Tag-arkiv: abeloner

Baldurs 20. kvad: Aser kan ikke lyve

Inden jeg tager fat på kvad nummer tyve,

Vil jeg afsløre at en Ase ikke kan lyve,

Vores visdom og syn på livet er ærligt

Det er Abelonerne selv som gør deres liv besværligt.

Og vi ved at det er storhedsvanvid,

Der holder dem fast i en uendelige strid,

Som hver eneste synes de er i deres gode ret til vinde

Uanset om de er mand eller kvinde,

 Anstrenger de sig på hver deres helt private måde,

For at opnå den status hvorfra de kan råde –

Bod på – deres egen forvirring og skrøbelighed

Så det ikke bliver den rene bedrøvelighed.

Nogle bruger deres svaghed og andre deres styrke,

Men det er altid sig selv og deres eget formål de vil dyrke.

Og helt tilbage til dengang da de nægtede at være aber,

Har de hver især stræbt efter at undgå at blive en som taber.

Det førte så til at de dannede flere sammenspiste klaner,

Og den ide blev til baggrunden for mange omfattende planer,

Som gik ud på at det gjaldt om hævde sig og brillere

Og satsede på at de som støttede det blev til flere og flere,

Som blev styret af høvdinge som afgjorde alt

Imens de sørgede for selv at blive godt betalt.

De ville beherske alt på jorden

Og det skulle ske efter det som de kaldte verdens orden.

De opfandt talsystemer og idealer

Og brugte strategier som minder om kortspil og kabaler.

Den plan er både fejlvurderet og desperat,

Selvom de bilder sig ind den er vældig og smart.

Der var for meget de overså og glemte

Og alt for mange som blev tilsidesat og klemte.

De blev presset af mange regler og love

En lang række forbud som ikke var sjove.

 Nu var der så det, at hver eneste af dem ønskede at vinde

Og en del luskede rundt i håb om at finde,

Metoder som gav dem mulighed for selv at råde

Over deres eget liv på en mere tilfredsstillende måde.

Baldurportræt

Det skabte hvad høvdingene kaldte forbrydelser

Og de modvillige blev dømt til straf og fortrydelser.

Der blev oprettet domstole med rettergang

Som skulle afgøre hvad der var ret – og vrang.

Det er efter Asernes mening noget aparte,

At de uden særlig betænkelighed lod dette cirkus starte.

 Og imens Abelonernes vanvid tog til,

I dette meningsløse herligheds spil,

Holdt vi en stilfærdig og lav profil,

Og forsatte i vores sædvanlige levestil.

Vi slås ikke om ære og herredømme

Eller ønsker os deres værdier i stride strømme.

Og i nutiden er Abelonernes pres vokset og vokset

Imens adskillige gode skikke – er kokset.

Da de ville reformere og beherske hver eneste afkrog

Og forventede  at de fleste ville tale det samme sprog.

De kaldte denne model for globalisering

Og påstod det var en nødvendig modernisering.

Men det er nu engang i Norden vi  Aser bor

Og derfor hjælper det ikke spor,

At gå så meget op i det man på andre steder vil,

Det bliver alligevel kun til en lang række skuespil.

Det kan godt se ud som om vi er både svage og feje,

Men vi ved at livet og kloden kan ingen eje.

Vi ved også det ikke nytter der kæmpes

Det fører kun til nye kampe som ikke kan dæmpes

Af aftaler imellem de stridende partier

Der vil nemlig altid være noget de hver især fortier.

SE OGSÅ:

HenvBaldurDIGT19

Baldurs 19. kvad: Høvdingenes falske løfter

Det er for dårligt at Abelonerne dominerer og har beslaglagt så meget,

Deres primitive og brutale adfærd har nemlig fordrejet

Ærbødigheden til selve livets struktur,

Og de går for let hen over klodens mangfoldige natur,

Dengang i forhistorisk tid da de skilte sig ud fra de andre aber,

Og udklækkede ideer om høvdingemagt og mesterskaber.

