Tag-arkiv: borgervæbning

Hyrevognsdramaet, 2. og sidste del

Vinden var bidende kold og markerne golde, men selv om alt virkede håbløst, måtte jeg komme hjem i levende live.

Jeg havde gået omtrent fem kilometer, da jeg stødte på det første livstegn. Et slidt muldyr ved navn Rasputin.

Jeg overtalte kræet til at befordre mig ind til den nærmeste by, hvis jeg til gengæld ville skaffe det arbejde i Nordvestjylland.

Dyret bragte mig gennem det faretruende land, og jeg endte til sidst ved en rasteplads, hvor vogn 13 ½ stod parkeret. Den falske taxachauffør stod uden for bilen i færd med at bedække et frodigt egetræ. Manden var dendrofil og kunne tydeligvis ikke stå for fristelsen, da han så det prægtige træ.

Mens skurken forgreb sig på planten, sneg jeg mig ind i bilen og informerede borgervæbningen om hele situationen gennem hyrevognens kommunikationsanlæg. Dernæst gemte jeg mig i bagagerummet.

Da den ækle herre var færdig med sine befamlinger, satte han sig ind i vognen og kørte tilbage til Danmark uden viden om den blinde passager.

Borgervæbningen ventede på forbryderen, da han nåede frem til Nørre Usseldrup. Han var dog ikke så let at fange. De næste to timer er nu kendt som den mest halsbrækkende biljagt i dansk i historie.

Han drønede gennem byen, over markerne og rundt på sognevejene mens jeg blev slynget rundt i bagagerummet. Udrykningskøretøjer satte jagten ind på bæstet, men han var for hurtig og for snedig. Til sidst fik borgervæbningen ram på vogn 13 ½ med et velrettet skud fra en fækaliekanon. Bilen roterede ubarmhjertigt mange gange og endte i en grøft.

Ordensmagten kom styrtende hen til vraget for at arrestere forbryderen og redde mig ud. Den kriminelle havde brækket begge arme og slået ti tænder ud, mens jeg selv slap med et par skrammer og et blå øje.

“Der er krig på vej. Bare vent!” skreg pamperen, før han blev kørt væk i et salatfad.

Mon han taler sandt? Burde vi opruste hr. Knockel?

KNOCKELSK BESVARELSE OG UDSKRIVNINGSORDRE

Svaret er et ubetinget ja. Denne hyrevognspamper er uden tvivl forbundet med de fjendtlige kræfter, som De, hr. Nidding Halunk, tidligere så tappert har opsøgt, afsløret og til dels nedkæmpet.

Mobiliseringsordrer er udgået, og opstilling af krigsmateriel foregår i disse timer. Detaljer kan naturligvis ikke røbes, men til brug for landsdelens fækalieartilleri må alle nordvestjyder nu aflevere al tilgængelig brunvare, såvel den i hjemmene oplagrede som de friske kilotons, der befinder sig i kroppene. Tiden er inde, kampen må kæmpes, nu!

SE DRAMAETS FØRSTE DEL HER:

Storhotellets nye faldstamme klar til montering

Skriv et svar

Blodhavn Storhotels nye faldstamme er ankommet til byen og hilses med jubel. Faldstammen er en gave fra kong Hilbert, der på den måde ønsker at vise sin taknemlighed over, at han ved en tidligere lejlighed genfandt sit royale gebis.

Faldstammen, som er fremstillet i ægte Krupp-stål og opdelt i 6 sektioner, står i øjeblikket på torvet foran Blodhavn Storhotel og vil fra i morgen tidlig kl. 06.14 prc. blive installeret af folk fra Klamhuse Maskinsnedkeri, assisteret af frivillige fra Borgervæbningen.

Det var de samme borgervæbnere, der for nylig under dramatiske omstændigheder demonterede faldstammen på Kæltringsø Hotel og bragte den med sig hjem til Blodhavn.

Der vil på lørdag kl. 19.03 prc. være en kort indvielsesceremoni med taler af kong Hilbert, redactør Knockel, fækaliebaron Hvidtjørn samt Aage Hvistelpurk. Herefter vil kong Hilbert som den første anvende faldstammen til dens egentlige formål. Hele seancen vil blive transmitteret live i den bedste sendetid.

SE OGSÅ:

Hele landsdelen vil stå sammen om hr. von M’s brunvarerettigheder

Skriv et svar

Bedste, velvilige Herr Redacteur Knockel.
Nu er min Grændse overtraadt!

Fra en mig, hidindtil ubekjent Myndighed, har man henvendt sig, og anmodet om min Medvirken i et en Undersøgelse af min daglige Gjøren og Laden. Med Tanken paa det berømmelige og beundringsværdige nordvestjydske Storsogns Traditioner, er dette maaske ikke særligt krænkende, ja, maaske endda passende. Men Sagen er den, at man fra Myndighedens side har anmodet mig om, at afgive en prøve paa det, som jo er vor allerstørste og umistelige Skat. Nemlig de Fækalier som vi, velfordøjede og godt bearbejdede, afgiver.

Det fremstilles, at i Kraft af min Alder, er jeg i Farezonen, naar det gjælder Forekomst af al mulig Daarligdom. Lad mig sige det, klart og uforsagt: Hvad der kommer ud af min Bagdeel, er mit, og skal ikke anvendes til andet, end til at gjøde min egen Jord. (Ved et heldigt Tilkjøb har mine Sønner og jeg udvidet vort Tilliggende med 60 Td.Hk.).

Vor egen fækalieproduction rækker ikke til at frugtbargjøre vort af Herren tilmaalte Agersmaal, saa om De, bedste Herr Redacteur, maatte kjende velvillige Bedrifter i overskud, ville vi her, paa vort ydmyge Sted, være dybt taknemmelige for hver en Klat, som maatte os tilflyde. Naturligvis efter fornuftig Pecuniær Aftale.

Ja, hvem skulde have troet, at man i sit 98-sindstyvende aar, skulde have nødigt, at anmode om Hjælp udefra? Men De, min fuldtro ven, Herr redacteur, glemmer ikke gammelt Venskab, og stiller Dem nok tilfreds med mine hjerteligste Hilsener til Dem og Deres familie, Huusholdnig og Kjælderpersonel. Man medsender de bedste ønsker for en vel Anvending af den saa nyttige Hasselkjæp.

Deres yderst og mangfoldigt forbundne

Severin von Münchhaus

Knockelsk besvarelse: Til kamp for brunvaren

Allermest ærede hr. von M

Glæden over atter at høre fra Dem forvandledes hurtigt til forbitret raseri, rettet mod de myndigheder, som vover at krænke en olding så universelt fortjenstfuld og velmeriteret som Dem med forsøgsvis konfiskation af Deres allermest dyrebare frembringelser.

En hurtig rådslagning med Blodhavn Borgervæbning mundede ud i et fælles kampråb: Det skal ikke ske!

Fra og med klokken 07.11 i morges bevogtes sognegrænserne af raske unge trommeslagere, der vil varsko om eventuelle bureaukraters fremrykning. Det münchhauske hjem og de münchhauske jorder forsvares døgnet rundt af Borgervæbningens mobile bueskyttekorps, og fra luften har vi også modangrebsmuligheder, som af taktiske grunde ikke skal røbes i detaljer her.

Deres, hr. von Münchhaus, samt Deres families og husstands (inklusive fårs og geders) brunvare er fredhellig og vil blive værnet med alle nødvendige midler.

Jeg beder avisens tusindtallige læserskare om at bemærke Deres opfordring til leverance af lokal gødning. Et folketog af ranke nordvestjyder vil sætte kurs mod Deres jordtilliggender, medførende spande, baljer og vogntog af friskdampende naturprodukter.

