Myggedisciplinen har nået en revolutionerende fase. Det er nu blevet muligt at anvende de små blodsugere til bekæmpelse af turister, hvis ophold har varet alt for længe.
Dyrevennen og borgervæbningsofficeren Clæppert Hale har personligt trænet og disciplineret de i alt 1000 myg, der er blevet stillet til rådighed.
Insekthæren er opøvet i udelukkende at angribe turister. Myggene flyver målrettede rundt i terrænet efter bytte. Møder de almene borgere, styrer de udenom, men ser de en turist, går de straks i offensiven.
Inden de turistfjendske myg slippes ud i det fri, tirres de og fodres ikke flere timer før aktionen. På denne måde bliver kræene mere blodtørstige og ubehagelige.
– Visse turister tror, deres ferieophold i sognet er for sjov, men dette er alvor, udtaler hr. Hale bistert og fortsætte:, – Til en orientering tages det nye våben kun i brug i nødsituationer, hvor de mekaniske hjælpemidler eller de mange frivillige selvtægtsmænd skulle svigte. De bevingede stikkere fungerer som Plan B.
I morges ved daggry afprøvede borgervæbningen myggehæren på nogle svenske campister, der havde slået sig ned på Klamhuse Hede. Efter angrebet var turisterne chokerede, opsvulmede og på vej hjem i en ruf.
Vor seneste storreportage om hundeforskningens fantastiske fremskridt er blevet hilst med jubel og mere end det: Et forbløffende antal nyere dokumentarfotos er tilgået redaktionen for at bevidne, at nordvestjysk dyreliv er en syntese af fryd, skønhed og harmoni.
– Jeg vil for en meget sjælden gangs skyld undlade at kommentere, lyder det fra Louis B. Knockel, mens han visker en tåre af øjenkrogen, – og lade denne righoldige billedskat tale for sig selv.
Når den uundgåelige afskedstime slår, viser det sig for alvor, hvor nært vi er knyttet til vore husdyr. Intet spares for at sætte dem et sidste dyrebart minde. To uimodsigelige eksempler:
Omgangen med hunde har gennem århundreder været en væsentlig del af hverdagslivet i vore nordvestjyske hjemsogne. Oplæringen af de firbenede til forskellige erhvervsformål er ved siden af rekreative sysler i hjemmene hovedindsatsområderne. Den erotiske side af samlivet med hunde kalder på vore digteres og sangeres smukkeste udtryk, men alt dette overtrumfes nu af moderne videnskabs mirakler.
Blandt de opsigtsvækkende resultater er, at hunde og mennesker i kortere eller længere tid kan bytte identitet.
– Det er lærerigt, og det vil styrke den disciplinære indsats i månederne og årene, der kommer, udtaler hundesagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, der sammen med andre fremskridtsvillige nordvestjyder har lagt krop og sjæl til de avancerede eksperimenter.
I et enkelt tilfælde lykkedes det at få flyttet offeret for en vehikelulykke fra den knuste og døende krop over i mandens i hast tilkaldte hund, som han nu lever videre i. Skal man tro venner og familie, er der stort set ingen forskel på hans adfærd før og efter transformationen.
Det eksperimentelle arbejde foregår under ledelse af egnens geniale unge opfinder Nathan Mandrik, der sideløbende har udviklet flere prototyper af mekaniske hunde samt nogle hybridracer, som han er i gang med at afsætte såvel på hjemmemarkedet som ude i verden.
– Det er smukke og stabile dyr af den slags, husstande og virksomheder har brug for i fremtiden, udtaler Louis B. Knockel. – De spiser forbløffende lidt, men til gengæld – og det er det eneste alvorlige minus, jeg kan komme i tanker om – frembringer de heller ikke megen brunvare.
Nathan Mandrik stiller i udsigt, at han efter afslutning af de igangværende hundeforsøg vil kaste sig over fjerkræbranchen, som i den grad trænger til styrkelse og genopretning.
Efter de seneste præstationer er hr. Mandrik udnævnt til adjungeret professor i mekanisk konstruktion, genetik, dyreadfærd og slubbertologi på Folkeuniversitetet i Klamhuse.
En krise af hidtil ukendte dimensioner har ramt store dele af det kørende materiel i vore nordvestjyske hjemsogne. Hermed er liv, ære og velfærd truet, og skarpe modforholdsregler må sættes i værk.
