Den navnkundige finske stunt-masturbatør, hr. Pikka Nossonnen, blev forleden udsat for en yderst ubehagelig oplevelse under sit seneste rekordforsøg, hér i sognet.
Heldigvis fik historien en lykkelig udgang, hvilket de ærede læsere selv kan forvisse sig om, qva nedenstående mini-sommerreportage.
Det var under fejringen af en vellykket fuld offentlig nøgenmasturbation med afslutning, stående svært beruset ovenpå en rullende sporvogn i den indre by, at den store idrætsmand pludselig faldt om, ramt af et slagtilfælde. Det vil sige, han mærkede et meget hårdt slag i baghovedet, formentlig udøvet med et stumpt instrument, af en uidentificeret, meget utilfreds og ydermere særdeles usportslig medborger, som nu i øvrigt efterlyses.
I kraft af en snarrådig indsats fra diverse omkringstående personer, lykkedes det heldigvis ved hjælp af lussinger, spark, forfriskende overurinering samt stik med paraplyspidser at vække den tilsyneladende bevidstløse spillemand til live igen.
Hele episoden blev optaget på film af hr. vindueskigger S. Jofertsen, og vil blive fremvist som forfilm til alle forestillinger i Gustenhuse Biograftheater hele den kommende måned, formedelst et ekstragebyr på kun kr. 0,02, som under skærpet lusseringskontrol vil blive opkrævet ved indgangen. Overskuddet fra denne merindtægt går ubeskåret til dækning af administationsudgifterne ifm. opkrævningen af denne.
Folkepolitiet i Blodhavnbeder om offentlighedens hjælp til at pågribe seks farlige forbrydere, der antages at være på fri fod rundt om i Nordvestjylland. Ekstraordinært store dusører udloves.
Vladimir Hulgamin, russisk indvandrer, skal pågribes død eller levende efter tyveri af 2 vinterdæk og 1 trykluftflaske med komprimeret tarmgas til fremdrift af luxusvehikel.
Hr. Hulgamin er senest set lørdag morgen i selskab med en yngre avlsso, som han angiveligt stod i
erotisk forhold til. Han taler russisk, bulgarsk og noget nordvestjysk. Billedet herover er et postkort, som hr. Bolgamin har ladet offentliggøre i cirka 4000 eksemplarer til salg på de nordvestjyske badestrande.
Brødrene Harding og Hassan Børkop, Vester Usseldrup, skal pågribes døde eller levende efter bedrageri over for Klamhuse Herreskrædderi SmbH. Brødrene har aldrig betalt for de konfirmations-jakkesæt, de fik syet for en halv snes år siden, og som de stadig bærer døgnet rundt, året rundt. Også deres familiemedlemmer kan bortskydes uden varsel.
Y. og H. Knäbel skal pågribes efter forfalskning af en præmiebærende masturbationsrekord.
Mange vil huske den masturbastionskatastrofe, der i løbet af få timer lagde Klamhuse Stadion i ruiner. En af de ansvarlige var fløjspilleren Yokum Knäbel, som føjede spot til skade, da han
efterfølgende hævdede, at han var blevet nordvestjysk mester i spadserende venstrehånds-masturbation.
Hans 71-årige mor har gentaget denne grove løgn, bl.a. da hun deltog i sidste års husmoderstævne i bedehuset, og hun skal derfor også pågribes og straffes. Da ingen af de to kan forventes dødsdømte, ønskes de indleveret i levende tilstand, men spar ikke på lussinger under anholdelse og transport.
Frisørassistent Hjaldur Schneckelfritz skal pågribes efter gentagne seksuelt assisterede tilfælde af økonomisk kriminalitet. 24-årige frk. Schneckelfritz (senest kendte adresse:
Pensionat Havglimt, Blodhavn) er den yngste og mest aktuelle af de efterlyste. Hendes vanemæssige forbrydelser er alle skåret over samme læst: Hun opsøger ældre, enlige mænd og tilbyder dem betaling (som regel 2 à 3 kr.) for seksuelle ydelser.
Når akten er gennemført, beder hun om lov til at benytte ejendommens latringrube, og hun gør sig derefter usynlig i baghaven. Den seksuelt misbrugte ældre herre får aldrig sin retmæssige betaling. Omkring 100 forurettede i alderen 55 til 102 år gør krav på i alt mindst 400 kr.
Ved anholdelsen af fr. Schneckelfritz skal der udvises nogen varsomhed. Lussinger er tilladt, men hendes legeme må ikke lide overlast.
Alle henvendelser rettes til Folkepolitistationen på Blodhøj, tlf. 27y, åbningstid torsdage i lige uger kl. 08.19-09.24 prc.
idet vi desværre atter har måttet konstatere udefrakommende kriminel sogneaktivitet, udsender vi hermed følgende alvorlige advarsel, til almindelig orientering:
Det er i nattens mulm og mørke lykkedes skrupelløse svindlere at etablere et illegalt billetsalg af falske adgangskort til indvielsen af Knockhouse, på selve taget af Gustenhuse Krematorium. Vi beklager herfra dybt denne skandaløse hændelse, men beder også d’herrer ærede læsere om forståelse, de seneste dages tumult taget i betragtning.
Nedlusseret på fersk gerning: Ovenstående foto viser den berygtede nidding Snyedbert Fupp, stadig med hånden begravet i den lomme, hvori han på samfundsskadelig vis opbevarede sin kontrabande, efter vor personlige konfrontation udenfor Gustenhuse Svinebordel (hvor jeg tilfældigvis befandt mig på tidspunktet).
Fupp udstår i talende stund og under særdeles strengt tilsyn sin velfortjente straf, ved omlægning af brostenene foran domhuset. Dette antages at ville vare ikke under 2 måneder, hvorefter Fupp og dennes medsammensvorne af mig personligt vil blive udkastet fra liggasballonens agterlatrin, over Holstebro Slamreservoir.
Eventuelle falske billetter skal senest i overmorgen, kl. 06:45prc, indleveres på mit kontor, hvorefter sogneterrorparagraffen vil blive taget i anvendelse. Refundering kan under ingen omstændigheder komme på tale, men De er velkommen til at gøre fremmøde på Domhuspladsen og lussere de skyldige, alt efter behov. Gratis ½-liters krus med blå drikkepetroleum udskænkes pr. kulance og på sognets regning for hver 100de uddelte lussering, i øvrigt under skarpt opsyn af hr. vægter Larmo Rasselschlüssel, jr.
Ærbødigst, Deres loyale ven,
-Hartmann
VARM TAK for denne samfundsvigtige storreportage. Redaktionen tilføjer, at indvielsen af Knockhouse ligesom alle andre arrangementer med over 7 deltagere kræver såvel gyldig billet med brun afstempling som fremvisning af smittepas. Ingen undtagelser, mine damer og herrer!
Velkommen til første møde i Udvalget for opførelse af højhuset KnockHouse. Jeg er formand Paul Pejsebrænde. Når nogen vil sige noget, sker det ved håndsoprækning til formanden (det er mig) eller til ordstyreren (det er også mig) eller til kassereren, det er hr. Knockel — nå nej han er ikke kommet endnu.
Jeg takker for det fuldtallige fremmøde og vil gerne præsentere min ven Lohengrin (chimpanse), der skal sørge for ro og orden i lokalet. Da jeg er blevet for langsom i muskulaturen til at uddele lussinger, vil jeg ved fremtidige byggerimøder være ledsagtet af den leende chimpanse Lohengrin, der har stået i lussingelære hos tidligere regnelærer “Flade Nilla” Nielsen fra Aabenraa Lilleskole.
Lohengrin har stadig styrken til at uddele ørefigener, men kan bestikkes med svesker, hvis ikke man vil undgå lussinger, ørefigener og kindheste. (Abelatter). Lohengrin, tag det roligt og spis dine svesker!
Første punkt på dagsordenen er erhvervelse af byggegrund. (En hånd rækkes op.) Ja, hr. Albert Jordenbrug?
Jordenbrug: Der er købt en grund på Blodhavn Nordstrand for 14 kroner og 53 øre.
Nå, det var da billigt, så er det klaret. Næste punkt er udbud. (En hånd rækkes op.) Ja, Hr. Gerhard Vielgesjæft?
Vielgesjæft: Skal arbejdet ikke udbydes i EU-licitation? Det kan blive dyrt.
Ikke hvis vi holder budgettet og lønningerne inden for de lokale tariffer, der som bekendt ikke er steget de sidste 100 år. Vi skal blot bygge for under 1 million. Næste punkt er byggematerialer og arkitektskitse. (Der følger nu en længere forklaring fra undertegnede.)
Herr Hartmann Stahl-Eisenmann, vil De fortælle, om der kan skaffes ekspertise i kulfiberteknologi eller metallurgi fra Krupp-Koncernen ?
Eisenmann: Jeg vil gerne bede om betænkningstid.
Godt, De får til efter at De har publiceret deres næste to artikler i Landsbytosssen.dk. (Der snakkes videre og snakkes og snakkes. Efterhånden begynder nogen at blunde lidt.)
Hvis int de herrer gast bedaue å høj etter, så fortsætter æ å synnejysk. Nå det var godt, så fortsætter vi. (Der snakkes og snakkes, og tilhørerne falder i søvn.)
Lohengrin, sørg for at vække de herrer og for at de hører efter. Nå, han er også faldet i søvn. Jamen så takker jeg for god ro og orden, mødet er hævet. (En dør går.)
Nå, der kommer hr. Knockel. Godav Louis! Lad os tage Lohengrin med over på kroen og bestille en kop sønderjydsk kaffe og en cheesecake til hver, så vi ikke også falder i søvn. (Vi får vækket aben og går.)
Lidt efter vågner tilhørerne og forlader også stedet. (En dør går flere gange.)
Ovre på kroen: Nå, det smagte jo dejligt, jeg sender referatet. (PRUT-prr-prr-pruiii!) Jamen Lohengrin, du har jo overskidt gulvet. (Abelatter.) Det er også alle de svesker. Godt at jeg har medbragt køkkenrulle og plasticposer.
Årets julekalender fra Badmintonklubben Ullerup Serveby er som noget nyt blevet beriget med diverse lækre godbidder bag lågerne. Kalenderen har været i handelen siden 22. november kl. 06:38 prc.
Den unge Preben-Ove Jørgenverner, der ikke kunne dy sig for at åbne kalenderen før tiden, og spise af den i smug, fik munden itusprængt, da denne bed for hårdt i den lækre brunvarekringle bag låge nr. 7. Han fik omgående syet munden sammen på systuen “Vi Dem Beklæder I Lak og I Læder”, inden han efter 32 opmuntringslussinger blev sendt ud på sin 72-kms morgenavisrute.
De ubehagelige potentielle følgevirkninger af indtagelse af det farlige juleknas betyder desværre, at vi af sikkerhedsmæssige årsager må se os nødsagede til at tilbagekalde alle disse, og lignende kalendere, med henblik på destruktion. Derfor bedes alle kunder hurtigst muligt, og senest næstkommende fredag inden kl. 14:53prc, nedkaste deres kalendere i fækaliegraven på Gustenhushede. Herefter vil dennes indhold blive sprængt. Kompensation på kr. 0,02 vil fra socialvæsenets fattigpulje blive udbetalt for hver afleveret intakt kalender, men har der imidlertid været spist af dem, må man gå tomhændet hjem, efter 34 disciplinærlussinger samt et trælår.
