Baldurs 20. kvad: Aser kan ikke lyve

Inden jeg tager fat på kvad nummer tyve,

Vil jeg afsløre at en Ase ikke kan lyve,

Vores visdom og syn på livet er ærligt

Det er Abelonerne selv som gør deres liv besværligt.

Og vi ved at det er storhedsvanvid,

Der holder dem fast i en uendelige strid,

Som hver eneste synes de er i deres gode ret til vinde

Uanset om de er mand eller kvinde,

 Anstrenger de sig på hver deres helt private måde,

For at opnå den status hvorfra de kan råde –

Bod på – deres egen forvirring og skrøbelighed

Så det ikke bliver den rene bedrøvelighed.

Nogle bruger deres svaghed og andre deres styrke,

Men det er altid sig selv og deres eget formål de vil dyrke.

Og helt tilbage til dengang da de nægtede at være aber,

Har de hver især stræbt efter at undgå at blive en som taber.

Det førte så til at de dannede flere sammenspiste klaner,

Og den ide blev til baggrunden for mange omfattende planer,

Som gik ud på at det gjaldt om hævde sig og brillere

Og satsede på at de som støttede det blev til flere og flere,

Som blev styret af høvdinge som afgjorde alt

Imens de sørgede for selv at blive godt betalt.

De ville beherske alt på jorden

Og det skulle ske efter det som de kaldte verdens orden.

De opfandt talsystemer og idealer

Og brugte strategier som minder om kortspil og kabaler.

Den plan er både fejlvurderet og desperat,

Selvom de bilder sig ind den er vældig og smart.

Der var for meget de overså og glemte

Og alt for mange som blev tilsidesat og klemte.

De blev presset af mange regler og love

En lang række forbud som ikke var sjove.

 Nu var der så det, at hver eneste af dem ønskede at vinde

Og en del luskede rundt i håb om at finde,

Metoder som gav dem mulighed for selv at råde

Over deres eget liv på en mere tilfredsstillende måde.

Baldurportræt

Det skabte hvad høvdingene kaldte forbrydelser

Og de modvillige blev dømt til straf og fortrydelser.

Der blev oprettet domstole med rettergang

Som skulle afgøre hvad der var ret – og vrang.

Det er efter Asernes mening noget aparte,

At de uden særlig betænkelighed lod dette cirkus starte.

 Og imens Abelonernes vanvid tog til,

I dette meningsløse herligheds spil,

Holdt vi en stilfærdig og lav profil,

Og forsatte i vores sædvanlige levestil.

Vi slås ikke om ære og herredømme

Eller ønsker os deres værdier i stride strømme.

Og i nutiden er Abelonernes pres vokset og vokset

Imens adskillige gode skikke – er kokset.

Da de ville reformere og beherske hver eneste afkrog

Og forventede  at de fleste ville tale det samme sprog.

De kaldte denne model for globalisering

Og påstod det var en nødvendig modernisering.

Men det er nu engang i Norden vi  Aser bor

Og derfor hjælper det ikke spor,

At gå så meget op i det man på andre steder vil,

Det bliver alligevel kun til en lang række skuespil.

Det kan godt se ud som om vi er både svage og feje,

Men vi ved at livet og kloden kan ingen eje.

Vi ved også det ikke nytter der kæmpes

Det fører kun til nye kampe som ikke kan dæmpes

Af aftaler imellem de stridende partier

Der vil nemlig altid være noget de hver især fortier.

SE OGSÅ:

HenvBaldurDIGT19

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image