Således resolveret, under vor hånd og segl

SE OGSÅ:

Pas på kønsorganerne: Ondsindet klunkekalkun går amok

2 svar

Sognet er i undtagelsestilstand, efter at en kalkun med testikelstjælende tendenser er begyndt at hjemsøge landevejene. Det uhyggelige og stærkt aggressive fjerkræ har på to døgn angrebet og kastreret femten borgere, en akademiker og to svenske turister. Og den har ikke i sinde at stoppe.

“Jeg var blot på spadseretur med min doberman Plaks og hørte med et en puslen i krattet,” fortæller det seneste offer, Dolmer Larsen. “Før jeg vidste af det, manglede både jeg og hunden testiklerne.”

Det tager i gennemsnit 45 sekunder, fra kalkunen antaster ofret, og til den pludrende forsvinder med testiklerne dinglende i næbbet.

“Vi står over for en trussel, der kan ødelægge sognets håb og fremtid,” erklærede Louis B. Knockel tidligere i dag og tilføjede: “Derfor kan jeg på det kraftigste anbefale at anskaffe sig et skridtværn med indvævede metaltråde som det, jeg selv har iført mig.”

En flok af raske børn og unge har via budcykler fordelt de omtalte skridtværn til forbipasserende borgere.

Jagten er gået ind på klunkekalkunen. Borgervæbningen er på dette tidspunkt i færd med at gennemsøge området for at fange og aflive det skruppelløse fjerkræ.

Sidste nyt: Kalkun udryddet

Den unge fårehyrde Rocko Malm fandt ved et rent og skært tilfælde frem til en grotte, som viste sig at være klunkekalkunens tilholdssted.

“Jeg var ude med dyrene, da jeg hørt en ondsindet pludren inde fra grotten,” erklærer den hæderlige unge mand.

Sporenstregs kontaktede han borgervæbningen, der først prøvede at ryge bæstet ud. Det hjalp ikke.

“Vi så ingen anden udvej end at bortsprænge hulen samt den omkringliggende mark og skov for at være på den sikre side,” siger premierløjtnant Ælmer Skraa. “Med ondt skal ondt fordrives.”

Klunkekalkunen er nu erklæret udryddet, og alle borgere kan hermed tage skridtværnene af og vende tilbage til deres gøremål.

SE OGSÅ:

Blodhavn Pyrotekniske Institut bag sensationel videnskabelig landvinding

2 svar

Så er det endeligt og entydigt bevist, at kejthåndede finske mænd med rødt hår og stritører udvikler tarmgas med en stærkt forøget brændværdi. På den rette diæt, som man på BPI (Blodhavn Pyrotekniske Institut) ikke ønsker at afsløre den nøjagtige sammensætning af, men hvor surkål, chili, bønner, svedsker og udsøgte fornærmelser indgår, er det lykkedes at forøge molekyletætheden i kulstofatomerne med 62%, sammenlignet med almindelig tarmgas – og der er ved forsøg i partikelaccelerator opnået hastigheder, der får andre gasmolekyler til at se ud, som holdt de parkeret.

“Det er nu muligt, uden videre modifikation, at erstatte gammel ineffektiv drivgas med denne nye supergas, hvilket fx betyder, at vi kan forøge den effektive rækkevidde af Borgervæbningens kanoner med over 50%, blot de får friske pakninger, således at de kan holde til trykforøgelsen. Man skal dog påregne at veksle mellem løbene lidt oftere, på grund af den forøgede varmeudvikling,” beretter manuduktør ved BPI, Uffe Pikstøj-Skram, der er til dagligt er kendt som UP-S.

“Det er jo ofte sådan, at konflikter presser videnskaben til nye landvindinger, og konflikten med Kæltringsø har ikke været nogen undtagelse,” siger UP-S, der erkender, at det i perioder har været op ad bakke med gasudvindingen. Det var en opgave at opdrive det nødvendige antal finner med de rette kvalifikationer, men her har det Finske Institut for Livsstilsforskning i Helsinki været en glimrende samarbejdspartner.

