Baldur Hyppesons 13. kvad: ALT HÆNGER SAMMEN

Mennesker byer og fabrikker er i forhold til naturen kun surrogater

Livløst gods – igangsat af en flok selvglade, skræmte primater.

Deres tekniske kunnen er intet mirakel,

Den har mest afstedkommet hastværk, hærværk og stort spektakel.

Det kan tydeligt høres hvordan menneskeheden blev motiveret

Af middelmådige pianister som ikke spiller så godt – på klaveret

Fordi de er tæmmet til kun at benyttede de sorte tangenter.

Dresseret af magtelitens ansatte konsulenter.

Der bilder sig ind at de kan frembringe alt med maskiner,

Men dét de laver er noget – der knap nok ligner,

Hvad klodens jord og havet for længst har fremdrevet,

Det som jeg indtil nu kun har delvis beskrevet.

Magteliten tror at de kan overgå jord-klodens kræfter,

Men vi Aser ser det som lyssky gesjæfter.

Intet af et samlebånds forekomster,

Er i stand til at overskygge hverken træer eller blomster.

For slet ikke at tale om bjerge og floder,

Som måske ikke findes på andre kloder.

Magteliten ved det ikke – de bygger for meget på noget de tror,

Og Asernes viden er i forhold til magtelitens – jordbunden og stor.

Vi ved at jordkloden som den er giver betingelsen for livet,

Og at alt det den rummer langsomt er sivet –

Frem – efterhånden, imens tidens tand

Gnavede løs på det tørre og skyllede efter med vand,

Det er nemlig sådan med væden og tørken

At det hænger sammen – ellers ender alt som en ørken.

For mørket og lyset gælder det samme

Det er passet til i en evig og vekslende ramme.

Baldurportræt

Aserne ved, det er Solvej og mig som har fået den dont

At regulere denne cirkel ude i kanten af jordklodens horisont.

Det er en opgave vi begge tager meget alvorligt,

Intet af det vi gør bliver gjort vilkårligt.

Det er en tillidspost vi har som er meget vigtig

Med krav om at forvalte vort gøremål stabilt – og være forsigtig.

Vi kredser rundt i en hårfin balance,

Uden os har livet ikke en eneste chance.

Vi behersker denne evige og vekslende kraft,

Denne livsvigtig evne har vi altid haft.

I tidens løb har Solvej fortalt mig meget

Om det meningsløse rod – alt det som er blevet så grimt og speget.

Det afslører sig selv i dagens lys,

Og vi Aser ser med både undren – og gys.

På det i den usle niddingsdåd,

Som fik magteliten til at oprette de udvalgtes råd.

Det der lovfæster tvang og pligter som obligatorisk,

Og gjorde fastansatte voldsmænds gerninger til noget heroisk.

Hele tiden har denne magtelite været hadefuld og usympatisk

Det fulgte med deres storhedsvanvid – helt automatisk.

De skabte en samfundsform der er både ynkelig og vissen,

Med en bajads eller galionsfigur sat i spidsen

 Desværre var disse topfigurer langt fra ubestikkelige

De faldt meget nemt for den lumske intrige

Der er gemt i uddeling af flotte trofæer og bopæl i store flotte palæer,

Og glemte at der altid stilles krav til den magteliten beærer.

Magteliten som er et sammenspist og begærligt parlament,

Med standpunkt til meget som er stivt og betændt.

Og fordi deres tænkemåder er legendariske

Bliver deres bedømmelser begrænsende og barbariske.

SE OGSÅ:

HenvBALDURSTOLVTE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image