Tag-arkiv: kvad

Baldurs 20. kvad: Aser kan ikke lyve

Inden jeg tager fat på kvad nummer tyve,

Vil jeg afsløre at en Ase ikke kan lyve,

Vores visdom og syn på livet er ærligt

Det er Abelonerne selv som gør deres liv besværligt.

Og vi ved at det er storhedsvanvid,

Der holder dem fast i en uendelige strid,

Som hver eneste synes de er i deres gode ret til vinde

Uanset om de er mand eller kvinde,

 Anstrenger de sig på hver deres helt private måde,

For at opnå den status hvorfra de kan råde –

Bod på – deres egen forvirring og skrøbelighed

Så det ikke bliver den rene bedrøvelighed.

Nogle bruger deres svaghed og andre deres styrke,

Men det er altid sig selv og deres eget formål de vil dyrke.

Og helt tilbage til dengang da de nægtede at være aber,

Har de hver især stræbt efter at undgå at blive en som taber.

Det førte så til at de dannede flere sammenspiste klaner,

Og den ide blev til baggrunden for mange omfattende planer,

Som gik ud på at det gjaldt om hævde sig og brillere

Og satsede på at de som støttede det blev til flere og flere,

Som blev styret af høvdinge som afgjorde alt

Imens de sørgede for selv at blive godt betalt.

De ville beherske alt på jorden

Og det skulle ske efter det som de kaldte verdens orden.

De opfandt talsystemer og idealer

Og brugte strategier som minder om kortspil og kabaler.

Den plan er både fejlvurderet og desperat,

Selvom de bilder sig ind den er vældig og smart.

Der var for meget de overså og glemte

Og alt for mange som blev tilsidesat og klemte.

De blev presset af mange regler og love

En lang række forbud som ikke var sjove.

 Nu var der så det, at hver eneste af dem ønskede at vinde

Og en del luskede rundt i håb om at finde,

Metoder som gav dem mulighed for selv at råde

Over deres eget liv på en mere tilfredsstillende måde.

Baldurportræt

Det skabte hvad høvdingene kaldte forbrydelser

Og de modvillige blev dømt til straf og fortrydelser.

Der blev oprettet domstole med rettergang

Som skulle afgøre hvad der var ret – og vrang.

Det er efter Asernes mening noget aparte,

At de uden særlig betænkelighed lod dette cirkus starte.

 Og imens Abelonernes vanvid tog til,

I dette meningsløse herligheds spil,

Holdt vi en stilfærdig og lav profil,

Og forsatte i vores sædvanlige levestil.

Vi slås ikke om ære og herredømme

Eller ønsker os deres værdier i stride strømme.

Og i nutiden er Abelonernes pres vokset og vokset

Imens adskillige gode skikke – er kokset.

Da de ville reformere og beherske hver eneste afkrog

Og forventede  at de fleste ville tale det samme sprog.

De kaldte denne model for globalisering

Og påstod det var en nødvendig modernisering.

Men det er nu engang i Norden vi  Aser bor

Og derfor hjælper det ikke spor,

At gå så meget op i det man på andre steder vil,

Det bliver alligevel kun til en lang række skuespil.

Det kan godt se ud som om vi er både svage og feje,

Men vi ved at livet og kloden kan ingen eje.

Vi ved også det ikke nytter der kæmpes

Det fører kun til nye kampe som ikke kan dæmpes

Af aftaler imellem de stridende partier

Der vil nemlig altid være noget de hver især fortier.

SE OGSÅ:

HenvBaldurDIGT19

Baldurs nye kvad

Netop indløbet fra vor norrøne stordigter, asen Baldur Hyppeson:

Jeg må advare om, at – i mine beretninger,
Kommer jeg ind på noget om lyssky forretninger.
Og I som har læst mit første kvad,
Har måske forstået at jeg langtfra er glad,
For det makværk som tyranner igennem alle tider har skabt,
Fordi det betyder så meget smukt og værdifuldt er tabt.
Jeg har passet min færd før I mennesker kom,
Det er derfor jeg ved hvad det er livet burde handler om.

Baldurportræt

Med min visdom – humor og poetiske evner
Kan jeg udfylde en del af de sprækker og revner,
Som findes i tyrannernes lange stimer
Af løgn og latin – som ikke rimer.
De mangler sans for både jamber og anapæster,
I alt hvad de siger og gør, disse selvglade bæster.
De er kort sagt en ynkelig, sammenspist flok,
Af smålige fuskere som aldrig får nok.

De har selv har gjort deres bluffnumre helt legale,
Og befæster i love, at det er dem der skal befale.
Det er så nemt og bekvemt når man sidder med magten
At afgøre både tonart og takten.
Desværre er de ikke ret musikalske,
Og maser sig frem både rå og bestialske.
De bilder sig ind de har krammet på enhver anden art,
Og tror at de selv engang fik en ophøjet start.

Alle Aserne vidste det – selv Odin og Thor,
Men fordi vi holdt til her – højt imod nord
Lod vi bæsterne snakke om tyrannernes dominerende Boss,
Vi mente ikke det ragede os.
Der er i tidens løb sket meget skidt – langt fra vore lokaliteter,
Men vi havde da hørt om de mange profeter,
Om konger – kejsere – paver og generaler
Og alle de andre som også praler,
Med magten, æren og egne beføjelser,
Som tager pusten fra flertallets mindre fornøjelser.

Vi fik informationer om alt og blev godt orienteret
af de trækfugle som kom her, når de havde ferieret,
Nede sydpå hvor solen skinnede hele dagen,
Der hvor folk lod sig styre af bæsterne – uden klagen.
Med fuglene var det en anden sag,
De holdt til i buske og træer, efter eget behag.
Bæsterne tog sig ikke af fugle,
Og agtede dem ikke – den mindste smule.
De foragter og glemmer enhver anden art,
End deres egen og bilder sig ind, at det er lovligt – og smart.

 Det var her hos os fuglene fik deres unger,
Og imens de lå på æg, fortalte de med kritiske tunger.
Noget skulle rugetiden forsødes med
Og til at bringe oplysninger frem var reden et velegnet sted.
De havde ikke andet at tage sig til,
End at berette om bæsternes skændige spil.

For os var nemt nok, at lytte til fuglenes snakken,
Om de stakler sydpå – som kom ned med nakken.
Og fordi de blev truet af regler – og våben,
Tav de og lod sig kue – med en usikker måben.
Faktisk havde de ingen ærlige chancer
Imod de som beherskede retsgyldige brancher.

Og hermed slutter jeg dette kvad,
Fordi jeg er træt og har brug for – lidt mad.