Storbyggeri # 3: Legoklodser og balloner tages i brug

Pejsebrænde LOGO

Byggeriet af KnockHouse stod i en afgørende fase, idet det skulle vise sig, om eksperterne fra Krupp havde gjort fremskridt. Og samtidigt skulle man enes om, hvordan fundamentet og byggeelementerne skulle passe sammen, idet der jo skulle påregnes både boltning og limning af delene og føres VVS-, el-, internet- og fjernvarmerør op gennem etagerne og ud gennem materialerne.

Man havde fra arkitekterne fået et tillæg, hvori de foreslog en Lego-klods-løsning, således at elemterne solidt kunne samles. Kirk-Christiansen i Billund havde venligt udlånt nogle samlingsforslag til klodser, som ville kunne hjælpe med bygningen af bl.a. altaner og trapper og elevatorer udenpå. Byggeriets højde ville kræve mindst 2 ekspreselevatorer. De 7 indre betonrør (en 6-kant og et i midte ) bliver forbeholdt spildevand og fækalie/urin-udledning. Derfor vil fundamentet blive udformet med kloakering i tankerne. Der vil blive optionalt valg mellem at lede spildevand og hømhømmer til rensningsanlægget i Blodhavn, eller til den noget fjernere brunvarefabrik.

Foto fjernet

Senere vil produktionen af byggeelementer dog foregå i et anlæg i nærheden af byggepladsen. Herr Hartmann Stahl-Eisenmann har med jubel i stemmen just fortalt, at 3 prototyper er klar til fremvisning. Der vil være tale om særligt forstærkede fundamentblokke, som skal supplere de sære stålfødder, som araberen har skaffet til os, og som var større end vi regnede med. Hvordan så de skal ligge, må murermesteren finde ud af ved at ringe til byggerne af Burj al-Khalifa i Dubai, så araberne ikke fatter mistanke. Om de skal støbes fast, må han hellere spørge om, nu da han er igang. Den vinylester, som elementernes krystaller og fibre skal indstøbes i skal snarest skaffes, men hvor og hvordan vil vi overlade til særligt opfindsomme borgere, idet der jo skal anskaffes mange tusinde tons af det klæbrige stads.

Vi fik en lille beholdning til vore prøveelementer ved et ophørsudsalg hos en malermester, der kunne mere end male huse. Elementerne er just tørret færdige. Man forventer, at det lokale oktoberfestlaug vil prøveslå dem med forhammere for at kontrollere deres styrke. Det sker til afspilningen af “Wir sind die lustigen Holz-hacker Burn”. Bagefter vil der i ringriderteltene blive serveret sønderjydsk kaffebord, som er berømt og berygtet for at omfatte 21 slags kager og 7 kopper kaffe pr. person. Den ene slags småkage hedder “Ingenting”, men man kan dog sætte tænderne i dem. Og “Goj raj” (gode råd) er en art flade vafler. Og til en ægte ringriderfrokost skydes der kanonsalutter af fra ganske små kanoner. Hvis der bydes på “torte”, er det lagkage, mens “kach” blot er franskbrød.

Storbyg balloner

I øvrigt er nedhamringen af pæle ved at være overstået, mens kystsikringen fortsætter på livet løs med de mest finurlige entreprenørmaskiner som er opfundet og bygget af frivillige metalarbejdere fra hele egnen. Der er blevet spurgt om byggekraner. Dertil måtte jeg lidt hårdt sige, at dem har vi ikke råd til at leje. Men jeg har aftalt med 4 ballonskippere, at de bidrager med 4 af deres allerstørste varmluftsballoner, som vil blive sendt op over byggepladsen og tøjret til store betonklodser af dem kraner bruger som ballast. Og de 4 balloner vil blive forbundne af et sindrigt taljesystem, der også kan hejse laster op nedefra, mens skipperne giver den ekstra gas for at kunne undgå at ballonerne daler imens. Også ny ballongas vil blive hejset op i gasflasker. Så de farverige balloner vil blive et vartegn i det meste af byggeperioden.

Lohengrin har fået besked på at tjekke samtlige wirer og liner, når det hele er på plads. Iøvrigt måtte Lohengrin ved sidste udvalgsmøde knalde et par lussinger ud til 2 holstebroise spioner, der havde sneget sig ind. En tredie, som fremturede voldeligt, fik tildelt en regulær clothesline, så han røg pladask i gulvet. Ellers herskede der ro og orden.

PS: De mange hestes forplejning er begyndt at sætte sig spor i de nærliggende marker og enge, hvor de er på græs. Derfor har man suppleret græsset med tang opsamlet fra vore strandarealer og fået nysået mere fodergræs med det samme. Ringriderne synes endnu at klare sig med vore egnsretter.

FØLG HELE STORBYGGESAGAEN:

HenvKNOCKHOUSE

HenvPejsebrændeBYGGEPROJEKT01

HenvBYGGEPROJEKT02

HenvEisenmÅNDERNEX

HenvPejsebr STORBYG04

Retur til avisens forside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image