Kategoriarkiv: Arbejdsmarked

Blodhavn Storhotel 1:3 EN TYV IBLANDT OS

HalunkLOGO

Et smørrebrødsdrama, verden aldrig har set magen til

I anledning af avisens årlige sensommerfest befinder bladhusets personel og ledelse sig netop nu i lokalerne på det for nyligt genåbnede Blodhavn Storhotel. En højtidelighed med festmiddag og musikalsk underholdning. Jeg personligt skulle have dækket hele denne festlighed med en reportage og testet hotellets lødighed, men noget kom i vejen.

Hoteldrama101

Artiklens tema er blevet en anelse mørkere. Ingen havde regnet med, at dette kalas skulle udvikle sig til et sindsoprivende kriminaldrama.

Det hele begyndte, da vor højt respekterede overordnede Louis B. Knockel udbrød:

– Lås dørene. Ingen forlader bygningen! Nogen har stjålent smørrebrødet. Samtlige 1218 stykker. Lige for næsen af os.

Hoteldrama102

Alle i festsalen så chokerede hen på serveringsbordet. Fem minutter tidligere var buffeten et overflødighedshorn af mundgodter – nu var der få krummer og en halv tomat tilbage.

Der blev mumlet og skulet rundt blandt de tilstedeværende. Sandheden gik op for hver og en: En udspekuleret kriminel var blandt avisens trofaste skribenter og fotografer, men hvem?

Flere af de ansatte på avisen, især vore skønhedsmodeller, plejer ikke at holde sig tilbage hvad angår gode retter, men de plejer trods alt at levne lidt til de andre. Denne affære var særdeles mystisk. Vi havde tydeligvis at gøre med en selvsmovser af værste skuffe, der ikke agtede at dele.

Hoteldrama103

Ak og ve – jeg som havde set frem til en dyrlægens natmad med ekstra krymmel.

– Den skyldige må findes og disciplineres, tordnede hr. Knockel: – Festen kan ikke fortsætte, før synderen er draget frem i lyset. Jeg må afhøre hvert enkelt individ på hotellet.

Strax derefter blev dørene låst og vogtet af mekaniske og kompromisløse specialfremstillede dørmænd. Dette var en alvorssag.

Vil det lykkes os at finde og straffe forbryderen inden desserten? Følg med i de næste spændingsladede afsnit:

HenvHalunkHOTELDRAMA02

HenvHalunkHOTELDRAMA03

Bladhusets lynkrig mod slubbertbaron

HalunkLOGO

Snedig fælde redder nordvestjysk folkepresse

Vort elskede bladhus, der i så mange år har bidraget til den nordvestjyske oplysning og moral, har i de seneste dage været tæt på undergang. Lørdag morgen fik sognet besøg af den magtsyge baron von Häkkelfeldt, hvis intentioner langt fra var fredelige.

Baronen ankom til hest ledsaget af et slæng af lumske banditter. Hans forehavende var klart fra begyndelsen:

– Jeg beslaglægger hermed Det Knockelske Bladhus! Alle bedes forlade bygningen, så nedrivningen kan indtræffe. Jeg agter at placere min ferieresidens på netop denne grund.

Naturligvis ville jeg, bladets betroede storjuniorkorrespondent, og det øvrige personel ikke lade en anmassende slumpukkel okkupere og destruere en af Nordvestjyllands mest driftige virksomheder. Derfor barrikaderede vi og hr. Knockel os i bladhuset. Døre og vinduer forseglede vi indefra med brædder og møbler.

Baronforbrydelse01

Efter et døgns tid tyede baronen til umenneskelige metoder. Da det ikke lykkedes ham at ryge os ud, ville han ramme os ved hjælp af hungersnød. Bladhusets forsyningsvogne med de daglige cigarer, pilsnere og kødfoder blev standset, mens varerne tømtes i afløbet.

Dette var dråben, der fik vort bæger til at flyde over.

– Kammahrahter! råbte en kampklar redacteur Louis B. Knockel, så det rungede i lokalerne:
– Baronen har lagt sig ud med de forkerte. Befolkningen støtter os. De vil ikke se vort nyhedsorgan styrte i grus. Hvis denne adelspamper vil have krig, så skal han få krig!

Ranke personligheder rundt om i byen blev kontaktet via fax, brevdue og telefon. Sammen med dem blev en snedig slagplan lagt.

Baronforbrydelse02

Det var klart for os alle, at afskummet ikke kunne tales eller prygles til fornuft. Der var kun én udvej tilbage: Eksplosiver.

Venner og allierede, som befandt sig ude i marken, kørte til banelegemet ikke langt fra bladhuset og anbragte diskret den fælde, der skulle vise sig at blive Baron von Häkkelfeldt og hans otte lakajers endeligt.

Planen var genial. Det er ingen hemmelighed, at dekadente adelsmænd og andre aristokrater har to svagheder: Bespisning på det offentliges regning og heste.

Baronforbrydelse03

En luxusbuffet og en hesteattrap blev placeret som madding. Nu var der intet andet for end at vente på, at krybet skulle gå i fælden. Det varede blot 15 minutter, før krapylet fik nys om den gratis middag og den lystigt svedglinsende krikke ved banen.

Baronen og hans kumpaner gik straks i gang med at forgribe sig på hesten og buffeten. De opdagede aldrig, at kræet var forlorent og fyldt til bristepunktet med krudt, sorte luberter og kobbersøm.

Baronforbrydelse04

– Vi må takke vore venner i hele området for at fjerne baronen fra jordoverfladen. Uden jer havde avisens dage været talte, udtaler en lettet hr. Louis B. Knockel.

SE OGSÅ:

HenvHalunkLUBERT

 

International brunvaredelegation gæster Usseldrupegnen

SchicklgruberLOGO

Gigantisk afrikansk fækalieformue skal omsider frem i lyset

Usseldrup Herred gæstes i disse dage af en talstærk delegation fra BWADR, De Forenede Nationers Internationale Brunvareagentur under ledelse af dr. Wilberforce Mgongo.

Besøget, som er finansieret af Statens Af- og Påføringsfond, er et led i bestræbelserne på at skabe opmærksomhed omkring de urimelige forhold, der i dr. Mgongos hjemland hersker vedrørende boet efter afdøde general Olomombassa Mohamad Bwadr.

SchicklgBWADR01

Boet, med en anslået værdi på over tresindstyve milliarder amerikanske daler, hovedsageligt bundet i statslige lagre af sort brunvare, bestyres af dr. Mgongo som nu gennem foredragsvirksomhed og opsøgende arbejde håber at finde interesserede og villige sponsorer til omgåelse af den eksportembargo, som hidtil har ligget hindrende i vejen for et europæisk salg af den vældige brunvarebeholdning.

Det forlyder fra sædvanligvis velunderrettet kilde, at en ledende ånds- og kulturpersonlighed i skikkelse af redaktør Knockel allerede har tilsagt projektet sin støtte med et flercifret kronebeløb, naturligvis i sikker forventning om et senere mangedoblet afkast fra en sådan investering.

Kulturskatolog og eksamineret defæktrice Iben Krapping er juniorstipendiat ved døgnfaciliteten i Neder Usseldrup Udhuse og forsker i transnational applikation af semantisk brunvare. Hun udtrykker i en pressemeddelelse tilfredshed med besøgets tilvejebringelse, men advarer samtidig imod at lade yderliggående kræfter udnytte situationen til et forsøg på at sætte al brunvare på ét bræt.

SchicklgBWADR02

Under en solidaritetsaktion vil hun næstkommende fredag lade ungaktivister indtage lokalproduceret brunvare som et symbol på støtte til den øvrige verdens undertrykte masser.

Ledende repræsentanter for nordvestjysk brunvareindustri er i morgen aften værter ved en festmiddag for dr. Mgongo og hans følge i Nørre Usseldrups genopførte slubberttempel.

SchicklgBWADR03

– Usseldrupegnen kommer hermed i centrum for verdenspolitikken og den globale offentlighed, udtaler redaktør Knockel. – Jeg har kun én ting at beklage, og det er, at min alt for tidligt afdøde fader ikke kan være med. En rygende afrikansk festpølse vil blive henlagt på hans grav.

SE OGSÅ:

HenvFESTMENU

Kollektiv nordvestjysk transport op i tempo og kapacitet

Jubeltransportreportage: Crass Børsting
Foto: Yollah Børsting, Siri Schneckelfritz m.fl. 

For miljøets, økonomiens og den ranke morals skyld vil kollektiv transport i de kommende måneder og år blive dramatisk oprustet i vore nordvestjyske hjemsogne. Al tarmgas, som hidtil er forsvundet ud gennem landproletariatets buksebage, vil blive dirigeret ind i de transportmidler, der skal varetage opgaverne, og alle dertil egnede vehikler vil ligeledes blive forsynet med pedalaggregater til muskulær fremdrift.

