Fra den kulørte presse kender alle læsere nok rigmanden Keld Kirk-Rognguf fra Skagen, fækaliekvotekongen der i Hellerupugen holder hof på Anna og Michael Anchers kunstnerbordel i Skagen omgivet af kronprinser, papgrever og reality-tv stjerner. Men ikke mange ved, hvor stor en spiller i Usseldrup-egnens latrinfiskeri, Hr. Kirk-Rognguf egentlig er.
Tjalfe T. Tarmstrøm, bachelor i marinebiologi og formand for Klamhuse Lystlatrinfisker Forbund forklarer:
“Fra tidernes morgen har latrinfiskeriet været allemandseje på disse kanter. Hver familie, fattig som rig, havde en kvote for, hvor mange fækalier de måtte fange på en sæson, og denne kvote gik i arv udelt fra fader til søn. Det ændrede sig alt sammen, da Amtmanden i Struer i et forsøg på at effektivisere erhversfiskeriet gjorde latrinfiske-kvoterne salgbare. I løbet af kort tid blev de små familie-latrinfiskere købt ud af pengestærke bagmænd, hvoriblandt den såkaldte kvotekonge Kjeld Kirk-Rognguf er den største.
“En trist, selvforstærkende udvikling,” sukker Hr. Tarmstrøm. “Latrinfiskeriet var en del af Usseldrup-egnens særkende. Mangen var den ungersvend, der spinkede og sparede for at kunne købe sin egen latrinkutter. Problemer med overfiskning og skidtlatrin (fækalier, der kommer i garnet ved en fejltagelse og sendes tilbage i tønden, Red.) forekom ikke. Men mod Kvotekongens top-effektive fækalietrawlere har ingen lille selvstændig latrinfisker en chance, så der er ingen anden mulighed end at sælge ud. Når Hr. Kirk-Rogngufs mastodontiske fabriksskibe først har støvsuget bunden af septictanken, er der end ikke den tyndeste myldrebæ tilbage til os andre.”
Skulle en eller anden stædig lokal holde ud og nægte at sælge sin kvote , er kvotekongen Kirk-Rognguf derudover berygtet for de voldelige metoder, han er parat til at benytte for at opnå sin vilje. I Blodhavns havneknejper, i Usseldrup bedehus, på Erna Bavnings folkebordel tales der ind imellem med dæmpet stemme om kvotekongens daglige leder af driften, den i Batavia og de Nederlandske Antiller i slaveri trænede hollænder Adrianus Kettingzaag – I folkemunde kendt som Den gokkende Hollænder.
“Ve den stakkel, der i stædighed ikke vil sælge sin kvote og som konsekvens får besøg af hr. Kettingzaag,” gyser en noget rystet formand Tarmstrøm.
“Det eneste, der kan redde latrinfiskeriet fra Kvotekongens totale dominans er for mig at se ændrede spisevaner hos den yndre generation”, slutter Tjalfe T. Tarmstrøm med en optimistisk udmelding. “Vore unge er meget kvalitetsbevidste og vil ikke spises af med de samme industrifækalier som forældre-generationen. Vi ser en gryende fra-latrin-til-bord bevægelse, hvor samvittighedsfulde restaurantgæster vil have forsikring for, at deres fækalier er bæredygtigt høstet og ikke ved et bundtrawl, der ødelægger latrinets økosystem. Hvis der skal ske noget, må det udgå fra de unge.”
Hvorvidt ændrede spisevaner kan vende om på den triste udvikling, skal vi her fra redaktionen ikke kunne sige, men vi håber da med hr. Tarmstrøm og ildsjælene i Latrinlystfiskerforbundet.
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside