For første gang i 82 år vil jeg her give en ny dansk roman min anbefaling. Jeg har i tidens løb stiftet bekendtskab med værker af Morten Korch, Karen Blixen, Sven Hazel og andre af vore fremtrædende forfattere, men først nu føler jeg mig helt tilfreds.
Dette originale værk er fyldt med spænding og overraskelser. Far og søn ankommer til et feriested, og straks efter finder de et friskmyrdet offer. Risikerer de selv at smage øksen, er der gift i maden, og hvad er det i det hele taget for et mærkeligt bondsk miljø, de har købt sig adgang til?
Baryl Nidding Halunk er ophavsmand til “Øksemord i feriekuplen”. Læsere af nordvestjysk lokalpresse kender ham og følger året rundt med begejstring hans reportager og selvoplevede eventyr.
Nu har vores store unge forfatter gjort det igen og i et format, hvor hans talent får helt frit spil. Hans roman fortjener vid udbredelse og al mulig medvind.
SAMLET BEDØMMELSE:
Jeg tildeler værket fem guldpølser af seks mulige. Vi er tæt på de seks, men der mangler lidt husdyrmedvirken undervejs, og desuden skal en så ung forfatter stadig have noget at stræbe efter. Hans næste storværk imødeses!
Bedømt efter hukommelsen vil jeg give Sven Hazels “Døden på rågummisåler” tre pølser, Karen Blixens “Min bengalske farm” må nøjes med to, mens Morten Korchs mesterværk “Fætrene på Fjærtsmølle” får fire. Dette siger noget om værdien af Halunks fem pølser.
Mit råd til avisens læsere og alle gode venner (selv Holstebro får lov at være med i dag): Klik straks videre til forlagets hjemmeside, hvorfra bogen kan erhverves og i løbet af sekunder bringes til Deres hjem eller arbejdsplads.
Baryl Nidding Halunk: Øksemord i feriekuplen,
Nyt Dansk Romanforlag 2017,
vejl. udsalgspris incl. moms kr. 9,85.
DRAMATISK DISCIPLINÆR KORTBULLETIN MED TILHØRENDE FILM
Vi har i Gustenhuse Sogns Borgerråd efter nøje overvejelse, samt adskillige gennemsyn af vedhæftede instruktionvideo, enstemmigt vedtaget at afskaffe Lusseringsloven.
I erkendelse af den udeblivende effekt af den traditionelle lussing, vil vi fremadrettet tilstræbe en langt hårdere kurs mod opsætsigheden blandt visse forhærdede individer i vort lokalsamfund.
Derfor har vi nu indført slag med knyttet næve, spark samt kast med assorteret husgeråd som den nye daglige obligatoriske afstraffelsesmetode, både inden for det sognemæssige og i de private hjem.
Vi må desværre samstemmende erkende, at der i vor moderne verden må langt mere probate midler til, for at skabe den nødvendige ro om den offentlige orden og den industrielle produktion. Der er, som aldrig før, behov for ikke blot at italesætte, men så sandelig også at lægge reel fysisk styrke bag de mange gode intentioner.
Efter årtiers uafbrudt vækst og den nyvunden økonomisk frihed blandt selv vore usleste medborgere, fulgte desværre generel løssluppenhed og en katastrofal mangel på disciplin. Overskuddet soldedes op på intetsigende modefænomener og eksperimenteren med nymodens bevidsthedsudvidende substanser. Borgerne hungrende efter noget nyt, tabubelagt og spændende, og lod hånt om de etablerede samfundsnormer. Resultatet blev – helt forventeligt – en absolut kulturel og social deroute.
Herover ses Gustenhuses første opiumshule. Rygehytten på Gustenhuse Hede startede som et socialt eksperiment, men udviklede sig lynsnart til et gigantisk problem.
Euforiserede medborgere slumrer på tragisk vis ind i psykedelisk døs. De uhyrlige bivirkninger ved denne aktivitet fulgte de involverede misbrugere gennem livet, indtil det blev vedtaget at tvangsindlægge dem på Gack E. Lacksens sanatorium, hvilket synes at have løst problemet, idet man aldrig siden hørte fra de pågældende patienter.
Her ses et eksempel på resultaterne af de frygtelige stoffers indflydelse på den menneskelige organisme: en narkotikapåvirket medborger dratter død om midt på Hovedgaden.
VINDUESKIGGERPLAGEN I 1978
Da de første sort/hvide fjernsynsapparater kom i handelen i slutningen af halvfjerdserne, var det ikke alle medborgere beskåret at eje et sådant luksusforbrugsgode.
Fascinationen af de levende billeder var enorm, og det blev således en kolossal byrde for ordensmyndighederne i Gustenhuse at bortvise diverse hæmningsløse personer fra respektable familiers stuevinduer, hvor lureriet nærmest blev for en folkebevægelse at regne.
