Tag-arkiv: håraffald

Alle gode kræfter til kamp mod samfundstruende håraffald

Kampagnereportage: Crass Børsting
Foto: Welma Skamkackel m.fl.

Storsognerådet for Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn kalder i samvirke med en række frivillige organisationer til kamp mod håraffald.

– Vi har set lokalbefolkningens hårtab og det planløst henstrøede affald brede sig i en grad, som ville have været utænkelig for få årtier siden, udtaler redaktør Louis B. Knockel, der støtter kampagnen med ideologisk klartænkning og hundredevis af lussinger.

– Håraffald er et naturligt fænomen, men det har fået lov at løbe løbsk. Det sker ikke længere spontant, men planlagt og som led i en undergravning af samfundets bærende værdier. Derfor siger vi nu stop, så det kan høres og mærkes.

Louis B. Knockel, hans familie, personel og tyende har altid vist et godt eksempel ved at bære tætsluttende hovedbeklædninger. Hvis håraffald i større mængde alligevel konstateres, overhældes de knockelske hoveder med koghed, flydende gummimasse, som sætter sig til en art permanent ekstra hovedskal.

haarkampagneleder

En velanlagt kuppel af denne art, gul, blegrød eller blåsort, holder seks-otte år, inden den er kradset i stykker. Som regel er den underliggende hårvækst i mellemtiden ophørt, oplyser redaktøren.

haarkampagne2

Kampagnen omfatter alle, der fysisk er til stede i hjemsognene. Turister og socialistiske kystsejladspassagerer i transit vil blive inspiceret og om nødvendigt tvangsbehandlet.

haarkampagne3

En særlig opmærksomhed rettes mod egnens kvinder i alderen 13-24 år, der uden undtagelse skal møde til  behandling og kontrol på nærmeste approberede frisørsalon. Al behåring på de unge kvinders hoveder og kroppe vil blive fjernet, ugentligt eller så ofte, omstændighederne kræver det. Dette omhyggelighedsarbejde ledes og fordeles af Louis B. Knockel personligt.

SE OGSÅ:

HenvRYGERKAMPAGNE