Tag-arkiv: jernbanekatastrofe

Dagsmelding fra Husmandsbanerne: Alt er under kontrol

Nordvestjyske Husmandsbaners konstituerede generaldirektør, hr. Phalos Pödenphant jr., afviser på det bestemteste, at banedriften skulle være kriseramt efter et uheld på Klamhuse-Blodhavn strækningen i morges kl. 07.39.

Jernbanedrift01

“De overlevende passagerer fortsætter til fods, syngende og i godt humør, og hvad materiellet angår, vil vi med hjælp af trækheste og nogle hundrede lussinger til de indforskrevne arbejdsmænd få det tilbage på skinnerne i løbet af få timer. Alt er under kontrol, og de, der udspreder negative rygter om husmandsbanerne, vil blive retsforfulgt uden skånsel,” erklærer generaldirektøren, mens han antænder en styrkende cigar.

Jernbanedrift cigarer x

En kasse af de specialfremstillede cigarer, der holder direktøren og hans selskab i drift døgnet rundt, ses her. De findes i en billigere udgave med tang- og lyngindlæg til folkebrug.

Det forlyder på egnen, at hr. Pödenphant er forsøgt fristet med høj løn og unævnelige goder af et unavngivet baneselskab på Sjælland.

“Men der skal meget mere i posen, hvis jeg skal så meget som overveje tilbuddet,” udtaler direktøren. Ligesom sin fader, stationspissoirforpagter P. Pödenphant sr., er han en urokkelig lokalpatriot.

Jernbanedrift02 x

Husmandsbanernes anlæg og drift er på alle måder præget af ønsket om fleksibilitet. En værditransport af certificerede faconfækalier trækkes herover til udskibning i Blodhavn af selskabets storhest Gudrun IV Osnabrück.

Jernbanedrift03

Brunkulslejerne og tørvegravningen har også et stort behov for trækkraft. Hvad der i resten af landet betegnes som “kartoffelferie” og i storbyerne “efterårsferie” hedder her på egnen “trækferie” og er udvidet til halvanden måned, så banerne kan nyde gavn af børnenes muskelkraft.

Som Yrsa-Boline i ældste klasse har forklaret: “Vi piger, der er konfirmerede, får skolefri til at trække om natten i Holstebro, og tjener derved gode penge.”

Jernbanedrift04

Et lysende eksempel på direktør Pödenphants fremsyn og handlekraft er dette lokomotiv, som Nordvestjyske Husmandsbaner K/S netop har indkøbt fra et overskudslager i Bombay. Det er specielt egnet til fremføring af udflugtsvogne med overvægtige turister op ad bakke samt til den tunge fækaliekørsel mellem Blodhavn og omladningspladsen på Blodhøj. Den hidtidige pedaldrift på strækningen forventes at ophøre i løbet af næste forår.

Pedalarbejdere med over 40 års anciennitet er bortsolgt til en ukrainsk kødfodervirksomhed.
De yngre arbejdere og den signalførende frontløber, kendt som “Tosse-Lars med kluden”, omskoles til andet arbejde i beslægtede brancher. Klamhuse Arbejdsanvisning har afsat 24,71 kr. til formålet, og Louis B. Knockel støtter med op til 80 daglige lussinger i oplæringsperioden.

SE OGSÅ:

HenvSEXUALKATASTROFE

Tilbage til forsiden

Sexualkatastrofe: Udflugtstog afsporet nær Blodhavn

Et særtog med et seksuelt rejseselskab fra Holstebro havarerede tidligt i morges på det farlige, skrånende skinnelegeme på vej ned ad Blodhøj mod Blodhavn.

sexualkatastrofe01

Ifølge de foreløbige oplysninger var der mere end 200 seksuelt opstemte passager af begge køn samt 30-40 parringsvillige husdyr om bord i toget, som desuden medførte en godsvogn med øl og et hornorkester under ledelse af kapelmester Lambert Bryde, hvis genitalier endnu otte timer efter ulykken var klemt fast under det åbne vindue, de på ulykkestidspunktet havde raget ud af.

sexualkatastrofe02

Flere af de andre musikere står lige nu i terrænet og spiller operette- og tyrolertoner for at holde Lambert Brydes mod oppe, indtil amputationslægen fra Klamhuse kan grave sig frem til stedet, hvor der skal skæres.

Koordineret masturbation

Ulykken skete, da Blodhavnbanens indiskbyggede lokomotiv, som er specielt konstrueret til kørsel på stejle strækninger, kæntrede, fordi det seksuelt opstemte selskab havde bragt de efterfølgende waggoner i svingninger. Det skal især have været et antal yngre, masturberende herrer, der med taktfast koordinerede bevægelser bragte togstammen ud af balance.

Jernbaneselskabets formand Louis B. Knockel inspicerede, uanfægtet af hornmusikken og den megen råben og skrigen omkring ham, ulykkesstedet og sikrede sig, at hver eneste uskadt flaske øl blev bragt i sikkerhed.

– Der bliver en stor regning at betale for de overlevende, og jeg har beslaglagt ca. 400 flasker stærk gul hestepilsner som brugeligt pant. Efterfølgende må denne hændelse fremkalde alvorlig eftertanke hos os alle: Ønsker vi overhovedet besøgende fra Holstebro her på egnen? Kan vi på længere sigt leve med de ødelæggelser, der synes at være uundgåelige, når sognegrænserne står åbne?

SE OGSÅ:

HenvRAKETCYKEL