Deres tro på egne evner og viden er en meningsløs farce,

De er ikke nogen guddommelig race,

Ligner mere en slags krapyl som bilder sig ind

At de kan styre og forudsige alt – selv vejr og vind,

Men deres forvarsler passer kun for de nærmeste dage

Det gælder også når de vil se sig tilbage

Fordi deres beregninger bygger på knudrede planer

Hvor det hele er fastsat af de dårlige vaner,

Som Abelonernes høvdinge i årevis har benyttet

Sig af – imens de sørgede for selv at være sikkert beskyttet,

Af vagtpersonale i skudsikre veste,

Som påstår de kan og vil – det bedste.

Imens de føler sig hævet højt over alle klodens andre arter

Og undertrykker hensynsløst – selv deres egne sammenspiste parter.

Høvdingene har sat sig tungt på klodens basale resurser,

Som de kræver betaling for af Abelonerne – til tårnhøje kurser.

De ter sig som om hele kloden er deres – og ikke sin egen,

Deres storhedsvanvid har hele tiden været i vejen,

For klodens mangfoldighed af levende former

Blev påduttet tyrannernes syntetiske normer

Fordi de fundamentale krav selve livet stiller

Blev druknet i høvdingenes selvoptagede storheds griller.

De vil også afgøre alt hvad Abelonerne skal gøre – og dyrke,

Tyrannerne presser sig på med uformindsket styrke.

De blander sig selv i de mindste detaljer

Og deres indgriben afstedkommer mange brutale bataljer

Af voldsomme stridigheder og slagsmål

Hvad der lige netop er høvdingenes formål,

Fordi det giver grobund for rettergang og heltedyrkelse

Og understreger nødvendigheden af deres troppers styrkelse.

Det er vigtigt for høvdingene at advare om dødsfjender som truer,

Så Abelonerne dukker sig skræmte og gruer,

Uden fjender har de ikke brug for at blive skærmet

Og det er den joker høvdingene gemmer i ærmet.

Baldurportræt

I fortiden var det slemt – men i nutiden er det blevet værre,

Fordi Abelonerne er nemme at lokke – desværre –

Til at rette sig efter de forbud og regler der gælder,

Uden at se de fleste er fælder,

Som låser dem fast på begrænsede skinneveje

En placering som gør dem både skræmte og feje.

Så de godtager høvdingenes falske løfter,

Som i virkeligheden ikke er andet end dybe kløfter,

De fik gravet i kanten af deres fastlagte skinner,

 Anbragt så de modvillige nemt glider af og forsvinder,

Bare de får et lille skub,

Fra de lovlydige som ikke ser de er ofre for fup.

De systematiske tidstabeller blev gjort til tidsmaskiner

Som blev væltet ud over Abelonerne og endte som rutiner

Og i nutiden hvor alt er pris og datomærket

Er tidspresset og pengevæsnets tvang blevet mere forstærket.

SE OGSÅ:

HenvBalddurNYTÅR

Baldurs 18. kvad: ET GRÅDIGT GAB

På nattens ridt kan jeg høre det bruser

Fra Abelone høvdingenes mistænkelige fiduser.

Men så er det jeg kommer til at huske på,

At i december måned bliver meget sat i stå,

Fordi Abelonerne har travlt med at jule,

Et engagement de hverken kan eller vil skjule.

For os Aser er al deres jule tabernakel,

Et overdrevent og fjollet spektakel

Der tydeligt viser deres abe-sind

Som får alt til at gå helt over gevind.

Men nu er julen overstået,

Og kalenderåret 2013 er også gået.

Årstal og højtider fik høvdingene indført for længe siden,

Og bildte Abelonerne ind at det gav dem styr på tiden.

Det var som så meget andet både løgn og latin,

Noget vi Aser betragter med hovedrystende grin.

Tiden kan ikke låses fast i systematiske tabeller,

Ligegyldigt hvordan man tæller.

Desuden snød høvdingene dengang de talte

Tidspunkterne op – som med så meget andet de ville forvalte.

Derfor er det også som om nutidens kvaler,

Fra de utallige regler og forbud høvdingene befaler,

Har udviklet sig i mange desperate retninger

Der i høj grad er følger af deres lyssky forretninger.

