SLUBBERTER FRA NÆR OG FJERN TIL FEST FOR GORDON PHOLBERT OG FRU PHYLLIS
Hundredevis af certificerede landslubberter stimlede i går sammen til det største og mest celebre bryllup, vor hjemstavn har set i årtier.
Ingen ringere end masturbationsinstruktør Gordon Pholbert, kendt fra den året rundt populære lørdagsserie “Spil den igen” på Holstebro Folkeradio, var vendt hjem for at fejre sit bryllup med fru Phyllis, datter af operasangerinde Gylda Peckelwaffel.
Ankomsten over Klamhuse Hede blev besværliggjort af regn, men senere på dagen klarede det op, og indtil langt ud på natten festede høj og lav i Klamhuse Slubberthjems nyopførte gallapavillon.
SENESTE NYT FRA VOR SPECIALKORRESPONDENT, HR. STAHL-EISENMANN
Efter årelang intens efterforskning er det endelig lykkedes Gustenhuse Sognebevæbnings specialdeling med uvurderlig assistance fra herværende Tølperforenings beredvillige angiverkorps at indfange den berygtede bande, der i 87 lange år hensynsløst har terroriseret vor kære hjemegn.
Bagpersonerne, fra venstre: Tidl. skovflåtsafbiderske, Gurli Gummelstrup, alias ”Transvestitnonnen fra Gustenhuse Kloster”; særkevender Abdominus Fnatberg, alias ”Styrvolten fra Lille Storegade”; samt fhv. ostindisk reservekonsul von Bähfjähs, alias ”Tykke Skrumpen”.
Som medsammensvoren benyttede banden deres altid velvillige håndlanger, Ledigang Agogo (herover), alias ”Den Flyvende Festneger” (her afbildet med negerdomptør ved Gustenhuse Friluftstheater, lavementspumpetekniker Herbergh Lussanthemum – sidstnævnte dog ikke direkte involveret i de kriminelle handlinger udført af Gustenhusebanden).
Betydningen af bandens optrevling kan næppe overdrives, og det er ikke uden et gran af stolthed, at Gustenhuse Sogneråd nu kan udråbe et 10-foldigt hurra for Kongen, og for et for fremtiden forhåbentligt forbryderfrit lokalmilieu.
Blandt gruppens utallige horrible ugjerninger kan i flæng nævnes:
Vinduesknusning i nattetimerne, fumlegængeri, samt uhøvisk tale fremført mod vægter Larmo Rasselschlüssel (i gjentagelsestilfælde); Tyveri af 100 gavekort á 50 posthume kondolancelusseringer fra Gustenhuse Begravelsesforretning; Hærværk med blækpen på Gustenhuse Bibliothek og Egnsarkiv mod samlingens eneste eksemplar af Gjenoptryk af Aarsskrift for Uhæderlig Økonomisk Redegørelse (1929);
Anstødelig opførsel ved Gustenhuse Dyrskue i 1933, herunder hånlig latter fremført under oplæsning af Lussatoreden; Hele 12 tilfælde af ukorrekt tøjring samt hasarderet kørsel med jumbe i Store Lillegade; Forsøg på nedsavning af Gustenhusbjerg Udkigstårn;
Indemuring af priorinde Mugskrähw i Gustenhuse Klosters vestre latrin; Uddeling af usædelige postkort af fransk oprindelse, i forbindelse med sognejubilæumsfesten i 1932; Indsmugling af anselige mængder kontrabande-brunvare med henblik på videresalg;
Ophivning af manepælen ved Gustenhusmose; Medvirken til forsøg på fortyndelse af sognets reservehestepilsnerreservoir, subsidiært svindel; Ulovlig aflæsning i gadekæret af diverse kadavere fra kreaturbordeller; samt,
Sabotage af lirekassemand A. Dreiers næringsvej, ved systematisk nedkastning af teglsten og husholdningsfækalier.
Alt i alt et imponerende generalieblad, der nu omsider forhåbentlig har fundet sin afslutning!
De skyldige straffes som følger:
3 x 100 smældende kaskadelussinger, samt 5 timers nøgen pælesidning på byens torv, i markedstiden.
20 dagbøder á kr. 0,05.
Derudover frakendes de retten til at føre jumbe i 2 år, og påbydes omgående at nedbryde klostermuren hvorbag priorinden angiveligt har været ufrivilligt anbragt siden sidste Kyndelmisse.
