesalen de næste minutter.

Lydia tørrede underansigtet nogenlunde rent og blinkede med sine store kornblomstblå øjne.

Du ville sige noget, Benni?”

Ja, ja…” Hans kæber arbejdede som stemplerne i en dieselmotor. ”Lydia, min julestjerne, min opvaskebørste, mit mobile lasershow… er det nu i aften, vi skal forlove os?”

Hun bøjede ansigtet over den stadig rygende tallerken. Benni skubbede ringen hen mod hende, og den røde rubin samlede alt lys i sig.

Jo, min pasha,” svarede hun. ”Vores kærlighed gløder som Tjernobyl i 1986, men…”

Men hvad?”

Min far.”

Lydias far, dynamitfisker Bax Lubbert, Blodhavn, var en hård mand. Benni vidste det, alle vidste det. Han klappede Lydias hånd og sagde:

Inden længe vil Bax respektere mig og anerkende mine kvaliteter. Jeg vinder næsten altid ved nærmere bekendtskab. Jeg kan også skaffe ham nogle vinterunderbukser med lodden vrang til stærkt reduceret pris.”

Lydia drejede ringen, og det glimtede rubinrødt i hendes øjne.

Må jeg prøve den på?” sagde hun.

Spis for helvede!” brølede overtjeneren bag dem. ”Vi har halvandet kilo mere under dampkogning i køkkenet.”

Syvogtredive minutter senere blev det nyforlovede unge par støttet ud fra kroen. Deres kinder var svulmet op som balloner, og habitjakken sad uhyggeligt stramt om Bennis overkrop. Han glædede sig til at komme ind i sin to-farvede Ford Capri 1600 GT XL, hvor motoren kunne overdøve Lydias og hans egen uophørlige flatulens.

Hun vaklede af sted med højre hånd strakt frem foran sig, stadig hypnotiseret af rubinen.

Så ruller vi,” sagde Benni, da de med overtjenerens hjælp var blevet lempet ned i sportsvehiklet.

I det samme så han et uhyggeligt syn i sit bakspejl: En varevogn med den påklistrede tekst Morfars Medister. Foran i vognen sad de to gorillaer, der tidligere på aftenen havde givet ham lussinger, og mellem dem dukkede et ansigt frem, som lyste af raseri og ondskab. Manden med det olieglatte, sorte hår skreg en ordre til gorillaerne, kunne man se på hans åbne gab.

Benni trykkede hårdt på speederen, og Caprien accelererede som et projektil ud af et pistolløb.

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

Rubinring certificeret

Flere specialiteter på Brunmølle Udflugtskro

Flux videre til afsnit 5

Tilbage til forsiden