Kategoriarkiv: Presserende lokalnyt

Baldurs 18. kvad: ET GRÅDIGT GAB

På nattens ridt kan jeg høre det bruser

Fra Abelone høvdingenes mistænkelige fiduser.

Men så er det jeg kommer til at huske på,

At i december måned bliver meget sat i stå,

Fordi Abelonerne har travlt med at jule,

Et engagement de hverken kan eller vil skjule.

For os Aser er al deres jule tabernakel,

Et overdrevent og fjollet spektakel

Der tydeligt viser deres abe-sind

Som får alt til at gå helt over gevind.

Men nu er julen overstået,

Og kalenderåret 2013 er også gået.

Årstal og højtider fik høvdingene indført for længe siden,

Og bildte Abelonerne ind at det gav dem styr på tiden.

Det var som så meget andet både løgn og latin,

Noget vi Aser betragter med hovedrystende grin.

Tiden kan ikke låses fast i systematiske tabeller,

Ligegyldigt hvordan man tæller.

Desuden snød høvdingene dengang de talte

Tidspunkterne op – som med så meget andet de ville forvalte.

Derfor er det også som om nutidens kvaler,

Fra de utallige regler og forbud høvdingene befaler,

Har udviklet sig i mange desperate retninger

Der i høj grad er følger af deres lyssky forretninger.

Lige siden høvdingene udregnede pengesystemet,

Har Abelonerne haft svært ved at klare problemet,

Med at nogle blev fattige og – andre alt for rige,

En forskel  som stadig er en forbandet intrige.

Det er sådan det går når noget gøres til en målestok,

 Vil der være nogle som ikke kan få nok.

Især når de mangler sans for proportioner

Og bygger alt på fastlåste traditioner.

Baldurportræt

Oprindeligt var penge ment som et praktisk redskab

Men i kølvandet på det blev der åbnet et grådigt gab.

Fra at være et middel blev penge til et mål

Som de der havde dem forsvarede med våben af stål.

Og i deres nutidige kassesamfund

Lyder det som om de er stødt på grund.

De har levet for længe på lån og kredit,

Imens de udnyttede kloden og gjorde den beskidt.

Det giver os Aser så megen tristhed,

At se dem der er blændet af deres enorme griskhed.

Ikke mindst når vi ser en flok uniformerede og afrettede generaler

Udvalgt af dem som bestemmer og praler

Med det gods og guld som de har sat sig på

Og gjort til noget de menige Abeloner har svært ved at få.

Dem har høvdingene sat hen på et sidespor

Hvor de må vente imens deres kvaler gror og gror.

Her sidder de så ydmygt med bøjede nakker

Og må høre på at høvdingene brillere og snakker.

Om farlige fjender og pengemangel

Og den slags fjollede tingel tangel,

Der handler om at det kun er de menige Abeloner der skal spare,

Hvis de vil undgår den truende fare

Høvdingene påstår der er i den økonomiske krise

Som det er blevet hævdet af en flok sparegrise,

Rådgivere som kræver at Abelonerne viser samfundssind

Ved at putte det meste af deres beskedne indtægter ind

I hule beholdere med en sprække i ryggen,

Imens høvdingene griner lumsk i skyggen,

Af disse kæmpemæssige pengeinstitutter

Med stramme regler som de også beslutter.

Det er alt i alt en skummel affære

Som gør de menige Abeloners livsvilkår meget svære.

SE OGSÅ:

HenvBaldurDIGT17

Den knockelske nytårstale

Louis B. Knockel holder igen i år sin nytårstale i Nørre Usseldrup Bedehus. Når sognebørnene og de medbragte husdyr er dirigeret på plads, vil Louis oplæse en tale, som med få og små ændringer er identisk med den, hans fader, Albert Knockel, holdt hvert år fra 1937 til sin alt for tidlige død efter en tarmgaseksplosion i maj 2003.

Den fulde ordlyd:

Venner og brødre, børn, tyende, hunde, geder og dresserede avlssøer. Endnu et frugtbart og arbejdsomt år er henrundet for vor by og egn. Disciplin og ubetinget lydighed er opretholdt med de enkle midler, som vore forfædre gennem århundreder opdyrkede til fuldkommenhed. Først og fremmest den velrettede lussing, uden hvilken al civilisation vil forvitre. Også i det nye år skal der lusseres utrætteligt i hjem og skole, på værksteder og i markerne, på landevejen og i butikkerne.

Gristilhospital

Vort værn mod fremmed påvirkning, skatteopkrævning og anden folkefjendsk aktivitet er nu som tilforn de opstillede fækaliekanoner ved sognegrænserne. Vi har afholdt vore to årlige skydeøvelser med omrørt fækaliemasse efter levende mål. Kanonerne er skudklare og døgnbetjente, ammunitionen holdes frisk ved overrisling. Det skal indskærpes, at pligtafleveringen af overskudsfækalier – altså den mængde råvare, der ikke anvendes til industriel eller håndværksmæssig forarbejdning – stadig er gældende for alle husstande i sognet. De afleveres sorteret efter farve og størrelse på oplagspladserne bag vore kanonstillinger. Sjusk og forsømmelighed vil heller ikke i det nye år blive tolereret.

festpoebel

Vort erhvervsliv har under de givne omstændigheder klaret sig tilfredsstillende. Alle arbejdsføre personer over 11 år er i beskæftigelse 362 dage om året.

Blandt fritidsforanstaltningerne skal nævnes husmandsforeningens lussingkursus, der varetager en værdifuld grunduddannelse af vor yngre mandlige befolkning. Mange af de ranke karle herfra møder vi også i idrætslivet, hvor traditionen for opvisningsmasturbation efter nogle års slaphed nu er under genrejsning, til dels med tvangsmidler.

Alle rejser sig, Louis hæver stemmen:

Jeg ser frem til et nyt år, som på alle væsentlige områder vil være en gentagelse af det foregående. Arbejdsomhed og disciplin er de værdier, vi skal stå fast på. Husdyravl og -pleje nyder fremme; det velafrettede husdyr er hjemmets pryd og husherrens kilde til glæde døgnet rundt. De, der har plads, holder husgris i soveværelset, småkårsfolk må stille sig tilfreds med geder eller hunde. Det skal der ikke knurres over, for misundelse er en plante, som ingensinde får lov at slå rod i vor muld.

Vi råber nu det traditionelle 18-foldige leve for det sammenlagte Usseldrup Storsogn, og straks efter går vi til langbordene, hvor der serveres granuleret kødfoder og blå drikkepetroleum. Man danner kø efter højde; jeg selv og mit ranke personel er ansvarligt for ro og orden. Genlyden af raske lussinger vil brage under bedehusets bræddeloft. Det nye år er godt begyndt.

Nørre Usseldrup, Klamhuse
og Blodhavn længe leve!

Officinet

SE OGSÅ:

BilletLOUIS100

Hjælp fra fortiden: Borgervæbningen præsenterer Urtidspatrulje

HalunkLOGO

Klamhuse Borgervæbning har i dag afsløret et nyt tiltag, kaldet Urtidspatruljen. En moderne udrykningstjeneste, der for fremtiden vil blive benytte i krisesituationer. Projektet har været hemmeligholdt i flere måneder.

Tilbage i april opdagede arkæologer en samling af velbevarede kræ fra fortiden, der lå begravet i Vammelmose Muddergrøft. Lokale videnskabsmænd gav de i alt 17 væsner opkvikkende lussinger og satte derefter et strømførende kabel i hvert af dyrenes rectum. Efter tre forsøg lykkedes det at genoplive fortidsuhyrerne.

Eksotiske dyr03

Ved pressemødet i morges fortalte talsmanden fra borgervæbningen om sagens detaljer:

– Kasernens bedste dyreopdrætter, hr. Kakkel, har personligt disciplineret og lydighedstrænet alle skabningerne. Kræene har hver som én accepteret at arbejde for os mod kost og logi. De underskrev kontrakten i går aftes. Jeg kan derfor med glæde i stemmen byde Urtidspatruljens medlemmer velkommen til deres nye arbejdsplads.

Eksotiske dyr04

Borgervæbningen har udstyret Urtidpatruljen med højteknologiske skydevåben og lært dem de mest basale kampteknikker. De vil snart være rede til at håndtere uromagere, terrorister og insisterende turister.

Eksotiske dyr02

– De fleste dyr i vore tid er både dovne og uansvarlige. Fortidsuhyrer er mere lødige og professionelle, fastslog redaktør Louis B. Knockel, der stod for lussering under mødet.

SE OGSÅ:

HenvSNYLTEDYR

Knaldroman nr. 24

Louisroman

Kapitel 1

Det var en mørk og sjaskvåd aften. Juleaften. Overalt i Nordvestjylland pladrede det ned fra tunge dyner af blåsorte skyer.

– Hvad gør vi? spurgte Ludhild Y. Knockel. – Hvordan redder vi julen?

Hendes ranke, 98-årige oldefar svarede med en svirpende lussing.

– Sådan gør vi! bjæffede han. – Sådan gjorde vi i min barndom, sådan gjorde vi under krigen, sådan gør vi til alle tider.

Han trak barnet med ud på Stationsvej i Nørre Usseldrup, hvor hundreder af våde landproletarer stod opmarcheret i snorlige rækker.

Klask. Klask-klask-klask. Klasklediklask-klask-klask-dask. Velrettede kaskadelussinger varmede kinderne på de tavse, strunkt smilende proletarer. Årets julelussingparade fik det samme værdige forløb som altid.

Kapitel 2

Oldebarnet sad nu ved Louis’ side og søbede om kap med ham af den boblende gryde med Knockelfamiliens traditionelle røde juleflæskesuppe. Omkring bordet havde de selskab af familie, personale, tyende og stuelevende tamdyr – en halv snes snøftende husgrise og brægende avlsgeder – samt tre særligt inviterede hædersgæster: Hr. Baryl Nidding Halunk, hr. Eberhard Stürwolt og hr. Severin von Münchhaus.

– Se godt på disse mænd, sagde Louis til lille Ludhild. – Takket være dem kan du forvente en tryg, gennemdisciplineret fremtid. Avisen vil blomstre, og familieformuen vil, når jeg om 20-30 år falder bort, formentlig overstige 200 kroner.

Unge Halunk rettede på studenterhuen og sendte barnet et genert smil. Hr. von Münchhaus hævede bægeret med blå drikkepetroleum til endnu en skål, og hr. Stürwolt, der som sædvanlig var nøgen, greb den münchhauske hasselkæp og tildelte sin ryg nogle syngende slag.

Louis klappede oldebarnets ferskenkind. – Med onkler som disse har du intet at frygte, sagde han. – Spring nu efter en kasse tangcigarer, min snut!

Snart efter røg alle, Ludhild inklusive. Dunken med drikkepetroleum gik atter bordet rundt. Stemningen steg.

Kapitel 3

– Vi er på vej fremad! proklamerede Louis med den dybe, knirkende stemme, som venner og fjender havde lært at respektere. – Jeg har store forventninger til det kommende år. Efter denne julekalenders bragende succes vil mindst én af vore skribenter modtage Nordisk Råds litteraturpris. Ligeledes kan vi se frem til en europæisk guldmedalje i spadserende masturbation.

Han rejste sig og gik hen til vinduet. Oldebarnet og de andre fulgte efter. I gården under dem var tusinder af fuldvoksne kamprotter samlet. Lyset fra de knockelske stuer gav genskær i dyrenes kuglerunde, hidsigt stirrende øjne. Lyserødt skummende savl dryppede fra deres skarpe tænder.

– Afgang! råbte Louis. – Derover!

Den frygtede storpamper Lalle Birk Lallesens palæ lå skråt over gaden. Rotterne satte sig i bevægelse imod det. Som en elektrisk hvæsende flodbølge skyllede de ind gennem palæets frønnede vinduer og mørnede døre.

Louis vendte sig mod familie, husdyr og venner. – Hvad der videre sker – ja, det kan vi snakke om engang i januar, sagde han. – Lalle må stå og falde med sine gerninger. Rotterne er hans domstol. Mere petroleum i bægrene, lad os få den brune festbudding ind til flambering! Skål, alle mine venner!

Forrige kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

Akademisk afføringsdyst ved Brugsens gavl

Idrætsreportage: Crass Børsting & Sønner
Foto: Fatwa H. Jacobsen

Et hundredetalligt publikum kan lørdag ved Brugsens gavl i Nørre Usseldrup overvære en dyst mellem de sidste syv fritgående akademikere her på egnen. De i forvejen nøje registrerede og overvågede herrer er blevet indkaldt til en duelighedsprøve, som de efter tur skal aflægge, siddende på et hydraulisk konkurrencekloset.

Affoeringsdyst01

– Det er gennem de seneste år lykkedes at få et stort antal akademikere drevet ud af sognene, udtaler konkurrencekomiteens formand, redaktør Louis B. Knockel. – Dette har i betydelig grad fremmet nordvestjysk velfærd og trivsel. De sidste syv må nu overbevise os andre om deres eksistensberettigelse ved at levere lødige bidrag på det område, der er så afgørende for egnens samfundsliv.