Reelt set handler det om en viden, der har været kendt i hundreder af år i Finland, hvor der så længe, man kan huske tilbage, har været håndhævet den regel, at der max måtte være 2 mænd af den type ad gangen i en almindelig brændefyret sauna. Var der flere, kunne der under ugunstige omstændigheder opstå en kritisk massefylde i atmosfæren i saunaen, og hele foretagendet forandredes så lynhurtigt fra at være en hyggelig optakt til weekenden til noget, der på sørgelig vis varede et godt stykke ind i den efterfølgende uge.

Der har været andre mindre gasudvindingsforsøg med personer fra andre etniske grupperinger, men ingen er kommet op på siden af finnerne. I et tilfælde skulle der bruges så uforholdsmæssig mange kik-ærter og hvidløg i diæten, at budgettet hurtigt blev overskredet.

“Vi forventer at være oppe på fuld gasbeholdning inden udgangen af denne måned, og at bruge den resterende del af året, på at eksperimentere med nye anvendelsesmuligheder for “Yksi-gas” som produktet kommer til at hedde,” afslutter UP-S.

Retur til forsiden

HMS Knockel melder: Klart skib

2 svar

Dramatisk nyt om kampen mod den flyvende fallos

Med en god portion indædt stålsathed og en vilje langt ud over det sædvanlige er det lykkedes mandskabet at få Borgervæbningens flagskib, HMS Knockel, gjort kampklart på rekordtid. Som gammel Blodhavnslubbert har selveste smadremanden nu medt sig frivilligt til togtet.

“Je smadrer krafteme det lille lorte vehikle, den skal døøø…” skreg Smadremanden, da han entrede HMS Knockel. Det var lige præcis den motivation, besætningen havde brug for. Gylpegøj fik ordre om at komme ud af trækassen og tage tyve armbøjninger og så eller skure hangarskibets dæk og pudse alle vinduer og alt synligt messing.

Skibet ligger p.t. for anker i Blodhavn Havn, med fækaliereaktorene i tomgang, og afventer nærmere ordrer.

Under stor hæder og højtidelighed blev enkefru Amalie Hyppelbanks afsjælede legeme her til morgen sejlet, eller måske rettere cyklet ud til hangarskibet, hvor det blev taget ombord. Fru Hybbelbank var anbragt i en faldskærmscontainer, der var svøbt i Borgervæbningens kampfane, og anbragt på en lille slæbepram, der i dagens anledning var betrukket med stemningsfuldt blank sort velour. Prammen blev trukket efter en sort tandemvandcykel, betjent af Gunnar Trondheim og en tilfældigt udpeget tankpasser, der fejlagtigt havde fået den ide at bruge Blodhavn Hovedgade til at flanere i.

Fru Hyppelbank vil, når HMS Knockel når åbent farvand, modtage en maritim begravelse under fuld honnør, så rygtet om, at hun skulle indgå i proviantbeholdningen, er derfor pure ondsindet opspind. Folkene på HMS Knockel vil roligt kunne sige “ja tak” til en portion af den sammenkogte middagsret. Den indeholder kun det kødgranulat, den plejer, forklarer hovmesteren, der ikke vil have sit navn frem, men som til daglig er kendt som Aage Langeland.

“Vi afventer egentlig kun de sidste friske forsyninger af fækalieammunition og så kong Hilberts endelige ordrer til afgang. Hans kampfly er allerede ombord, så vi er så klar, som vi næsten kan være”, fortæller overfænrik J.F. Gyldenkerne og tager et ordentligt hiv af lakridspiben.

SE ALLE AFSNIT AF FLYVENDE FALLOS-DRAMAET:

Tilbage til forsiden

Flyvende fallos kræver sit første dødsoffer

Skriv et svar

Tabet af hædret enkefrue spreder sorg og krisestemning

Kvinden. der overlevede både vinterkrigen i Finland, Cubakrisen og finanskrisen, er død. Det var hendes ven gennem mange år, den forhenværende sværvægtsbokser og valutaeksportør Gunnar Trondheim, der ved kaffetid fandt enkefru Amalie Hybbelbanks afsjælede legeme, kun få døgn efter, at Nordvestjyllands højeste ære var tildelt hende.