Kollektiv transport

Indledningsvis vil Nordvestjysk Landproletarforbund tilbyde daglig kørelejlighed fra Klamhuse og Nørre Usseldrup mod de talrige arbejdspladser i Blodhavn. Påstigning kl. 05.17 prc. i Klamhuse, 05.29 i Nørre Usseldrup, fælles hjemfart fra Blodhavn Midtermole kl. 21.04 prc.

Griserytter

Mange af vore private transportmidler sættes ligeledes ind i denne kampagne. Veltrænede husdyr skal færdes på sognevejene det meste af døgnet og således gøre mere nytte, end de hidtil har gjort.

Skinnevehikel

Som overordnet transportkoordinator er indsat postmester R. Schneckelfritz, Vester Klamhuse, der siden 1989 har vist et fremragende talent for effektivisering af brevomdelingen. Mens 17 brevbude ved hans tiltrædelse udbragte ialt ca. 180 daglige forsendelser, er det nu 15 bude, der klarer ca. 191 forsendelser. Postvæsenets administration er i samme periode forøget fra 2 til 11 medarbejdere, men da de fleste af disse er masturbationsidrætsmænd med permanent orlov, er omkostningerne uden betydning.

Det samlede storprojekt er understøttet af Den Knockelske Samfundsfond med 8,76 kr. og flere tusinde tilrettevisende færdselslussinger.

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELKRISE

 

Puddelbordel bliver til SFO i Klamhuse

StürwoltLOGO

Kommunalreformen effektueres i Nordvestjylland. Og der tænkes stort.

Nyt borgerhjem: Drømmen er en SFO, pogeskole, gamlehjem og tugthus samlet i en fælles rytmisk organisme.

SFO’en og skolen er allerede åbnet i det forhenværende puddelbordel.  De andre kommunale funktioner må følge efter, når de kan, og når tilbygningerne er på plads og i orden. Huset er ombygget af badehusarkitekt Walldorff Hüllemeter, som har brugt hele paletten med sprudlende kreativitet.

SFO1

Det er ingen hemmelighed, at der i starten vil være tale om en topmoderne konkurrent til Pogeskolen, og her vil bortauktionering af overskydende brugere som noget nyt være en mulighed.

Det skal også lægges åbent frem, at dette borgerhjems funktioner ikke vil kaldes ved eufemismen “Tilbud” som i resten af kommunerne her i landet. Her i sognene lyves der ikke for befolkningen.

SFO2

Interiøret er tidløst og stilrent – kreativt og børnevenligt. Og samtidigt smagfuldt inspirerende for de ældre brugere, når de engang skal indtage 1. salen. Trappen er kunstnerisk spændende og vil styrke både lårmuskulatur og nervesystem.

SFO3

Skolens rektor, Maximus Urologius (i midten), der i modsætning til Ruben Angst  ikke ønsker at modtage EU-apanage, udtaler at ‘lutring’ er et nøglebegreb i pædagogikken. Han synger her for ved sommerfesten, sammen med nogle af sine egne fremavlede børn.

Maximus_Urologius

Undervisningen og lærerkræfterne:
Lærerne underviser og forbereder sig nu efter kommunalreformen udelukkende inden for tidsrummet 8-16, og har heldigvis ikke længere kontakt med børn og forældre uden for dette tidsrum.

Her forberedes et kursus for de lidt ældre brugere på 1. salens gamlehjem: Masturbationsidræt uden selvantændelse.

laerewre_forbereder_sig2

En nærmere præsentation:

Overlærer Scrotum Scissor og hans 2 halvbrødre står morgenklar til at levere de eftertragtede og varmende kropslussinger. Scrotums højre hånd er pga vedholdende træning blevet større end den venstre, og holdes diskret parat bag ryggen.

LaererScrotum

En dreng og hans mor glæder sig fromt og godt til den første time med den flinke overlærer Scrotum Scissor. Far er ikke hjemme, han er pilot.

mor_og_barni

Mange discipliner skal indpodes de unge:

Træning i de klassiske roller ved kamp.

dreng-skyder-soester

Her øver børnene sig, iført kamouflageudstyr, i at agere jaget vildt

dyreudklaedninger

Redaktør Knockel kommer forbi 1 gang om ugen og gør træningen mere realistisk med gummikugler. Det styrker kredsløbet, også hos hr. Knockel, der nyder vibrationerne fra Gatlingen.