– De får en ærlig chance i alles påsyn, men er også orienteret om, at tiden vil være udløbet for dem, der ikke lever op til rimelige krav og forventninger. De bløde holdningers og den bløde brunvares tid er forbi.

Affoeringsdyst02

Dagens mest velformede og helstøbte akademikerbidrag vil i præserveret tilstand blive overdraget til Klamhuse FækaliemuseumØvrige produkter har Louis B. Knockel på forhånd doneret til Borgervæbningens ammunitionsdepot.

SE OGSÅ:

HenvPAMPERFEST

Historisk saltmine genåbner som arbejdsbørnehave

Erhvervsreportage: Crass Børsting
Foto: Harka Landgreve m.fl.

Ældre læsere vil huske familien Skumfinkels saltmine, som blev gravet ud i bakketerrænet bag Blodhøj og var i drift i årene 1881-1947. Snesevis af muntre, fløjtende arbejdere hentede her deres udkomme, indtil en tarmgaseksplosion førte til sammenbrud og oversvømmelse af den centrale mineskakt natten til den 14. november 1947.

Saltmine02

Glæd Dem, kære læser, over dette års største og mest jublende erhvervsnyhed: Minen genåbner nu som børnehave med arbejdspligt for ca. 35 førskolebørn fra Blodhavn-, Nørre Usseldrup- og Klamhuse-egnen.

Saltmine03

En efterkommer af minefamilien, erhvervspædagog Hildur Skumfinkel, er vendt hjem fra Havana for at organisere dette glædelige initiativ.

– Børnene skal arbejde fra kl. 07.00 til 18.30 ugens seks første dage, kun afbrudt af frokost kl. 12 til 12.14 samt kollektive urineringspauser kl. 10.30 og 15.30 prc., fortæller fr. Skumfinkel.

Saltmine04

– I den første tid vil min mand og jeg lede og fordele det arbejde, børnene og det nyansatte pædagogkorps skal udføre. Senere udnævner vi desuden nogle særligt fremmelige børn til at føre opsyn og tage det disciplinære ansvar for deres kammerater.

Saltmine05

Louis B. Knockel støtter børnehaven med flere hundrede opmuntrende lussinger og vil personligt være til stede, når det første hold børnearbejdere sendes under jorden mandag morgen klokken 06.57 prc.

SE OGSÅ:

Henv2MuenchhPOGESKOLE

Valgets vinder: Ruben Angst, vor store redningsmand

Sognerådspolitisk sejrsreportage: Crass Børsting
Foto: Angst Enterprises m.fl.

Jublende skarer af nordvestjyske landproletarer fyldte sognevejene, og øllet flød i hektolitervis såvel på offentlige steder som i de tusinder af hjem, hvor sognerådsvalgresultatet blev fejret.

Efter måneders politisk desperation og mørke tændtes et flammende håb om en bedre fremtid, da vor egns nye regent steg i land på Blodhavn Midtermole.

– Ruben, Ruben, Ruben! Angst, Angst, Angst! lød det taktfast fra landpøbelens struber.

Ruben03

Som de allerfleste nordvestjyder vil huske, fremtrådte Rubens broder, politikeren Arno Angst, som den samlende sejrsfigur efter  forrige valg. Forventningerne til fremgang og velstand var enorme, men Arnos funktionsperiode blev sørgeligt kort. En brunvareeksplosion spredte hans legeme over flere kvadratkilometer, og alle forsøg på at få ham samlet og genstartet mislykkedes.

Ruben01

– Lokal politik og forvaltning har lige siden været en sump af særinteresser og skamløst pamperi, udtaler Louis B. Knockel. – Med figurer som Lalle Birk Lallesen i spidsen måtte det gå galt. Stor var min begejstring derfor, da jeg hørte, at Arno Angsts yngre broder Ruben ville vende hjem. Ruben ofrede sin mangeårige karriere som succesrig puddelfrisør i Jakarta for at genoprette hjemstavnens politiske sundhed og moral.

Oel01

Oel03

– Under disse omstændigheder besluttede jeg at udråbe Ruben Angst som valgets vinder, og da jeg ville skåne de øvrige kandidater for skuffelse og ydmygelse, blev selve valghandlingen bortsparet til fordel for servering af hestepilsner, granuleret kødfoder (rødt, brunt og lilla) samt andre lokale lækkerier.

