Køkkenchef Bartram Languster har den sjældne evne at kunne forene nordvestjyske råvaretraditioner med kulinarisk nytænkning. Man kan bestille bord (telefon Klamhuse 28y) eller blot lade sig inspirere af Brunmølle Udflugtskros pragtfulde festmenuer. Giv mundvandet frit løb!
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
Femte dag som plantefarsudskærer var endnu mere modbydelig end de første fire.
Fremadrettet var arbejdsdagene op til jul forlænget til klokken 23.30, så der kunne sendes mere plantebøf ud til masserne. Fede-Niels’ livslyst og juleglæde var snart forsvundet totalt. Grundet dette kunne han heller ikke varetage sit bijob som journalistisk medhjælper. Hvis han gik før tid pryglede Rachwald ham med en våd avis.
”Mere fart på Niels! Hak så den slimede substans i et højere tempo!” råbte Rachwald Halallandsen. ”Ellers henter jeg den våde avis!”
Hvert minut tænkte Niels på alle familierne der i år måtte spise en plantebaseret julemiddag. En skræmmende tanke. Hvis kadaverfabrikkens ankermand, hr. Gaffelwaber, fik nys om dette grønne helvede, ville han tabe gebisset.
Henne ved kosteskabet lød der mystiske skramlende, bankende og kradsende lyde, men Niels kunne ikke undersøge det, for han måtte holde tempoet. Plantefarsen skar jo ikke sig selv ud i udelikate bider.
Fyraftensfløjten lød og Fede-Niels gik slukøret gennem byens sneklædte gader. Melankolien voksede og han følte sig nødsaget til at bryde ud i sang:
”Man kan da ikk’ blive mæt af en porre,
nu fyldes gaden med salte tårer,
jeg vil så gerne ha’ øf,
men dagens ret er plantebøf …”
Engle-kor: Åh, nej, åh nej!
Fede-Niels: Man kan da ikk’ blive mæt af en bønne,
eller majs og ærter fra tønde,
jeg vil så gerne ha’ kød,
men nu er juleaften død …
Engle-kor: Åh, nej, åh nej!
Fede-Niels: Jeg vil da hellere strande på Mars …
Engle-kor: Ja, ja,
Fede-Niels: …end at tygge på plantefars!
Engle-kor: Puha!
Fede-Niels: Hvad skal der blive af mig?
Engle-kor: Hvad skal der blive af dig?
Fede-Niels: Hvad skal der blive af …
”Luk din fede røv,” råbte en mand fra en af taglejlighederne. ”Der er faktisk nogen der skal på arbejde i morgen!”
En fyldt natpotte fløj ud af vinduet og ramte Niels direkte i forplantningsorganet.
”AUV!”
Englekor: Han vil jo bar’ ha’ flæskesteg!
Niels faldt om med dunkende lem og nosser. Indsmurt i lunken urin- og fækaliesuppe. Han følte sig fortabt. Julen var i sandhed død.
Kan man overhovedet blive mæt af en porre? Vil Fede-Niels være øm mellem benene resten af december? Hvad er det dog for en mystisk skramlende lyd i kosteskabet?
Få måske svar på dette og alt muligt andet i næste afsnit!
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
Klokken var 00.15. Fede-Niels havde siddet de sidste mange minutter og stirret hen mod et langbord i midten af flødeisfabrikkens lagerhal. Båndoptageren var tændt, men han havde ikke fået meget andet end gnæggen, smasken og høj latter. Ved bordet sad fire skruppelløse personer som Fede-Niels genkendte: Gurkerkongen fra Holstebro, den veganfeministiske lokalpolitiker Vulva Minke og Ringolf van Rakkelpot alias Onkel Vaffel, der åbenbart var undsluppet fra sit tugthusophold efter sine forbrydelser i Rynkepose Familiepark. Rachwald Halallandsen sad for bordenden. Han måtte være den store bagmand.
Rundt på gulvet lå alle de flæskestege som skulle have været ude i butikkerne, samt alt det andet kød der var forsvundet den sidste uge. Fra et hul i muren strømmede dræberfækalier i hobetal ind i hallen bærende på pølser, stege og koteletter, som de havde stjålet fra de private hjem, restauranter og butikker.
Niels lagde hurtigt to og to sammen. Skurkene havde fanget en flok dræberfækalier, modificeret dem og sendt dem ud efter borgernes kød.
Men hvorfor?
Fede-Niels fik svaret hurtigt. Skummel skurkejazz startede og Niels lyttede:
Alle: ”For klimaets skyld, for klimaets skyld …
Vi gør det kun for klimaets skyld!”
Halallandsen:”De skal alle spise plantemad,
og vi vil fjerne privatlivets fred!”
Vulva Minke: ”Mere skat, og flere gebyr’
der er ingen midler vi skyr!”
Alle: ”For klimaets skyld, for klimaets skyld …
Vi gør det kun for klimaets skyld!”
Onkel Vaffel: ”Men selv vil vi spise lækkert kød,
saftig pølse og bøf der er rød!”
Gurkerkongen: ”Og vi rejser med osende fly,
Vi har det godt i vort skattely!”
Alle: For klimaet skyld, for klimaets skyld.
Vi gør det kun for klimaets skyld!”
HAHA!
For klimaet skyld, for klimaets skyld.
Vi gør det kun for klimaeeeets … skyyyyyyyld!”
Fede-Niels stoppede båndoptageren og rejste sig op.
”Nu har jeg beviset,” tænkte han. ”Jeg må aflevere båndet til …
En æselpølse kom susende bagfra og ramte ham i baghovedet. Hans flæskede krop bragede ned i gulvet og Niels gav slip på ringmusklen. Den tynde afføring skød hul i underbukserne.
”Jeg fik ham!”
”Skaf ham af vejen! Han ved for meget.”
Fede-Niels blev løftet ud af fabrikken og længere ud i industrikvarteret. Her blev han efterladt i en gyde, bagbundet og nøgen. Genitalierne blev smurt ind i klæbrig, hundemad.
”Nu kan de herreløse dræberfækalier gøre en ende på ham. HA, HA, HA!”
Så forsvandt skurkene i snevejret.
I det fjerne opstod knurrende lyde. Glubske skabninger havde fået færten af den delikate lugt der omkransede penis.
Vil Fede-Niels få bidt forplantningsorganet af? Vil han nogensinde kunne advare befolkningen om den skurkagtige plan? Hvad skal der dog blive af os alle sammen?
Følg med i næste afsnit!
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
Leonard Durkin, olding af britisk herkomst, fik sit sidste ønske opfyldt: Begravelsestoget standsede ved den lokale Burger King, og et eksemplar af hr. Durkins yndlingsmåltid blev placeret oven på kisten.
“Fortrinlig idé,” udtaler Nordvestjysk Geriatrisk Fællesforbunds formand, redaktør Louis B. Knockel. “Når min tid kommer, vil jeg medbringe en velpakket kuffert, indeholdende lokalt forarbejdet flæsk og pølse, og den skal ikke lægges oven på kisten, men skal hvile på mit bryst og min bug i åben tilstand.”
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
Bordet var dækket, maden var varm, og alt tegnede godt. De skulle have frikadeller, blodpølse og steg med sprød svær. Et overflødighedshorn af stegt kød. Sådan var det hver dag.
Hannibal, Wagner og Ruth satte sig til bords.
“Lad os fortære det varme kød,” sagde Ruth glubsk.
“Hørt!” råbte Wagner og Hannibal i kor.
“I kan tro nej,” udbrød en fremmed stemme.
Kødspiserne vendte sig om i en synkron bevægelse.
I køkkendøren stod en kappeklædt skikkelse. Han stod rank med hænderne i siden og hatten kækt på sned.
“Åh, nej!” skreg de kor. “Det er Veganer-John!”
“Det er sandt,” kaglede den kappeklædte vegetar og gav Wagner et par på skrinet. “Og ingen af jer skal spise af kødet. Det bliver over mit lig!”
Hannibal hev en kniv frem, men det var nyttesløst. John slog den brat ud af hånden på ham.
De var trængt op i en krog.
“Nu skal I alle straffes for jeres synd!” grinede Veganer-John højt med en pistol pegende på dem.
Ruth så en mulighed. Hun greb et stykke flæsk og kastede det mod Veganer-John. Kødet landede i hans åbne mundtøj, inden han nåede at reagere.
John stivnede. Han tyggede varsomt, mens hans øjne lyste op i lykke.
“Hvad var det, du kastede i munden på mig?” smaskede han.
“Flæsk,” svarede Ruth.
“Og flæsk er kød?” mumlede John.
“Ja, flæsk er kød,” svarede Hannibal med et lille smil.
“Jeg kan lide det!” råbte John og satte pistolen tilbage i bæltet.
“Så skulle du prøve frikadellerne,” sagde Hannibal. “Tag plads.”
De satte sig ved bordet og gik i gang med måltidet.
John mæskede sig i det lækre varme kød.
“Mmm,” smaskede han. “Delikat og krydret. Jeg tror sgu, jeg konverterer til kødspiserne.”
Da fadene var tomme, gav John et stort ræb fra sig.
“Det er herligt, at du har fået øjnene op for kødets kvaliteter,” klukkede Wagner.
“Ja,” medgav Ruth lettet. “Så var der alligevel ingen menneskeliv, der blev ofret i dag.”
John stirrede på dem med et sindssygt blik.
“Apropos det …” Han rejste sig fra stolen. “Jeg har i særdeleshed fået smag for kød…”
John begyndte at grine hysterisk og hev sin pistol frem.
“…og jeg er stadig helvedes sulten!”
Benny Brønderslev:
HVEM ÆDER HVEM?
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside