Tag-arkiv: galla

Banjogalla i Jøderup Sognegård

Crass Børsting LOGO

En folkekulturel tradition, som har holdt pause siden 1958, genoptages nu på mandag, når Jøderup Sognegård slår dørene op til en banjo-gallaaften med start kl. 19.03 prc.

Banjogalla01
Sognegården melder udsolgt til den historiske gallaaften. Cyklisten i forgrunden er en af de 17 dværge, der har fået lov at deltage, ophængt i fjedrende seletøj under loftsbjælkerne.

Den musikalske festaften er muliggjort af et knockelsk kulturlegat på kr. 4,57, ligesom redaktør Louis B. Knockel har givet tilsagn om de nødvendige lussinger før, under og straks efter underholdningen.

Indtil i går var der forhåndssolgt 11 billetter, men da seniorbanjospilleren Holbert Flax bekendtgjorde, at hans datter Halma Flax-Flamberg vil berige banjoaftenen med et dansenummer kl. 19.38 prc., iført gråhvid gummibadedragt, blev de resterende 489 pladser revet væk lige så hurtigt, som billetkontorets personel kunne nå at tatovere adgangstegn på publikums næser.

– Det var især vor masturberende mandlige ungdom, der indså formålet med denne kulturoplevelse, oplyser en tilfreds redaktør Knockel.

Banjogalla03
Banjoveteranen Holbert Flax foran familiens pragtvilla i Klamhuse.

Banjogalla06
Nordvestjysk Akademisk Banjoensemble vil som altid være smagfuldt påklædt.

Banjogalla04a
Brunvællingomrører Abner Bux glæder sig til at spille på det
instrument, han arvede fra sin fader, brunvællingforvalter
Harding Z. Bux, i 1967.

Banjogalla05
Lillebror, landradiokomikeren Balkan Bux, medvirker
som aftenens konferencier.

Banjogalla02
Det var dog først, da fr. Halma Flax-Flamberg gav tilsagn om et
dansenummer, at der for alvor kom pres på billetkontoret.

– Arrangementet slutter kl. 19.56 prc., indskærper redaktøren. – Lokalet evakueres i eksprestempo, og evt. videre masturbation henvises til grøftekanter og uoplyste gårdspladser senere på aftenen. Alle har at møde til sædvanlig tid på deres arbejde tirsdag morgen. De, der ikke gør, vil komme til at fortryde.

SE OGSÅ:

HenvSANGSKOLE

Retur til avisens forside