Dovenskab, grådighed og planløs individuel masturbation i arbejdstiden får nu Klamhuse Kødfoderfabrik til at advare mod fortsat import afudenlandsk ekspertarbejdskraft.
– De første eksperter, der kom herop, fyldte deres plads ud og adlød de ordrer, som ledelsen udstak. Men siden har vi set et fald i arbejdsydelsen og et helt uantageligt skred i moralen. Det kan være slemt nok, når opløsningstendenser breder sig blandt vore egne husdyr, men når smitten udbredes af højt betalt specialarbejdskraft, er grænsen nået, siger driftsleder Naomi Satansen, ansvarlig for kødfoderfabrikkens brunvareafdeling gennem årtier.
11 af de udenlandske eksperter er indtil videre isoleret i et kølehus, mens de to, der menes at være anstiftere af den civile ulydighed, vil blive fulgt til Namibia-færgen i morgen formiddag.
Sidste nyt: Fremdeles ulydighed
Vor uvurderlige ven og redningsmand, hr. Eberhard Stürwolt, har inkognito fulgt nogle af de hjemsendte på vej, og kan afsløre, at ved kajanlægget i Swakopmund, Namibia ser man den hjemsendte udenlandske ekspertarbejdskraft forsamlet, og der fremtures fortsat i civil ulydighed.
Allersidste nyt: Karrierer i turistindustrien
Flere af de omstridte eksperter har skiftet karrierespor og indtager nu ledende stillinger i afrikansk turistindustri. Vi får dem næppe at se i Nordvestjylland nogensinde mere.
En af Usseldrup-egnens store sønner, exam. landslambert Phambert C. Lumbago, søn af parcellist Pholbert Lumbago-Nielsen, er efter en snes år i Chicago vendt tilbage til sin fødestavn, ombrust af materiel og mental succes.
– Min karriere er foregået dels i underholdningsbranchen, dels i sundhedssektoren, og det er de bedste elementer fra disse to verdener, jeg nu bringer med hjem til mine landsmænd i komprimeret og samarbejdet form, nemlig et tilbud om hjernevask på meget rimelige betingelser.
Hjernevasken foregår med et avanceret, næsten selvstyrende apparat, udført efter hr. Lumbagos anvisninger af opfinderen Amos O. Peckelhuber. Gennem talrige nyborede huller i kranieskallen skylles det salte, lunkne vaskevand ned omkring hjernevindingerne. Hullerne lukkes efterfølgende med fugemasse og er knap synlige i hovedbunden. (Personer med svigtende hårvækst tilrådes dog brug af paryk i nogle uger efter behandlingen).
En prøvevask af mindre omfang kan fås for kr. 0,98 (kredit er mulig). Den fulde behandling, som varer en times tid, koster kr. 2,48.
Venner og familiemedlemmer har som de første og med stor begejstring taget imod Phamberts tilbud. – Man føler sig fri og lettet, og tankerne flyver ud over landet som aldrig før, udtaler Josepha Lambert-Larsen, der nu overvejer en videregående akademisk overbygning på sin uddannelse som smørrebrødskuratrice.
SIDSTE NYT:
Frygt for bivirkninger
Et trafikuheld på Vesterhavsvej i Blodhavn rejser dog en uhyggelig mistanke om, at hjernevasken kan have bivirkninger. Egnens førende storpamper, cst. amtsrådsmedlem Lalle Birk Lallesen, var i sit pragtautomobil på vej hjemad efter en times behandling, da han og køretøjet styrtede i udgravningen til den turistsynagoge, der næste år fra sæsonens begyndelse skal knejse på hjørnet af Vesterhavsvej og Haifa Boulevard.
Hr. Birk Lallesens kostbare vehikel blev sammen med materialer og arbejdsredskaber på byggepladsen slemt medtaget, og pamperens nyvaskede hjerne meldes at være rystet ud af facon. Han har foreløbig tilkendt sig selv en måneds betalt orlov fra de offentlige pligter.
– Dette giver anledning til overveje, om vi for alvor ønsker at færdes mellem hinanden med nyvaskede hjerner, udtaler Louis B. Knockel. – Jeg vil foreslå, at vi lader hr. Lumbago undergå en døgnlang kraniegennemspuling og derefter – baseret på hans adfærd, parringsvaner, afføringsmønster, fækaliekvalitet osv. – bestemmer os for, om hjernevask har en fremtid i Nordvestjylland.
Storsognerådet for Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn kalder i samvirke med en række frivillige organisationer til kamp mod håraffald.
– Vi har set lokalbefolkningens hårtab og det planløst henstrøede affald brede sig i en grad, som ville have været utænkelig for få årtier siden, udtaler redaktør Louis B. Knockel, der støtter kampagnen med ideologisk klartænkning og hundredevis af lussinger.
– Håraffald er et naturligt fænomen, men det har fået lov at løbe løbsk. Det sker ikke længere spontant, men planlagt og som led i en undergravning af samfundets bærende værdier. Derfor siger vi nu stop, så det kan høres og mærkes.
Louis B. Knockel, hans familie, personel og tyende har altid vist et godt eksempel ved at bære tætsluttende hovedbeklædninger. Hvis håraffald i større mængde alligevel konstateres, overhældes de knockelske hoveder med koghed, flydende gummimasse, som sætter sig til en art permanent ekstra hovedskal.
En velanlagt kuppel af denne art, gul, blegrød eller blåsort, holder seks-otte år, inden den er kradset i stykker. Som regel er den underliggende hårvækst i mellemtiden ophørt, oplyser redaktøren.
Kampagnen omfatter alle, der fysisk er til stede i hjemsognene. Turister og socialistiske kystsejladspassagerer i transit vil blive inspiceret og om nødvendigt tvangsbehandlet.
En særlig opmærksomhed rettes mod egnens kvinder i alderen 13-24 år, der uden undtagelse skal møde til behandling og kontrol på nærmeste approberede frisørsalon. Al behåring på de unge kvinders hoveder og kroppe vil blive fjernet, ugentligt eller så ofte, omstændighederne kræver det. Dette omhyggelighedsarbejde ledes og fordeles af Louis B. Knockel personligt.
For første gang i mere end et halvt århundrede vil høstfesten på Klamhuse Hede nu på lørdag få negroid deltagelse. To yngre festnegere, brødrene Bob og Lupo Bözzelhaas, er indforskrevet fra Holstebro og forventes at være til stede på festpladsen fra start til slut.
– Sorte og brune deltagere optrådte flere gange provokerende i årene omkring 1960, oplyser festkomiteens centrale beslutningstager, redaktør Louis B. Knockel. – Det var såvel masturbationsparaderne som den senere lussingdans omkring bålet, der blev ødelagt. Nu prøver vi igen at være imødekommende og gæstfri.
– Bob og Lupo kendes som velklædte, førsteklasses festnegere med talent for både sang, dans og masturbation, og vi byder dem velkomne. De har indøvet lokale rutiner sammen med høstfestens konge og dronning, og jeg stoler på, at alt vil forløbe planmæssigt.
– De unge festnegere er dog blevet instrueret om, at de vil blive nøje overvåget, og ligeledes, at deres tarme skal tømmes for alt værdimateriale inden tilbagerejsen. Vi er flinke, men på ingen måde godtroende, udtaler redaktør Knockel inden årstidens storfest.
Herunder det komplette festprogram, mødebefaling og festpladsreglement:
I går kl. 23.55 blev Kahlluns Storværksted brændpunktet for en videnskabelig sensation. Brødrene Kahllun har i flere måneder arbejdet på en partikelrokeringsmaskine, som nu stod færdig. Den mundvandsdrevne opfindelse er i stand til at foretage en såkaldt teleportation.
Med andre ord gør opfindelsen det muligt for levende væsner at bevæge sig fra et område til et andet uden at flytte sig fysisk.
Den fhv. marineofficiant Bertil Höms meldte sig frivilligt som forsøgskanin og stillede sig forventningsfuldt ind i sluse A, mens videnskabsbrødrene opstartede maskinen. Bertil Höms blev med et smæld sendt fra den ene ende af rummet til den anden.
Da han trådte ud af sluse B, lignede han dog ikke sig selv. Genitalierne var rykket om på ryggen, mens mundtøj og rectum havde byttet plads. Et minut senere eksploderede dele af hans legeme, men det slog ikke opfinderparret ud. Ved hjælp af fugemasse og elastikbændel fik de ham nogenlunde repareret, og han kunne selvgå hjem.
– Små uheld kan jo ske. Når partikler opdeles, sendes af sted og samles på ny, kan der opstå visse problematikker. Det vi skal glæde os over er, at det lykkedes os at sende en mand fra punkt A til punkt B på under et sekund. Mulighederne er jo uendelige, siger Kyrill Kahllun.
Kræn Kahllun supplerer: – Med nogle enkelte justeringer vil en deformitetsulykke som denne ikke forekomme. Der går nok 20 år, inden maskinen virker optimalt, men vi er begge optimistiske. Partikelrokeringsmaskinen vil gøre væsentlig gavn i forbindelse med fremtidig befordring. Det er sikkert.
En af Nordvestjyllands største kulturpersonligheder, digteren Abdul Brusck, eksploderede en mild forårsdag ved 14-tiden efter nogle timers intensiv nudistgymnastik, som han praktiserede sammen med venner og tilhængere i sin pragtvilla på Blodhøj. Mindst otte lokale nøgengymnaster, alle i 70’erne og 80’erne, omkom.
Abdul Brusck var født i Islamabad, Pakistan. Efter et skibsforlis i 1946 drev han i land på Blodhavn Nordstrand og var så heldig her at blive fundet og adopteret af papirhandler Arnold Brusck (1861-1964) og dennes hustru Hansigne, født Habermas (1928-).
‘
Unge Abdul fik en lærlingeuddannelse i papir- og fyldepennebranchen, og herfra var der ikke lang vej til en litterær løbebane. De første 80 af hans ca. 130 digtsamlinger udkom på faderens forlag, og man vil fra disse huske folkelige, sangbare vers som “Her er vid, og her er lune, her er alle pølser brune”.
