Abelonernes mange overdrivelser
Trodser og forvirrer alle beskrivelser.
Og deres magtelite er meget slemme – til at glemme
At det er dem selv der har frembragt den klemme
Som de har befundet sig i fra de plukkede pelsen af og – lige siden
Har de bildt sig ind – at de har en stor og ukrænkelig viden.
Men det er en overdreven og misforstået tro
Som fik deres storhedsvanvid til at trives og gro.
I Abelonernes samfund er det på mode at larme
Men deres støjende adfærd vækker Asernes harme.
Ligesom deres hæsblæsende faren omkring
Uden de ser at hastværk ødelægger så mange ting
Som de burde betragte i ro – og stilfærdigt
Og især behandle hinanden mere elskværdigt.
De går også for meget op i at ville brillere
Med alt det skrammel de har travlt med at etablere
Det er grusomt at se deres dominerede bygningsgiganter
Og høre dem lovprist af både onkler og tanter
Til dem som igangsatte de enorme bygningskomplekser
Fordi de forventer at denne ros giver reflekser
I form af kontanter og andre slags erkendtligheder
At være i familie kan ofte give gunstige muligheder.
Det er vel det der kaldes for nepotisme,
Og er er uheldig og fejlagtig isme.
Men det er sådan Abelonernes samfund er skruet sammen
Og begyndte dengang de skiftede hammen.
Vi Aser har ikke svært ved at gennemskue
Den magtelite som bliver ved med at underkue,
Og stille krav til den største del af Abeloneflokken
Alle dem som søgte ly bag klippeblokken,
Imens nogle få havde sneget sig ud
Og i et uoverskueligt overmod hittede på det tåbelige brud
Som er en forfejlet og letsindig spekulation
Der var hærværk på jordklodens naturlige konstruktion.
Fordi den skubbede til den hårfine balance
Der gav alle arter den samme chance.
Ideen om at – en flok pelsløse chimpanser – var noget særligt,
Fik gjort både deres eget og andre arters liv besværligt.
Når de førte sig frem med pomp og pragt
Med deres meningsløse lovgivninger, afstraffelser og våbenmagt.
For slet ikke at tale om deres forbrug af både fødemidler og mineraler.
Noget som bliver misbrugt af de førende Abeloner som praler.
Der er også mere beskedne Abeloner som går med på spøgen
Ved at beundre dem som har – skudt papegøjen.
De som gjorde både sig selv og andre til slaver,
Når de blev påvirket af magtelitens løgnagtige palaver.
De som samlede på både gods og guld
Uden de blev tilfredse selv når de havde fået hele skuffen fuld.
Deres ulykkessaglige samlemani
Lagt sammen med det omfattende maskepi
Som foregår i deres mange fastlåste alliancer
Og fratager de beskedne Abeloner de fleste chancer.
Alligevel sker det at sådan en stakkel
Kæfter op og tror det vil frembringe stort spektakel.
Men en beskeden Abelones snak er ilde hørt,
Når magteliten påstår det – er forkert og skørt.
Det er stort set umuligt at komme til orde
For den som vil gå i rette med de der VIL betragtes – som de store.
SE OGSÅ: