Tag-arkiv: tobak

Rygesalon genåbner på Blodhavn Centralbanegaard

Severini Eriksen LOGO

Efter længere tids istandstandsættelse genåbner den legendariske rygesalon i afgangshallen på Blodhavn Centralbanegaard. Stationsforstander Wlfred Oxenstjerne udtaler: “Vi har længe kæmpet for udbredelsen af kulfyrede damptog i Nordvestjylland, og vi ser genåbningen af rygesalonen som et supplement til vores målsætning om mere damp i lokalområdet. Vort motto er som bekendt “I røg og damp for Blodhavn – ryg og rejs”.

Tobaksvarer

Selve salonen er blevet indrettet med de allernyeste detaljer indenfor rygningen; herunder tobaksskabe med et righoldigt udvalg af diverse røgvarer. Der vil være tobaksprodukter til alle; herrer, fruentimmere, børn og oldinge. Rygesalonen åbner officielt onsdag kl. 07.03 prc., og dagen vil blive festligholdt med bl. a tale af formanden for Blodhavns Tobakssyndikat Cecil Pfaffenthal. Blodhavns Waldhorn- og Basunensemble vil herefter afspille første sats af Bachs pibekoncert.

Af hensyn til det rygende publikum er der etableret adgangskontrol til salonen. Den tidligere marmeladedronning og kalkundomptør, frk. Melissa Petersen fra Vestre Strøelse har fået tjansen som dørmand.

Melissa

Det skal nok blive en festlig dag i Blodhavn!

SE OGSÅ:

HenvRYGERKAMPAGNE

Retur til avisens forside

 

 

(Erik Severini fb 31102020)

4 fotos + cigarkasse Severini:

Alle nordvestjyske hjerter banker i glad forventning. Hr. Severini undlader beskedent at omtale sin egen store indsats til rygersagens fremme, men jeg kan røbe, at en specialfremstillet nordvestjysk cigar, bærende hans navn og rullet af bedste lokale brune råvarer, får premiere på salonens åbningsdag.

Nye tobaksautomater skal betjene børn og unge

Bjarlkram LOGO

I løbet af de kommende uger starter udskiftningen af de gamle tobaksautomater på Blodhavns realskole, SFO og øvrige daginstitutioner

Pensionereret tysklærer Horst Hubert Geilheimer, som på frivillig og ulønnet basis forestår udskiftningen udtaler: ”Hvis vi ønsker at opretholde en sund nordvestjysk tobakskultur, er det nødvendigt at starte med rygning i en tidlig alder. Vi må nok konstatere, at de gamle automater ikke længere er tidssvarende. Derfor bliver de nu skiftet ud til en helt ny model”

Tobaksautomater

Hr. Geilheimer udtaler videre: ”Alt går efter planen. Der vil være et bredt udvalg af tobaksprodukter. Lidt for enhver smag. Al tobak er naturligvis halalskåret. Vi har haft lidt udfordringer med at indkøre betalingsløsningerne. I starten vil det derfor kun være muligt at betale med kontanter – både rigsdaler, kroner og D-mark accepteres – eller betalingskort. MobilePay forventes at kunne bruges om et par uger, og på lidt længere sigt lancerer vi en mulighed for, at tobaksforbruget kan trækkes direkte fra de unge menneskers børneopsparinger. Det sidste sker i samarbejde med folkesparekassen“.

Foto fjernet

Hr. Geilheimer fortsætter: “Men det stopper ikke her. Vi barsler med en tobaksportal samt App’en ePot. Her vil der være mulighed for, at det mere modne segment vil kunne erhverve og nyde en lidt sjovere tobak”.

SE OGSÅ:

HenvRYGERKAMPAGNE

Retur til avisens forside

Mange flere nordvestjyske unge skal ryge

Rygoverligger

En rygekampagne af hidtil uset omfang blev i morges kl. 06.34 skudt i gang, da Louis B. Knockel på vegne af Danske Drenges Cigarlegat antændte en svært kalibreret knaldcigar, der detonerede med røde og grønne lyn og snart efter udspredte en tung, blåsort røg i næsten 50 meters omkreds.

Foto fjernet

Festligt og fornøjeligt så det ud for de flere hundrede tilskuere, men anledningen var alvorlig nok. Rygerne er i de seneste årtier blevet stadig færre.

rygerstatistik

– Det er nu, vi skal gribe ind, udtalte redaktør Knockel, – og det vil ske med alle tilgængelige midler. I særdeles er det vor opvoksende ungdom, der skal retledes.

Danske Drenges Cigarlegat støtter kampagnen med 24,19 kr., der vil blive omsat såvel i tobak som i de indensogns fabrikerede lyng-, tang- og tørveprodukter.

Se herunder en del af det righoldige propagandamateriale:

ryg1

 

Foto fjernet

Ryg6

ryg9b

ryg9c

På skoler og legepladser vil de yngste blive præsenteret for rygning i teori og praksis, og på ungdommens samlingssteder, f.eks. ved Klamhuse Brugsforenings gavl, hvor masturbationsidrætten dyrkes, vil alle over 15 år blive beordret til at ryge. Louis B. Knockel har sammen med flere af landsdelens førende lærerkræfter påtaget sig at gennemføre mindst 14 tvangsrygningsaftener i løbet af den udendørs sæson..

Kampagnen fortsætter, til rygningen i de yngste aldersgrupper er tilbage på 1990’er-niveau eller helst derover. Yderligere midler kan og vil om nødvendigt blive tilført.

SE OGSÅ:

HenvBØRNOGMAD