Den direkte transmission fra par-VM i masturbation i 1978 var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Den danske deltagelse ved den populære duo Hans Lange-Lem/Hack Pickemann, kommenteret af den navnkundige Gunner Rée, var simpelthen for stor en fristelse for selv normalt lovlydige borgere, der stod klinede til vinduerne for at følge deres helte i aktion.
Normale modforanstaltninger såsom lussinger og bøder hjalp ikke, og først da mørklægningsgardinerne fra Besættelsestiden var fundet frem, blev der igen nogenlunde ro om privatlivets fred i de små hjem.
MASSEHYSTERI, DA BÄHLERURNEN KOM
Den ene folkepsykose blev naturligt fulgt af den næste, og efter plejehjemsforgiftningen af 1979 opstod en nærmest vanvittig efterspørgsel efter urner, da vor kirkegård i forvejen led under katastrofal pladsmangel, og Gustenhusmose samtidig var underlagt strikse regulativer iht. Brunvareudvindingsdekretet.
Derfor oplevede byen dette år en veritabel folkevandring til isenkræmmer Klinkbergs udsalg på Skrammeltoften 8, hvor folk stod i lange køer for at erhverve sig den nye fashionable Bählerurne – uigenkaldeligt sidste skrig – som dengang kostede hvad svarede til min egen udbetalte ugeløn: hele kr. 1,76.
Det eneste kendte eksemplar af vasedrejer Bählers mesterværk, som endnu ikke er i anvendelse. Foto med tilladelse fra Fækalmuseet.
Gustenhuse Aviationsforenings Liggasballon måtte en overgang tages helt ud af anvendelse, grundet mangel på drivmiddel. Kremationsdillen var blot endnu et symptom på en kedelig samfundsudvikling, og det skulle desværre blive endnu mere grelt i gode, gamle Gustenhuse.
SVEND PHÆKALI — DEN GALE HYPNOTISØR
Denne afskyelige charlatan havde let spil i disse retningsløse år. En storforbryder, i ondskab kun overgået af Gustenhusebandens medlemmer, fandt hurtigt fodfæste i vort sogn, og drev i et helt år sit perverse og utugtige spil med diverse godtroende kvindfolk.
Den sensationshungrende befolkning mødte velvilligt frem til de groteske forestillinger, der fandt sted efter solnedgang, i gyllespreder Svinbergs storlade.
Her ses en situation fra en af dr. Phælkalis populære aftenseancer, hvor assistent S. Maddersen ved gentagen slagpåvirkning med forhammer brækker et massivt stykke fossilbrunvare oven på en hypnotiseret og rigidt udspændt kvindelig figurant. Det var under en sådan demonstration, at katastrofen uvægerligt måtte ske.
Svinbergs lade eksploderede, og antændte Den Store Hedebrand, hvilket selvfølgelig førte til yderligere genvordigheder. Det var i sandhed travle tider i Gustenhuse.
BRANDDASKERINVASIONEN I 1980
Her ses blot lidt af den store katastrofe. I hundredevis af hektar afgrøder og skov brændte, og ilden lå længe derefter og ulmede.
Vort lokale frivillige brandvæsen gjorde en upåklagelig indsats, men fik desværre aldrig helt styr på efterslukningen. Vi måtte ydmygt anmode offentligheden om hjælp.
Desværre var der ingen styr på begivenhederne. Fra nær og fjern væltede det ind med godhjertede frivillige, der uden faglig kyndighed forrettede mere skade end de gjorde gavn.
PAPIRMANGELEN
Tabet af de mange naturressourcer, herunder store mængder træmasse, betød et meget hårdt slag for de trykte lokalmedier, herunder ikke mindst billedpornografien.
Indsamlingen af gamle erotiske magasiner blev en prioritet, og det var sørgeligt at bevidne, hvorledes mangen en medborger yderst modvilligt og med tårer i øjnene indleverede deres fine samlinger, for at sikre den fremtidige produktion.
Der blev dog hurtigt rådet bod på det manglende udbud, og qva et forbilledligt samarbejde mellem lokalpressen og de yngre kvindelige medborgere kom der atter varer på de nederste hylder.
BESØG AF DEN NORDAMERIKANSKE NEGERDELEGATION I 1982
Den meget ærede George W. Johnson med følge inspicerede Gustenhuse i 1982. På fotografiet ses viceborgmester Igno Randt overrække Gustenhuses Æresdiplom For På Klokkeslæt Præcist Fremmøde til den amerikanske kulturattachés stedfortræder, da hr. Johnson desværre måtte gå på toilettet, mens billedet blev taget.
Hvad så disse honoratiores da under deres diplomatiske visit?
…elendighed og menneskelig degradation i allehånde afskrækkende former.
Det var ikke vor by værdigt, og det kunne ikke længere ignoreres, at Gustenhuse havde alvorlige problemer. Desværre kunne amerikanerne ikke dy sig for at markere deres utilfredshed med oplevelsen i form af denne satiriske musikalske indspilning, som opnåede en 117.-plads på Dansktoppens hitliste, mellem 23.06. og 24.06.1982:
Denne kulturelle begmand var jo et kolossalt hak i selvforståelsen. Så galt stod det til med andre ord til i vort kære hjemsogn, på daværende tidspunkt. Selv negrene lo af os! Det var så sandelig tid til forandring.
(Den lokalhistorisk relevante grammofonplade (Dolypor, NW-34-6473b), kan i brugt tilstand, ubegrænset oplag, erhverves formedelst kr. 0,02, i marskandiserforretningen, Gammel Ragelsesgade 4c. Bytte er også en mulighed, især s/h fotografier og private filmoptagelser af badende unge piger har interesse. Kontakt borgmesterkontoret, spørg efter Hartmann).
VÆGTER OG HÆDERSMAND, HR. LARMO RASSELSCHLÜSSEL VIL
INDEN LÆNGE AFSLUTTE SINE ERINDRINGER MED ET 3. AFSNIT
Vægter og 3. Reserveunderskolelussator Larmo Rasselschlüssel (1899-).
Efter nu snart 100 år i Gustenhuse Sogns tjeneste som natlig
ordenshåndhæver og utrættelig, i dagtimerne på frivillig basis, ditto, er
tiden nu kommet til at tage professionel afsked med vor noble og
tilnærmelsesvis rimeligt aflønnede kammerat.
Ingen har som Larmo bevidnet tidernes skiften i Gustenhuse, og som
ingen anden kan han personligt gennem erindringen genskabe den
svundne tid, lysende klar, til gavn for vor andres, gennem slægtleddene
gradvist svigtende reminiscens.
Tillad derfor venligst i denne fine publikation følgende nostalgiske strejftog,
gennem epoker af byens og sognets forgangne historie, oplevet igennem
et altid positivt, seriøst pligtopfyldende og ærefuldt sind, hverv og virke, og
fortalt af manden selv, med diverse fotos fra hans uvurdérlige privatsamling.
Desværre taler Larmo en svært forståelig dialekt, med eller uden gebis, og da
denne end ikke via det fonetiske alfabet lader sig gengive for menigmand,
har jeg tilladt mig at personligt at “oversætte”.
Muh, Hvor Var Det Trafikalt!
“Jeg husker tydeligt dengang vi stadig grundet underbemanding i Vejvæsenet benyttede køer til færdselsreguleringen i den indre by. Sognets nymodens cyklister besad simpelthen ikke den fornødne respekt for den kollektive trafik. Det blev kun værre, da automobilet gjorde sin ulyksalige indmarch. Men en overgang gjorde kreaturerne stor nytte, da de i god ro og orden ledsagede de typisk solidt beskænkede velocipedeførere fra beværtning til beværtning, over de farlige vejkryds i byens centrum.”
“Desværre kunne ordningen ikke fortsætte, idet hovedkuldsbacillen uheldigvis i 1960erne ved overdreven aktivitet blev overført fra husdyr- og kreaturbordellerne til flere af de af sognet anvendte trafikledsagekøer. På ovenstående billede ses den sidste af sin art, Gamle Maren, blive transporteret til sæbefabrikken, efter dyrets hovede var trillet af, under traverseringen af krydset Øvre Nedergade og Vestre Østergade. Byens håb om endelig at finde en vaccine mod denne frygtelige lidelse er nu i hænderne på Staniol Lakmussen. Hvis lykken engang tilsmiler ham og hans utrættelige medarbejdere, kan der måske igen komme køer på vejene i Gustenhuse by.”
Familieportrætter
“Ak, ja, dem husker man jo så glimrende… Familien Schupht. Perlen blandt sognets mange deciderede patentburgøjsere. Her ses Schuphterne i uhensigtsmæssigt højt humør, i forbindelse med deres fælles køreprøve i 1928. Ikke overraskende skulle det senere gå dem temmeligt ilde.”
“Sic Transit Gloria Mundi. Hele slægten Schupht omkom i denne forfærdelige automobilkollision i krydset Søndre Nørregade og Store Halunkvej. Det tog Tølperforeningen hele 3 dage at skille både bil- og kropsdele i nogenlunde overskuelig fordeling. Et grumt ungdomsminde. Det skulle i øvrigt vise sig, at vehiklerne var betalt med forfalskede svenske brunvareobligationer, og da det siden desuden afsløredes, at familien vitterligt ikke ejede Kongens mønt, måtte den ulykkelige automobilforhandler Dütmärschk bide i det sure æble.”
