Tag-arkiv: Nidding Halunk

Årets danske roman: Øksemord i feriekuplen

4 svar

ANMELDELSE: FEM GULDPØLSER FRA LOUIS B. KNOCKEL

For første gang i 82 år vil jeg her give en ny dansk roman min anbefaling. Jeg har i tidens løb stiftet bekendtskab med værker af Morten Korch, Karen Blixen, Sven Hazel og andre af vore fremtrædende forfattere, men først nu føler jeg mig helt tilfreds.

Dette originale værk er fyldt med spænding og overraskelser. Far og søn ankommer til et feriested, og straks efter finder de et friskmyrdet offer. Risikerer de selv at smage øksen, er der gift i maden, og hvad er det i det hele taget for et mærkeligt bondsk miljø, de har købt sig adgang til?

Baryl Nidding Halunk er ophavsmand til “Øksemord i feriekuplen”. Læsere af nordvestjysk lokalpresse kender ham og følger året rundt med begejstring hans reportager og selvoplevede eventyr.

Nu har vores store unge forfatter gjort det igen og i et format, hvor hans talent får helt frit spil. Hans roman fortjener vid udbredelse og al mulig medvind.

SAMLET BEDØMMELSE:

Jeg tildeler værket fem guldpølser af seks mulige. Vi er tæt på de seks, men der mangler lidt husdyrmedvirken undervejs, og desuden skal en så ung forfatter stadig have noget at stræbe efter. Hans næste storværk imødeses!

Bedømt efter hukommelsen vil jeg give Sven Hazels “Døden på rågummisåler” tre pølser, Karen Blixens “Min bengalske farm” må nøjes med to, mens Morten Korchs mesterværk “Fætrene på Fjærtsmølle” får fire. Dette siger noget om værdien af Halunks fem pølser.

Mit råd til avisens læsere og alle gode venner (selv Holstebro får lov at være med i dag): Klik straks videre til forlagets hjemmeside, hvorfra bogen kan erhverves og i løbet af sekunder bringes til Deres hjem eller arbejdsplads.

Baryl Nidding Halunk: Øksemord i feriekuplen,
Nyt Dansk Romanforlag 2017,
vejl. udsalgspris incl. moms kr. 9,85.

Tilbage til forsiden

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 1

Skriv et svar

ÅR 329.411 FØR KRISTI FØDSEL

“Gybba! Gryff, gybbart lumk!”

“Blixen Blixen, gryffor kræmkel!”

Råbene gjaldede frem og tilbage mellem de svajende trætoppe, der var levesteder og hjemstavn for storfamilien Lomax. Den vidt forgrenede familie betragtede sig som junglens herskere, og den havde udviklet sit eget sprog, rigt på betydninger og nuancer.

Stedet var Kenya, og på denne regnfulde dag sidst i april traf Lucy, familiens i døgndrift fungerende kvindelige overhoved, en principiel beslutning.

“Gafflam!” råbte hun. “Gryffert Blixen Blixen!”

Som ramte af lynet blev aberne tavse. Kun troperegnens plasken mindede de lodne brune skabninger om, at de stadig var i live, og at Lucy ventede på svar.

“Byzzar?” lød et forsigtigt klynk fra en ung hun med en krans af hvide epifytter om halsen.

“Gryffert Blixen Blixen!” brægede Lucy, og nu var det en ordre, som ingen turde modsige. Lang tids diskussion om familiens fremtid havde fundet sin afgørelse. Fra nu af var trætoppene en legeplads, det egentlige liv skulle foregå ved jordens overflade.

TRE ET HALVT ÅR SENERE

Lomax-familien havde gjort store fremskridt og avlede unger som aldrig før. De fleste gik på bagbenene, der var dannet et sangkor og et ordenskorps, og Lucy var flyttet ind i verdens første bambuspalads.

Rigt og skønt var livet, men ikke helt rigt eller skønt nok. Lucy tænkte fremad. De marcherende og syngende aber havde behov for system i hverdagen.

“Gulba. Lomax gulba gryffa!” råbte hun fra bambuspaladsets balkon. Aberne strømmede til, og med raske råb og og nogle tilrettevisende redskabslussinger fik hun delt dem op i seks kolonner.

Længst til venstre stod festaberne af type 1. Lucys far og hendes tre første ægtemænd havde været gemytlige, grovædende aber af denne type. Til højre for dem stillede hun en lille flok af de finere festaber, som efter hendes mening fortjente at blive klassificeret som type 2. De bar lændeklæder og fjer i håret, og en af dem kaldte sig modeskaber. Det var der fremtid i.

Midt på pladsen havde hun samlet to talstærke grupper: Arbejdsaber type 1 og 2. Håndens arbejdere med køller og sten i hænderne, nu adskilt fra dem, der allerede drømte om en kontorstol, en kuglepen og en pensionsordning.

Længst ude på fløjen stod to mindre klynger og stirrede forbi hinanden. Lucys øjesten var disse kulturaber. Type 1 udmærkede sig ved at tale dæmpet og holde lange pauser, mens type 2 skreg og hylede ved enhver given lejlighed. Et moderne samfund havde brug for dem begge, resolverede Lucy.

Hun rakte armene i vejret og udråbte en velsignelse:

“Gryffa prums! Baksam baksam!”