Knockel_skyder5

Der vil pga den skærpede EU-konkurrence også blive undervist i rygning. – Vi skulle nødigt ligge efter Rumænien og Bulgarien, udtaler rektor Maximus Urologius til avisen og lægger sig hermed i sporet af Sognerådets linie på området.

Foto fjernet

 

Forventningsfulde poder flokkes om børnehavelærerinder og lektorer, når det samlende og taktfaste terperi i klasserne er slut . Hvad kan der ikke ske på sådan en eftermiddag!

boern_og_laerere

En af børnehavelærerinderne læser her højt i skolegården, mens sommerfuglestøvet drysser ned på børnene.

laererinde_laeser

Her ses danselærerinde Hellga Kraftwerk – forhenværende heroisk bulgarsk traktorfører, nu moralsk optugter udi bevægelseskunst og contortionisme.

danselaererinden

Gymnastik- og kampsportslærerinde Glutea Sartorius på vej i bad efter træningen.

gymnastiklaererinde

Sundheds- og hygiejnelærerinde Frk. Phiseldeck fremviser værktøj til amputeringsøvelserne.

pige-med-sav

Der er ofte et nært forhold mellem lærer og elev.

firbenet-dame

Der stilles store krav til personellet:

Forhenværende lektor i sammenlignende billeddannelse, Hasselbalch Hummeluhr, der gentagne gange, og på trods af klare advarsler, er blevet taget i offentligt, at anvende ordet ’narrativ’ , ses her for sidste gang på denne side af sognegrænserne. Redaktør Knockel tændte personligt lunten med sin cigar.

hummeluhr

Bladet vil følge udviklingen på borgerhjemmet med stor nidkærhed og interesse. Fremskridtene her kan kun vække til misundelse i hele landet.

Retur til forsiden

Hjemad pr. gummiflåde

HalunkLOGO

KÆLTRINGSØ AFSNIT 4:4

Bladhuset halede i morges et telegram, adresseret direkte til redacteur Knockel, op ved Blodhavn. Brevet er fra hr. Nidding Halunk. Han skriver:

Højtærede hr. Knockel

Hvis mit brev er vådt, beklager jeg dybt, men jeg var nødsaget til at sende en flaskepost frem for den vanlige fax. Mit tekniske udstyr er gået tabt. Jeg sidder netop nu i en gummibåd, jeg fandt begravet i strandkanten.

Da de indfødte fik nys om mit korrespondentembede og min plan om flugt, gik jagten ind på min person. Fakler og høtyve blev grebet.

Jagten på Halunk

Det var på et hængende hår, at jeg fik pustet flåden op og bakset den i vandet. Jeg måtte efterlade min kuffert på stranden. Moskusoksen Holm er gået under jorden.

Trods knubs og skrammer er jeg i god behold og ved godt mod.

Før jeg rejste til ferieøen, stillede De mig følgende spørgsmål:
“Er Kæltringsø et lødigt mål for en ferie?”

Mit svar er ja, hvis man er suicidal, kriminel eller dendrofil. Er man derimod ved sine sansers fulde fem, bør man dog holde sig langt væk fra dette såkaldte ferieparadis.

Jeg vil stærkt anbefale Dem at advare alle, De kender, om ikke at lade sig narre af det festlige flyveblad. Annoncen er milevidt fra sandheden. Læserne må vide besked.

Halunk_gummibåd

Jeg regner med at være tilbage i Blodhavn om et par dage. Jeg padler så hurtigt, det er muligt.

De mest trofaste hilsner til Dem, Deres hustru, tyende og husdyr fra
Deres altid tjenstvillige medarbejder

Baryl_signatur

REDAKTIONEL TILFØJELSE:

Avisens læsere kan nu trække vejret lettere. Hr. Nidding Halunk klatrede ved middagstid op på midtermolen i Blodhavn, noget udmagret og med furer i ansigtet, som bevidnede de trængsler, han havde gennemlevet. Men uforfærdet og klar til fornyet indsats.

De knockelske husdyr blev tilkaldt og flokkedes straks omkring vor ranke unge ven for at give ham varme og nyt livsmod. Samtidig blev en balje brun flæskevælling sat over ilden i bladhusets kælderkøkken. Resten af døgnet hører privatlivet til, men talrige nye værdikorrespondancer fra hr. Nidding Halunk vil bekræfte, at han har overlevet og snart vil være i bedre form end nogensinde.

