Den anerkendte dyrlæge fra lokaltilkaldecentralen “Arm-I-Tarm”, hr. Fistop Krandsen, tidl. Knepholt, må ifølge et lækket 126-siders anklageskrift nu stå til ansvar for diverse grænseover-skridende seksuelle lovovertrædelser, daterende fra slutningen af 1950erne og nogle årtier frem.
F. Krandsen var alle dage dybt respekteret i sit erhverv, og det er os alle en enorm gåde hvorledes denne uhumske sag overhovedet har kunnet fremkomme.
“Det var sådan det foregik. Jeg bad bare om kr. 0,11 til dækning af reparation af min bagdør, og så gik han totalt amok, dengang i 1952! “, forklarer påstået forurettede frk. Klammy Ingenpick, til vor udsendte reporter.
Idet vi dog sætter vor lid til vort upåklagelige retsvæsen, imødeser vi selvsagt fuld oprejsning til den uskyldigt anklagede, og dybt ærekrænkede hr. Krandsen, som vi forventer at finde tilbage i sit embede, med fuld kompensation for tort og svie, senest ved indeværende uges afslutning.
Blandt dagens nordvestjyske erhvervsnyheder er den store begivenhed det annoncerede salg af Blodhavn Marina til kapitalfonden Ghummimann Saks, New York, Guernsey og Holstebro. Managing director, ingeniør Habert Ghummimann forklarer:
“Ud fra vor langsigtede vækststrategi er Blodhavn Marina et særdeles attraktivt køb, der komplementerer vores aktiver på havnene i Macao, Rotterdam og Jan Mayen. Vi er nu rede til at eksekvere vor langsigtede strategi om en voksende trekantshandel mellem Rotterdam, Gustenhuse og Jan Mayen. Vi støttede aktivt op om bystyret i Gustenhuse under konflikten med Jan Mayen tidligere på året. Der er nu et voksende nordatlantisk marked for Klamhuses stål- og brunvareprodukter, og Klamhuse Marinas strategiske beliggenhed tæt ved Klamhuse Jernstøberi såvel som Fælleslatrinet ved Brugsen gør den til et oplagt afskibningspunkt.”
Men ikke alle lokale borgere er lige glade for udviklingen.
“Hvad vi ser er her endnu et eksempel på revolverkapitalisme, der ødelægger et velfungerende lokalsamfund og sender familier ud i fattigdom og ruin,” udtaler en tydeligt oprørt Signius Natmand, kredsformand for lauget Klamhuse Salpeterdrenge, som vi fanger på veg til nattens samlerrunde. “Vore medlemmer har i over hundrede år opsamlet gødning fra egnens forskellige fælleslatriner og eksporteret den skattede Klamhuse-salpeter til landbrug og krudtproduktion verden over. Med kapitalfondens overtagelse af Blodhavn Marina forsvinder vores adgang til rimelige fragtrater, og vi vil ikke kunne opretholde vor virksomhed.”
“Først satte kapitalen sig tungt på latrinfiskeriet; nu er det salpeterudskibningen, der bliver monopoliseret. Som vore fiskende brødre står vi salpeterdrenge med ryggen mod muren”, slutter Hr. Natmand, inden han begynder samlerrunden ved Erna Bavnings Folkebordel og dets fællesdas.
Salpeterdrengenes familier, samlet til bekymringsmøde i Nørre Usseldrup Bedehus, har udsendt en protestskrivelse på 74 sider, og Nordvestjysk Landslubbertloge vender sig ligeledes mod kapitalisternes indtog. “Lokal afføring på lokale hænder!” erklærer slubbertformand Folbert Grüde.
Idet vi netop pr. budcykle fra den thailandske ambassade i Holstebro har erfaret, at vort bysbarn, undergrundsfilmmageren hr. J. Stuhr-Køllesen, alias Porno-Jørgen, er afgået ved døden i tugthus, bringer vi nedenstående mindeord:
Jørgen var et vanskeligt barn og, via en svær adolescens, en i voksenlivet meget problematisk og konfrontationssøgende person. I kraft af sin æsellignende nedre udrustning, udviste han fra barnsben en ubændig trang til konstant at fremvise forplantningsorganet i fuld offentlighed. Trods alle advarsler, og jævnlige skridtprygl, forsatte Jørgen ufortrødent sin uhæmmede ekshibitionisme, til stor gene for sognesamfærdselen og den almindelige blufærdighed.
Da han i 1971 ved paraden under Skolernes Lusseringsdag indførte sit erigerede kønslem i rytterstatuen på Gustenhuse Torv, blev det myndighederne en tand for broget, og Jørgen måtte i sæk og aske gå bodsgang til nonneklosteret på Gustenhushede. Hvilken afstraf-felsesform i øvrigt hurtigt viste sig at have været særdeles dårligt gennemtænkt.
Søstrene Grene under inhaleringen af knaldtobak i pausen inden altergangen.
Jørgen var jo fra naturen noget af en ladies man, men havde også en fin fornemmelse for de ting, der skaber den rette atmosfære omkring selve kønsakten. Derfor døjede Gustenhuse i årevis med skadevirkningerne af narkotisk påvirkede, gravide enlige mødre, indtil det ved håndsoprækning blandt sognebestyrelsens medlemmer blev vedtaget at udnævne hr. Stuhr-Køllesen til officiel sexchef i vor voksende billedpornoindustri. Dette viste sig at være en klog beslutning, og Gustenhuse oplevede fede tider, qva. det ekspanderende udlandsmarked.
Pumpo blev Jørgens afløser i den lokale sexualindustri.
Desværre kunne Porno-Jørgen i længden ikke hamle op med diverse nye trends inden for specielt dyresex-nichen, og måtte til sidst drage i landflygtighed. Al kontakt til den tidligere filmstjerne ophørte i slut-80’erne, hvor elefanten Pumpo definitivt overtog hans rolle som Gustenhuses største og mest populære sexdyr. Jørgen forlod Danmark som en trist og desillusioneret mand, og ingen havde hørt fra ham i tre dekader, inden gårdsdagens tragiske besked. Men, som en vittig hund bemærkede: Han er nu stiv for uigenkaldeligt sidste gang.
VERDENSHISTORISK BESLUTNING ER ALLEREDE GENNEMFØRT
Trods 3.448 venlige henvendelser, 1.299 rykkerskrivelser, 522 direkte trusler om militær intervention, og et regulært luftbombardement vha. Gustenhuse Liggasballon, er det endnu ikke lykkedes os at inddrive det udestående beløb for årtiers saltleverancer til de polarnorske satellitøer.
Som den særdeles ærede hr. Karmin Abepis, krigsansvarlig ved Gustenhuse Borgerbevæbning, for nyligt udtalte: “Der er lukket af. De er kolde som is. Vi har stillet forslag i tusindvis. Ingen af dem synes at føre til noget…”.
Herefter var det en formssag ved snapseglasoprækning i Gustenhuse Sikkerhedsudvalg at vedtage den skæbnesvangre beslutning om ved anvendelse af komprimerede mongolfækalier fra Gustenhuse Åndssvageanstalt, nedkastet fra Liggasballonen, totalt at udslette Jan Mayen.
I skrivende stund er dette desværre allerede at regne for en realitet. Vi beder derfor ydmygt om d’herrer ærede læseres forståelse. Pengegæld er og bliver bringegæld.
Denne skelsættende begivenhed har dog ikke været uden moralske omkostninger for vort sogn, og Gustenhuse Kulturudvalg har derfor i forvejen ladet en musikalsk støtte-indspilning producere, til fordel for genopbygningen af handelsstationen på Jan Mayen, som De hermed opfordres til at støtte, med kr. 0,01 ekstra., hver gang De køber et mundbind fra kludehandelen på Gustenhuse Torv, eller en isbjørnemørbrad fra slagteren sammesteds.
Herunder følger vort beskedne musikalske bidrag, i bæredygtighedens tjeneste:
En glædelig nyhed: Efter to års restaurering bliver den gamle herregård i Østre Strøelse, Jammershus, genåbnet for publikum . For at gøre denne åbning extra festlig, vil der blive trukket lod blandt læserne om en candellight/gourmetaften for to på herregården.
Den nye ejer af herregården, markgreve Heinrich von Zahn, vil hilse på vinderne ved midnatstid, da han er sengeliggende det meste af dagen p.g.a overanstrengelse. Heinrich von Zahn er tilflyttet fra Blodhavn. Vi ser herover et yngre billede af markgreven. Billedkvaliteten er lidt dårlig, da det blev taget uden blitz.
En ekstra god nyhed til fodboldfans; den under Coronaen meget tilgroede boldbane i Østre Strøelse blev her i week-enden slået og klargjort af en flok frivillige, der trodsede Coronaen. Dyb respekt for arbejdet, der foregik under skjæmt og fællessang. Græsset blev behørigt bortkørt af vognmand Axelsen fra Fjert. Dette vil også være til glæde for mange husdyr her i Storsognet.
Bademestrene her i Strøelse Storkommune har haft årsmøde og er glade for at kunne starte igen. “Vi har taget en smule på, men det skal vi nok smide igen i en fart”, udtaler fælles-tillidsmand Klaus Åge Klausen.
Til slut er det en glæde igen at kunne fremvise en af Hr. Hans Peter Svang, Strøelse Sko- og Cigarudsalgs nye skomodeller. Er man på indkøb f.eks. i Strøelse Stormagasin er det tit svært at overskue udvalget og priserne. Dette råder disse sko bod på. Her ses de i brug i stormagasinet/supermarkedet og derefter samme model, men til fint og festlig brug. Så kan man overskue selskabet og bedre se hvor buffeten befinder sig.
Den landsdækkende kampagne mod omskæring er nu også kommet til Usseldrupegnen. Senest har en kadre af homoseksuelle matroser fra Flådestation Frederikshavn besat Hartmann Tarmhammers tyrestation “Violas Lyst” på Klamhuse Hede. Talsmændene for de oprørske matroser, kadetterne Yngve Potemkin og Pawel Pumpestok, forklarer:
“I al for lang tid har samfundet set stiltiende til, medens unge homofile matroser fik deres kønsdele skamferet for livstid. Ingen landkrabber forestiller sig, hvor pinligt det føles, og hvor skadeligt for korpsånden det er, når en stakkels førsteårsmatros er omgivet af skraldgrinende udenlandske kolleger i brusebadet på NATOS fællesdas på Jan Mayen.”
“For slet ikke at tale om den ydmygelse vi oplever, når vi har landlov i saunaen på Bifil Bio i Kingosgade,” supplerer Pawel Pumpestok. “Vi har alt for længe tiet om denne fysisk og psykisk invaliderende uskik. For en omskåren sømand på dæksvagt i Nordatlanten er der intet til hinder for, at underpermissionerne fryser fast til rælingen og skal tøs op med en flammekaster. Det skete i fredags nord for Hebriderne for mig selv; jeg kniber stadig ballerne sammen. Som Nordvestjysk center for denne uskik forlanger vi, at Hr.Tarmhammer og hans tyrestation lukker nu!”
Men der må foreligge en misforståelse her. “De unge matroser har fundet den forkerte mand,” sukker telefonisk en tydeligt frustreret Hr. Tarmhammer, blokeret i sin tyrestation af mængden. “Vi har ikke her udført en omskæring siden september 1954, da min boltpistol blev siddende i forhuden på kranfører Salman Møbelbankers unge drengebarn. Det var umuligt at få pistolen vristet ud og skabte store forstyrrelser i driften. Vi gik som konsekvens ud af branchen.”
Rigtigt nok. Denne avis’ efterfølgende researcharbejde har blotlagt, at alle omskæringer her på egnen nu varetages i et samarbejde mellem Sigvald Yamamoto, chef sushi-kok på gourmetrestauranten Stok&Sushi på Blodhavn Marine, og hele Nordvestjyllands jodle-jøde, Rabbi Birge Lønquist fra den nordvestjyske synagoge Beth Brabrand.
“Det er da rigtigt nok, at jeg har påtaget mig den tjans at assistere ved omskæringen af drengebørn i Klamhuse”, udataler en irriteret og travl chefkok Yamamoto, alt imens han fileterer brunvare-sashimi og arrangerer tang fra Blodhavn Skrotstrand i en appetitvækkende kombination. “Som uddannet sushi-kok har jeg adgang til knive med højkvalitets Kyoto-klinger, og ingen drengebørn lider overlast ved det lille snit. Skulle der endelig være lidt blod, administerer jeg lynhurtigt et omslag af wasabi og søgræs til at lindre smerten.”
“Vores lille menighed har et forbilledligt samarbejde med en erfaren knivsvinger som chefkok Yamamoto”, uddyber Rabbi Birge. “For Klamhuses jødiske menighed er omskæring et udtryk for den pagt, Jahve indgik med mit folk, da han ledte os i exodus fra Holstebro til dette forjættede land hinsides Nissum Bredning. Vi forstår, at samfundet som helhed kan have betænkeligheder ved omskæring, men for os er det en religiøs pligt, og det beder vi om forståelse for,” slutter en høflig, men bestemt Rabbi Birge.
Kålforvalter Calorius Blankhane er ikke længere iblandt de levende. Den højtelskede, respekterede og ikke mindst dygtige borger måtte lade livet da en hel lagerbygning med flere millioner tons kål styrtede over den sagesløse mand.
Hr. Blankhane var i færd med at inspicere beholdningen og prøvesmage de forskellige slags kål, hvilket blev fatalt. Forvalteren havde indtaget så meget kål at methan-mængden i hans legeme steg til et overmenneskeligt niveau. Da han ville lette trykket og lade gassen sive ud, endte det i en så massiv og tøjlesløs gasudledning at bygningen måtte give op. Prutten blev målt til vindstyrke 14. De to praktikanter og fejedrengen nåede ud i tide.
Nekrolog:
Calorius Blankhane blev født i 1901 i Vammelmose Muddergrøft. Familien var kålbønder og han fik derfor kål ind med modermælken. Efter en kort uddannelse fra 1917 til 1990 var han klar til at tage ud på arbejdsmarkedet som kålforvalter. Et arbejde han var stolt af.
Manden var kendt for sit næsten tandløse smil, den lune humor og en manglende højre hånd, der blev skåret af ved en fejl i en råkostulykke i 1989.
Hr. Blankhane elskede kål. Uheldigvis tog den livet af ham. Æret være hans minde.
Bemærk:
På søndag kl. 07.55 begynder begravelsen. Kl. 08.00 slutter den. Efterfølgende trakteres der med kåldolmere, halmcigarer og gul hestepilsnere.
Fra den kulørte presse kender alle læsere nok rigmanden Keld Kirk-Rognguf fra Skagen, fækaliekvotekongen der i Hellerupugen holder hof på Anna og Michael Anchers kunstnerbordel i Skagen omgivet af kronprinser, papgrever og reality-tv stjerner. Men ikke mange ved, hvor stor en spiller i Usseldrup-egnens latrinfiskeri, Hr. Kirk-Rognguf egentlig er.
Tjalfe T. Tarmstrøm, bachelor i marinebiologi og formand for Klamhuse Lystlatrinfisker Forbund forklarer:
“Fra tidernes morgen har latrinfiskeriet været allemandseje på disse kanter. Hver familie, fattig som rig, havde en kvote for, hvor mange fækalier de måtte fange på en sæson, og denne kvote gik i arv udelt fra fader til søn. Det ændrede sig alt sammen, da Amtmanden i Struer i et forsøg på at effektivisere erhversfiskeriet gjorde latrinfiske-kvoterne salgbare. I løbet af kort tid blev de små familie-latrinfiskere købt ud af pengestærke bagmænd, hvoriblandt den såkaldte kvotekonge Kjeld Kirk-Rognguf er den største.
“En trist, selvforstærkende udvikling,” sukker Hr. Tarmstrøm. “Latrinfiskeriet var en del af Usseldrup-egnens særkende. Mangen var den ungersvend, der spinkede og sparede for at kunne købe sin egen latrinkutter. Problemer med overfiskning og skidtlatrin (fækalier, der kommer i garnet ved en fejltagelse og sendes tilbage i tønden, Red.) forekom ikke. Men mod Kvotekongens top-effektive fækalietrawlere har ingen lille selvstændig latrinfisker en chance, så der er ingen anden mulighed end at sælge ud. Når Hr. Kirk-Rogngufs mastodontiske fabriksskibe først har støvsuget bunden af septictanken, er der end ikke den tyndeste myldrebæ tilbage til os andre.”
Skulle en eller anden stædig lokal holde ud og nægte at sælge sin kvote , er kvotekongen Kirk-Rognguf derudover berygtet for de voldelige metoder, han er parat til at benytte for at opnå sin vilje. I Blodhavns havneknejper, i Usseldrup bedehus, på Erna Bavnings folkebordel tales der ind imellem med dæmpet stemme om kvotekongens daglige leder af driften, den i Batavia og de Nederlandske Antiller i slaveri trænede hollænder Adrianus Kettingzaag – I folkemunde kendt som Den gokkende Hollænder.
“Ve den stakkel, der i stædighed ikke vil sælge sin kvote og som konsekvens får besøg af hr. Kettingzaag,” gyser en noget rystet formand Tarmstrøm.
“Det eneste, der kan redde latrinfiskeriet fra Kvotekongens totale dominans er for mig at se ændrede spisevaner hos den yndre generation”, slutter Tjalfe T. Tarmstrøm med en optimistisk udmelding. “Vore unge er meget kvalitetsbevidste og vil ikke spises af med de samme industrifækalier som forældre-generationen. Vi ser en gryende fra-latrin-til-bord bevægelse, hvor samvittighedsfulde restaurantgæster vil have forsikring for, at deres fækalier er bæredygtigt høstet og ikke ved et bundtrawl, der ødelægger latrinets økosystem. Hvis der skal ske noget, må det udgå fra de unge.”