– Det blev en aften og en nat, vi aldrig vil glemme, udtaler Louis B. Knockel.

Jubel

Oel05

SE OGSÅ:

HenvFLAGELLANTHJEM

Brune buddingprodukter til muselmændene

Et lokalt eksporteventyr er indledt med flere mellemøstlige markeder som mål. Grundet mangel på de pap- og gummiprodukter, som i de seneste årtier har været hovednæringsmidler dernede, er der nu en betydelig interesse for brun nordvestjysk kraftbudding, som egner sig til komprimering og længere tids sørejse i halvliters-dåser.

Brunbudding01

Buddingen tilberedes efter lokale opskrifter, smagt til med urter fra den hede, der omgiver fabrikant Josef Langusters fabrikskompleks i Klamhuse, tidligere benyttet bl.a. som oldingehjem og gummivarelager.

Kulinarisk konsulent er køkkenchef Georg Antonsen fra Antonsens Folkecafeteria i Nørre Usseldrup. Råvarerne fremskaffes ved gravearbejde i eksisterende depoter, suppleret med indvejet fersk materiale af samme kvalitet som det, disse fagfolk fylder i gryderne derhjemme.

Brunbudding02

Ankommet til Mellemøsten sælges de nordvestjyske dåser såvel på overdækkede markeder som under åbne ørkenhimmel.

Brunbudding03

Eksporteventyret betyder, at den lokale konsumption af flæskeprodukter kan accellereres yderligere. – Jeg ser frem til mindst én ugentlig tallerken flæskevælling, siger grubearbejder Moses B. Malmø. – Jeg og alle andre beskæftigede nordvestjyder skylder fabrikant Languster tak for, at de værdifulde buddingprodukter krydser grænserne, spreder vellugt og kendskab til eksemplarisk afføring blandt værdigt trængende muselmænd i de varme lande.

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELKRISE

Opråb til alle nordvestjyder: Nye frisurer er på vej

Samfundsreportage: Crass Børsting
Foto: Barbara Krüdder m.fl.

En hårmoderevolution af hidtil uset omfang vil i de kommende uger og måneder ændre stort set alle nordvestjyske hoveders fremtoning. Spædbørn, oldinge og totalskaldede individer kan i første omgang opnå dispensation, men det er sandsynligt, at de senere vil blive pålagt paryktvang, og at parykkerne skal udformes efter samme afrikanske dessiner, som vil være gældende for alle normalt behårede nordvestjyder.

Negerhår03

Baggrunden for reformen er, at landbarber Oskar Krüdder, Klamhuse, i en alder af 98 har måttet opgive sit erhverv. Han gennemgik sidste fredag en operation, der skulle forsyne ham med nye og stærkere arme. Operationen lykkedes, men de af fyrretræ og skumgummi fremstillede erstatningshænder har vist sig ikke at være egnede til klipning, barbering og anden finmotorisk aktivitet. Flere kunder har forladt hr. Krüdders arbejdsplads med blødende hovedskaller og helt eller delvis afklippede ører.

Negerhår02

– Nu måtte vi have en ende på det, udtalte egnens sundhedspolitiske førstemand, redaktør Louis B. Knockel, efter at have besøgt salonen med kasketten trukket langt ned over hovedet. – Min første tanke var at indforskrive en ledig frisør fra Holstebro eller Ringkøbing, men det er en beklagelig kendsgerning, at disse næsten uden undtagelse er praktiserende homofile.

negerhår

Løsningen er fundet langt fra Klamhuseegnen. Næste ordinære rutefly fra Namibia vil medbringe en yngre afrikansk frisør, dennes medhjælpende hustru og ægteparrets foreløbig syv smukke og veltrimmede børn.

– Jeg har set udmærkede billeder af den hårstil, man praktiserer dernede, og jeg er ganske sikker på, at vi nordvestjyder også hurtigt vil vænne os til den. Jeg støtter overgangen til ny hårmode med en slagsang og nogle hundrede retningsvisende lussinger i premiereugen.

Negerhår04

SE OGSÅ:

HenvHAARAFFALD

Julekalender 2013 starter 1. december

Årets store, gratis julekalender består af 24 uforglemmelige knockelske knaldromaner i telegrafisk kortform. En bugnende skatkiste af nordvestjysk folkekultur, pakket med eksplosiv handling, erotik, samfundsdebat og husdyrernæringsvisdom.

Glæd Dem som en vanvittig til den første ultrakorte knaldroman søndag 1. december!

Luporoman01