Tag-arkiv: henrettelse

Jubelgave nr. 9: PEDER MOSTS FORLIS

Most FORLIS

Ansigtet er rynket som en svedske, og på nært hold minder huden om en søndersparket læderfodbold, der for længst har tabt luften. Fra hjørnet af den tandløse mund dingler en majspibe, der som skorstenen på et synkende dampskib opsender vemodigt døende spiraler af bitter lyngrøg.

Jeg er ankommet til Brøndby Strand en kold decemberaften i 2014 for at starte på historien om en af dansk søfarts største personligheder. Jeg sidder i den nødtørftigt møblerede stue over for Peder Most, fhv. dæksdreng, matros, styrmand, bordelvært, straffefange, styrmand, skipper, sydhavsøkonge, flygtning, østfrontsoldat, straffefange, matros, brunkulsarbejder, bordelvært, straffefange, flaskesamler, psykiatrisk patient, straffefange og nu omsider folkepensionist.

Peder Most bor på 14. sal i et betonkompleks. Han har udsigt til Køge Bugt, hvor admiral Niels Iuel i 1677 gav svenskerne prygl. Selv har den gamle søulk fået flere prygl end de fleste, men givet fortabt? Nej, det har han sgu aldrig!

Dette indtales live i en iPhone. Mit navn er Henrik Qvortrop, og jeg skal skrive det definitive storværk om Peder Mosts liv til søs og i havnene. For første gang i årtier har han indvilget i at tale om sin lange og fantastiske løbebane.

– Peder Most, hvordan er livet som folkepensionist og olding på vej mod 100-års fødselsdagen?

– Det er et forlis. Jeg burde være død for mange år siden. Jeg lever i en social koncentrationslejr.

– Det sociale aspekt tager vi i lidt senere. Peder Most, er der noget som helst, du fortryder?

– Ja, at jeg aldrig lærte at spille på den forpulede harmonika, og at jeg ikke har taget livet af nogle journalister i tidens løb. Jeg blev sjoflet af den franske presse i 1938 og fik aldrig hævn, men det kan jeg lige straks rette op på.

Peder Most griber om mine skuldre, løfter mig og sparker benene væk under mig. Den magre olding er stadig stærk som en okse. Han bærer mig i dette øjeblik ud af stuen, ud på betongesimsen i 14. sals højde, hvor han slynger mine lange ben op over gelænderkanten. Han har en helt særlig form for humor, må man sige, og det er enerverende at stirre ham i øjnene, mens jeg dingler over en dyb afgrund.

– Peder Most, nu må du hjælpe mig ind igen. Vi skal udgive et flerbindsværk og tjene masser af penge. Det kan ikke passe, at du… aaargh… aaaaaargh, nej!

Pflumpf.

Peder Most og Henrik Qvortrop
Forlis – mit liv som folkepensionist
2. udgave, 1. oplag
Udgivet med støtte fra Søfartens Fællesråd og skibsreder Tærsk-Termansens Mindefond
Approberet og finjusteret af Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 7: AF MED KNOPPEN

Hovedløsroman02

Min hustru Molly og jeg havde planlagt vores bryllup i flere måneder. Hendes fader var sognepræst og havde stolt stået for vielsen. Gæsterne hujede og sang, da vi sagde ja til hinanden og fulgtes ud af kirken. Det var det lykkeligste tidspunkt i mit liv, men jeg måtte erfare, at rædsler lurede lige om hjørnet. Tænk sig, at min egen bryllupsfest skulle forvandles til et grusomt mareridt!

Festmiddagen forløb fredeligt. Desværre har jeg ikke selv familie tilbage, så gæsterne var udelukkende fra Mollys side. Det gjorde skam ikke noget. Det ville snart blive min familie. Eller det troede jeg i hvert fald.

Jeg fik en dårlig smag i munden, da jeg begyndte at betragte gæsterne fra min plads. Alle virkede glade. Alt for glade. Det var dog ikke det mest foruroligende. Jeg blev nedstirret.

Da desserten var fortæret og tallerkenerne båret ud, rejste svigerfar sig.

“Nu er min elskede datter endeligt blevet gift,” brummede han begejstret. “Nu kan jeg dø lykkelig. Vi kan alle dø lykkelige.”

“Hvad er det der foregår?” mumlede jeg forundret.

Molly så forelsket på mig.

“Vi er lykkelige, ikke?”

“Æh, jo da, min kære,” svarede jeg.

“Sådan skal det forblive. Sådan skal vi dø.”

Svigerfar udbrød stolt:

“Der er ingen tvivl om, at alle i dette selskab er lykkelige!”

Gæsterne rejste sig og klappede. Svigerfar fortsatte:

“Hvis ingen her har nogen indvendinger, vil jeg med glæde træde til som mestermand. Fætter Henry, hvis du vil køre huggeblokken frem, så henter jeg min kutte.”

Det begyndte at sortne for mine øjne, da svigerfar få minutter senere dekapiterede onkel Arne og tante Ragna. Deres afhuggede hoveder var stivnet i en grinende grimasse.

“Næste levende billede,” kaldte svigerfar under kutten. Fætter Gorm sprang frem og blev snart et hoved kortere.

Jeg rejste mig med en så voldsom bevægelse, at dugen blev tilsølet af rødvin.

“Ikke, endnu, Harald,” klukkede svigerfar med øksen. “Brudeparret til sidst.”

“I kan tro nej!” Jeg benede væk og sprang over buffeten med kurs mod udgangen.

“Grib ham,” tordnede svigerfar. “Han må ikke slippe væk. Af med knoppen!”

Jeg har i mange år praktiseret boksning i byens baggårde efter mørkets frembrud og kunne derfor uddele uppercuts og nakke- og nyreslag til alle, der stod i vejen.

Flere prøvede at blokere hoveddøren. Af den årsag valgte jeg at springe gennem vinduesruden. Glasset splintredes højlydt omkring mig. Da jeg fortumlet landede på græsplænen, kunne jeg høre Mollys skingrende gråd.

“Jeg troede, vi var lykkelige, Harald!”

Dette var tydeligvis ikke en familie for mig. Før jeg stak af hen over markerne, hørte jeg hendes far råbe:

“Rolig, Molly. Vi finder snart en ny husbond til dig, så du kan dø lykkelig…”

Mickey Maribo: AF MED KNOPPEN
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 6: RØDHÅREDE PIGER ER VERDENS BEDSTE SUPPEKØD

Negerromanforside

Mangemilliardæren Nelson von Bergenwald var ude på en frisk cykeltur i den sydlige del af kannibaldistriktet, da han fik øje på hende. Den rødhårede skønhed.

Hun var bundet til en træpæl og ventede på at blive smidt i suppegryden.

En flok tandsmilende negere dansede rundt om gryden, mens de sang:

“Rødhårede piger er verdens bedste suppekød – nydes med en kande øl og en gnalling hvedebrød …”

“Stands!” udbrød Nelson von Bergenwald og viftede afsindigt med arme og ben. Han måtte stoppe dem. Hun var den smukkeste kvinde, han havde set, og skulle derfor ikke havne i en afrikaners suppe. Nej, hun skulle være hans hustru. De skulle leve sammen til deres dages ende.

“Jeg køber den rødhårede,” råbte Nelson og rettede på sin tropehat.

“Hun er ikke til salg!” svarede den sorte kannibalkonge straks.

“Måske denne vil få dig til at overveje?” Mangemilliardæren fiskede et uvurderligt halssmykke frem fra inderlommen.

Kannibalen tog imod smykket og studerede det gnæggende.

“Du har overtalt mig. Snup hende bare.”

Nelson og befriede kvinden fra pælen.

“Min snut,” klukkede han. “Du skal blive min kone. Vi to skal leve af kærlighed og kildevand … og mine milliarder naturligvis.”

“Åh, hvor er det dog dejligt,” kvidrede skønheden.

“Vi skal leve i mit fyrstelige palæ med over 25 soveværelser og den frodigste have på flere tønder land. Er det ikke pragtfuldt, min kære?”

“Jo,” hvinede hun. “Det vil glæde mig. Det vil så sandelig også glæde både Olfert, Dosmine, Magda, Rambert og Bob. De vil elske det nye hus.”

“Hvad snakker du om, kvinde?” Nelson kunne ikke lide den retning samtalen var på vej mod.

“Mine børn, selvfølgelig.”

Rigmanden kneb øjnene sammen.

“Min gamle mor og min onkel Henry vil også synes om det nye hjem. Jeg regner da med, at de flytter med. Det bliver da ikke noget problem, gør det vel? Du sagde selv, at der var over 25 soveværelser, ikke sandt? Rigeligt med plads til hele familien. Det bliver hyggeligt!”

Nelson vendte sig om mod den sorte mand:

“Jeg må skuffe dig, gamle dreng. Handelen annulleres med øjeblikkelig virkning. Behold hende!”

Nelson hev halskæden ud af kannibalens sorte hænder og flygtede på sin cykel.

“Om jeg begriber det. Skulle jeg forsørge hele hendes familie? Fandeme nej. Har hun ingen ære i livet?”

Peruna Padborg:
RØDHÅREDE PIGER ER VERDENS BEDSTE SUPPEKØD
2. udgave, 1. oplag
Originaltitel: Wasichana nywele nyekundu ni bora supu nyama
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Blexen

“Mine varmeste anbefalinger medgives. Dette er afrikansk realisme på højeste niveau.”
Karen Blexen, fhv. safarikøkkenbestyrer

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Elektrisk henrettelse efter urinværksproblemer

Kraftværksbestyrer Jasmus Kraase fik mandag morgen kl. 05.45 serveret sit livs sidste portion kødsuppe med knas, leveret i rygende varm tilstand fra Brunmølle Udflugtskro. Efter en grundig barbering og karbolafvasking af hele det 72-årige legeme blev Kraase tilgodeset med en lokalt rullet cigar, ligesom et kortvarigt intimt samvær med en dertil egnet avlsged var arrangeret for ham.

kraase

Mens der endnu var glød i cigaren, blev Kraase til ledsagelse af Borgervæbningens Hornorkester ført ud på verandaen foran den brunmalede skurvogn, der siden 1959 har været hans hjem. På Klamhuse Stationsplads var lokalbefolkningen opstillet i ranke kolonner for at bevidne og applaudere hans med elektrisk strøm gennemførte henrettelse.

Baggrunden for vor egns definitive afsked med Jasmus Kraase er de hyppigt tilbagevendende nedbrud, der har kendetegnet hans mere end 40-årige ledelse af Klamhuse Urinkraftværk.

En skæbnens ironi er det, at lokale elektriske henrettelser gennem så mange år har været umulige på grund af lav spænding i det ledningsnet, hr. Kraases kraftværk skulle forestille at betjene. Vor førende unge opfinder Nathan Mandrik har imidlertid muliggjort effektive, næsten smertefri elektrokutioner ved hjælp af en husdyrdrevet generator, og dette kom tidligt mandag morgen hr. Kraase til gode.

kraase3

Det sprødristede, appetitligt duftende kadaver blev straks efter elektrokutionen kørt østpå mod Klamhuse Kødfoderfabrik. Rygter om, at der undervejs fandt en partering sted, og at det knockelske personel, tyende og husdyr senere samme dag fik serveret flæskesteg skal hermed på det skarpeste tilbagevises. Alt er foregået sømmeligt og efter reglerne.

SE OGSÅ:

HenvKalkunhenrettelse

Evighedsmaskine kan levere jævnstrøm til alle

Et læserspørgsmål, som for nylig fik sin sagkyndige besvarelse her i avisen, er nu omsat til praktisk teknik i form af en evighedsmaskine, der kan levere 18 volt jævnstrøm til virksomheder og husholdninger, i første omgang omkring Blodhøj, senere overalt i hjemsognene.

Evighedsmask02

– Jeg læste brevkassen og så den tilhørende film, og derefter varede det kun nogle få døgn, før en prototype af maskinen tidligt i morges kunne sættes i drift, fortæller opfinderen Amos O. Peckelhuber, søn af diplomhundefører Justus W. Peckelhuber (1881-1984) og hustru Gulnare (f. 1969).

Usseldrup Erhvervsråd har øjeblikkeligt belønnet hr. Peckelhuber med et diplom og en kontant erkendtlighed på 1,21 kr. Den Knockelske Familiefond støttede udviklingsarbejdet med 2,17 kr. og nogle hundrede raske arbejdslussinger samt 82,7 kg ensileret brunvare til igangsætning af maskineriet.

Evighedsmask03

I første omgang produceres udelukkende elektricitet, og det skal bemærkes, at de på vor hjemstavn så populære elektriske henrettelser kun er mulige efter transformering af jævnstrømmen. Hr. Peckelhuber arbejder såvel på en løsning af dette problem som på en større maskine, der kan gøre familier og andre grupper selvforsynende og sende dem på tidsrejser.