Lige siden høvdingene udregnede pengesystemet,

Har Abelonerne haft svært ved at klare problemet,

Med at nogle blev fattige og – andre alt for rige,

En forskel  som stadig er en forbandet intrige.

Det er sådan det går når noget gøres til en målestok,

 Vil der være nogle som ikke kan få nok.

Især når de mangler sans for proportioner

Og bygger alt på fastlåste traditioner.

Baldurportræt

Oprindeligt var penge ment som et praktisk redskab

Men i kølvandet på det blev der åbnet et grådigt gab.

Fra at være et middel blev penge til et mål

Som de der havde dem forsvarede med våben af stål.

Og i deres nutidige kassesamfund

Lyder det som om de er stødt på grund.

De har levet for længe på lån og kredit,

Imens de udnyttede kloden og gjorde den beskidt.

Det giver os Aser så megen tristhed,

At se dem der er blændet af deres enorme griskhed.

Ikke mindst når vi ser en flok uniformerede og afrettede generaler

Udvalgt af dem som bestemmer og praler

Med det gods og guld som de har sat sig på

Og gjort til noget de menige Abeloner har svært ved at få.

Dem har høvdingene sat hen på et sidespor

Hvor de må vente imens deres kvaler gror og gror.

Her sidder de så ydmygt med bøjede nakker

Og må høre på at høvdingene brillere og snakker.

Om farlige fjender og pengemangel

Og den slags fjollede tingel tangel,

Der handler om at det kun er de menige Abeloner der skal spare,

Hvis de vil undgår den truende fare

Høvdingene påstår der er i den økonomiske krise

Som det er blevet hævdet af en flok sparegrise,

Rådgivere som kræver at Abelonerne viser samfundssind

Ved at putte det meste af deres beskedne indtægter ind

I hule beholdere med en sprække i ryggen,

Imens høvdingene griner lumsk i skyggen,

Af disse kæmpemæssige pengeinstitutter

Med stramme regler som de også beslutter.

Det er alt i alt en skummel affære

Som gør de menige Abeloners livsvilkår meget svære.

SE OGSÅ:

HenvBaldurDIGT17

Baldurs 17. kvad: LYSSKY FORGLEMMELSER

Abelonerne lever i en fordærvet tid

Hvor det der optager dem mest er den splid,

Som er imellem deres utallige grupper

Som kræver ret for sig selv imens de fupper.

De har så travlt med at fremhæve andres fejl

At de ikke fatter de ser dem i et autoriseret spejl.

Og når jeg forsøger at finde ud af moradset,

Ender det kun med at jeg føler mig presset,

Ind på en trist og kedelig vej

Og tænker hvad gør jeg på denne galej

Jeg ser kun en hel masse fjollede tåber

Som farer forbi imens de råber,

Om noget de ikke vil finde sig i

Imens de hakker på dem de ikke kan li

Jeg er inderlig træt af at høre de ondskabsfulde råb

Der lyder som om de har mistet alt håb.

Hele tiden skubber de kun til de andre,

Som slet ikke ved hvad det er de vil forandre.

Det er trættende at høre på

Fordi ingen fortæller hvad det er de vil nå.

Hvad nytter det mig at jeg kan se i mørke ligesom en ugle,

Og er i stand til at afsløre det abelonerne vil skjule,

Når så meget er løbet løbsk på kloden,

Fordi Abelonerne fulgte alt for meget med moden.

Og når Solvej viser mig dagens aviser

Er det de særeste ting de priser.

Fra høvdingenes listige styreprogrammer

Som vil sætte alt i fastlåste rammer.

De metoder har de brugt fra deres halvnøgne tids begyndelse

 Normeret af deres primitive abe-sind forkyndelse.

Som deres overdrevne misbrug af klodens resurser

Og manglerne ved deres talrige kurser

Der sker meget lusk på deres autoriserede skoler

Fordi det er her man knæsætter alle paroler

 Bestemt af underkuelsernes og misbruges fædre

Som Abelonerne bliver ved med at beundre og hædre.

Baldurportræt

Ifølge dogmer og værdisystemer

Bilder høvdingene sig ind at de kan løse alle problemer.

Men på bunden af hver eneste af deres love og bestemmelser

 Skjuler der sig mange lyssky forglemmelser.