Vi gør ydermere opmærksom på, at Gustenhuse Sygehusvæsens eneste kæbeprotese i øjeblikket er i anvendelse. Nærmere bestemt på hr. kravlenissedesigner Benny Bæhring, der ikke forventes at afgå ved døden foreløbig, og derfor har vi ingen mulighed for at imødekomme nogen form for efterspørgsel af denne type (dvs. ikke kravlenisser, men kæbeproteser), og folk opfordres derfor på det allerskarpeste til at gøre anvendelse af deres egen sunde fornuft!
Med ønsket om en rigtig glædelig jul, Deres -Hartmann
Den iranske handelsrejsende Bülderi Röven mistede på sit flyvende tæppe i gårsdagens tågebanke orienteringen, og forvildede sig uheldigvis ind over det karantæneramte område, hvorefter et pludseligt og uforklarligt højdetab bragte ham i nærkontakt med lokale beboere.
Folkepensionist og næstformand i Ligusterfacistisk Grundejerforening, den tidl. østfront-frivillige hr. Heinrich von Ramstein, affyrede ved synet af det uidentificerede flyvende objekt prompte og med imponerende præcision det dræbende skud mod den i uhensigtsmæssigt lav højde forbipasserede etnoaviatiker.
Den uheldige rejsende styrtede derefter med sit luftbårne vehikel ned i friluftslatrinen bag hybenkrattet for enden af parcelhusbebyggelsen på Lergraven. Alle genoplivnings-forsøg, inklusive snesevis af hårde lussinger, vristspark og vrid med knibtang, var desværre forgæves.
På billedet ses i førersiden indgangshullet for det fatale projektil, der, hvis man ellers under disse dybt tragiske omstændigheder har overskud til en enkelt morsomhed, må siges at have ramt Röven lige i røven.
Selve nedskydningen blev på nærmeste hold observeret af ægteparret Debba og Krillo Fjogstrup, der omgående via walkie-talkie informerede humørredaktionen på Gustenhuse Ugeavis om deres usædvanlige oplevelse, og som derfor honoreres for deres udviste årvågenhed og samfundssind med 62 præmielussinger, samt 3 citronhalvmåner fra Gustenhuse Brugsforenings madspildsordning.
Rövens jordiske rester efterlades på ulykkesstedet, og det gennemhullede tæppe overlades til nærmere laboratorisk analyse ved hr. Staniol Lakmussen, på Gustenhuse Teknologiske Institut.
ENDNU EN STORSLÅET BILLEDKAVALKADE ER NETOP INDLØBET:
Mange har i Kiruna-feberens tid valgt at modernisere eller ombygge deres huse. Her er det flotte resultat af familien Hüttes ombygning. Vi regner med, at den næste år vil tiltrække turister fra fjern og nær.
Berusede og festglade mennesker kan nu i Østre Strøelse få personlig hjembefordring for et par kroner. En idé født af borgmester Julius Albani. Dette vil nedsætte CO2 i forlystelses-kvarteret og samtidigt være et muntert indslag i bybilledet.
Hvorfor væksmide sine konservesdåser, når de kan bruges som papilotter? Ideen kommer fra Nordre Strøelse Konservesfabrik. I disse genbrugstider kan det ikke undgå at blive et hit.
Smedemester Bolt og gummivarefabrikant W. Best har udviklet nye heldragter, som vil beskytte Strøelseegnens befolkning mod Kiruna-feber og anden udefra kommende ondskab.
Endelig er spændingen udløst i vores store madkonkurrence med pølser som tema. Der var indkommet 2 forslag, og da begge var af høj kvalitet, blev der foretaget lodtrækning ved fru Gurli Svanholm, daglig og natlig leder af Optagelseshjemmet For Ubemidlede Ældre Mænd. Vinderen blev hr. Niels Bord, mens andenpladsen gik til Frk. Klamydia Petetis, datter af fhv. puddeldressør Ludbert Petetis. Hr. Bord vandt et dejligt mobile home, mens den sponsorerede andenpræmie var seks humørlussinger. Vi siger stort tillykke til de to kulinariske stjerner.
I Gustenhuse lukker vi i denne tid dørene op til endnu et efterår med interessante kulturoplevelser for store og små.