Med ærbødig hilsen,
Oversogneborgmester for Gustenhuse, støbejernsgrosserer Hartmann Stahl-Eisenmann
SAMFUNDSVIGTIG INDKALDELSE > SE TØLPERTILMELDING LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN
Sommerens festivalaktivitet stunder til, og vi ved allerede nu, at tusinder af turister vil strømme mod Nordvestjylland, mange af dem suspekte og subversivt sindede individer.
Uden titusinder af lussinger til de fremmødte vil vort lokalsamfund bryde sammen, og Klamhuse Borgervæbning søger derfor frivillige, der kan deltage i lussering og anden afretning af folkemasserne.
“Udover selve Borgervæbningen har vi frivillige korps af blandt andet husmødre og strandsexualitetsinspektører, og vore velfungerende lussingmaskiner og pryglomater vil naturligvis også køre i døgndrift,” udtaler oberst Hassan Gylbert, som ved siden af sit hverv i væbningen er transplantationskirurg på Klamhuse Husmandshospital. “Men det er ikke nok. Vi skal ud, hvor folk samles i trængsel, og klaske dem grundigt igennem.”
Voksne, slagkraftige nordvestjyder kan møde til praktisk og teoretisk prøvning ved Brugsens gavl de næste tre onsdage klokken 18.34 prc. Arbejdet er ulønnet, men der vil under tjenesten blive serveret flæskesuppe og ved slutningen af hver vagt en spølkum blå drikkepetroleum.
SIDSTE NYT: STORTØLPERTILMELDING FRA GUSTENHUSE
Det er med stolthed at Gustenhuse Tølperforening hermed har den fornøjelse at kunne meddele Deres ærede person, at vor ydmyge organisation stiller til rådighed for den fornemme og almennyttige opgave en velberedt og overrislet 30-mandsdeling bestående af:
alle med minimumsrang af Sogneskiderik af 3. kl., og under kyndig ledelse af delingsfører, Overtølper og hædersmand Dütmärsck von Schwindelkerl, som De muligvis kender af omtale fra strejkeblokadenedskydningerne ved Gustenhuse Kæledyrsaflivningsanstalt, i julen 1953.
Vel mødt i sommerlandet, og, som det jo så smukt lyder i vor kære, gamle forenings indmarchsang:
“En Tølpermand er au courant, charmant, galant, er han, iblandt, Hurra! Hurra! Hurra!
Thi Tølperånden er bastant, Lusseres skal enhver lussant! I dag, i dag, i dag.”
Et stadig øget turistpres på sognegrænserne nødvendiggør, at Klamhuse Borgervæbning nu oprustes ekstraordinært og i stort omfang. En skibsladning afrikanske hjælpetropper gik tidligt i morges i land fra transportskibet M/F Swakopmund, og optræningen til nordvestjysk kampindsats blev straks indledt.
“Hvad jeg ser, er ranke og muntre unge soldater. Førsteklasses materiale. De har spøg og sang på læben, men kan også bruge kølle og kniv. Nu gælder det skydetræning og terrænøvelser,” udtaler eksercersergent Bulmer Kwalmwaffel, Vester Usseldrup.
Vor hæderkronede lokale milits styrkes ligeledes med tiltrædelse af en ny øverstkommanderende. Efter to års ihærdig aktiv tjeneste og kontinuerlig videreuddannelse er den fire-årige premierløjtnant Hans Albert Schnotthans forfremmet til oberst og dermed såvel operativ som administrativ chef for rygraden i det nordvestjyske territorialforsvar.
“Det er en handlekraftig og effektiv ung officer, der nu træder frem i første række,” siger den nyudnævntes karriererådgiver, advokat L. Frisckhans. “Han har allerede rigeligt fortjent den 60-årige ansættelseskontrakt og de efterfølgende pensionsrettigheder, som begge parter i går skrev under på.”
Udnævnelsen markeres lørdag morgen på Klamhuse Hede med kiksekage, hindbærsaftevand og 12 himmelskud fra borgervæbningens fækaliekanon.
Klamhuse Hede genlød tidligt i morges af parringsskrig, udstødt i takt med en dieselmotors rytmiske dunken. Efterhånden som landarbejdere på vej over den vinterkolde hede stimlede sammen om sceneriet, blandedes motorlyden med begejstrede klapsalver.
Nordvestjyllands unge opfindergeni Nathan Mandrik kan notere endnu en højteknologisk triumf: En autonom kopulationsautomat, der præsterer op til 120 stød i minuttet, når den modtagende, skråtstillede kopulant er fastspændt i et dertil indrettet støbejernsstativ.
Automaten er i alt væsentligt selvstyrende, og den forbruger ved maksimal effekt kun ca. 2 liter diesel i timen, oplyser Nathan Mandrik. Afprøvning og tilpasning er sket i hans eget hjem, hvor hans mor, enkefru Nullah Mandrik samt en tante og fire ugifte søstre har lagt kropsåbninger til.
Turistindustrien og Storsognets Geriatriske Velfærdstjeneste har støttet udviklingsarbejdet med kr. 19,41 samt en i fjor konfiskeret legetøjsvibrafon, der nu fungerer som automatens lændeklæde. Louis B. Knockel var til stede ved premieren og sørgede med de nødvendige lussinger for, at publikum kom videre til dagens arbejde.
Den kendte bjergbestiger, lejesoldat og kvindebedårer, hr. S. Unmack Larsen, har tilstillet avisen følgende lødige politiske reportage:
Her i dagbladets interesseneutrale miljø-sektion kan vi desværre fortælle det ærede publikum om oprettelsen i Nørre Usseldrup af en ny politisk bevægelse, “Landmandsvennen”. Efter at vi i den senere tid har overværet fremkomsten af Fælles-Listen, Iværksætteren og Feministisk Ini’tiv, partier som repræsenterer den sunde, anstændige og humanistiske danske folkesjæl, er det nu den sorte reaktion som i dens miljø-had har rottet sig sammen for at ødelægge vort smukke land.
Vi henvendte os i Landmandsvennens lejede lokale på 1ste sal af “Sodoma og Gomorrah” i Kannikestræde for om muligt at få en forklarende undskyldning af forhenværende borgmester Jens Bedsted Visby-Olsen, som i sin alderdom og svækkelse demonstrerer berettigelsen af øgenavnet “Sorte-Jens”. Det tog selvsagt nogen tid at bane os vej gennem den længe planlagte tusindtallige spontane demonstration foran gerningsstedet, en utvetydig tilkendegivelse af folkets retfærdige harme og de sociale mediers effektivitet, men det lykkedes os omsider at kravle under den sidste pigtråd og over den sidste spanske rytter og komme frem til fordøren som bar spor af et kraftigt bombardement med overskudsfrugt og buræg.
– «Hr Bedsted Visby-Olsen, det går vildt for sig!»
– «Et øjeblik ….jeg har vist æggeskal i øjet ..sådan. Ja, det vækker ofte utilfredshed at tale Nordvestjysk Totalmiljøråd midt imod ..hovsa, der kom vist en liter tykmælk af ældre udløbsdato. Jeg skal lige lukket vinduet.»
– «Utilfredshed? Ser De ikke skiltene, hører De ikke aktivistens klage? “Vi vil ikke have miljøsvin her i byen”. “Hils Pia!!”. “Humanister ind, hadere ud!!”»
– «Vi er i dele af Nordvestjylland nede på at høste korn af så lav en næringsværdi, at selv svinet ser på ædetruget med skepsis og tvivl. Hvordan skal vi kunne få det til at løbe rundt når den nordvestjyske landmand ikke har mulighed for at gøre sit bidrag til folkesundheden?»
– «Hr Bedsted Visby-Olsen, er det ikke vigtigere at tænke på miljøet end på ussel mammon og den lillebitte del af befolkningen som ejer så store landstrækninger, og derved afskærer bævere og ulve fra deres naturlige habitat? Ville det ikke være nationaløkonomisk sund fornuft at omdanne de miljøsvinende arealer til miljøer ved hjælp af radikal nytænkning?»
– «Vi skal tænke på, at tiden er moden til en gradueret gødskning ….»
– «Gab!»
Der var tydeligt, at Sorte-Jens ikke var indstillet på en konstruktiv samtale, og eftersom hans argumentation alligevel kørte i ring afbrød Deres Udsendte interviewet.
Ingen kan længere føle sig sikker. Et tomt automobil er pludselig startet af sig selv og kører på nuværende tidspunkt rundt i gaderne til fare for alle.
Det gamle karrosseri gynger og knager, hjulene knirker, og fra bilen lyder et uhyggeligt skrig, som udelukkende kan komme fra det hinsides.
Genfærdsvognen har raseret flere forhaver og offentlige pladser. Voldsomme er de materielle skader, men så sandelig også de personlige. 12 borgere meldes foreløbig kvæstet.
