Månedsarkiv: november 2013

Knaldroman nr. 21

2 svar

Aburoman

Agent Rusk Petersen tændte en smøg, mens han betragtede kalkunerne besørge voldsomt og synkront. Der var fare på færde.
Fuglene var hans venner. Solide samarbejdspartnere. Diarre var deres måde at råbe vagt i gevær på.
“Jeg må for alt i verden ikke forlade kalkunhuset…” Han pulsede på cigaretten. “I hvert fald ikke i øjeblikket.”
Han var på en hemmelig mission:
“Stop professor Tordenborg, alias Tudsen,” lød ordren. Det virkede simpelt, men det var langt fra en let opgave.
“Hallo, mister?” lød det gebrokkent uden for det lille træhus.
Han listede frem til døren og åbnede den en anelse.
Det var to japanske turister med fotografiapparater.
“We taking picture of you?”
Agent Rusk mærkede sine narcissistiske tendenser blusse op som balstyriske flammer. Dette var et fristende tilbud, men var det en god idé?
Turisterne smilede ivrigt.
“We big fans!”
“Really?” Rusk flåede døren op, så brædderne og hængslerne beklagede sig. Endelig nogen, der satte pris på hans bedrifter. Sande fans fortjente at fotografere hans person, til deres fingre blev ømme.
“To dark in here. Outside better!” råbte turisterne bestemt.
“Okay.” Agenten rettede på slipset og strøg håret tilbage. Han trådte stolt ud af døren og poserede energisk foran turisterne.
I det samme sprang en korpulent herre frem fra sit skjul bag en folkevogn. Tudsen.
Før Rusk vidste af det, var han omringet af banditter.
“Åh, De faldt for det gamle japanertrick,” grinede prof. Tordenborg.
“Pokkers!” brummede agent Rusk ærgerligt. “Det var det første, de advarede mig imod på agentskolen. Hvordan kunne jeg være så tåbelig?”
“Flot arbejde, drenge.” Tudsen rakte sin bolsjedåse frem mod turisterne. “Her er lidt mundgodt for jeres indsats!”
Udlændingene tog et bolsje hver og stak af.
Rusk Petersen så sammenbidt ud. Belusket og sat til skue.
En letpåklædt kvinde dansende ind i cirklen til ham, svingede med en rød gummihynde.
Tudsen grinede fjoget.
“Dette er Helga,” sagde han, mens han stoppede en blodkaramel i munden. “Er De rede til en parringsdans med døden?”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

Knaldroman nr. 22

Skriv et svar

Luporoman01

– Vi sælger hele lortet for en krone. Jamal får 33 øre og måske et par knastørre restfækalier, hvis han selv gider samle dem op fra bunden af siloen. Ha ha!

Brødrene Harding og Hassan Pluffert sad ved bordet og diskuterede arven efter deres fader, Jolbert Svengali Pluffert, der som 101-årig var afgået ved en alt for tidlig død efter næsten ni succesrige årtier i fækaliebranchen.

Fader Jolbert havde skabt den omfattende familievirksomhed, der i dag var kendt som Pluffert Brownware International, med en aldrig svigtende sans for økonomi og effektivitet. Verden over blev han beundret som manden, der først introducerede eksplosive tørvalsede humanfækalier på spøg-og-skæmt-markedet.

– Vi gør det, sagde Hassan. – Alle værdierne er kørt ud af firmaet, og lille broder Jamal, der ikke er god til andet end at spille mandolin og penis, må leve videre på de 33 øre, der bliver til ham.

Hassan smilede selvtilfreds og ville rejse sig, men han tumlede forover og ramte gulvet. En løkke var viklet om hans fod. Storebroder Harding spærrede skrækslagen øjnene op. 

– Ha ha, I slamberter, nu får I, hvad I har fortjent!

Frem fra sit skjul under den gulvlange borddug kom Jamal Pluffert. Han piftede i fingrene, og en syndflod af brun pladdermasse væltede ind i rummet.

Jamal kastede sig baglæns ud af vinduet og landede på den græsplæne, der omgav familiefirmaets fækaliesilo.

Tonsvis af den fælles formue pladrede ind i rummet, hvor de skurkagtige ældre brødre havde holdt møde. Kontorer og kontrolrum brød sammen, og Jamal kunne se de to slamberter sejle i bedøvet og mørbanket tilstand på en dampende brun flodbølge ned mod Blodhavn strand.