Bemærk til slut: Al trafik til og fra Kæltringsø er suspenderet, og øens snarlige undergang i røg og flammer kan imødeses. Borgervæbningens ekspeditionskorps vil vise kæltringerne, hvad der sker, når man driver ondsindet gæk med den nordvestjyske befolkning og dens presse.

SE OGSÅ:

HenvHalunkKÆLT01

HenvHalunkKÆLT02

HenvHalunkKÆLT03

Tilbage til forsiden

Iværksætternyt: Sverker Suhrströmming præsenterer enkeltmandsmoske

StürwoltLOGO

SUPERAKTUELT ERHVERVSNYT

Erhvervsmanden og globetrotteren Sverker Suhrströmmings ry som opfinder iler verden rundt; ordrerne suser ind, og alle mand er i sving på værkstedet. Her demonstrerer Sverker personligt en nyskabelse:
Den mobile enkeltmandsmoské.

enkeltmandsmoske

For nogle uger siden indløb der i udviklingsafdelingen en forespørgsel fra nogle erklærede badeturister i Syrien og omegn. Man havde et presserende behov for en moderne og praktisk løsning til udførelsen af  visse religiøse ritualer:

Resultatet præsenteres her:
Den mobile enkeltmandsmoské; der i sammenklappelig tilstand kan rummes i en Fjällräven eller militær oppakning. Korrekt anbragt sikrer den, at brugeren også i tilfælde af en fuldtræffer under bønnen kan holde retningen mod Mekka.

Et større exporteventyr forventes hermed skudt i gang.

 

 

 

SE OGSÅ:

HenvStürwoltHUSMORNYT

Kæmpeinsekter oplæres til disciplinær indsats

NYE HJÆLPERE FRA DYBET

Vidunderligt nyt ruller netop nu ind over de nordvestjyske kyster. Årtiers disciplinkrise står foran en løsning. Ikke blot familie-, husdyr- og turistkontrollen, også sexuallivet og fækalieproduktionen vil finde et stabilt leje takket være den indsats, som dresserede kæmpeinsekter kan tilføre.

Insekt01

Næsten alle slags insekter har vist sig anvendelige. De skal blot være over fire meter lange og helst veje mere end 250 kg. Flyvende insekter fanges i net, og nogle af de omkringvandrende går i en fælde, lokket af ost eller postej, men de fleste trækkes op af Vesterhavet.

Insekt02

Når disse smukke og livskraftige dyr er landsat, får de et intensivt kursus i alle gængse former for disciplinhåndhævelse. – De lærer ikke hurtigt, men når de først har forstået en kommando, sidder den fast, udtaler domptør F. Madsen, Klamhuse, der indtil videre er eneansvarlig for insektoplæringen.

Insekt03

– Disse dyr betegner det største samfundsmæssige fremskridt, siden fuldfigur-pryglomaten blev sat i gang, udtaler Louis B. Knockel, som har fulgt dressurarbejdet og sluttet personligt venskab med flere af gigant-insekterne. – Jeg glæder mig til at se den modtagelse, de vil give årets velhaver-turister fra Holstebro, Sverige og Dubai. Dette bliver et jubelår for vore hjemsogne.

MBDFLYY EC003

SE OGSÅ:

HenvHalunkGYLPEGØJ

Ultrakokke ofrer sig på madkunstens alter

StürwoltLOGO
En ægte Stürwolt fotoreportage – vogt dem for efterligninger

I København har man Noma… i Nørre Usseldrup har vi de kompromisløse Ultrakokke!
Kig med ind i en spændende branche, der nok kan lokke et par turister til.

Den ultimative kok – tilbyder det bedste han har: Sig selv.
Det er den yderste prøve og opofrelse. Højere kan en kok ikke stile, det er den sidste drøm en kok kan indfri et langt livs karriere med.
Traditionerne i sognet er rige, og vi præsenterer her et mindre udvalg af fagets mestre.

Folmer Kallun: Underben med sennepssovs var hans speciale. Den ret laves kun 2 gange, og er derfor meget dyr.
FolmerKallun
Han er dog undtagelsesvist stadig i sving og forestod marinaden da banjospilleren Vidkun Plasma blev stegt 1. Maj  (Han blev i øvrigt sidste år gift med tivolimasturbatrice Culotte LaFondue)

Ofte må man have elever (disciple) til at færdiggøre de sidste trin . Her trancheres Bjarkan Lumbago af en af sine elever, og senere skal der marineres og grilles. Tilsidst serveres herlighederne på en bund af filetterede traktordæk.
BjarkanLumbago