Det var ikke ualmindeligt, at enkefruen bød på et glas årgangsmetanollikør, inden hun og Gunnar besteg det pedalvehikel, der bragte dem rundt i Blodhavn og omegn. Som Gunnar Tronheim fortæller:

“Amalie var en vidunderlig kvinde. Mange antog hende for at være selvoptaget, men hun var aldrig bange for at stoppe op og knalde et par opmuntrende lussinger ud, hvis vi mødte en ung landproletar, der gik og hang med næbbet. Det var også hende, der overtalte Borgervæbningen til at tage den legendariske Gylpegøj til sig, da den stod til bortskydning.”

Gunnar Trondheim tørrer en drilsk vanddråbe bort fra sin kind med bagsiden af sin enorme næve og fortsætter:

“Vi har på tragisk vis mistet en sand humanist og dyreven. Vores samfund er i forvejen ude i sin dybeste krise siden den store brunvarekonflikt, og så dette…” Han ryster opgivende på sit karseklippede hoved med braktuden og blomkålsørerne.

Overlæge ved infirmeriet på Blodhavn Fiskepulpfabrik, dr. med. og uden Frigga Hvirvelstorm, vurderer, at fru Hybbelbank døde som følge af de kvæstelser, hun pådrog sig, da hun på vej ned at trappen til vinkælderen efter friske forsyninger af metanollikør, pludselig blev overrasket af en for en kvinde i hendes alder fuldstændig uventet “erotisk tildragelse af særdeles fysisk karakter”, som dr. Frigga vælger at beskive fænomenet.

“Hun mistede ganske enkelt førligheden i bentøjet og blev pludselig fuldstændig blød i knæene,” afslutter en trist dr. Frigga.

Stemningen hos Blodhavn Borgervæbnings mandskab er forståeligt nok på et absolut nulpunkt. De hærdebrede mænd, der ellers aldrig mangler anledning til at fremkomme med en tåbelig kommentar, er tavse og knugede. De sidder i en rundkreds og holder hinanden i hænderne i hangarskibets mandskabskantine, mens de lytter til en piratudgave af “Vi voksne kan også være bange”, som Gylpegøj har anskaffet til lejligheden.

Gylpegøj selv er fuldstændigt knust over tabet af sin velgører og har låst sig inde i en blå trækasse, hvorfra der uophørligt høres høje gylpe og hulkelyde. Som overfænrik J. F. von Gyldenkerne udtrykker det:

“Lige nu er det svært at se, hvordan vi kommer videre, men vi må tage en dag og en kamp ad gangen, og så blive ved med det, og se, hvor det bærer henad – men lige nu slikker vi vores sår”.

DRAMAETS FORHISTORIE OG OPTRAPNING:

Tilbage til forsiden

Overflyvning deler samfundet i to

Skriv et svar

Borgervæbningen går ind sagen om den flyvende fallos. Det var en direkte fjendtlig handling, tilsigtet eller ej

Overfænrik og delingsfører ved Blodhavn Borgervæbning, Jens Frimodt Gyldenkerne, er i disse dage i færd med at opgøre skaderne på korpsets lager af fækalieammunition, der blev påvirket uheldsvangert af de voldsomme vibrationer fra luftvehiklet, der i går krænkede Blodhavns luftrum.

I de stadigt ulmende rester af Borgervæbningens lerklinede ammunitionsbunkere møder avisens udsendte denne krigsmand, der distræt forsøger at få ild på en lakridspibe.

“Her taler vi om apokalyptisk terror af værste skuffe”, fortæller han, medens han vipper på fodballerne, en gammel uvane fra hans tid som ponypasser ved Nr. Usseldrup Livregiments Musikkorps. “Det værste er ikke de materielle skader, der væltede ned over os, dem kommer vi os nok over. Nej, det værste er, at overflyvningen har delt vores samfund i to lejre”, fortsætter J. F. Gyldenkerne.

