Overflyvning deler samfundet i to

Borgervæbningen går ind sagen om den flyvende fallos. Det var en direkte fjendtlig handling, tilsigtet eller ej

JørnTidevandLOGO

Overfænrik og delingsfører ved Blodhavn Borgervæbning, Jens Frimodt Gyldenkerne, er i disse dage i færd med at opgøre skaderne på korpsets lager af fækalieammunition, der blev påvirket uheldsvangert af de voldsomme vibrationer fra luftvehiklet, der i går krænkede Blodhavns luftrum.

I de stadigt ulmende rester af Borgervæbningens lerklinede ammunitionsbunkere møder avisens udsendte denne krigsmand, der distræt forsøger at få ild på en lakridspibe.

“Her taler vi om apokalyptisk terror af værste skuffe”, fortæller han, medens han vipper på fodballerne, en gammel uvane fra hans tid som ponypasser ved Nr. Usseldrup Livregiments Musikkorps. “Det værste er ikke de materielle skader, der væltede ned over os, dem kommer vi os nok over. Nej, det værste er, at overflyvningen har delt vores samfund i to lejre”, fortsætter J. F. Gyldenkerne.

FlyvendefallosB02

“De fleste af egnens kvinder oplevede jo en ufrivillig og ganske langvarig orgasme, da dette modbydeligt vibrerende vehikel krænkede vores luftrum. Med sin vibrende fremfærd kan man sige, at det samtidigt krænkede selve samfundets bærende kraft, nemlig den maskuline seksualitet. På det område er vores evner aldrig før blevet anfæget, for der eksisterede ikke noget sammenligningsgrundlag”, fortæller en tydeligvis berørt overfænik. “Men jeg skal da love for, at tiden, hvor vi kunne hvile lidt på laurbærrene, er forbi. Nu vil selv den mest frigide landproletarkvinde have daglig penetration, og gerne mere end en. Forbi er den behagelige tid med kærtegn, flæskesvær og kold hestepilsner under dynerne. Flere af mine mænd er allerede fuldstændig udmattede og udtørrede og går rundt med kolde omslag omkring noget, som ligner en pølse. der blevet glemt på en tændt havegrill.”

FlyvendefallosB03

Overfænriken sparker vredt til et sort paphylster, hvor den gule skrift indikerer, at det engang har indeholdt en 12 kilos fækaliemine. “Reelt har vi kun én mulighed, og det er at udruste HMS Knockel til langfart, så vi kan få ram på det falliske vehikel og dem, der står bag, én gang for alle. Først da, og når vi entydigt kan bevise, at det ikke kommer igen, får vi ro, så man atter kan blive herre i eget hus.”

SAGENS ALVORLIGE BAGGRUND HER:

HenvTidevandFLYVENDEFALLOS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image