Jamal trak kasketten frem i panden, og mens han vandrede ad sognevejen op mod Klamhuse, sang han ”Er du dus med himlens fugle, og skovens grønne træer…”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

Knaldroman nr. 23

Skriv et svar

Halunkromanz

Det eneste, han ønskede, var blot en enkelt lur,
men alle de forstyrrelser var en tortur.

Nogen slog på døren med store tordenslag,
hr. Krage blev jo bitter og fik mindsket velbehag.

En dørsælger stod der, den første gang det bankede,
han smilede med sin kuffert, og ryggen kækt han rankede.

“Køb dit, køb dat. De kan da få billigt.”
“Skrup af, og lad det gå lidt villigt!”

Anden gang det buldrede, var en ganske anden sag,
Pantefogden maste på og sagde slesk goddag.

“De skylder mange penge.
Har ventet alt for længe.”

“Hvad rager det mig, forsvind,
før en lussing farver Deres kind!”

Tredje gang er lykkens gang – men ikke for hr. Krage.
Det var svigermor. Hende ku’ han godt nok ikk’ fordrage

“Du er skuffende, Herbert, for vort familieliv.”
“Hvor vover du at komme her, dit gamle skidestativ!”

Hr. Krage gik i værkstedet, arrig som et dyr,
fandt en samling ragelse — han var en snedig fyr.

Næste dag kom alle plagerne tilbage,
men nu mødte de en forberedt hr, Krage.

Ved middagstid han rev døren op i hast
og gav sælgeren en på skrinet, den lille fusentast.

På den næste gæst hr. Krage brugte selvsamme metode.
Redskabslussinger var disciplin til den sleske pantefoged.

Herbert Krage sad nu spændt på lur,
så svigermor ku’ få en velfortjent tur.

Smæk, smæk,
klask, gå væk!

Han havde fundet et argument,
der var djævelsk kompetent.

Ja, han havde en kur
og kunne ta’ en lur.

Lussing med et fjedrende redskab
blev den plagede mands beredskab.

Lussing, lussing, smask og sproing,
og så er det ikk’ engang løgn.

(Denne versificerede knaldroman er indtelegraferet af vor rigt begavede unge ven, hr. Baryl Nidding Halunk. Se alle hans lødige korrespondancer her.)

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

 

Knaldroman nr. 24

Skriv et svar

Louisroman

Kapitel 1

Det var en mørk og sjaskvåd aften. Juleaften. Overalt i Nordvestjylland pladrede det ned fra tunge dyner af blåsorte skyer.

– Hvad gør vi? spurgte Ludhild Y. Knockel. – Hvordan redder vi julen?

Hendes ranke, 98-årige oldefar svarede med en svirpende lussing.

– Sådan gør vi! bjæffede han. – Sådan gjorde vi i min barndom, sådan gjorde vi under krigen, sådan gør vi til alle tider.

Han trak barnet med ud på Stationsvej i Nørre Usseldrup, hvor hundreder af våde landproletarer stod opmarcheret i snorlige rækker.

Klask. Klask-klask-klask. Klasklediklask-klask-klask-dask. Velrettede kaskadelussinger varmede kinderne på de tavse, strunkt smilende proletarer. Årets julelussingparade fik det samme værdige forløb som altid.

Kapitel 2

Oldebarnet sad nu ved Louis’ side og søbede om kap med ham af den boblende gryde med Knockelfamiliens traditionelle røde juleflæskesuppe. Omkring bordet havde de selskab af familie, personale, tyende og stuelevende tamdyr – en halv snes snøftende husgrise og brægende avlsgeder – samt tre særligt inviterede hædersgæster: Hr. Baryl Nidding Halunk, hr. Eberhard Stürwolt og hr. Severin von Münchhaus.

– Se godt på disse mænd, sagde Louis til lille Ludhild. – Takket være dem kan du forvente en tryg, gennemdisciplineret fremtid. Avisen vil blomstre, og familieformuen vil, når jeg om 20-30 år falder bort, formentlig overstige 200 kroner.

Unge Halunk rettede på studenterhuen og sendte barnet et genert smil. Hr. von Münchhaus hævede bægeret med blå drikkepetroleum til endnu en skål, og hr. Stürwolt, der som sædvanlig var nøgen, greb den münchhauske hasselkæp og tildelte sin ryg nogle syngende slag.

Louis klappede oldebarnets ferskenkind. – Med onkler som disse har du intet at frygte, sagde han. – Spring nu efter en kasse tangcigarer, min snut!

Snart efter røg alle, Ludhild inklusive. Dunken med drikkepetroleum gik atter bordet rundt. Stemningen steg.

Kapitel 3

– Vi er på vej fremad! proklamerede Louis med den dybe, knirkende stemme, som venner og fjender havde lært at respektere. – Jeg har store forventninger til det kommende år. Efter denne julekalenders bragende succes vil mindst én af vore skribenter modtage Nordisk Råds litteraturpris. Ligeledes kan vi se frem til en europæisk guldmedalje i spadserende masturbation.

Han rejste sig og gik hen til vinduet. Oldebarnet og de andre fulgte efter. I gården under dem var tusinder af fuldvoksne kamprotter samlet. Lyset fra de knockelske stuer gav genskær i dyrenes kuglerunde, hidsigt stirrende øjne. Lyserødt skummende savl dryppede fra deres skarpe tænder.

– Afgang! råbte Louis. – Derover!

Den frygtede storpamper Lalle Birk Lallesens palæ lå skråt over gaden. Rotterne satte sig i bevægelse imod det. Som en elektrisk hvæsende flodbølge skyllede de ind gennem palæets frønnede vinduer og mørnede døre.

Louis vendte sig mod familie, husdyr og venner. – Hvad der videre sker – ja, det kan vi snakke om engang i januar, sagde han. – Lalle må stå og falde med sine gerninger. Rotterne er hans domstol. Mere petroleum i bægrene, lad os få den brune festbudding ind til flambering! Skål, alle mine venner!

Forrige kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

Akademisk afføringsdyst ved Brugsens gavl

Skriv et svar

Idrætsreportage: Crass Børsting & Sønner
Foto: Fatwa H. Jacobsen

Et hundredetalligt publikum kan lørdag ved Brugsens gavl i Nørre Usseldrup overvære en dyst mellem de sidste syv fritgående akademikere her på egnen. De i forvejen nøje registrerede og overvågede herrer er blevet indkaldt til en duelighedsprøve, som de efter tur skal aflægge, siddende på et hydraulisk konkurrencekloset.

Affoeringsdyst01

– Det er gennem de seneste år lykkedes at få et stort antal akademikere drevet ud af sognene, udtaler konkurrencekomiteens formand, redaktør Louis B. Knockel. – Dette har i betydelig grad fremmet nordvestjysk velfærd og trivsel. De sidste syv må nu overbevise os andre om deres eksistensberettigelse ved at levere lødige bidrag på det område, der er så afgørende for egnens samfundsliv.

– De får en ærlig chance i alles påsyn, men er også orienteret om, at tiden vil være udløbet for dem, der ikke lever op til rimelige krav og forventninger. De bløde holdningers og den bløde brunvares tid er forbi.

Affoeringsdyst02

Dagens mest velformede og helstøbte akademikerbidrag vil i præserveret tilstand blive overdraget til Klamhuse Fækaliemuseum. Øvrige produkter har Louis B. Knockel på forhånd doneret til Borgervæbningens ammunitionsdepot.

SE OGSÅ:

HenvPAMPERFEST

Historisk saltmine genåbner som arbejdsbørnehave

Skriv et svar

Erhvervsreportage: Crass Børsting
Foto: Harka Landgreve m.fl.

Ældre læsere vil huske familien Skumfinkels saltmine, som blev gravet ud i bakketerrænet bag Blodhøj og var i drift i årene 1881-1947. Snesevis af muntre, fløjtende arbejdere hentede her deres udkomme, indtil en tarmgaseksplosion førte til sammenbrud og oversvømmelse af den centrale mineskakt natten til den 14. november 1947.

Saltmine02

Glæd Dem, kære læser, over dette års største og mest jublende erhvervsnyhed: Minen genåbner nu som børnehave med arbejdspligt for ca. 35 førskolebørn fra Blodhavn-, Nørre Usseldrup- og Klamhuse-egnen.

Saltmine03

En efterkommer af minefamilien, erhvervspædagog Hildur Skumfinkel, er vendt hjem fra Havana for at organisere dette glædelige initiativ.