Evighedsmask04

Avisen og dens eksperter vil følge disse tekniske fremskridt med al den opmærksomhed, de fortjener. – En ny tid med store nye muligheder oprinder, og vi skal ikke spare på hverken lussinger eller brunvare, udtaler Louis B. Knockel.

SE OGSÅ:

HenvEVIGHEDSMASKINE

Uansvarligt fjerkræ henrettet i morges

Fjerkræsituationen i Nørre Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn sogne er nu så tilspidset, at en nødretsdomstol under ledelse af dynamitfisker Plusquam Schrunkenfeldt og fhv. buddingkoger Joshua Kraase har indført dødsstraf for uansvarlig adfærd blandt vore fjerprydede hus- og kæledyr.

ulydigtfjerkraestraffet

Et antal kalkuner, der blev fundet skyldige i promiskuøs omgang med tilflyvende gæs, strejfende ænder og en ældre bordelstruds på Klamhuse Vestermark, var de første, der nu til morgen mødte bøddelens stiksav.

Kraase

– Fjerkræ har gennem de seneste årtier opnået ligestilling og en høj grad af personlig og seksuel frihed på Usseldrupegnen, sagde Joshua Kraase i sin afskedstale til de dømte kalkuner. – Men I glemte, at der følger et ansvar med. Den kalkun, der omtåget af seksuel ophidselse udsætter sig selv og andre for moralsk og/eller fysisk smitte, hører til i en suppegryde eller på et grillspyd, ikke som henslængt parringsobjekt på en velourbetrukket bordelmadras.

Prokurator

Fejlfri elektrisk henrettelse straks efter aftensmaden

For første gang nogensinde har en fejlfri elektrisk henrettelse fundet sted på Usseldrup-egnen. Det skete i aftes ved 20.15-tiden efter et måltid roemos og brun festpølse hos familien Mandrik, Klamhuse Overdrev.

elektrokution

Den henrettede oplyses at være brugsforeningskommis Folmer Mandrik, en buttet, halvskaldet herre i 35-års alderen, beslægtet med enkefru Mandrik og hendes opfindersøn Nathan, som havde monteret henrettelsesudstyret i en lysekrone.

Dødsdommen og den hurtige eksekvering blev fremprovokeret af flere timers opsætsighed og dårlige bordmanerer fra kommisens side.

KNOCKELSK KOMMENTAR:

– Jeg anerkender fuldt ud, at man afliver besværlige middagsgæster, sagde egnens førstemand, Louis B. Knockel, i en kommentar senere på aftenen. – Jeg kan forstå, at det gik hurtigt og humant til, og at det brankede legeme allerede gør nytte som hundefoder. Ved disse private foranstaltede familiehenrettelser ser man jo ellers ofte, at de aflivede er demolerede indtil det uanvendelige.

– Men flovt er det, tilføjede Louis B. Knockel, – at en selvlært ung opfinder kommer før Klamhuse Urinkraftværk, aom i årevis forgæves har forsøgt at gennemføre en problemfri elektrokution. Unge Mandrik må skubbes frem i forreste række, når det gælder den teknologiske udvikling her på egnen.

SIDSTE NYT:
Henrettelsen var planlagt

Klamhuse Urinkraftværk oplyser nu til morgen, at henrettelsen ikke er sket med værkets  jævnstrøm, idet leverancen til Klamhuse sogn var afbrudt i går mellem kl. 19 og 21 på grund af urenheder i brændstoffet. – Vi får stadig mere råvare ind fra geriatrikere og andre nyresvage, så det kniber at holde spændingen på et niveau, der kan slå nogen som helst ihjel, siger driftsleder Jasmus Kraase.

Fra sit hjem på Klamhuse Overdrev bekræfter Natan Mandrik, at udstyret i spisestuen var ophængt på forhånd, og at strømforsyningen skete fra en generator, drevet af fire piskede geder på loftet.

– Vi tilbød Folmer at få rettet krøllerne ud af nakkehåret med det, han troede var et antal elektriske glattejern. Samtidig skulle han nyde et fodbad. Det hele var overstået på få sekunder. Jeg gentager gerne elektrokuteringen med frivillige forsøgspersoner eller dødsdømte fra andre familier. Vi er her for at hjælpe hinanden, siger den smilende unge opfinder.

SE OGSÅ:

HenvEvighedmask