I følge lokale optegnelser viser det sig, at vognens ejer var den nyligt afdøde Elliot Plakkenborg. En hensynsløs racerkører, bankrøver og yogainstruktør. Han afgik ved døden i en omgang russisk roulette i fjor, og det siges, at han nu er vendt tilbage fra graven for at hjemsøge landevejene og gøre livet surt for de levende.
“Man kan ikke gå i fred mere. Jeg var lige kommet ud fra pornoforretningen på hjørnet med favnen fuld af højlødig lecture da jeg blev jagtet af dette … dette … motoriserede gespenst,” udtaler Marlo Halsbølle, Klamhuse Nord.
En af sognets talrige iværksættere har måske en løsning på problemet. Den lokal numerolog, heksedoktor og amuletsælger Klakholm Ry-Hansebasse siger, at den eneste måde man kan beskytte sig mod spøgelset er ved at købe amuletter i hans butik, Hansebasse Amuletgesjæft K/S. Hver amulet koster kr. 789,50 og giver efter mandens udsagn: en beskyttende aura mod spøgelsesbilen.
“Jeg sælger dem ikke for pengenes skyld. Det er udelukkende for at hjælpe og beskytte andre,” fastslår hr. Ry-Hansebasse.
Spøgelsesjægeren Igor Mortis-Mortensen har valgt at tage kampen op mod byens nye trussel.
“Nogen bliver simpelthen nødt til at fange spøgelset, give det en røvfuld og sende det tilbage til helvede, hvor det hører hjemme,” siger den entusiastiske spøgelsesjæger. “Bare rolig. Jeg ordner det.”
Personligt mener jeg som avisens reporter, at der er noget uldent ved hele dette scenarium. Der er noget, der ikke er som det skal være. Kan det passe, at et spøgelse er skyld i dette ragnarok?
Jeg følger op på sagen hurtigst muligt.
Seneste nyt: Spøgelsesjæger påkørt
Spøgelsesjægeren hr. Mortis-Mortensen, der ville tage kampen op mod den uhyggelige poltergeist, er ikke længere i blandt os. For en time siden blev han offer for det hensynsløse genfærd.
Han havde ellers forberedt sig grundigt til møde med spøgelset. Han havde iført sig sine åndemanerbriller og sin beskyttelseshat af alufolie. Hr. Mortis-Mortensen stillede sig klar på hovedgaden og begyndte at danse sin åndedans, mens bilen nærmede sig med 200 km/t.
“Vig bort, lede genganger!” var mandens sidste ord, inden han blev torpederet af det ustoppelige befordringsmiddel. Nu er han selv draget over til det hinsides.
Æret være hans minde.
Samtidigt er salget af amuletter hos Hansebasse Amuletgesjæft K/S steget markant. Og mærkeligt nok ser de ud til at virke som lovet. Bærerne af disse amuletter bliver ikke længere chikaneret af Elliot Plakkenborgs genfærd.
Noget siger mig, at jeg må grave dybere i denne sag.
Mysteriet er løst. Der har ikke været tale om et spøgelse, men derimod en lusket slubbert. En plattenslager, som jeg personligt arresterede.
Noget gik op for mig for halvanden time siden. Bilen kunne jo sagtens være fjernstyret. Det måtte være sådan.
Men hvem sad med fjernbetjeningen? Hvem ville få noget ud af at genere hele byen og påkøre den pålidelige spøgelsesjæger hr. Mortis-Mortensen?
Svaret er: Klakholm Ry-Hansebasse. Han var den eneste, der havde fået noget ud af hele denne krisesituation. Manden har i lang tid døjet med lav omsætning i sin amuletforretning. Nu var salget ufatteligt højt.
Jeg lavede en simpel baggrundsundersøgelse af Klakholm Ry-Hansebasse. Det viser sig, at han har skiftet navn fjorten gange i løbet af tre måneder. Hans rigtige navn er Billy Ravlsmølle Dunhild jr. En mand, der siden han var fem år gammel har eksperimenteret med fjernstyring af motoriserede køretøjer.
Nu vidste jeg, hvem forbryderen var. Jeg manglede blot at tage ham på fersk gerning.
Først måtte jeg finde ud, af hvorfra han styrede bilen. Det måtte være på et højt punkt med en udsigt over hele byens vejnet.
Så slog det mig: Vandtårnet. Bilen havde hele tiden befundet sig inden for rækkevidde af vandtårnet.
Straks cyklede jeg derud, kravlede op ad stigen og ventede på, at forbryderen ville vende tilbage. Der gik 45 minutter, før han dukkede op.
“Jeg bliver millionær!” jublede han, mens han kravlede op på vandtårnets top med en fjernbetjening.
“De kan tro nej,” svarede jeg og slog manden ud med en bedøvende ørefigen.
Fra nu af kan alle færdes trygt på gaden. Spøgelsesbilen var et ondsindet trick, og den skyldige står nu i gabestok på Torvet frem til slutningen af næste måned. Det er tilladt at kaste rådne tomater, fækalier og døde dyr på bedragerens ansigt.
Taersk Oils brunvarelagertanke på Blodhøj er her til formiddag eksploderet. Det var en gigantisk oplagring af prima fast afrikansk brunvare, der gik op i flammer.
Ved et uheld havde brunmassen forgasset sig ved en for høj lagertemperatur, og dette kombineret med overtryk i pumpeaggregatet førte til katastrofen.
Heldigvis blev en nærliggende lagertank med fritureolie samtidig antændt, så det endte med tonsvis af friturestegt brunkage. Borgmesteren uddeler derfor gratis smagsprøver til hele den jyske befolkning.
Taersk Oils pressechef udtaler: “Det er det første og eneste uheld, vi har haft med vores afrikanske twinpipes siden etableringen. Uheldet vil ikke berøre udbetalingen af 135% dividende til vore aktionærer ultimo næste uge. Vi takker byens frivillige brandkorps for slukningsarbejdet. Hvis hjælpen var kommet hurtigere frem, havde katastrofen nok ikke fået denne lykkelige afslutning.”
Det var et alvorligt og for mig meget traumatiserende gensyn med den ellers så smukke havneby. Hele bymidten er stadigvæk dækket af “syndfloden”, og det har tillige regnet en del, så der er et søle aldeles uden sidestykke.
Dertil kommer, at havnens krokodiller er gået i land. De kunne naturligvis lugte et måltid. Det er bare så skrækkeligt! Krokodiller kan godt lide pløre, så de har gravet sig ned og mæsker sig med de stakkels afdøde indbyggeres hele og halve kroppe, der ligger og rådner i sølet. Ja, de store reptiler frådser i menneskekød.
Hele denne oplevelse i Blodhavn har taget så hårdt på mit unge sind, at jeg nu må af sted på en måneds rundrejse i Caribien (på bladets regning) for at få de uhyggelige hændelser lidt på afstand.
Jeg vil skåne sarte sjæle for fotos af bymidten. Derimod bringer jeg et foto af det eneste tilbageværende hus, som takket være ejerens fremsynethed har klaret katastrofen. Det er i øvrigt byens bed and breakfast, og den er stadig åben for gæster.
Uro og faldende priser hersker på oliemarkedet. Det før så givtige sorte guld er nu helt til rotterne price-wise.
“Derfor er vi i Taersk Oil & Gas gået nye veje”, oplyser en talsmand for selskabet. “Vi anlægger en dobbelt pipeline fra Nordnorge gennem Nordvestjylland og ned til det Nordafrikanske fastland. Vi har fra Nordsøen så rigeligt med olie, langt mere end vi selv kan bruge, og med bare den ene pipeline vil vi kunne dække Afrikas behov i mange år fremover.”
“Kritikere af denne investering vil så indvende: Jamen, Afrika har jo ingen penge. De kan ikke betale for olien og bla bla bla… Ser du, det er her, den anden pipeline kommer ind i billedet. Afrikanerne har måske ikke penge, men de har noget, der er mere værdifuldt, nemlig brunt guld, og tilmed i enorme mængder.”
“Ifølge WHO’s statistik producerer en gennemsnits-afrikaner mere end fire gange så meget fækaliemasse som den hvide mand (kaukasisk race). Denne mængde vil Taersk Oil pumpe frem til lager- og salgssteder på strategiske placeringer i Europa. Vi kan med et slag opnå monopol på denne eftertragtede vare. Siden århundredeskiftet er prisen på brunvare kun gået én vej, nemlig op, op og op!”
“Vær klar til aktietegningen på dette projekt. Aktierne sælges efter først-til-mølle princippet fra og med mandag morgen kl. 09.37 prc. Slagt sparegrisen, kontakt dit pengeinstitut og glæd dig, til den brune værdimasse kommer pumpende hen over grænserne,” slutter olieselskabets talsmand, som af en eller anden grund optrådte med en sort ulden pose over hovedet.