Alle gode kræfter til kamp mod samfundstruende håraffald

Kampagnereportage: Crass Børsting
Foto: Welma Skamkackel m.fl.

Storsognerådet for Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn kalder i samvirke med en række frivillige organisationer til kamp mod håraffald.

– Vi har set lokalbefolkningens hårtab og det planløst henstrøede affald brede sig i en grad, som ville have været utænkelig for få årtier siden, udtaler redaktør Louis B. Knockel, der støtter kampagnen med ideologisk klartænkning og hundredevis af lussinger.

– Håraffald er et naturligt fænomen, men det har fået lov at løbe løbsk. Det sker ikke længere spontant, men planlagt og som led i en undergravning af samfundets bærende værdier. Derfor siger vi nu stop, så det kan høres og mærkes.

Louis B. Knockel, hans familie, personel og tyende har altid vist et godt eksempel ved at bære tætsluttende hovedbeklædninger. Hvis håraffald i større mængde alligevel konstateres, overhældes de knockelske hoveder med koghed, flydende gummimasse, som sætter sig til en art permanent ekstra hovedskal.

haarkampagneleder

En velanlagt kuppel af denne art, gul, blegrød eller blåsort, holder seks-otte år, inden den er kradset i stykker. Som regel er den underliggende hårvækst i mellemtiden ophørt, oplyser redaktøren.

haarkampagne2

Kampagnen omfatter alle, der fysisk er til stede i hjemsognene. Turister og socialistiske kystsejladspassagerer i transit vil blive inspiceret og om nødvendigt tvangsbehandlet.

haarkampagne3

En særlig opmærksomhed rettes mod egnens kvinder i alderen 13-24 år, der uden undtagelse skal møde til  behandling og kontrol på nærmeste approberede frisørsalon. Al behåring på de unge kvinders hoveder og kroppe vil blive fjernet, ugentligt eller så ofte, omstændighederne kræver det. Dette omhyggelighedsarbejde ledes og fordeles af Louis B. Knockel personligt.

SE OGSÅ:

HenvRYGERKAMPAGNE

4 tanker om "Alle gode kræfter til kamp mod samfundstruende håraffald"

  1. Overinseminør Christensen

    Højt ærede Herr Knockel.

    Det kan kun glæde en gammel nekrofilosof som undertegnede, at De henleder offentlighedens opmærksomhed på dette presserende anliggende.

    Man må tage sig godt og grundigt til begge hoveder, når man erfarer den ligegyldige attitude som ungdommen nutildags tillægger sig. Når vi ældre påpeger vigtigheden af afskærmning, inddæmning, opsamling og besudling af affaldshår, så taler ungdommen om uterlige eller decideret samfundsomstyrtende ideer som prævention og intimhygiejne.

    Vi må have skibet på ret køl igen, vi må sætte kursen mod de gamle værdier, og jeg ønsker Dem alt muligt held med Deres modige indsats. I øvrigt kan jeg, såfremt processen kræver henrettelser, anbefale den udmærkede boltpistol med gul patron, som føres i Harald Nyborg. Dette glimrende stykke værktøj er også yderst velegnet til seriel masturbation.

    Forbindtligste Hilsener,
    Deres ven i Ånd og under bæltestedet.

    Overinseminør Christensen

    Svar
  2. Dr. Gaster

    Med bestyrtelse læser jeg på Deres forside om de foruroligende problemer med håraffald.

    Som det vil fremgå har jeg personlig erfaring med dette.

    I marts 1987 blev jeg I Pulgarien, naturligvis uberettiget og under skandaløse omstændigheder, fængslet, og i forbindelse med dette ragede man i alt 45 kg hår og skæg af mit ansigt og hovede.

    Naturligvis protesterede jeg højlydt og vedvarende både før, under og efter ragningen, men jeg skal indrømme, at jeg bagefter fandt det både forfriskende og fornyende, hvorfor jeg siden har bibeholdt mit hårløse kontrafej.

    Efter fængselsopholdet bad jeg naturligvis om at få udleveret min ejendom, men det viste sig, at fængselspersonalet havde skaffet sig af med det som simpelt affald! Jeg gjorde straks de ansvarlige opmærksom på de mange forskellige genanvendelsesmuligheder, men det var mig umuligt at tale dem til fornuft.

    Da jeg forhørte mig om proceduren var rutinemæssigt bekræftede man. Senere undersøgelser godtgjorde, at man i det Pulgarske fængsels 200-årige historie havde raget over 5000 fanger. Et svimlende ressourcespild!

    Deres tro tjener
    Dr. Octavius Gaster

    Svar
  3. Preben Papjakke

    Jeg har et problem og må straks erfare hvor man kan skaffe sig omtalte gummimasse? Skulle man få noget til overs, kan det vel også anvendes andre steder hvor det klør, såvel udvortes som indvortes, eller i kamp mod utætte pakninger (har en førkrigs Massey-Ferguson og en boltpistol der fløjter).

    Svar
  4. admin Forfatter

    Meget ærede hr. Papjakke, min varme tak for Deres interesse og Deres råvareøkonomiske klarsyn. Fremtiden hedder gummi, ingen tvivl om det:
    http://landsbytossen.dk/?p=1369
    Flere af egnens geniale unge opfindere forventer snart at kunne forvandle tørvesmuld og gamle aviser til rågummi. Når dette sker, vil en mænge nyttige produkter blive frigivet til køb og konsum. Bekendtgørelse vil ske i avisen, og jeg foreslår Dem derfor at følge denne nøje.
    Atter min varme tak og på gensyn, når vi begge er kapslet helt eller delvis ind i et langtidsholdbart gummihylster.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image