Vort velassorterede sognebibliotek har netop pr. budcykle modtaget flg. spændingsmættede udgivelse, som ikke er til hjemlån, men ligger fremme i læsesalen under strengt opsyn:
Den Tredje Spand (kriminalroman), 1242 sider, 8 bind.
Handlingen udspiller sig i efterkrigstiden. I nattens mulm og mørke forsvinder dusinvis af latrinspande sporløst fra københavnske baggårde. Negerkarussel-operatør og fritids-privatdetektiv Lars Tyndskid beslutter sig for at undersøge sagen nærmere. Men hvem er tyven, og hvad var der i den tredje spand…?
De første to snese læsere, der overfor hr. overbibliotekar Dandruff Støvertsen kan give et fyldestgørende refererat af indholdet, modtager 12 præmielussinger samt en af 40 nummererede, udgåede latrinspande fra Gustenhuse Åndssvageanstalts materialdepot.
Vore yngre læsere henviser vi som sædvanligt til vor store samling af ældre tegneserier og illustrerede børnebøger af didaktisk højværdi.
Vi er desværre grundet dårlige erfaringer nødt til at gøre opmærksom på, at al overtegning af bøgernes sider med overskæg, kæmpefallosser el. lign., uanset alder på stedet vil medføre afklædning og baldepryglning med bambuskæp af hr. Støvertsen, i egen person.
Udover læsestoffet kan vi præsentere en dobbelt-forestilling i den fhv. Gustenhuse Porno Orno Bio. Da vort ansete gamle biograftheaters arkiv af pornografiske spillefilm er så godt som slidt op, bydes der i stedet (og forhåbentlig kun indtil videre) på diverse knapt så erotisk pirrende, men bestemt ikke mindre lødige film.
Nr. 5 Lever. En rørende fortælling om den pensionerede polske kålmarksarbejder Woltech Klaptorski, der efter sin fjerde levertransplantation afkræftet ser i øjnene, at han må overlade al persontransport mellem hjem og værtshus til sine nærmeste slægtninge.
Hvordan vil det mon gå ham med lever nr. 5? Og hvorfor blev støvsugeren ramt af lynet? Få svaret efter 6 timer og 47 minutters spilletid. Filmens afspilningshastighed kan eventuelt (ved ølflaskeoprækning blandt publikum) sættes i vejret, men det frabedes på det kraftigste, at man hujer under filmen eller kaster flasker og fækalier mod lærredet.
Angst Æder Feriepenge Op — en stærk socialrealistisk historie, fortalt af Peter Skummelgaard. Den hærdebrede lollandske havneknejpe-udsmider Oggi Nokker mister synet efter i raseri over landsholdets nederlag til Nordmakedonien på 7½ time at have indtaget 4 liter træsprit, og må opleve, at hans feriepenge langsomt forsvinder til helbredsudgifter. Se hvordan det går den arme mand i den knap fem timer lange, sindsoprivende forestilling, der også har medvirken af Orla Zinzüegh i rollen som socialvejleder Bert Humbuk (til højre på billedet).
Bemærk venligst at denne film er strengt forbudt for personer under 30 år. Der vil blive holdt pause for hvert 15. minut, hvor der vil blive serveret obligatorisk stærk spiritus, og hvor folk i chok over de bevægende scener samtidig vil modtage 10-15 beroligende lussinger.
Det er nu tre dage siden en brun paddehattesky rejste sig over området ved Klamhuse Elværks formeringsreaktor Mylrebæ-5, og nødvendiggjorde evakuering af alle borgere nord for linien mellem Brugsen og Klamhuse Vestermark. Som forberedelse til repatrieringen fra Brune Kors’ nødlejr på Blodhavn Marina til deres hjem, har avisen taget en samtale med Dr. Ludbert Oppenheimer, komitteret hos Amtmanden i Struer og formand for amtets skovturs- og atomenergiudvalg.
“Nedsmeltningen af Klamhuse-reaktoren og det deraf følgende Kina-syndrom er en af de katastrofer, der ikke burde kunne ske”, udtaler en tydelig stresset og træt Dr. Oppenheimer.
Som bekendt fungerer reaktoren efter myldrebæ-princippet: En kerne af radioaktivt fækalium-235 henfalder med en halveringstid på 5 uger og producerer derved varme og strøm til Klamhuse elkooperativ og staldvarmeværk. Alle sikkerhedsforskrifter var på plads for at forhindre kædereaktionen i at løbe løbsk. Reaktoren er bemandet døgnet rundt, og i tilfælde af begyndende overophedning påhviler det den vagthavende tekniker at begynde en nedkøling ved at sprøjte klorin og brun sæbe ind i reaktorkernen.
Nu viser det sig, at teknikeren den skæbnesvangre aften, Hr. Rolpert Rakkelpot, i strid med alle sikkerhedsforskrifter havde tilbragt eftermiddagen på Erna Bavnings Folkebordel og sov, da alarmen lød.
“Vi har selvfølgelig en back-up mekanisme i tilfælde af menneskelige fejl, men Søster Nielsens automatiske Lussomat, der i disse tilfælde aktiveres, formåede ikke at vække tekniker Rakkelpot fra hans post-coitale velbehag” sukker en tydeligt irriteret Dr. Oppenheimer.
Som alle nu ved, førte hr. Rakkelpots svigt til, at den brune reaktorkerne smeltede ned i jorden. Kernen er senest observeret i asthenosfæren med kurs mod Wuhan, Kina, hvor den ved et astrologisk sammentræf forventes at ramme overfladen i forbindelse med fejring af det kinesiske nytår og indvarslingen af Kloakrottens år.
“En katastrofe som denne må føre til selvransagelse og en kritisk revision af Nordvestjyllands atomprogram. Det er muligt, at myldrebæ-princippet og brugen af radioaktivt Fækalium-235 er for risikabel. Vi undersøger for tiden at bruge den norske Rjukan-metode. Her anvendes en flydende reaktorkerne af Tung Lort (Red: Lort med en ekstra neutron i atomkernen). Der er konsensus om, at en tunglorts-reaktor har forsvindende risiko for at smelte ned og sprede radioaktivitet”, slutter dr. Oppenheimer.
Her på redaktionen har vi fuld tillid, at Nordvestjyllands atomenergiprogram under Ludbert Oppenheimer er i gode hænder.
Kun få år efter, at Klamhuse Maskinsmedie sendte den første fuldt funktionsdygtige lussingmaskine ud på sognevejene, kan smedien nu præsentere en kraftigere, maskindrevet model, der kan behandle seks lussanter ad gangen. Ved optimal drift er maskinens kapacitet over 6000 lussinger i timen. Den kan indstilles til højre- og venstreslag, til kaskaderende lussinger og endog til de skrålussinger, som hidtil har været et krævende håndarbejde.
Maskinen drives af en biogas-forbrændingsmotor, som fyres med fækalier, benyttet halmstrøelse, henrådnende roerester og andre lokale råvarer. Den kræver tre mands betjening samt evt. hjælpepersonale til at rette lussanterne ind i snorlige rækker og drive dem frem mod de gummibeklædte lussingpadler.
Opfinderen, Alban O. Lumbago, var fremme foran maskinen for at modtage et par hundrede prøvelussinger, mens redaktør Louis B. Knockel holdt indvielsestalen.
– Det er et magtfuldt stykke mekanik, vi nu kan sætte ind mod dem, der fortjener det, sagde redaktøren. – Vor offensiv mod undergravende kræfter har i første omgang Holstebro som geografisk mål. Vi rammer dem fra luften, vi rammer dem på jorden, og vi rammer dem på pengepungen.
En syngende og jublende folkemængde fulgte efter den majestætiske maskine ud mod sognegrænsen, hvor et par norske turister og en brun folkemusiker som de første blev bragt i stilling foran de utrætteligt roterende lussingpadler.