Ultrakokke ofrer sig på madkunstens alter

StürwoltLOGO
En ægte Stürwolt fotoreportage – vogt dem for efterligninger

I København har man Noma… i Nørre Usseldrup har vi de kompromisløse Ultrakokke!
Kig med ind i en spændende branche, der nok kan lokke et par turister til.

Den ultimative kok – tilbyder det bedste han har: Sig selv.
Det er den yderste prøve og opofrelse. Højere kan en kok ikke stile, det er den sidste drøm en kok kan indfri et langt livs karriere med.
Traditionerne i sognet er rige, og vi præsenterer her et mindre udvalg af fagets mestre.

Folmer Kallun: Underben med sennepssovs var hans speciale. Den ret laves kun 2 gange, og er derfor meget dyr.
FolmerKallun
Han er dog undtagelsesvist stadig i sving og forestod marinaden da banjospilleren Vidkun Plasma blev stegt 1. Maj  (Han blev i øvrigt sidste år gift med tivolimasturbatrice Culotte LaFondue)

Ofte må man have elever (disciple) til at færdiggøre de sidste trin . Her trancheres Bjarkan Lumbago af en af sine elever, og senere skal der marineres og grilles. Tilsidst serveres herlighederne på en bund af filetterede traktordæk.
BjarkanLumbago

Herunder: Ultrakok Carpaccio Mignon‘s forskellige kropsdele er indgået i 6 forskellige retter. Og han venter nu liggende i køkkenet spændt på, at høre gæsternes endelige dom over flæskets kvalitet. Om  købernes forventninger bliver indfriet til den del der gik ’ud af huset’, når han nok desværre ikke at erkyndige sig om.
Carpaccio Mignon

Nogen går straks hele vejen. Desværre havde Milton Fedtgreve ikke skrevet opskriften ned, inden han gik i gang. Og nu er det for sent.
Corpus delic(a)ti kan således risikere at gå til og han bortauktioneres derfor, muligvis som kylingefoder eller til Blodhavn fjernvarmeværk, hvis ikke de stadigt hjertevarme kolleger er klar over, hvilken middagsret han ønskede at være, og træder til med at udføre hans sidste vilje.
Milton Fedtgreve

I baggrunden i glasskabet ses hans fader, som også var ’Ultrakok’. Hans specialitet var mere simpel, men dog genial: at pille små stykker af sig selv med en isske, kandisere, glacere dem og derefter sælge dem på markeder under mærkevarenavnet ’kærlighedsklumper’.

Avisen hylder disse kulinariske nytænkere og vil løbende følge branchens udvikling. Ved et folkestævne senere på året forventes to-tre ultrakokke at ofre sig, og der vil blive serveret hundredevis af originale, frisk tilberedte smagsprøver.

SE OGSÅ DENNE STÜRWOLT-REPORTAGE:

Vinterbadenyt

En tanke om "Ultrakokke ofrer sig på madkunstens alter"

  1. Knud Madsen

    Har man ikke overvejet at aflure Særimners kunst med at regenerere til næste dags måltid?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image