“De fleste af egnens kvinder oplevede jo en ufrivillig og ganske langvarig orgasme, da dette modbydeligt vibrerende vehikel krænkede vores luftrum. Med sin vibrende fremfærd kan man sige, at det samtidigt krænkede selve samfundets bærende kraft, nemlig den maskuline seksualitet. På det område er vores evner aldrig før blevet anfæget, for der eksisterede ikke noget sammenligningsgrundlag”, fortæller en tydeligvis berørt overfænik. “Men jeg skal da love for, at tiden, hvor vi kunne hvile lidt på laurbærrene, er forbi. Nu vil selv den mest frigide landproletarkvinde have daglig penetration, og gerne mere end en. Forbi er den behagelige tid med kærtegn, flæskesvær og kold hestepilsner under dynerne. Flere af mine mænd er allerede fuldstændig udmattede og udtørrede og går rundt med kolde omslag omkring noget, som ligner en pølse. der blevet glemt på en tændt havegrill.”

Overfænriken sparker vredt til et sort paphylster, hvor den gule skrift indikerer, at det engang har indeholdt en 12 kilos fækaliemine. “Reelt har vi kun én mulighed, og det er at udruste HMS Knockel til langfart, så vi kan få ram på det falliske vehikel og dem, der står bag, én gang for alle. Først da, og når vi entydigt kan bevise, at det ikke kommer igen, får vi ro, så man atter kan blive herre i eget hus.”

SAGENS ALVORLIGE BAGGRUND HER:

Enkefru Hybbelbank hædret af Borgervæbningen

Skriv et svar

Det var en stolt og glad enkefru Amalie Hybbelbank, der i aftes modtog Blodhavn Borgervæbnings æresmedalje i depleteret fækalium.

I forbindelse med Blodhavn Borgervæbnings årlige gallafest om bord på hangarskibet HMS Knockel, blev den nu 93-årige enke efter Hybbelbank den Ældre, født Grimstrup, hædret for ægteparrets indsats under besættelsen. Det var opfindelsen af den geniale og lydløse viskelædersål, som Hybbelbank under stor personlig risiko og megen hemmelighedskræmmeri, udviklede i starten af 1941. Internationale eksperter mener, at var den blevet sat i produktion og fordelt til de allierede tropper, ville krigen efter al sandsynlighed allerede havde været forbi i 1943.

Hybbelbank den Ældre var klar over opfindelsens potentielle muligheder og udtænkte en dristig plan for, hvorledes disse geniale såler kunne komme på de rette støvler. Ad snørklede omveje nåede pakken således via Thorshavn frem til det Britiske Konsulat i Buenos Aires, hvor pakken lå uåbnet frem til 1947. Sålerne er i dag udstillet på Imperial War Museum, London – i en montre sammen med ingeniørsoldat Walters særlige gamacher med sølvspænder.

Der gik i midlertid ikke længe, før civile skoproducenter anede mulighederne i de tykke lydløse såler og producerede dem under navnet “Sneakers”. Dette faldt Hybbelbank den Ældre så meget for brystet, at han resolut låste sig inde i kvistværelset, hvor han surmulede i samfulde 2 uger. Frem til sin død i 1988 nægtede han overhovedet at kende noget som helst til viskelædersåler, og harkede og hostede vedvarende, hvis nogle bragte emnet på bane.

Da det Amerikanske Forsvarsministerium i 1967 til hans hæder gav en mindre strækning af en å i Jackson County, Iowa, navnet “Hubbel Slough”, lod han fuldstændig uimponeret.

Ved medaljeoverækkelsen i aftes indledte husmandssanger Jolbert II Grüde ceremonien ved at fremføre Amazing Grace på en til lejligheden selvkonstrueret sækkepibe. Herefter holdt Aage Hvistelpurk, kommitteret for Borgervæbningen, en gribende tale, der med udgangspunkt i de puniske krige for altid vil stå som et referencepunkt af topmålt verbalt spilfægteri og løjerlige kontrafaktiske hypoteser.