Mændene På Risten
“Betleri hørte til dagligdagen i Gustenhuse i mange år. Det antog mange forskellige former, nogle mere gøglagtige end andre. På billedet fra 1968 ses til venstre den for længst afdøde spillemand Cowboy-Conrad, med sit trofaste savblad. På harmonika ses den ligeledes tonedøve dagdriver Guldbajer-Mogens, som i 1974 døde af lungebetændelse, ironisk nok grundet træk… Deres snedige kneb med at spille udenfor kødfoderfabrikkens lagerlokaler gav ofte bonus, idet virksomheden fik sine vinduer knust og varer fordærvet ved den skingert høje tonefrekvens, og derfor stak man gerne de to hyggelige plattenslagere nogle håndører blot for diskret at forsvinde fra stedet.”
“Gustenhuses berømteste hovedkuldspatient, bartskærer Boldert Kopflos, siddende udenfor apoteket på Lille Pillevej. Han var altid præsentabel, høflig, og veltalende, og hans hovedbakke fremstod altid yderst velpoleret. Derfor nød han stor popularitet blandt borgerne, som altid lod falde en skærv eller to, til den ulykkelige gentleman. At Boldert også viste sig at være yderst fornuftig i pengesager blev åbenlyst ved hans død i 1936, da hans efterladte formue opgjordedes til utrolige kr. 17.451,23, altsammen i skillemønt, ærligt tjent ved flid, ordentlighed og en skinnende flot sølvbakke. Men langtfra alle var ligeså noble, og betleri afskaffedes endegyldigt i 1970, da byens tiggere blev deporteret til Nordøstgrønland, hvorover de alle nedkastedes fra Gustenhuse Aviationsforenings liggasballons gondol. Herefter oplevede byen ikke flere problemer med betleri.”
Henne Om Hjørnet, Nede I Kælderen “Hér er vi så nede i cykelsmed Kædesens (ses i midten) værksted i Pumpestræde, blot en af Gustenhuses mange små oaser, hvor der yderst sjældent udførtes egentligt arbejde.
Stedets drift var totalt afhængigt af den ulovlige udskænkning, og således forholdt det sig i årtier i de fleste af byens mindre kælderforretninger. Dog med én eklatant undtagelse, nemlig “Smugkroen” i Store Brandertgade, hvor der udelukkende solgtes antikvariske salmebøger og brugte dørgreb.”
“Billedet viser tumulten ved lukningen af den uigenkaldeligt sidste smugkro i 1965. Mange personer fra Kædesens gamle klientel ses flygte fra stedet på cykle og til fods, efter at Tølperforeningens frivillige var rykket frem mod dem fra deres position bag baren. Men det var uundgåeligt, og hele historien fik jo som bekendt en lykkelig afslutning, idet de moderne og propert drevne restaurationer såsom “Dubidu” hurtigt fandt metoder at lokke kunderne til, og alkoholkonsumptionen steg således med mange hundrede procent, og har faktisk til vor store tilfredsstillelse været konstant stigende, lige siden. Men det blev slut med høkerbajere, hyggeonani, venskabelige lusseringer og kortspil i kælderlokalerne. Nu skulle der arbejdes!”
Komme Fremmede — Og Gå Hjem Igen!
“Det økonomiske opsving i 1950erne, og det deraf følgende store behov for ny arbejdskraft betød et større rykind af proletarer fra Holstebro, som her ses krydse Vilsundbroen til fods. Trods den tilsyneladende veldisciplinerede attitude udvist på billedet, var der desværre tale om en tarvelig flok af de mest skidne, ubehøvlede og frastødende personager, byen nogen sinde har måttet tolerere.”
“Denne situation er fra Holstebro-Proletarernes amokløb i Påsken 1956, mod banken på Gustenhuse Stortorv, da det stod klart at deres lønudbetaling ville blive forsinket. Alt var kaos, og militæret måtte sættes ind, idet Tølperforeningens medlemmer blankt måtte erkende, at de ikke kunne stille noget op mod den ukontrollerede dyriske vildskab udvist af disse tilrejsende eksistenser. Heldigvis blev holstebrofolkene hurtigt sendt retur, og det er nu indskrevet i Gustenhuses byreglement, at borgerne har pligt til omgående at anmelde alle sådanne uønskede individder fra denne modbydelige by, når de observeres, privat såvel som offentligt.”