Herunder: Ultrakok Carpaccio Mignon‘s forskellige kropsdele er indgået i 6 forskellige retter. Og han venter nu liggende i køkkenet spændt på, at høre gæsternes endelige dom over flæskets kvalitet. Om  købernes forventninger bliver indfriet til den del der gik ’ud af huset’, når han nok desværre ikke at erkyndige sig om.
Carpaccio Mignon

Nogen går straks hele vejen. Desværre havde Milton Fedtgreve ikke skrevet opskriften ned, inden han gik i gang. Og nu er det for sent.
Corpus delic(a)ti kan således risikere at gå til og han bortauktioneres derfor, muligvis som kylingefoder eller til Blodhavn fjernvarmeværk, hvis ikke de stadigt hjertevarme kolleger er klar over, hvilken middagsret han ønskede at være, og træder til med at udføre hans sidste vilje.
Milton Fedtgreve

I baggrunden i glasskabet ses hans fader, som også var ’Ultrakok’. Hans specialitet var mere simpel, men dog genial: at pille små stykker af sig selv med en isske, kandisere, glacere dem og derefter sælge dem på markeder under mærkevarenavnet ’kærlighedsklumper’.

Avisen hylder disse kulinariske nytænkere og vil løbende følge branchens udvikling. Ved et folkestævne senere på året forventes to-tre ultrakokke at ofre sig, og der vil blive serveret hundredevis af originale, frisk tilberedte smagsprøver.

SE OGSÅ DENNE STÜRWOLT-REPORTAGE:

Vinterbadenyt

Landproletarisk stævne i grusgraven 1. maj

Førstemajstævne

MØDEBEFALING: Nordvestjysk Landproletar- og Småagrarforbund indkalder igen i år til et storslået 1. maj-stævne i Vester Klamhuse Grusgrav. Alle oppegående voksne landproletarer i Nørre Usseldrup, Klamhuse, Blodhøj og Jøderup Sogne giver møde og indmarcherer i kolonner, formeret efter alder og højde, fra de to vestlige adgangsveje til grusgraven.

Program

Kl. 16.55: Lussering påbegyndes. Ordinære proletariske kaskadelussinger ned gennem rækkerne.

Kl. 17.05: Forbundsformand Holbert Tannhals holder årets kamptale: “Respekt for den brune råvare og for os, der frembringer og forarbejder den”.

Kl. 17.25: Nordvestjyske socialisters nye luksusautomobil vil køre fire omgange på grusgravens rand.

Kl. 17.35: Aktionerende homofile landarbejdere synger fra hovedscenen, iført polstrede gummidragter.

Proletarlussingkorps

Kl. 18.05: Holstebro Frivillinge Proletarlussingkorps introducerer sirupslussingen, et folkeopdragende nyt fremskridtsmiddel. De trænede lussatorer dypper kontinuerligt håndfladerne i sirup, hvilket giver kraftigere klask og en stærkt stimulerende vedhængskraft i tilbageslaget.
(Bemærk: Usseldrup Negervareimport har sponsoret 68 liter tyktflydende sirup til øvelser og opvisning, men det er på længere sigt for kostbart et arbejdsmateriale, og opfinderen Nathan Mandrik vil derfor forsøge at udvikle en lokal erstatning, baseret på omrørte sukkerfækalier, som kan indsamles efter familiefester, børneidrætsstævner, turistkageserveringer på stranden og andre begivenheder med sukkerholdig bespisning.) 

Plasmabanjo

Kl. 18.45: Aftenens underholdningshøjdepunkt. Den fra Sydamerika hjemvendte festproletar, banjovirtuosen og opvisningsmasturbanten Vidkun Plasma (udvandret i 1949), vil underholde og efterfølgende blive stegt over et bål af petroleumsvædede bildæk. Fagorganiserede landproletarer spiser gratis med, øvrigt publikum betaler kr. 0,14 for hver ske- eller gaffelfuld. 

Sirupslussering fortsætter under spisningen, så langt råvare rækker. Blå drikkepetroleum til sædvanlig favorabel proletarpris.

Kl. ca. 20.55: Lussingdans og kollektiv festmasturbation til tonerne af Folmer Thorax Humørtrio med refrænsangerinden Fatwa G. Nielsen.

Kl. 22.05 prc.: Alt lys slukkes. Rask afmarch. Lussinger med kradsuldshandske til de sendrægtige. Fællessang under bortvandringen: “Vi priser dig, nordvestjyske sandjord”.

SE OGSÅ:

HenvHOESTFEST