– Vi har set så mange utypiske begivenheder i den sidste tid, at et uhyggeligt mønster tegner sig, udtaler sognevehikelinspektør Arno Q. Stürwolt (fætter til avisens redningsmand, hr. Eberhard Stürwolt.)
Redaktør Louis B. Knockel udtaler efter at have deltaget i et krisemøde om situationen: – Min første tanke var, at der måtte være tale om sabotage, anstiftet af subversive kræfter, og mistanken rettede sig automatisk mod de Holstebro-socialister, der aldrig har villet os noget godt. Også vor egen storpamper, hr. Lalle Birk Lallesen, var inde i billedet.
– Mod sædvane dukkede der imidlertid ikke håndfaste beviser op, og det står nu klart for mig, at situationen er endnu værre: Fjenden er ikke de kendte skurkefigurer, men onde kræfter inde i selve vehiklerne. Moderne kørende materiel er så kompliceret og sindrigt sammensat, at det til en vis grad bliver selvtænkende og -styrende. En kraftigere disciplinering af vehiklerne bliver derfor nødvendig, og jeg har for en gangs skyld tilkaldt udensogns assistance i form af den internationalt kendte slubbertolog, dr. Peckelrübe fra Slesvig, som har erfaring fra nedkæmpelse af ulydige vehikler overalt i verden.
– Jeg vil personligt kaste al min energi ind i det arbejde, som nu er nødvendigt, erklærer Louis B. Knockel, – og jeg startede tidligt i morges med at tildele min nabos bulgarsk fremstillede traktor en forsvarlig dragt hasselkæppeprygl over bagpartiet. Den har kørt upåklageligt lige siden.
Bugtaleren Erland Spjät og bugtalerdukken Vladimir afbryder et 17 år langt samarbejde i underholdningsbranchen. Årsagen ligger ikke i samarbejdsvanskeligheder, men derimod i en frygtelig amputationstragedie, der ramte hr. Spjät i onsdags.
Erland Spjät fik begge arme revet af under en omgang brutal russisk kædedans, og kan derfor ikke længere forsætte som bugtaler.
– Det ene øjeblik sad armene på deres plads, det næste var de væk, udtaler hr. Spjät og fortsætter: – Det er klart, at jeg må lægge bugtaleriet på hylden og i stedet fokusere på alternative karrieremuligheder.
Den forhenværende bugtaler vil snarligst komme under kniven, hvor han vil blive udstyret med to svulmende gorillaarme. Erland Spjät mener, at abearme er det organiske svar på en sweitzerkniv. Et robust og nyttigt redskab.
– En gorillaarm er et effektivt kombinationsværktøj af kød, muskler og pels. Går operationen efter planen, vil jeg kunne have et multierhverv som massør, armbryder og rejepiller, siger Erland Spjät forventningsfuldt.
Dukken Vladimir er gået ganske andre veje. I dag blev den tidligere bugtalerdukke ansat hos et velanset bordel, hvor han fra nu og i al evighed vil fungere som dunkedukke af 1. grad.
Rygekampagne fejrer triumfer overalt i Nordvestjylland
Dette års kampagne for udbredelse af tobaks- og anden rygning har fået en mildt sagt forrygende start. Kampagneleder Josias Lumbago-Larsen, overlærer gennem 62 år ved Nørre Usseldrup Eksamensskole, har efter blot en uge registreret flere end 200 friske nye cigardrenge.
– Kampagnen fortsætter på fuld kraft. Det er flere årtiers forsømmelighed, der skal indhentes, men nyt mod og forstærket optimisme må fylde vore hjerter, udtaler hr. Lumbago-Larsen.
Louis B. Knockel har støttet det opdragende arbejde med talrige lussinger og en gavmild donation af de lyngcigarer, som medlemmer af hans husstand traditionelt tilvirker hen over vinteren. Hertil kommer nu et storslået nytbidrag fra Knockel-familien. Den enbårne søn, Albert II Knockel, blev i morges kl. 05.37 udskrevet fra Svagbørnskolonien på Blodhøj og vil strakskaste al sin genvundne styrke ind på den sejrende side.
Med røg og gnister sprudende fra majspiben, og med håndfladerne smurt ind i lussingcreme, skal unge Albert fremme den gode sag overalt i hjemsognene. Hvis en ikke-rygende turist kommer inden for rækkevidde, vil han eller hun også straks få en håndspålæggelse.
– Når rygefrekvensen blandt de unge er tilbage på 1980-niveau, vil hr. Lumbago-Larsen og jeg overveje andre kampagner, udtaler Louis B. Knockel. – Masturbationsidræt, lussingdans, insektdressur og alle de øvrige sunde og fornøjelige fritidssysler, som den opvoksende slægt gennem århundreder har dyrket, skal fremmes og genoprustes.
SE HELE DEN RIGT ILLUSTREREDE KAMPAGNEPRÆSENTATION HER:
Kraftværksbestyrer Jasmus Kraase fik mandag morgen kl. 05.45 serveret sit livs sidste portion kødsuppe med knas, leveret i rygende varm tilstand fra Brunmølle Udflugtskro. Efter en grundig barbering og karbolafvasking af hele det 72-årige legeme blev Kraase tilgodeset med en lokalt rullet cigar, ligesom et kortvarigt intimt samvær med en dertil egnet avlsged var arrangeret for ham.
Mens der endnu var glød i cigaren, blev Kraase til ledsagelse af Borgervæbningens Hornorkester ført ud på verandaen foran den brunmalede skurvogn, der siden 1959 har været hans hjem. På Klamhuse Stationsplads var lokalbefolkningen opstillet i ranke kolonner for at bevidne og applaudere hans med elektrisk strøm gennemførte henrettelse.
Baggrunden for vor egns definitive afsked med Jasmus Kraase er de hyppigt tilbagevendende nedbrud, der har kendetegnet hans mere end 40-årige ledelse af Klamhuse Urinkraftværk.
En skæbnens ironi er det, at lokale elektriske henrettelser gennem så mange år har været umulige på grund af lav spænding i det ledningsnet, hr. Kraases kraftværk skulle forestille at betjene. Vor førende unge opfinder Nathan Mandrik har imidlertid muliggjort effektive, næsten smertefri elektrokutioner ved hjælp af en husdyrdrevet generator, og dette kom tidligt mandag morgen hr. Kraase til gode.
Det sprødristede, appetitligt duftende kadaver blev straks efter elektrokutionen kørt østpå mod Klamhuse Kødfoderfabrik. Rygter om, at der undervejs fandt en partering sted, og at det knockelske personel, tyende og husdyr senere samme dag fik serveret flæskesteg skal hermed på det skarpeste tilbagevises. Alt er foregået sømmeligt og efter reglerne.
En sexualskandale af hidtil ukendt omfang har ramt forlystelseslivet i vore hjemsogne, og som følge heraf er al dans på offentlige steder indtil videre totalforbudt. De lokale myndigheder, der fører kontrol med turismen, vil påse, at forbudet respekteres, og at eventuelle forsøg på overtrædelse bliver imødegået med de skarpest tænkelige midler.
Baggrunden for dette indgreb er, at en populær halvprofessionel estradedanser, fr. Rhumba Rubin, i går ved 22-tiden blev afsløret som værende af hankøn og straks efter identificeret som den 61-årige kommunebogholder Rollo Z. Frederiksen, Holstebro.
Fr. Rubin har gennem flere sæsoner gjort sig gældende i Blodhavns forlystelsesliv, hvor hun opkrævede et gebyr, svingende fra 13 til 21 øre, for hver dans, hun indlod sig på. De fleste af hendes ofre var turister, men i aftes så man blandt hendes betalende partnere en rank, lokal personlighed, forfatteren Palle Padborg.
– Efter at have spenderet op mod en krones penge på danserinden følte jeg mig berettiget til at palpere hendes understel. Hun udstødte et skrig og tildelte mig tre-fire ganske probate lussinger, men for sent. Mine fingre havde fundet noget, som ikke burde være der, udtalte hr. Padborg senere på aftenen.
Redaktør Louis B. Knockel blev tilkaldt, og efter en retssag af tre et halvt minuts varighed blev fr. Rubin idømt 16 hasselkæppeslag samt udvisning på livstid.
– Jeg advarer alle andre offentligt optrædende, og jeg advarer dem for sidste og eneste gang, proklamerede Louis B. Knockel tidligt i morges. – En skærpet kønskontrol vil blive gennemført i de nærmeste dage og uger, og enhver transgression straffes hårdt.