Fra sine tidligste dage var han en ihærdig nudist, og ikke mange andre end familie og nærmeste venner har nogensinde set ham med tøj på.
Katastrofen indtraf efter nogle timers kollektiv nøgengymnastik i herskabsboligens havestue. Abdul Brusck havde som sædvanlig beordret en halv times masturbation til afslutning på øvelserne, og åbenbart blev der ikke anvendt tilstrækkeligt med glidemiddel. En forbipasserende så ude fra vejen, at først Brusck, derefter et par af de andre gamlinge brød i brand, og et øjeblik senere var alt et flammehav.
Efterfølgende viste det sig, at den kollektive masturbationsbrand ikke var en ulykke, men en velovervejet protest mod de senere års besparelser på offentlig lussingforsorg.
Et efterladt, versificeret protestskrift fra hr. Brusck redegør for den afmagt og ydmygelse, han og andre har følt, efter at deres sognebetalte lussingpleje blev skåret ned til 16 slag om ugen. Omkvædet lyder:
Min kind er hul og sjældent rød,
nu går jeg mod den visse død.
Håndskriftet er fortsat under tydning og vil blive offentliggjort i sin helhed, så snart digterens hovedarving, kalkunhønen Rinso XIV af Klamhuse, har givet sit samtykke.
Ferdinand XII Jacoby, en af vore kendte og højt respekterede ældre landhunde, er under pres for at få ordnet sine juridiske og økonomiske forhold. Hvad der kommer til at stå i Ferdinands testamente vil få stor betydning for nordvestjysk fækalieindustri og de hundreder af arbejderfamilier, som er afhængige af landsdelens bærende erhverv.
Som de fleste vil vide, arvede Ferdinand den kontrollerende aktiemajoritet i Klamhuse Brunvareforarbejdningsindustri K.m.g.H., da hans mangeårige samlever, enkefru Aurora Peckelwaber, i en alder af 98,3 år mistede livet ved en gullascheksplosionsulykke for nogle måneder siden. Hermed blev virksomhedens 278,4 ansatte og en tusindtallig skare af underleverandører (inkluderende stort set alle nordvestjyder, der sender afgangsprodukter til videreforarbejdning) afhængige af den gamle hunds dispositioner.
Ferdinand mærker alderen trykke, og ensomheden har trukket dybe furer i hans ansigt. Det brændende spørgsmål er, hvem der efter ham skal bestemme over fabrikken.
Iagttagere tæt på Ferdinand udpeger tre af hans hundevenner som de mest sandsynlige arvinger.
Wallah Z. Finkelstein er med sin internationale baggrund og et mildt væsen den ejerhund, de fleste medarbejdere vil foretrække. Wallahs tanker om virksomhedens fremtid er rettet mod en blødgøring af produkterne. – Hård mave er et problem, som må angribes ved roden, udtaler Wallah fra sin hundekurv i stationsforstanderboligen i Klamhuse.
Den lidt ældre, muskuløst byggede Jolmer Jura regnes for feltets kolde, strategiske begavelse. Han udtaler: – Medarbejderantallet på brunvarefabrikken har længe været for højt, og en del af tjenestedyrene kunne gøre mere nytte som foderprodukter.
Mest frygtet blandt personel og leverandører er dog kamphunden Olborg Ghummi, indtil for nylig chef for nattevagtpatruljen på Klamhuse Kødfoderfabrik. – Hele det nordvestjyske erhvervsliv er i forfald, erklærer O. Ghummi. – Vi må bortsprænge alt, hvad der står i vejen, før noget nyt kan bygges op. Mine egne fækalier er hårde som sten, men omkring mig ser jeg uhyggelige mængder af pladdermasse og stinkende vælling.
Millionærhunden Ferdinand XII Jacoby og dennes rådgivere har for øjeblikket ingen kommentarer til arvesituationen. Afgørende nyt vil fremkomme i avisen, så snart det foreligger.
En kapitalforbrydelse af hidtil uset omfang har fundet sted dybt under Blodhøj. Offeret er Nordvestjyske Ligkistesnedkeres Pensionskasse. De 17 organiserede snedkermestre og deres hundredetallige stampersonel synes at have mistet alt.
I ly af mørket har socialistisk sindede overklasseelementer fra Holstebro tømt pensionskassens fækaliegruber for den gennem generationer opsparede formue. I Monradsminde, den største af gruberne, er der nu i stedet indrettet et luxuskonditori, hvor turister, disses børn og andre tilstrømmende fremmedelementer kan lade sig bespise.
– Jeg troede, at vi én gang for alle havde slået overklassen tilbage, udtaler turistkontrollens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Men det øjeblik, man vender ryggen til, pibler usunde tendenser atter frem. Jeg vil vide at træffe mine forholdsregler. Disse gruber har siden 1920’erne været udlagt som brunvaredepoter. Kaffe, chokolade og flødeskum skal ikke få nogen varig plads dernede.