Da talen endelig var slut, blev en tydeligvis berørt Amalie Hyppelbank under stående applaus kaldt på scenen, hvor overfænrik og delingsfører Jens Frimodt von Gyldenkerne højtideligt fastgjorde medaljen i depleteret fækalium på hendes frakke.

Ceremonien blev behørigt afsluttet med, at von Gyldenkerne afsang en hjemmekomponeret hyldesthymne til fr. Hyppelbank, der blev voldsomt rørt, dog ikke værre, end at en serie lykønskningslussinger fik hende på højkant igen.

SE OGSÅ:

Blodhavn Borgervæbning får nye feltmadrasser

Skriv et svar

Blodhavn Sogneråd har i enighed besluttet at afsætte det nødvendige beløb til indkøb og nyanskaffelse af moderne feltmadrasser til Blodhavn Borgervæbning.

“Dette ønske har længe har haft høj prioritet,” fortæller krigsmaterielforvalter og seniorkorporal Otte R. Pulversne, der iført Blodhavn Borgervæbnings khakifarvede habit med chakot og bordeauxfarvet halsedisse samt forskellige uduelighedstegn, inclusive fedtpletter hidrørende fra chokolademussespisning, viser rundt på Borgervæbningens depot.

“Vores drenge fortjener et ordentligt put. De gamle madrasser var efterhånden i en så jammerlig stand, at folkene undlod at slæbe dem med sig på øvelse. Det var blevet til mere bøvl end fornøjelse. Resultatet var så, at hver enkelt mand klarede sig på egen hånd, hvilket i længden påvirkede kampkraften negativt. Fjenden kunne ved flere lejligheder have indtaget sognet uden nævneværdig modstand, når Borgervæbningens mandskab var taget hjem for at sove. Denne slappe holdning er vi forhåbentlig fri for nu,” fortsætter korporalen og rømmer sig kraftigt.

“Personligt tror jeg, at vores friske gutter vil foretrække en nat i skovbrynet på vores fine nye madrasser frem for det hjemlige sovekammers lumre leje. Adskillige unge landproletarsønner har allerede vist en ikke ubetydelig interesse for at melde sig under fanerne, og flere seniormedlemmer, der ellers var opstillet i Borgerbevæbningens veteranafdeling, har søgt om at måtte genoptage aktiv tjeneste.”

“Det er jo nok ikke feltrationerne med komprimeret kødgranulat, der trækker. Det smager ens, uanset hvad de kalder det, og efter en uge i felten er lugten ens på det, der kommer ind, og det, der 24 timer senere kommer ud,” slutter den erfarne befalingsmand.

Landsbytossen.dk

Extremgeriatriske efterretninger

Tag-arkiv: borgervæbning

Hyrevognsdramaet, 2. og sidste del

Storhotellets nye faldstamme klar til montering

SE OGSÅ:

Hele landsdelen vil stå sammen om hr. von M’s brunvarerettigheder

Knockelsk besvarelse: Til kamp for brunvaren

SE OGSÅ:

Pas på kønsorganerne: Ondsindet klunkekalkun går amok

Sidste nyt: Kalkun udryddet

SE OGSÅ:

Blodhavn Pyrotekniske Institut bag sensationel videnskabelig landvinding

HMS Knockel melder: Klart skib

Dramatisk nyt om kampen mod den flyvende fallos

SE ALLE AFSNIT AF FLYVENDE FALLOS-DRAMAET:

Flyvende fallos kræver sit første dødsoffer

Tabet af hædret enkefrue spreder sorg og krisestemning

Overflyvning deler samfundet i to

Borgervæbningen går ind sagen om den flyvende fallos. Det var en direkte fjendtlig handling, tilsigtet eller ej

Enkefru Hybbelbank hædret af Borgervæbningen

SE OGSÅ:

Blodhavn Borgervæbning får nye feltmadrasser

SE OGSÅ: