Tag-arkiv: Knockel

Knaldroman nr. 22

Luporoman01

– Vi sælger hele lortet for en krone. Jamal får 33 øre og måske et par knastørre restfækalier, hvis han selv gider samle dem op fra bunden af siloen. Ha ha!

Brødrene Harding og Hassan Pluffert sad ved bordet og diskuterede arven efter deres fader, Jolbert Svengali Pluffert, der som 101-årig var afgået ved en alt for tidlig død efter næsten ni succesrige årtier i fækaliebranchen.

Fader Jolbert havde skabt den omfattende familievirksomhed, der i dag var kendt som Pluffert Brownware International, med en aldrig svigtende sans for økonomi og effektivitet. Verden over blev han beundret som manden, der først introducerede eksplosive tørvalsede humanfækalier på spøg-og-skæmt-markedet.

– Vi gør det, sagde Hassan. – Alle værdierne er kørt ud af firmaet, og lille broder Jamal, der ikke er god til andet end at spille mandolin og penis, må leve videre på de 33 øre, der bliver til ham.

Hassan smilede selvtilfreds og ville rejse sig, men han tumlede forover og ramte gulvet. En løkke var viklet om hans fod. Storebroder Harding spærrede skrækslagen øjnene op. 

– Ha ha, I slamberter, nu får I, hvad I har fortjent!

Frem fra sit skjul under den gulvlange borddug kom Jamal Pluffert. Han piftede i fingrene, og en syndflod af brun pladdermasse væltede ind i rummet.

Jamal kastede sig baglæns ud af vinduet og landede på den græsplæne, der omgav familiefirmaets fækaliesilo.

Tonsvis af den fælles formue pladrede ind i rummet, hvor de skurkagtige ældre brødre havde holdt møde. Kontorer og kontrolrum brød sammen, og Jamal kunne se de to slamberter sejle i bedøvet og mørbanket tilstand på en dampende brun flodbølge ned mod Blodhavn strand.

Jamal trak kasketten frem i panden, og mens han vandrede ad sognevejen op mod Klamhuse, sang han ”Er du dus med himlens fugle, og skovens grønne træer…”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

Knaldroman nr. 23

Halunkromanz

Det eneste, han ønskede, var blot en enkelt lur,
men alle de forstyrrelser var en tortur.

Nogen slog på døren med store tordenslag,
hr. Krage blev jo bitter og fik mindsket velbehag.

En dørsælger stod der, den første gang det bankede,
han smilede med sin kuffert, og ryggen kækt han rankede.

“Køb dit, køb dat. De kan da få billigt.”
“Skrup af, og lad det gå lidt villigt!”

Anden gang det buldrede, var en ganske anden sag,
Pantefogden maste på og sagde slesk goddag.

“De skylder mange penge.
Har ventet alt for længe.”

“Hvad rager det mig, forsvind,
før en lussing farver Deres kind!”

Tredje gang er lykkens gang – men ikke for hr. Krage.
Det var svigermor. Hende ku’ han godt nok ikk’ fordrage

“Du er skuffende, Herbert, for vort familieliv.”
“Hvor vover du at komme her, dit gamle skidestativ!”

Hr. Krage gik i værkstedet, arrig som et dyr,
fandt en samling ragelse — han var en snedig fyr.

Næste dag kom alle plagerne tilbage,
men nu mødte de en forberedt hr, Krage.

Ved middagstid han rev døren op i hast
og gav sælgeren en på skrinet, den lille fusentast.

På den næste gæst hr. Krage brugte selvsamme metode.
Redskabslussinger var disciplin til den sleske pantefoged.

Herbert Krage sad nu spændt på lur,
så svigermor ku’ få en velfortjent tur.

Smæk, smæk,
klask, gå væk!

Han havde fundet et argument,
der var djævelsk kompetent.

Ja, han havde en kur
og kunne ta’ en lur.

Lussing med et fjedrende redskab
blev den plagede mands beredskab.

Lussing, lussing, smask og sproing,
og så er det ikk’ engang løgn.

(Denne versificerede knaldroman er indtelegraferet af vor rigt begavede unge ven, hr. Baryl Nidding Halunk. Se alle hans lødige korrespondancer her.)

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

 

Knaldroman nr. 24

Louisroman

Kapitel 1

Det var en mørk og sjaskvåd aften. Juleaften. Overalt i Nordvestjylland pladrede det ned fra tunge dyner af blåsorte skyer.

– Hvad gør vi? spurgte Ludhild Y. Knockel. – Hvordan redder vi julen?

Hendes ranke, 98-årige oldefar svarede med en svirpende lussing.

– Sådan gør vi! bjæffede han. – Sådan gjorde vi i min barndom, sådan gjorde vi under krigen, sådan gør vi til alle tider.

Han trak barnet med ud på Stationsvej i Nørre Usseldrup, hvor hundreder af våde landproletarer stod opmarcheret i snorlige rækker.

Klask. Klask-klask-klask. Klasklediklask-klask-klask-dask. Velrettede kaskadelussinger varmede kinderne på de tavse, strunkt smilende proletarer. Årets julelussingparade fik det samme værdige forløb som altid.

Kapitel 2

Oldebarnet sad nu ved Louis’ side og søbede om kap med ham af den boblende gryde med Knockelfamiliens traditionelle røde juleflæskesuppe. Omkring bordet havde de selskab af familie, personale, tyende og stuelevende tamdyr – en halv snes snøftende husgrise og brægende avlsgeder – samt tre særligt inviterede hædersgæster: Hr. Baryl Nidding Halunk, hr. Eberhard Stürwolt og hr. Severin von Münchhaus.

– Se godt på disse mænd, sagde Louis til lille Ludhild. – Takket være dem kan du forvente en tryg, gennemdisciplineret fremtid. Avisen vil blomstre, og familieformuen vil, når jeg om 20-30 år falder bort, formentlig overstige 200 kroner.

Unge Halunk rettede på studenterhuen og sendte barnet et genert smil. Hr. von Münchhaus hævede bægeret med blå drikkepetroleum til endnu en skål, og hr. Stürwolt, der som sædvanlig var nøgen, greb den münchhauske hasselkæp og tildelte sin ryg nogle syngende slag.

Louis klappede oldebarnets ferskenkind. – Med onkler som disse har du intet at frygte, sagde han. – Spring nu efter en kasse tangcigarer, min snut!

Snart efter røg alle, Ludhild inklusive. Dunken med drikkepetroleum gik atter bordet rundt. Stemningen steg.

Kapitel 3

– Vi er på vej fremad! proklamerede Louis med den dybe, knirkende stemme, som venner og fjender havde lært at respektere. – Jeg har store forventninger til det kommende år. Efter denne julekalenders bragende succes vil mindst én af vore skribenter modtage Nordisk Råds litteraturpris. Ligeledes kan vi se frem til en europæisk guldmedalje i spadserende masturbation.

Han rejste sig og gik hen til vinduet. Oldebarnet og de andre fulgte efter. I gården under dem var tusinder af fuldvoksne kamprotter samlet. Lyset fra de knockelske stuer gav genskær i dyrenes kuglerunde, hidsigt stirrende øjne. Lyserødt skummende savl dryppede fra deres skarpe tænder.

– Afgang! råbte Louis. – Derover!

Den frygtede storpamper Lalle Birk Lallesens palæ lå skråt over gaden. Rotterne satte sig i bevægelse imod det. Som en elektrisk hvæsende flodbølge skyllede de ind gennem palæets frønnede vinduer og mørnede døre.

Louis vendte sig mod familie, husdyr og venner. – Hvad der videre sker – ja, det kan vi snakke om engang i januar, sagde han. – Lalle må stå og falde med sine gerninger. Rotterne er hans domstol. Mere petroleum i bægrene, lad os få den brune festbudding ind til flambering! Skål, alle mine venner!

Forrige kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

Akademisk afføringsdyst ved Brugsens gavl

Idrætsreportage: Crass Børsting & Sønner
Foto: Fatwa H. Jacobsen

Et hundredetalligt publikum kan lørdag ved Brugsens gavl i Nørre Usseldrup overvære en dyst mellem de sidste syv fritgående akademikere her på egnen. De i forvejen nøje registrerede og overvågede herrer er blevet indkaldt til en duelighedsprøve, som de efter tur skal aflægge, siddende på et hydraulisk konkurrencekloset.

Affoeringsdyst01

– Det er gennem de seneste år lykkedes at få et stort antal akademikere drevet ud af sognene, udtaler konkurrencekomiteens formand, redaktør Louis B. Knockel. – Dette har i betydelig grad fremmet nordvestjysk velfærd og trivsel. De sidste syv må nu overbevise os andre om deres eksistensberettigelse ved at levere lødige bidrag på det område, der er så afgørende for egnens samfundsliv.

– De får en ærlig chance i alles påsyn, men er også orienteret om, at tiden vil være udløbet for dem, der ikke lever op til rimelige krav og forventninger. De bløde holdningers og den bløde brunvares tid er forbi.

Affoeringsdyst02

Dagens mest velformede og helstøbte akademikerbidrag vil i præserveret tilstand blive overdraget til Klamhuse FækaliemuseumØvrige produkter har Louis B. Knockel på forhånd doneret til Borgervæbningens ammunitionsdepot.

SE OGSÅ:

HenvPAMPERFEST

Historisk saltmine genåbner som arbejdsbørnehave

Erhvervsreportage: Crass Børsting
Foto: Harka Landgreve m.fl.

Ældre læsere vil huske familien Skumfinkels saltmine, som blev gravet ud i bakketerrænet bag Blodhøj og var i drift i årene 1881-1947. Snesevis af muntre, fløjtende arbejdere hentede her deres udkomme, indtil en tarmgaseksplosion førte til sammenbrud og oversvømmelse af den centrale mineskakt natten til den 14. november 1947.

Saltmine02

Glæd Dem, kære læser, over dette års største og mest jublende erhvervsnyhed: Minen genåbner nu som børnehave med arbejdspligt for ca. 35 førskolebørn fra Blodhavn-, Nørre Usseldrup- og Klamhuse-egnen.

Saltmine03

En efterkommer af minefamilien, erhvervspædagog Hildur Skumfinkel, er vendt hjem fra Havana for at organisere dette glædelige initiativ.

– Børnene skal arbejde fra kl. 07.00 til 18.30 ugens seks første dage, kun afbrudt af frokost kl. 12 til 12.14 samt kollektive urineringspauser kl. 10.30 og 15.30 prc., fortæller fr. Skumfinkel.

Saltmine04

– I den første tid vil min mand og jeg lede og fordele det arbejde, børnene og det nyansatte pædagogkorps skal udføre. Senere udnævner vi desuden nogle særligt fremmelige børn til at føre opsyn og tage det disciplinære ansvar for deres kammerater.

Saltmine05

Louis B. Knockel støtter børnehaven med flere hundrede opmuntrende lussinger og vil personligt være til stede, når det første hold børnearbejdere sendes under jorden mandag morgen klokken 06.57 prc.

SE OGSÅ:

Henv2MuenchhPOGESKOLE

Valgets vinder: Ruben Angst, vor store redningsmand

Sognerådspolitisk sejrsreportage: Crass Børsting
Foto: Angst Enterprises m.fl.

Jublende skarer af nordvestjyske landproletarer fyldte sognevejene, og øllet flød i hektolitervis såvel på offentlige steder som i de tusinder af hjem, hvor sognerådsvalgresultatet blev fejret.

Efter måneders politisk desperation og mørke tændtes et flammende håb om en bedre fremtid, da vor egns nye regent steg i land på Blodhavn Midtermole.

– Ruben, Ruben, Ruben! Angst, Angst, Angst! lød det taktfast fra landpøbelens struber.

Ruben03

Som de allerfleste nordvestjyder vil huske, fremtrådte Rubens broder, politikeren Arno Angst, som den samlende sejrsfigur efter  forrige valg. Forventningerne til fremgang og velstand var enorme, men Arnos funktionsperiode blev sørgeligt kort. En brunvareeksplosion spredte hans legeme over flere kvadratkilometer, og alle forsøg på at få ham samlet og genstartet mislykkedes.

Ruben01

– Lokal politik og forvaltning har lige siden været en sump af særinteresser og skamløst pamperi, udtaler Louis B. Knockel. – Med figurer som Lalle Birk Lallesen i spidsen måtte det gå galt. Stor var min begejstring derfor, da jeg hørte, at Arno Angsts yngre broder Ruben ville vende hjem. Ruben ofrede sin mangeårige karriere som succesrig puddelfrisør i Jakarta for at genoprette hjemstavnens politiske sundhed og moral.

Oel01

Oel03

– Under disse omstændigheder besluttede jeg at udråbe Ruben Angst som valgets vinder, og da jeg ville skåne de øvrige kandidater for skuffelse og ydmygelse, blev selve valghandlingen bortsparet til fordel for servering af hestepilsner, granuleret kødfoder (rødt, brunt og lilla) samt andre lokale lækkerier.

– Det blev en aften og en nat, vi aldrig vil glemme, udtaler Louis B. Knockel.

Jubel

Oel05

SE OGSÅ:

HenvFLAGELLANTHJEM

Opråb til alle nordvestjyder: Nye frisurer er på vej

Samfundsreportage: Crass Børsting
Foto: Barbara Krüdder m.fl.

En hårmoderevolution af hidtil uset omfang vil i de kommende uger og måneder ændre stort set alle nordvestjyske hoveders fremtoning. Spædbørn, oldinge og totalskaldede individer kan i første omgang opnå dispensation, men det er sandsynligt, at de senere vil blive pålagt paryktvang, og at parykkerne skal udformes efter samme afrikanske dessiner, som vil være gældende for alle normalt behårede nordvestjyder.

Negerhår03

Baggrunden for reformen er, at landbarber Oskar Krüdder, Klamhuse, i en alder af 98 har måttet opgive sit erhverv. Han gennemgik sidste fredag en operation, der skulle forsyne ham med nye og stærkere arme. Operationen lykkedes, men de af fyrretræ og skumgummi fremstillede erstatningshænder har vist sig ikke at være egnede til klipning, barbering og anden finmotorisk aktivitet. Flere kunder har forladt hr. Krüdders arbejdsplads med blødende hovedskaller og helt eller delvis afklippede ører.

Negerhår02

– Nu måtte vi have en ende på det, udtalte egnens sundhedspolitiske førstemand, redaktør Louis B. Knockel, efter at have besøgt salonen med kasketten trukket langt ned over hovedet. – Min første tanke var at indforskrive en ledig frisør fra Holstebro eller Ringkøbing, men det er en beklagelig kendsgerning, at disse næsten uden undtagelse er praktiserende homofile.

negerhår

Løsningen er fundet langt fra Klamhuseegnen. Næste ordinære rutefly fra Namibia vil medbringe en yngre afrikansk frisør, dennes medhjælpende hustru og ægteparrets foreløbig syv smukke og veltrimmede børn.

– Jeg har set udmærkede billeder af den hårstil, man praktiserer dernede, og jeg er ganske sikker på, at vi nordvestjyder også hurtigt vil vænne os til den. Jeg støtter overgangen til ny hårmode med en slagsang og nogle hundrede retningsvisende lussinger i premiereugen.

Negerhår04

SE OGSÅ:

HenvHAARAFFALD

Julekalender 2013 starter 1. december

Årets store, gratis julekalender består af 24 uforglemmelige knockelske knaldromaner i telegrafisk kortform. En bugnende skatkiste af nordvestjysk folkekultur, pakket med eksplosiv handling, erotik, samfundsdebat og husdyrernæringsvisdom.

Glæd Dem som en vanvittig til den første ultrakorte knaldroman søndag 1. december!

Luporoman01

Livsvarige friboliger til fire slags nordvestjyske slamberter

Velfærdsreportage: Crass Børsting
Foto: Fatwa Henriksen m.fl.

Arven efter den alt for tidligt afdøde folkedigter og komponist Kalle Kyx er nu endeligt opgjort, og såvel formuens størrelse som testamentets indhold fremkalder nordvestjysk forbløffelse og beundring.

Digterens kontor- og beboelsesejendom på adressen Blodhøj 8-10 får navnet Slambertsminde og vil i løbet af kort tid blive ombygget til livsvarige friboliger for fire typer af lokale slamberter.

Slamberts02

Et baghus, hvor hr. Blodhave havde sit digterværksted og sine musikalske instrumenter, indrettes til herberg for kronisk hjemløse sjovere og forskellige underkategorier af slamberter og sjufter. Fækaliekvaliteten blandt disse medborgere er så ringe, at deres afføring vil blive komprimeret og stablet i gården til månedlig afhentning som tørgods.

Slamberts02

Hundredevis af slamberter i alderen fra 13 til 98 år har meldt sig som ansøgere til de attraktive friboliger. Ifølge hr. Kyx’ testamente skal Louis B. Knockel foretage den endelige udvælgelse, og der er afsat kr. 2,73 til vulkanisering af de knockelske lussinghandskers slidflader forud for de travle uger, der kommer.

Slamberts03

Skriftlige ansøgninger om fribolig kan sendes hertil. (Korrespondance vedlagt en kasse cigarer kommer altid øverst i bunken.)

Addendum:

En årvågen læser spørger, hvad der gemmer sig bag dør nr. 5, og et besøg på stedet afslører, at det er et fællesrum, indeholdende en latringrube, en pr. pedal fremdrevet lussingmaskine og en møntautomat med lokalt fremstillede læskedrikke (rød hostemikstur, gul hestepilsner, brun natursaft med skum). Et paradis for de heldige landslubberter.

SE OGSÅ:

HenvNYSLUBBERT2

Økonomiferie: Byt hus med en nabolandsfamilie

Nørre Usseldrup Sommerhusudlejning tilbyder nu året rundt en enestående mulighed for at holde økonomiferie i de lande, der står vore hjerter nær: Byt hus med en familie derfra og betal kun et beskedent gebyr samt rejseomkostninger.

BoligNVJyll

Her vises eksempler på bytteboliger i Nordvestjylland og Norge. Også Bulgarien og Namibia forventes at blive tilgængelige ad denne vej.

Bolignorge

– Af mentalhygiejniske grunde vil vi derimod ikke have svenskere, russere eller folk fra Mellemøsten, udtaler turistsagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel.

SE OGSÅ:

HenvBOLIGSEKTION