De tager patent på det de kalde – det normale

Imens de omhyggeligt skjulte at deres regler er gale.

Og at udrede bare lidt i det filtrede kludder

Nytter det ikke med al deres sludder.

Jeg stoler ikke på disse kretiner

Men ryster opgivende på hovedet imens jeg griner

For den der kan gennemskue både løgn og latin

Ved at det kun kan afbødes med højlydte grin.

Jeg ved at deres meningsløse snakken

Som dyrkes på stormøder er en gensidig hakken,

Er et klart bevis på de langt fra er enige

Men foragter hinanden – plus alle de menige.

Hver eneste af dem vil være den bedste

Og er nødt til at fremture i skudsikre veste,

Når de belønner nogle få med præmier og flotte priser

På trods af at denne løsninger giver andre både skuffelser – og kriser.

SE OGSÅ:

BalddurHenvStordigt16

Baldurs 16. kvad: STORT SPEKTAKEL

Abelonernes mange overdrivelser

Trodser og forvirrer alle beskrivelser.

Og deres magtelite er meget slemme – til at glemme

At det er dem selv der har frembragt den klemme

Som de har befundet sig i fra de plukkede pelsen af og – lige siden

Har de bildt sig ind – at de har en stor og ukrænkelig viden.

Men det er en overdreven og misforstået tro

Som fik deres storhedsvanvid til at trives og gro.

 I Abelonernes samfund er det på mode at larme

Men deres støjende adfærd vækker Asernes harme.

Ligesom deres hæsblæsende faren omkring

Uden de ser at hastværk ødelægger så mange ting

Som de burde betragte i ro  – og stilfærdigt

Og især behandle hinanden mere elskværdigt.

Baldurportræt

De går også for meget op i at ville brillere

Med alt det skrammel de har travlt med at etablere

Det er grusomt at se deres dominerede bygningsgiganter

Og høre dem lovprist af både onkler og tanter

Til dem som igangsatte de enorme bygningskomplekser

Fordi de forventer at denne ros giver reflekser

I form af kontanter og andre slags erkendtligheder

At være i familie kan ofte give gunstige muligheder.

Det er vel det der kaldes for nepotisme,

Og er er uheldig og fejlagtig isme.

Men det er sådan Abelonernes samfund er skruet sammen

Og begyndte dengang de skiftede hammen.

Vi Aser har ikke svært ved at gennemskue

Den magtelite som bliver ved med at underkue,

Og stille krav til den største del af Abeloneflokken

Alle dem som søgte ly bag klippeblokken,

Imens nogle få havde sneget sig ud

Og i et uoverskueligt overmod hittede på det tåbelige brud

Som er en forfejlet og letsindig spekulation

Der var hærværk på jordklodens naturlige konstruktion.

Fordi den skubbede til den hårfine balance

Der gav alle arter den samme chance.

Ideen om at – en flok pelsløse chimpanser – var noget særligt,

Fik gjort både deres eget og andre arters liv besværligt.

Når de førte sig frem med pomp og pragt

Med deres meningsløse lovgivninger, afstraffelser og våbenmagt.

For slet ikke at tale om deres forbrug af både fødemidler og mineraler.

Noget som bliver misbrugt af de førende Abeloner som praler.

Der er også mere beskedne Abeloner som går med på spøgen

Ved at beundre dem som har – skudt papegøjen.

De som gjorde både sig selv og andre til slaver,

Når de blev påvirket af magtelitens løgnagtige palaver.

De som samlede på både gods og guld

Uden de blev tilfredse selv når de havde fået hele skuffen fuld.

Deres ulykkessaglige samlemani

Lagt sammen med det omfattende maskepi

Som foregår i deres mange fastlåste alliancer

Og fratager de beskedne Abeloner de fleste chancer.

Alligevel sker det at sådan en stakkel

Kæfter op og tror det vil frembringe stort spektakel.

Men en beskeden Abelones snak er ilde hørt,

Når magteliten påstår det – er forkert og skørt.

Det er stort set umuligt at komme til orde

For den som vil gå i rette med de der VIL betragtes – som de store.

SE OGSÅ:

HenvBalddur15