Tag-arkiv: Rundknockel

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 20:25

Lambert von Rundknockels klunkepose og rektal-terræn var grundet de stramme skrævende underbukser degraderet til en blødende krigszone. Til hans held havde Knockelborgs økonomiske forlis resulteret i, at han ikke havde skiftet underbukser i flere uger.
Kombinationen af de desperate benspark og den ophobede blod-, urin- og svedmængde på det mørnede stof fik til sidst materialet til at give efter, så han styrtede med ansigtet ned i kældergulvet.

“Jeg er fri,” kaglede han og spyttede en tand ud.

Den forpinte greve greb en tom vinflaske og smadrede bunden, så han nu stod med et faretruende stikvåben. Han trak benklæderne af for at lufte penis efter mishandlingen og løb derefter ovenpå, for at generobre sit palæ.

“For Knockelborg,” skreg han og fægtede med vinflasken. Han gispede ved synet af det nyrenoverede og møblerede slot.

“Hvor er det smukt? Det er et julemirakel.”

Øjeblikket efter gik hoveddøren op, og en muskuløs bodybuildertype, kun iført ble, bevægede sig indenfor. Over højre skulder bar han et to meter langt læderkors. I venstre hånd, to pund salt og en bibel.

“Mit navn er dr. Cunnilingus. Jeg er eksorcisten. Beklager ventetiden. I hvilket lokale mærkes de overnaturlige fænomener mest. Kommer der afføring ned ad væggene? Bliver der stønnet nede fra toilettet? Svar mig, lille du.”

Sekundet efter gik køkkendøren op, og ud traskede Rane og Willy. De var ikke glade for at se greven.

* * *

Mens Gylla dansede nøgen for penge, mærkede hun en elektrisk impuls strømme fra vaginalåbningen og hele vejen op til øjnene. Hun fik et klarsyn.

Gylla så sin fader blive forvist fra Knockelborg af tre mænd. Den ene var Rane Rakkelpot, som hun ellers så godt kunne lide. Den anden var Willy Best. Den tredje kendte hun ikke. Det gik op for hende, hvordan det hele hang sammen. I hendes fravær havde de to slyngler indgået et samarbejde om at overtage Knockelborg. Hvis hun var blevet hjemme, var dette aldrig sket. Komtessen slog øjnene op.

“Åh, gud. Mit barndomshjem bliver omklamret af mørke!”

Hun måtte gøre noget. Hun så på uret på væggen. De to penisvisere påpegede at hun først havde fri om så mange minutter, at hun var nødt til at udføre to danse mere, for at undgå lussinger af diskoteksbestyreren.

Da hun var færdig, fik hun fat i Bob, der netop havde kastet den sidste berusede kunde om på møddingen.

“Min fader er i knibe. Vi må redde ham og Knockelborg!”

* * *

“Din …. din … din …” hvæsede greven og hævede vinflasken.

“Er der nogen der gider at fortælle mig hvor dæmonuddrivelsen skal foregå, inden jeg dør af spænding?!” brummede eksorcisten.

Rakkelpot smilede bredt, pegede på Lambert og skreg:

“Han er gespenstet! Hjææælp!”

“Du milde! Jeg synes nok at jeg mærkede hvordan det trak i mit rectum.” Dr. Cunnilingus kastede biblen i ansigtet på greven, der fløj tilbage med et hyl.

“Vig bort, stygge poltergejst!”

Rane, Willy og dr. Cunnilinugs pryglede løs på Lambert von Rundknockel med flad hånd og kastede salt i hans skridtsår.

“AUUUvvuuuuh!” hylede greven af smerte.

De tre mænd greb Lambert, bandt ham fast til læderkorset og bar ham ud fra slottet. De marcherede helt hen til skovbrynet og placerede ham der i snevejret.

“Her skal han hænge til skræk og advarsel for andre ånder, dæmoner og nisser,” råbte eksorcisten og gik tilbage mod slottet.

Rakkelpot lænede sig ind mod Willy Best.
“Og hvis vi er heldige, bliver han ramt af et vådeskud fra krybskytterne,” klukkede han.

Mens de tre mænd gik tilbage til slottet, hang Lambert von Rundknockel nøgen på korset og jamrede:

“Er dette dagen hvor Knockelborg går under? Er det min tur til at drage til himmels? Vil jeg, arme mand, blive reddet, inden mine testikler fryser af?”

(Fortsættes her)

Hygge øl pibe tobak gammel bonde

 

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 2:25

Hyrevognen gjorde holdt på gårdspladsen ved Knockelborg. Chaufføren, en svedig, halvskaldet chimpanse, hoppede ud af vognen og slyngede komtessens bagage ned på gruset.

Gylla von Rundknockel steg forslået ud og måtte klamre sig til bilen, da en kraftig blæst bød hende velkommen hjem.

“Endelig,” udbrød hun lettet og lukkede pandafrakken til. “Juleferie i fred og idyl!”

Unge Gylla skulle først være her om to dage, men den seneste uges modgang havde fået hendes hjemlængsel til at spire.

Den 17 timer lange køretur havde været hård og bumpet. Kombinationen af de ujævne brostensveje og chaufførens intense og uafbrudte masturbation havde fået karosseriet til at hoppe og gynge i så brutal grad, at hendes adelige legeme blev slyngel rundt i noget, der nærmede sig centrifugering. Hun havde blå mærker over hele kroppen og en voldsom trang til at komme af med det ene, det andet og det tredje.

Chimpansen stak sin fugtige højrehånd frem mod hende og gryntede. Kræet forventede betaling for sin indsats.

Gylla rynkede på næsen.

“Hvis De vil bære mine ejendele indenfor, vil min fader, Lambert von Rundknockel tage sig af det formelle,” sagde hun bestemt.

I det samme komtessen og aben trådte ind på det lakerede krydsfinersgulv, lød et gigantisk brag fra bygningens nedre regioner. Vibrationerne var så voldsomme, at Gylla væltede over aben.

“Verdammt noch mal!” råbte hendes fader.

Komtessenw og primatens lange lemmer var viklet ind hinanden. De tumlede prustende og stønnende rundt i en pøl af abeurin.

Aggressive fodtrin og kampklare råb kunne høres i det fjerne. Greven var på vej i denne retning.

“Åh, nej!” jamrede Gylla med chimpansens fingre i munden.

(Fortsættes her)