De Smukke Unge Mennesker
“Loven mod servering af alkoholiske drikke til mindreårige blev afskaffet allerede før Krigen, og pilsnerøl og hedvin indgik naturligt i den almene børneopdragelse på lige fod med dansk-undervisning, brunvarelære, revolverskydning, onani, lussering, matematik og kopulation. Billedet viser en ansvarsbevidst moderskikkelse af det bedre borgerskab med sin søn, ved dennes 5.-års fødselsdag på Gustenhuse Friskytteforenings Jagtpavillon, i marts 1938.”
“3 “lømler” i konfirmationstøj nyder tobakkens lyksaligheder ved indgangen til kreaturbordellet Fårehuset, på Blå Mandag, i 1942. Disse raske knægte var en pryd for byen, og fik alle senere topstillinger i den offentlige administration. Der var aldrig problemer med de unge mænd, der opførte sig eksemplarisk, selv i forbindelse med offentlig drukkenskab, defækation, baggårdsonani og gadeoptøjer.”
Brune Dage I Gustenhuse “Jeg husker tydeligt hin lykkelige dag, da Gustenhuses første offentlige fælleslatrin officielt indviedes. Den altid gode stemning under halvtaget overfor Restaurant Plop, og de behagelige, velformede palisandertræsæder var et rent tilløbsstykke, og desuden en stor gevinst for turistindustrien i byen. Jeg har selv tilbragt mangen en idel stund på disse dejlige retirader, og kan kun beklage, at man i 1976 gik over til plastic, der aldrig har været den helt store fornøjelse, specielt i frostgrader.”
“Før denne storslåede konstruktion så dagens lys, beroede defækationstrængende medborgere i Gustenhuse på en effektiv og gesvindt trækvognsordning, der i hast transporterede de pågældende kunder til og fra Gustenhusmose. Disse kaldtes i folkemunde De Brune Bude. Desværre blev de udkonkurreret af Fælleslatrinen, og vehiklerne indgik derefter i Begravelsesvæsenets tjeneste.”
FARVEBILLEDREPORTAGE fra vor mesterkorrespondent CRASS BØRSTING
Over de sidste 30 år har kriminaliteten i Nordvestjylland været støt faldende, men efter en 1,7 procents stigning i fjor griber vi nu til skærpede forholdsregler, og nye jernhårde personer står klar til at bekæmpe svineri af enhver art,
Kriminalkommissær Pholback Nickersen er tiltrådt som leder af Opdagelses- og Sædelighedspolitiet i vore nordvestjyske hjemsogne.
“Min indtil videre vigtigste opgave er at bekæmpe den umådeholdne masturbation, der finder sted især om sommeren på badestrande og de bagved liggende områder,” udtaler kommissæren. “Masturbation er ligesom al anden sexuel aktitivitet i Nordvestjylland belagt med gebyrer og skal registreres centralt. Kontrolarbejdet vil pågå dag og nat.”
Medlemmer af Nordvestjysk Masturbationsloge af 1921 (forrest logeforstander Gylbert Peckelwaber iført embedskasket) påhører i stum alvor kommissærens tiltrædelsestale.
“Vores hverdag bliver ikke nemmere, men vi er lovmedholdige samfundsborgere og vil indordne os,” sagde han efterfølgende med højre hånd stukket dybt ned i bukselommen.
Foråret så sagte kommer, som digterpræsten skrev. Vi hér i Gustenhuse og Omegn er i vanlig stil velforberedte til håndteringen af de kommende lokaludfordinger, når gletscheren engang har trukket sig tilstrækkeligt tilbage.
Vor projektgruppe under kyndig ledelse af professor i social og teknisk innovation, den ærede hr. Staniol Lakmussen, har således med ekspertbistand fra Deres ydmyge undertegnede, samt andre repræsentanter for byens absolutte intelligentsia, i de kolde vinterstunder arbejdet hårdt og kreativt på at fremkomme med diverse løsninger til, og dermed forberede borgerne på, allehånde relevante fremtidige problemstillinger i vort kære Sogn.
Et repræsentativt udvalg af resultaterne bringes i nedenstående:
Efter gentagne anmodninger fra vægter Larmo Rasselschlüssel o. a., er det nu endeligt besluttet at udskifte byens murværk i op til 2 meters højde med sten gjort i højeksplosiv kompaktbrunvare. Dette skal hindre de mange vagabonder og dagdrivere i, i tide og utide, at sidde, stå og læne sig op af byens bygninger, og gnide deres beskidte og lusebefængte tøj op af facaderne. Den ønskede effekt heraf ses i eksemplet herunder, og man må sige, at den geniale løsning er tofold.
Man slipper således af med begge problemer på én gang.
Dette omfattende projekt er pt. ufinancieret, idet man trods adskillige alvorlige anmodninger endnu ikke har modtaget afregning for sidste års eksport til Jan Mayen af natriumklorid fra Gustenhuse Saltsø. Når beløbet på kr. 22,54 er indgået, vil renovationsarbejdet omgående blive påbegyndt.
Til afhjælpelse af de sædvanlige gener i forbindelse med forkølelses- og influenzaepidemier, har Lakmussen opfundet en mucuspose, der, såfremt korrekt anvendt, som demonstreret på nedenstående billede, vil skåne den syge for hudløshed i og under næsen, hovedpine, samt andre bivirkninger ved overdreven næsepudsning.
Posen kan rumme op til 5 liter snot, slim, bussemænd og andre uønskede partikler. På- og afmonteres nemt, og derefter bindes enderne til en knude. Den fyldte og forseglede, bionedbrydelige pose kastes under diverse ukvemsytringer efter eget valg, i retning mod Holstebro.
Komtesse Missegnubbers interessante forslag om nøgenhjemmehjælp i Ældreforsorgen er vedtaget, på forsøgsbasis. I første runde vil dette dog udelukkende tilgodese undertegnede, der frivilligt har meldt sig som forsøgsperson. Det er aftalt, at feedback indrapporteres d. 23. juni, 2019, kl. 8:47 prc.
Endnu et regulært kolumbusæg fra Lakmussen og co. I erkendelse af de nyopståede behov for højere frekvens i adspredelsestilbuddene til borgerne, er det besluttet af samkøre følgende arrangementstyper:
Egns- og Klubmesterskaber i Individuel, Par- og Holdonani, antikvitetsmesser, samt pigtrådskoncerter. På denne måde kan der, under den overordnede titel: “Pik og Platter“, afholdes 3 gange så mange begivenheder årligt i Sognemasturbationscentralen.
Som en af konsekvenserne af de nye sognebeklædningsregulativer ses herover den nyudviklede husmoderhat, som alle sådanne individder under strafansvar påkræves til alle tider at bære, i det offentlige rum.
Der er vedtaget bøder på kr. 0,04, tilligemed 15 lussinger til hver side af hovedet, ved førstegangsovertrædelser, og herefter regulær pryglestraf i gentagelsestilfælde.
Dobbeltstraf for marxister og arbejdsløse er naturligvis en selvfølge.
I forbindelse med de kommende atomprøvesprængninger på Gustenhuse Hede, som vi her i Sognet varetager på vegne af Den Nordkoreanske Folkerepublik, har vi produceret en ny serie beskyttelsesbriller til kreaturer, der fastnittes til dyrets hoved i begge sider, for at forhindre øjenskader og psykisk betingede krøluldstab.
Til fordel for Vesterhavsgruppens paranormale forskningprogram har Lakmussens tekniske afdeling udviklet et ekstrasensorisk lydaggregat, der skal kunne opfange signaler fra Klabautermanden.
Desværre har man til dato ikke opfanget nogen kohærente meddelelser af den art, men der er alligevel mange positive reaktioner på det nye tiltag.
Sluttelig en trafikal nyskabelse: Det vil blive pålagt Tølperforeningens frivillige medlemmer at bære den på billedet viste hovedbeklædning, der har til formål at dokumentere og registrere alle hastighedsovertrædelser på Sognets gader og veje. For at komme dette tiltagende uvæsen til livs, vil alle køretøjer, der ikke overholder mindstekravene til fart og gesvindighed, pålægges bøder efter et dalende proportionsprincip. Jo langsommere der køres, desto større bliver bøderne.
Apparatet kan fotografere i begge retninger, og der er indbygget rygerkupé og transistorradio, samt en 10-liters tank indeholdende gul hestepilsner. Der budgetteres med en merindtægt ved denne ordning på ikke under kr. 15,48 årligt.
NORDVESTJYSK LANDSLUBBERTLOGE af 1898 indkalder til den årlige generalforsamling, der holdes på Blodhavn Nordstrand (ved latrinpumpestationen) onsdag morgen kl. 07.04 prc.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og to lussingansvarlige
2. Præsidentens beretning
3. Vi hædrer årets døde og invaliderede med fællessang
4. Genvalg af præsident og præsidium
5. Godkendelse af regnskab, egenkapital på kr. 4,39 overføres til næste år
6. Fællesspisning, brun pureret festgryde med pynt af fritteret avispapir 7. Optræden af Nordvestjyske Hospiceklovne
8. Afslutning og rask afmarch kl. 07.57 prc.
Som alle foregående år: Mødepligt og rank, alvorlig holdning fra start til slut
En påtrængende og ind imellem sprængfarlig debat om mediernes såkaldte falske nyheder flammer hen over kloden og bemærkes også her i Nordvestjylland.
Under ledelse af avisens mangeårige betroede chefbogholder Eulalia bin Prügelwaffel har 237 engagerede nordvestjyske læsere i aldersgruppen 32-104 år gennemgået udvalgte nyheder, der var under mistanke for at være helt eller delvis falske.
Resultaterne bringes herunder i telegrafisk kortform:
OVENSTÅENDE JUBELREPORTAGE kan frifindes for enhver mistanke om fordrejning eller overdrivelse. Samtlige de afbildede vehikler og personer genkendes dagligt på landsdelens gader og veje.
OGSÅ DENNE samfundsvigtige lokalnyhed står sin prøve, idet den er 98 procent korrekt. Fr. Hildur Skumfinkel, saltminens ejer, angives at være erhvervspædagog. Hun er retteligt fhv. tangomassagepædagog med diplomeksamen fra folkeuniversitetet i Havana. Således korrigeret når nyheden op på de ønskværdige 100 procent.
DA DENNE STORNYHED ramte forsiden, vakte det en vis opsigt i maritime kredse, og vi har derfor underkastet såvel matroser som prostituerede et fornyet skarpt forhør. De bekendtgør under lussingansvar, at hvert eneste ord er sandt, og at de ledsagende fotos giver et udførligt og dækkende indtryk af begivenhederne. Vi tilstiller i den anledning vor korrespondent, hr. Jakobsen, en med bladguld belagt præmiefaconfækalie og glæder os til at høre fra ham snart igen.
Gennemgangen og efterprøvningen af vort lokalmedies veracitet er hermed afsluttet og kan ingensinde genoptages.
Nedenstående fremsendes i den triste anledning af V. Røvlenbergs i en alder af 128 år alt for tidlige død, under et særdeles veldækket nytårsmiddagsbord i festsalen på Gustenhuse Friskytteforenings Jagtpavillon.
Det var Røvlenbergs døende ønske, da han tidligere i dag udåndede i mine arme, med sit aftrillede hoved i skødet, at hans efterladte, under middagen på en serviet nedfældede digt, specifikt skulle fremsendes til publicering i vor højt respekterede egnsavis.
Lad os efterkomme vort noble bysbarns bøn og alle istemme denne, hans sidste mesterlige komposition, ved bisættelsen fredag 6. januar, 2017, kl. 18:47 prc. på Gustenhuse Østre Losseplads.
De Tre Visne Mænd Fra Østerlars
På Marken foran Kirken staar
To Mænd der ej i Kirke gaar.
“Til Rønne By vi age vil,
At redde os en Brandert, til!”
Som sagt, saa gjort. De ta’r afsted,
Og Degnen følger også med.
Thi han har Hestevognen tømt,
Og Han’sens Liigfærd just forsømt.
For nu de Trende solde maa;
I Han’sens Kiste er kun Skraa,
Butæljer, og en Mø saa favr,
Og ikke Hannesens Kadav’r.
Men Tingene jo slippe op,
Og udslidt bliver Pigens Krop.
Saa hastigt Vognen Ruten ta’,
I Svinget Pigen kastes af.
I Rønne By saa prunk og fiin,
Dér møder de en stolt Rabbin’.
Han rækker dem en gylden Kalk,
Og siger: “Prøv dog denne Skalk!”.
“Det siger vi Dem, Hr. Melin,
Ej drikke vil vi Jødes Vin!
Jeg er blot Degn, en Ødeland,
Dog ej jeg føje Jødemand!”
Og Degnen Pisken smælde la’r
Ret mod den gamle Jødefa’er,
Og til sin Synagoge strax,
Han sig forføje med et: “Pax!”
De Trende Svirebrødre nu,
På Kro vil age, gram i Hu,
For dér at slukke deres Tørst,
Thi dén er stor, ja, større; størst!
Men pludselig på Vejen fram,
De ser en tækkelig Imam.
Han byder dem et Maaltid let,
Og si’r: “Min Navn den er Ahmed.”.
Men Degnen svarer, gamle Skjælm,
Ret som en Viking uden Hjelm:
“Præcis som Dem vi er – ak – mæt.
Saa nu vi Tre vil drikke tæt!”.
“For vi har gode, danske Aner.
Vi ej er Muhamme-, men Daner!”
Og ind i sin Moské han skrider,
Imedens de Trende rejser vider’.
Paa Torvet alt i Rønne By,
Der rejser sig højt imod Sky,
En Negerkarussel saa stor;
De Trende raaber: “Nøjjj…!”, i Kor.
Ved Hjulet denne skiønne Dag,
Staar Negerkongen Umbabá.
Han rækker dem en Pibe hver,
At ryge paa, med Lugt saa sær.
Og Degnen raaber: “Umbahbah!
Jer Røgelse er vældigt bra!
Tag med os, kiære Negermand;
(Blot Kirkebøssen række kan…!)”.
Således blev de Tre til fir’,
Og alle gik de ud på Svir.
