Tag-arkiv: atomkraft

Brun reaktorkerne nedsmeltet

WolleCavlingLOGO

KINA-SYNDROM I KLAMHUSE

Det er nu tre dage siden en brun paddehattesky rejste sig over området ved Klamhuse Elværks formeringsreaktor Mylrebæ-5, og nødvendiggjorde evakuering af alle borgere nord for linien mellem Brugsen og Klamhuse Vestermark. Som forberedelse til repatrieringen fra Brune Kors’ nødlejr på Blodhavn Marina til deres hjem, har avisen taget en samtale med Dr. Ludbert Oppenheimer, komitteret hos Amtmanden i Struer og formand for amtets skovturs- og atomenergiudvalg.

Brun paddehat 01

“Nedsmeltningen af Klamhuse-reaktoren og det deraf følgende Kina-syndrom er en af de katastrofer, der ikke burde kunne ske”, udtaler en tydelig stresset og træt Dr. Oppenheimer.

Som bekendt fungerer reaktoren efter myldrebæ-princippet: En kerne af radioaktivt fækalium-235 henfalder med en halveringstid på 5 uger og producerer derved varme og strøm til Klamhuse elkooperativ og staldvarmeværk. Alle sikkerhedsforskrifter var på plads for at forhindre kædereaktionen i at løbe løbsk. Reaktoren er bemandet døgnet rundt, og i tilfælde af begyndende overophedning påhviler det den vagthavende tekniker at begynde en nedkøling ved at sprøjte klorin og brun sæbe ind i reaktorkernen.

Brun paddehat 03

Nu viser det sig, at teknikeren den skæbnesvangre aften, Hr. Rolpert Rakkelpot, i strid med alle sikkerhedsforskrifter havde tilbragt eftermiddagen på Erna Bavnings Folkebordel og sov, da alarmen lød.

“Vi har selvfølgelig en back-up mekanisme i tilfælde af menneskelige fejl, men Søster Nielsens automatiske Lussomat, der i disse tilfælde aktiveres, formåede ikke at vække tekniker Rakkelpot fra hans post-coitale velbehag” sukker en tydeligt irriteret Dr. Oppenheimer.

Foto fjernet

Som alle nu ved, førte hr. Rakkelpots svigt til, at den brune reaktorkerne smeltede ned i jorden. Kernen er senest observeret i asthenosfæren  med kurs mod Wuhan, Kina, hvor den ved et astrologisk sammentræf forventes at ramme overfladen i forbindelse med fejring af det kinesiske nytår og indvarslingen af Kloakrottens år.

Brun paddehat 04a

“En katastrofe som denne må føre til selvransagelse og en kritisk revision af Nordvestjyllands atomprogram. Det er muligt, at myldrebæ-princippet og brugen af radioaktivt Fækalium-235 er for risikabel. Vi undersøger for tiden at bruge den norske Rjukan-metode. Her anvendes en flydende reaktorkerne af Tung Lort (Red: Lort med en ekstra neutron i atomkernen). Der er konsensus om, at en tunglorts-reaktor har forsvindende risiko for at smelte ned og sprede radioaktivitet”, slutter dr. Oppenheimer.

Her på redaktionen har vi fuld tillid, at Nordvestjyllands atomenergiprogram under Ludbert Oppenheimer er i gode hænder.

SE OGSÅ:

HenvBRUNVAREPROCES

Retur til avisens forside

Guldkalenderen blad 24: GAVEN FRA ONKEL BOB

Guldkalender BANNER

En våd og ildevarslende decembervind peb om hushjørnerne, mens landproletariatet samledes på Stationspladsen i Nørre Usseldrup. Øjnene var rettet mod bladhusets førstesal. Hvor var petroleumsfaklerne, som plejede at varsle julens komme, og hvor var den olding, alle ventede på?

– Ingen jul i år, lød det med rusten stemme fra alkoven i redaktørhjemmet. Louis B. Knockel var ramt af influenza og sengeliggende for første gang siden 13. september 1958, da han blev bidt i venstre testikel af en rabiesbefængt hyæne på Klamhuse Hede.

Hans trofaste væbnere, Baryl Nidding Halunk og Eberhard Stürwolt, udførte i disse døgn livsvigtig patruljetjeneste langs sognegrænserne, hvor man frygtede et nyt angreb fra Holstebro, så hvem skulle uddele lussinger ved årets juleparade?

Juleaftensroman

– Vi har gjort vor pligt, nu kræver vi vor ret! lød et råb fra den regnvåde folkemængde. Børn og voksne drev planløst rundt i de mudrede gader, og man fornemmede en tiltagende rumlen af utilfredshed og bitterhed. Skulle et langt års slid og slæb til slut belønnes med ingenting?

– Det bliver enden for mig og for os alle, lød det med pibende stemme fra den feberskælvende olding, der lå i alkovens halm med sine to husgeder og avlsgrisen Josefa XIV Blodhøj.

I dette øjeblik hørtes knoslag på døren.

– Bliv væk, og lad mig dø i fred! bjæffede Louis.

– Jamen, det er mig, din egen onkel Bob fra Chicago!

– Umuligt.

– Så luk dog op, mand, og se, hvad jeg har med!

Den kvikkeste af gederne sprang til døren og haspede af. Udenfor på trappen stod en rynket mandsling i jakkesæt og med en metalkuffert i hånden.

– Bob, stønnede Louis, da hans slægtning var nået frem til alkoven. – Jamen, det er jo virkelig dig. Jeg kan kende dig fra billederne, du sendte. Kære gamle Bob…

Onklen, døbt Robert Cervelator Schneckelfritz-Sørensen, var udvandret til Nordamerika engang i 1920’erne. Siden havde han med mellemrum sendt breve hjem, nogle af dem med avisudklip eller fotos, der fortalte om hans karriere som hundefrisør, banjovirtuos og masturbationstræner. Ingen tvivl om, at Bob var en betydningsfuld figur i samfundslivet i Chicago.

– Jeg hører, du har et lille problem, kære Louis, gnækkede den knastørre, men ustoppeligt muntre olding. – Lad mig løse det for dig!

– Hvordan? Hundredevis af ranke landproletarer og deres familier venter på lussinger.

– Se nu bare her!

Bob smækkede kuffertlåget op. Et sindrigt maskineri med blinkende røde og grønne kontrollamper kom til syne.

– Hvad er det?

– En atomdrevet, udklappelig lussingmaskine med en kapacitet på 124 kaskaderende slag i minuttet. Den kan køre i månedsvis på den lille urancigar, jeg har fodret den med. Når de to lussingvinger er foldet ud, kan de gennemvarme kindbakkerne på selv den kraftigste landarbejder. Jeg bærer maskinen ned til hjørnet af Latrinstræde og sætter den i gang om et øjeblik, men allerførst skal du have en uforglemmelig julefestlussing, min kære Louis.

Redaktør Knockel rejste sig fra smertenslejet. – Jeg er parat, bjæffede han, – og jeg føler mig halvvejs rask allerede. Måske er det den vidunderlige varme stråling fra maskinen, der gør sin virkning. Tak, onkel Bob, tak af hele mit hjerte!

Efterskrift

Også denne roman bygger i høj grad på virkelige begivenheder. Hvis nogen tvivler, kan de lade sig overbevise ved at betragte dette dokumentationsfoto af onkel Bob på hjemmebane i Chicago.

Onkel Bob

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside             >> Næste kalenderblad