Tag-arkiv: krise

Nordvestjyske vehikelproblemer af uhyggelig karakter

Krisereportage: Crass Børsting
Foto: Hilbert Ghummimann m.fl.

En krise af hidtil ukendte dimensioner har ramt store dele af det kørende materiel i vore nordvestjyske hjemsogne. Hermed er liv, ære og velfærd truet, og skarpe modforholdsregler må sættes i værk.

Vehikelkatastrofe

– Vi har set så mange utypiske begivenheder i den sidste tid, at et uhyggeligt mønster tegner sig, udtaler sognevehikelinspektør Arno Q. Stürwolt (fætter til avisens redningsmand, hr. Eberhard Stürwolt.)

vehikelimudder

Redaktør Louis B. Knockel udtaler efter at have deltaget i et krisemøde om situationen: – Min første tanke var, at der måtte være tale om sabotage, anstiftet af subversive kræfter, og mistanken rettede sig automatisk mod de Holstebro-socialister, der aldrig har villet os noget godt. Også vor egen storpamper, hr. Lalle Birk Lallesen, var inde i billedet.

Vehikelkrise04

– Mod sædvane dukkede der imidlertid ikke håndfaste beviser op, og det står nu klart for mig, at situationen er endnu værre: Fjenden er ikke de kendte skurkefigurer, men onde kræfter inde i selve vehiklerne. Moderne kørende materiel er så kompliceret og sindrigt sammensat, at det til en vis grad bliver selvtænkende og -styrende. En kraftigere disciplinering af vehiklerne bliver derfor nødvendig, og jeg har for en gangs skyld tilkaldt udensogns assistance i form af den internationalt kendte slubbertolog, dr. Peckelrübe fra Slesvig, som har erfaring fra nedkæmpelse af ulydige vehikler overalt i verden.

Vehikelkrise02

– Jeg vil personligt kaste al min energi ind i det arbejde, som nu er nødvendigt, erklærer Louis B. Knockel, – og jeg startede tidligt i morges med at tildele min nabos bulgarsk fremstillede traktor en forsvarlig dragt hasselkæppeprygl over bagpartiet. Den har kørt upåklageligt lige siden.

Vehikelkrise03

SE OGSÅ:

HenvPRAGTVEHIKLER