Hvorend de er, den Dag idag
De sammen er, I muntert Lag:
“Nu kommer de. Derude er de, banditterne. De har loven i ryggen, og lige om lidt er det dem, der bestemmer. Jeg styrter mig i Vesterhavet og drukner. Slut, færdig!”
Den gamle, men ranke mand kravlede tilbage på ladet af den cykel, der havde transporteret ham ud i nærheden af sognegrænsen.
“Retræte!” beordrede han sin søn, som leverede muskelkraft til pedalvehiklet. “Hurtig retræte over Klamhuse Hede! Vi skal til Blodhavn Ydermole, og der slutter rejsen.”
Det var den frygteligste dag i storsognerådsformand Lubbert Knockels 96-årige liv. Tarmgasballonkatastrofen i 1964 havde efterladt mærker på krop og sjæl, men den blegnede i sammenligning.
De nordvestjyske hjemsognes selvstændighed og frihed var ophævet ved lov, og loven var trådt i kraft klokken 00.01 natten til i dag. Hassan bin Andersen, borgmester i Holstebro og formand for Muhammedanistisk-Socialt Tvangsparti var nu på march hen over sognegrænsen med sit følge af bureaukrater og pampere.
“Hurtigere!” brølede den gamle til sønnen, 67-årige Gylbert Knockel. “De sataner skal ikke få fornøjelsen af at fange mig i live!”
OTTE MINUTTER SENERE
Midt på heden måtte Gylbert sagtne farten. Strømme af sved sejlede ned over hans røde ansigt.
“Jamen, så holder vi her og får en drik vand,” sagde den gamle fra cyklens lad. “Så kan jeg også tage afsked med vore brave arbejdsnegere.”
Fire fuldvoksne sorte mænd havde i flere måneder gravet efter olie, guld, koprolitter og andre af de skatte, der kunne tænkes at ligge skjult i undergrunden. Foreløbig var fundene beskedne, men storsognerådet havde bevilget 420 daglønninger à kr. 1,77, så arbejdet fortsatte ufortrødent.
Et rundt, smilende hoved kom til syne over den senest gravede grøft.
“Howdydo, massa!” hilste arbejderen. “Spaden har lige ramt metal. Vil du se, hvad det er?”
Lubbert klatrede ned fra ladet. Negeren rakte ham en genstand, og Lubbert skrabede jord af den. Hans gamle øjne blinkede.
“Det ligner… det kunne være… men det er for utroligt til at være sandt.”
Genstanden var på størrelse med en håndbold og skinnede blankt på de steder, hvor spaden havde skrabet mod den. Det var et bæger på en fod, og mens Lubberts højre hånd arbejdede, blev stadig mere af motivet synligt.
YDERLIGERE FIRE MINUTTER SENERE
“Det ligner en flidspræmie fra Landonanistisk Fællesforbund af 1889,” sagde han. “En sølvpokal, intet mindre.”
Men han vidste godt, at det var noget andet og meget ældre og mægtigere. Myten om den hellige gral havde levet på egnen i århundreder, og nu dirrede metalbægeret af sammensparet overnaturlig kraft. Der stod et sælsomt hvidligt tågeskær omkring det, og jorden rystede under Lubberts og de andres fødder.
“Hello boss, her er også olie! Olien vælder op af jorden!” lød et råb fra udgravningen, og yderligere to negere steg op til jordens overflade med sort, klæbrig masse omkring gummistøvlerne.
Lubbert løftede bægeret og rettede det mod øst, hvor fjenderne fra Holstebro var kommet til syne over en bakketop, nogle til fods, andre i motoriserede luxusvehikler.
En stråle af lys skød ud imod dem, fulgt af pludselig voldsom blæst. En skypumpe hvirvlede hen over heden, og tung regn ramte borgmester bin Andersen, mappemændene, imamerne og de kvindelige pampere i deres kække buksedragter. Lubberts næsebor fortalte ham, at det var en styrtregn af svinegylle, der sprøjtede ned over de uinviterede gæster.
Panikskrig og runddans blev efterfulgt af vild flugt i den retning, fjenderne var kommet fra.
Negrene dansede også, men det var en glædesdans.
“Olie, rigdom, fast arbejde!” jublede de.
“Bøf og bajer,” udråbte Lubbert. “Gris og snaps. Guf til alle, fest resten af dagen. Bring mig til Usseldrup rådhus, min dreng og lad det gå lidt rask!”
Gylbert havde fået nye kræfter, og ladcyklen høvlede hen over hjulsporet mod nord. I det fjerne anede man bagtroppen af de flygtende socialmuhammedanere.
Lubbert Knockel knugede den hellige gral mod brystet.”Den er bedre end en atombombe,” sagde han. “Næste gang, Holstebro erklærer krig, bliver der krig for alvor. Men nu skal vi feste!”