– Børnene skal arbejde fra kl. 07.00 til 18.30 ugens seks første dage, kun afbrudt af frokost kl. 12 til 12.14 samt kollektive urineringspauser kl. 10.30 og 15.30 prc., fortæller fr. Skumfinkel.

Saltmine04

– I den første tid vil min mand og jeg lede og fordele det arbejde, børnene og det nyansatte pædagogkorps skal udføre. Senere udnævner vi desuden nogle særligt fremmelige børn til at føre opsyn og tage det disciplinære ansvar for deres kammerater.

Saltmine05

Louis B. Knockel støtter børnehaven med flere hundrede opmuntrende lussinger og vil personligt være til stede, når det første hold børnearbejdere sendes under jorden mandag morgen klokken 06.57 prc.

SE OGSÅ:

Henv2MuenchhPOGESKOLE

Valgets vinder: Ruben Angst, vor store redningsmand

Skriv et svar

Sognerådspolitisk sejrsreportage: Crass Børsting
Foto: Angst Enterprises m.fl.

Jublende skarer af nordvestjyske landproletarer fyldte sognevejene, og øllet flød i hektolitervis såvel på offentlige steder som i de tusinder af hjem, hvor sognerådsvalgresultatet blev fejret.

Efter måneders politisk desperation og mørke tændtes et flammende håb om en bedre fremtid, da vor egns nye regent steg i land på Blodhavn Midtermole.

– Ruben, Ruben, Ruben! Angst, Angst, Angst! lød det taktfast fra landpøbelens struber.

Ruben03

Som de allerfleste nordvestjyder vil huske, fremtrådte Rubens broder, politikeren Arno Angst, som den samlende sejrsfigur efter  forrige valg. Forventningerne til fremgang og velstand var enorme, men Arnos funktionsperiode blev sørgeligt kort. En brunvareeksplosion spredte hans legeme over flere kvadratkilometer, og alle forsøg på at få ham samlet og genstartet mislykkedes.

Ruben01

– Lokal politik og forvaltning har lige siden været en sump af særinteresser og skamløst pamperi, udtaler Louis B. Knockel. – Med figurer som Lalle Birk Lallesen i spidsen måtte det gå galt. Stor var min begejstring derfor, da jeg hørte, at Arno Angsts yngre broder Ruben ville vende hjem. Ruben ofrede sin mangeårige karriere som succesrig puddelfrisør i Jakarta for at genoprette hjemstavnens politiske sundhed og moral.

Oel01

Oel03

– Under disse omstændigheder besluttede jeg at udråbe Ruben Angst som valgets vinder, og da jeg ville skåne de øvrige kandidater for skuffelse og ydmygelse, blev selve valghandlingen bortsparet til fordel for servering af hestepilsner, granuleret kødfoder (rødt, brunt og lilla) samt andre lokale lækkerier.

– Det blev en aften og en nat, vi aldrig vil glemme, udtaler Louis B. Knockel.

Jubel

Oel05

SE OGSÅ:

HenvFLAGELLANTHJEM

Hvem er forfatteren?

3 svar

HalunkLOGO

Ukomplet spændingsroman opdaget i Blodhavn

Den ihærdige lommeuldsfordeler Ulbert Brank gjorde i morges et epokegørende fund under istandsættelsen af sin lommeuldsgesjæft i Blodhavn. Under gulvbrædderne lå en mystisk defekt roman. 

Størstedelen af bogen er gået tabt, grundet møl, pletter af ubestemt herkomst, fugt og tidens tand, hvilket gør det umuligt at fastslå forfatteren, titlen eller udgivelsesåret.

Heldigvis er side 173 som den eneste intakt:

173

– Det er uden tvivl en sindsoprivende spændingsroman, formentlig skrevet af en lokal kunstner. Jeg tror bogen er en sjælden sag, udtaler filosoffen Aborre Hansen og tilføjer: – Vi må i fællesskab finde frem til kunstneren og en komplet kopi af romanen. Der er jo tale om en kulturel diamant af højeste karat. En gave for befolkningen.

Der udloves nu kr. 18,07 til den person, der kan give oplysninger, der fører til opklaring af gåden.

Videnskabsbrødrene Kahllun har taget udfordringen op og er i disse timer i færd med at konstruere en maskine, der måske kan give svar på spørgsmålet.

– Vi kalder vores opfindelse for indsigtsautomaten. Efter planen vil den give svar på alt, fortæller Kyrill Kahllun. Broderen Kræn forsætter energisk: – Apparatet er færdigt sidst på ugen.

Kahllunmaskine

Skulle De, kære læser, kende titlen, forfatteren eller hvor bogen kan opstøves, så send prompte Deres oplysninger via svarrubrikken herunder.

Brune buddingprodukter til muselmændene

2 svar

Et lokalt eksporteventyr er indledt med flere mellemøstlige markeder som mål. Grundet mangel på de pap- og gummiprodukter, som i de seneste årtier har været hovednæringsmidler dernede, er der nu en betydelig interesse for brun nordvestjysk kraftbudding, som egner sig til komprimering og længere tids sørejse i halvliters-dåser.

Brunbudding01

Buddingen tilberedes efter lokale opskrifter, smagt til med urter fra den hede, der omgiver fabrikant Josef Langusters fabrikskompleks i Klamhuse, tidligere benyttet bl.a. som oldingehjem og gummivarelager.

Kulinarisk konsulent er køkkenchef Georg Antonsen fra Antonsens Folkecafeteria i Nørre Usseldrup. Råvarerne fremskaffes ved gravearbejde i eksisterende depoter, suppleret med indvejet fersk materiale af samme kvalitet som det, disse fagfolk fylder i gryderne derhjemme.

Brunbudding02

Ankommet til Mellemøsten sælges de nordvestjyske dåser såvel på overdækkede markeder som under åbne ørkenhimmel.

Brunbudding03

Eksporteventyret betyder, at den lokale konsumption af flæskeprodukter kan accellereres yderligere. – Jeg ser frem til mindst én ugentlig tallerken flæskevælling, siger grubearbejder Moses B. Malmø. – Jeg og alle andre beskæftigede nordvestjyder skylder fabrikant Languster tak for, at de værdifulde buddingprodukter krydser grænserne, spreder vellugt og kendskab til eksemplarisk afføring blandt værdigt trængende muselmænd i de varme lande.

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELKRISE

Opråb til alle nordvestjyder: Nye frisurer er på vej

Skriv et svar

Samfundsreportage: Crass Børsting
Foto: Barbara Krüdder m.fl.

En hårmoderevolution af hidtil uset omfang vil i de kommende uger og måneder ændre stort set alle nordvestjyske hoveders fremtoning. Spædbørn, oldinge og totalskaldede individer kan i første omgang opnå dispensation, men det er sandsynligt, at de senere vil blive pålagt paryktvang, og at parykkerne skal udformes efter samme afrikanske dessiner, som vil være gældende for alle normalt behårede nordvestjyder.

Negerhår03

Baggrunden for reformen er, at landbarber Oskar Krüdder, Klamhuse, i en alder af 98 har måttet opgive sit erhverv. Han gennemgik sidste fredag en operation, der skulle forsyne ham med nye og stærkere arme. Operationen lykkedes, men de af fyrretræ og skumgummi fremstillede erstatningshænder har vist sig ikke at være egnede til klipning, barbering og anden finmotorisk aktivitet. Flere kunder har forladt hr. Krüdders arbejdsplads med blødende hovedskaller og helt eller delvis afklippede ører.

Negerhår02

– Nu måtte vi have en ende på det, udtalte egnens sundhedspolitiske førstemand, redaktør Louis B. Knockel, efter at have besøgt salonen med kasketten trukket langt ned over hovedet. – Min første tanke var at indforskrive en ledig frisør fra Holstebro eller Ringkøbing, men det er en beklagelig kendsgerning, at disse næsten uden undtagelse er praktiserende homofile.

negerhår

Løsningen er fundet langt fra Klamhuseegnen. Næste ordinære rutefly fra Namibia vil medbringe en yngre afrikansk frisør, dennes medhjælpende hustru og ægteparrets foreløbig syv smukke og veltrimmede børn.

– Jeg har set udmærkede billeder af den hårstil, man praktiserer dernede, og jeg er ganske sikker på, at vi nordvestjyder også hurtigt vil vænne os til den. Jeg støtter overgangen til ny hårmode med en slagsang og nogle hundrede retningsvisende lussinger i premiereugen.

Negerhår04

SE OGSÅ:

HenvHAARAFFALD