HMS Knockel melder: Klart skib

Dramatisk nyt om kampen mod den flyvende fallos

JørnTidevandLOGO

Med en god portion indædt stålsathed og en vilje langt ud over det sædvanlige er det lykkedes mandskabet at få Borgervæbningens flagskib, HMS Knockel, gjort kampklart på rekordtid. Som gammel Blodhavnslubbert har selveste smadremanden nu medt sig frivilligt til togtet.

“Je smadrer krafteme det lille lorte vehikle, den skal døøø…” skreg Smadremanden, da han entrede HMS Knockel. Det var lige præcis den motivation, besætningen havde brug for. Gylpegøj fik ordre om at komme ud af trækassen og tage tyve armbøjninger og så eller skure hangarskibets dæk og pudse alle vinduer og alt synligt messing.

HMSKnockel

Skibet ligger p.t.  for anker i Blodhavn Havn, med fækaliereaktorene i tomgang, og afventer nærmere ordrer.

Under stor hæder og højtidelighed blev enkefru Amalie Hyppelbanks afsjælede legeme her til morgen sejlet, eller måske rettere cyklet ud til hangarskibet, hvor det blev taget ombord.  Fru Hybbelbank var anbragt i en faldskærmscontainer, der var svøbt i Borgervæbningens kampfane, og anbragt på en lille slæbepram, der i dagens anledning var betrukket med stemningsfuldt blank sort velour. Prammen blev trukket efter en sort tandemvandcykel, betjent af Gunnar Trondheim og en tilfældigt udpeget tankpasser, der fejlagtigt havde fået den ide at bruge Blodhavn Hovedgade til at flanere i.

Kampfly

Fru Hyppelbank vil, når HMS Knockel når åbent farvand, modtage en maritim begravelse under fuld honnør, så rygtet om, at hun skulle indgå i proviantbeholdningen, er derfor pure ondsindet opspind. Folkene på HMS Knockel vil roligt kunne sige “ja tak” til en portion af den sammenkogte middagsret. Den indeholder kun det kødgranulat, den plejer, forklarer hovmesteren, der ikke vil have sit navn frem, men som til daglig er kendt som Aage Langeland.

“Vi afventer egentlig kun de sidste friske forsyninger af fækalieammunition og så kong Hilberts endelige ordrer til afgang. Hans kampfly er allerede ombord, så vi er så klar, som vi næsten kan være”, fortæller overfænrik J.F. Gyldenkerne og tager et ordentligt hiv af lakridspiben.

Fallossanger

SE ALLE AFSNIT AF FLYVENDE FALLOS-DRAMAET:

HenvTidevandFLYVENDEFALLOS

HenvTidevandFLYVENDEFORTSAT

HenvTidevandFLYVENDE03

Tilbage til forsiden

2 tanker om "HMS Knockel melder: Klart skib"

  1. Peterr Buch

    Det forlyder i Holstebro at fru Hyppelbank slet ikke var placeret i faldskærmscontaineren men indgik i poduktion af specialkødganulat. Det kan fomegentlig afvises som sædvanelige samfundsundergravende rygter derfra.

    Svar
    1. admin Forfatter

      Jeg giver Dem ret, hr. Buch, det må være et ondsindet rygte. Fru Hyppelbank deltog forrige år i et frivilligt kannibalstævne på Klamhuse Hede. Ved denne lejlighed blev en del af hendes højre lår og balde bortspist af andre deltagere, og de bemærkede, at hendes legeme havde en meget særpræget smag, beskrevet som “et koncentrat af hvinende sure citroner”. Ingen kødfabrikant med fornuften i behold ville blande fru Hyppelbank i sit granulat.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image