Hvorvidt ændrede spisevaner kan vende om på den triste udvikling, skal vi her fra redaktionen ikke kunne sige, men vi håber da med hr. Tarmstrøm og ildsjælene i Latrinlystfiskerforbundet.
En helt ny festservice introduceres nu af Nordvestjysk Brunvarehandel i Blodhavn: Send et fækaliogram til fødselsdage, bryllupper og andre glade begivenheder. Eller send det som en romantisk hilsen til den, man holder af.
“Blomster er konventionelle, miljøbelastende og alt for dyre,” udtaler forretningsfører Bibba Braunschweiger, NBH, som er iværksætteren bag det nye initiativ. “Send en smuk og velplejet fækalie, lagt i svøb og kasse og bragt frem til døren af et veldisciplineret, velklædt cykelbud.”
På bestillingslisten står foreløbig:
Brun normalpubæ, klasse 1 med certifikat: kr. 0,78. Storpubæ med sløjfe: kr. 0,92. Tvillingefaconpubæer i luxusæske med gennemsigtigt låg: kr. 1,23.
Udbringning: kr. 0,02 pr. påbegyndte 10 km. Syngende pubæbud (nordvestjyske folkemelodier): Ekstra 7,9 %.
“Al råvare er frisklagt og håndsorteret,” lover fr. Braunschweiger. “Vi tilbyder foreløbig fækaliogrammer til Danmark, Norge, Færøerne og det meste af Bulgarien. Bestil senest 24 timer i forvejen på telefon Blodhøj 33y.”
Det er nu tre dage siden en brun paddehattesky rejste sig over området ved Klamhuse Elværks formeringsreaktor Mylrebæ-5, og nødvendiggjorde evakuering af alle borgere nord for linien mellem Brugsen og Klamhuse Vestermark. Som forberedelse til repatrieringen fra Brune Kors’ nødlejr på Blodhavn Marina til deres hjem, har avisen taget en samtale med Dr. Ludbert Oppenheimer, komitteret hos Amtmanden i Struer og formand for amtets skovturs- og atomenergiudvalg.
“Nedsmeltningen af Klamhuse-reaktoren og det deraf følgende Kina-syndrom er en af de katastrofer, der ikke burde kunne ske”, udtaler en tydelig stresset og træt Dr. Oppenheimer.
Som bekendt fungerer reaktoren efter myldrebæ-princippet: En kerne af radioaktivt fækalium-235 henfalder med en halveringstid på 5 uger og producerer derved varme og strøm til Klamhuse elkooperativ og staldvarmeværk. Alle sikkerhedsforskrifter var på plads for at forhindre kædereaktionen i at løbe løbsk. Reaktoren er bemandet døgnet rundt, og i tilfælde af begyndende overophedning påhviler det den vagthavende tekniker at begynde en nedkøling ved at sprøjte klorin og brun sæbe ind i reaktorkernen.
Nu viser det sig, at teknikeren den skæbnesvangre aften, Hr. Rolpert Rakkelpot, i strid med alle sikkerhedsforskrifter havde tilbragt eftermiddagen på Erna Bavnings Folkebordel og sov, da alarmen lød.
“Vi har selvfølgelig en back-up mekanisme i tilfælde af menneskelige fejl, men Søster Nielsens automatiske Lussomat, der i disse tilfælde aktiveres, formåede ikke at vække tekniker Rakkelpot fra hans post-coitale velbehag” sukker en tydeligt irriteret Dr. Oppenheimer.
Som alle nu ved, førte hr. Rakkelpots svigt til, at den brune reaktorkerne smeltede ned i jorden. Kernen er senest observeret i asthenosfæren med kurs mod Wuhan, Kina, hvor den ved et astrologisk sammentræf forventes at ramme overfladen i forbindelse med fejring af det kinesiske nytår og indvarslingen af Kloakrottens år.
“En katastrofe som denne må føre til selvransagelse og en kritisk revision af Nordvestjyllands atomprogram. Det er muligt, at myldrebæ-princippet og brugen af radioaktivt Fækalium-235 er for risikabel. Vi undersøger for tiden at bruge den norske Rjukan-metode. Her anvendes en flydende reaktorkerne af Tung Lort (Red: Lort med en ekstra neutron i atomkernen). Der er konsensus om, at en tunglorts-reaktor har forsvindende risiko for at smelte ned og sprede radioaktivitet”, slutter dr. Oppenheimer.
Her på redaktionen har vi fuld tillid, at Nordvestjyllands atomenergiprogram under Ludbert Oppenheimer er i gode hænder.