“Tak selv!” lød det fra Karen Blixen. Og ikke meget har ændret sig siden.

Næste blad

Retur til avisens forside

Kultursensation: Nørre Usseldrup får egen vulkan

2 svar

Nørre Usseldrup er endnu engang blevet beriget på kulturfronten, eftersom en mekanisk vulkan nu er opført på en afsides roemark mod nord.

Hundredvis af mennesker var mødt op for at se den kunstigt fremstillede og fuldt funktionsdygtige vulkan blive præsenteret og afprøvet. Og da den uden problemer gik i udbrud, var befolkningens dom klar: – Vi kan ikke leve uden!

“Vi har manglet lidt atmosfære her på egnen, så jeg tænkte, at en vulkan var det, der skulle til,” udtaler nyskabelsens ophavsmand Bambus Pumpernickel, der siden han var tre år gammel har eksperimenteret med sprængstof, euforiserende stoffer og lava.

Vulkanen er 80 meter høj, producerer dagligt flere millioner liter boblende lava og er indstillet til spontant at gå i udbrud flere gange om ugen og slynge om sig med kaskader af ødelæggelse inden for en radius af 1000 meter.

Det lille område omkring vulkanen er dækket med palmer, har fritgående farlige eksotiske rovdyr og betegnes som en tropisk folkepark. Stedet er indhegnet, så ødelæggelserne ikke rammer bebyggelserne uden for parken.

“Jeg giver folk muligheden for at opleve naturen som den virkelig er. Nådesløs, ubarmhjertig og morderisk,” forklarer Bambus Pumpernickel. “Det ene øjeblik vil man gå i den friske luft og i næste nu blive flået af en løve eller smeltet af brændende lava. Er det ikke det, hele livet drejer sig om?”

Begejstringen for den ny livsfarlige familiepark har nået overraskende højder og flere har valgt at campere i det livsfarlige område, da det giver et pusterum fra den trivielle dagligdag. Andre har ligefrem besluttet at flyttet nærmere vulkanen.

“Hvis man ikke konstant er i fare for at blive uskadeliggjort af et vulkanudbrud, hvad er så overhovedet meningen med at stå op om morgenen?” siger Magmah Cunnilingus, repræsentant for Nordvestjysk Kulturforening, der selv har valgt at bygge hus for foden af vulkanen. “Det er initiativer som dette, der lader os overhale det øvrige Danmark i det kulturelle racerløb.”

SE OGSÅ:

Spåmand advarer: Kosmisk kartoffel kan dræbe os alle

Skriv et svar

Dommedag er nær. Vi er alle på vej mod afgrunden. Jorden vil blive ødelagt, og det vil alt sammen ske i det øjeblik, en gigantisk bagt kartoffel rammer Jorden med en sådan kraft, at vi bliver slået direkte ind i Solen.

Dette uhyggelige scenarium er, hvad der venter os på fredag, hvis det står til dommedagsprofeten, spåmanden og fritidsjazzballetdanseren Lugo Lummer-Larsen.

Den skræmmende spådom dukkede op i morges, da han rutinemæssigt læste i et bavianrectum. I en af de røde rynker stod det skæbnesvangre budskab klart; kartoflen er på vej.

“Jeg var ved at kløjes i morgenkaffen, da hele verdens skæbne gik op for mig,” siger Lugo Lummer-Larsen.

Han fastslår dog at der er én ting der kan redde verden: “Hvis blot jeg inden fredag modtager en sum af 15.000 kroner, vil jeg kunne bygge en antidommedagsstrålekanon og på den måde eliminere den varme kosmiske kartoffel.”

Lugo Lummer-Larsen har allerede lavet en arbejdstegning, og man må sige, at strålekanonen ser lovende ud.

Pengedonationerne dumper i disse minutter ind til hr. Lummer-Larsen, så han kan få bugt med den genstridige klump.

“Hvis De ønsker at leve, bør De yde bistand til mit projekt,” advarer han.

Vi følger naturligvis op på sagen. Det er trods alt ragnarok, vi har med at gøre.

SIDSTE NYT: Dommedag aflyst.
Spåmand dræbt af bagt kartoffel

Den dygtige spåmand Lugo Lummer-Larsen er gået bort under en familiemiddag. Stor er sorgen over tabet, men større er glæden over, at Jorden alligevel ikke går under på fredag.

Det viser sig at hr. Lummer-Larsen havde fejlfortolket rynken i bavianens rectum. Den røde fordybning lavede nemlig et kækt sving til sydvest hvilket ændrede alt:

Kartoflen var slet ikke gigantisk, men almindelig i sin størrelse og massefylde og ville kun koste et enkelt menneskeliv – spåmandens eget.

Og det skete under hovedretten i Lummer-Larsens residens.

“Onkel Lugo havde netop fortalt os en rørende anekdote, da det skete,” fortæller nevøen Gilbert.

Manden snublede simpelthen og slog ved et uheld til en brandvarm kartoffel, som fløj ind i munden og blokerede luftvejen. Efter en stædig kamp mod kartoflen måtte han til sidst se sig slået.

Familien var først i stor chok over onkelens tragiske død, men da det gik op for dem, at dommedag ikke længere er aktuel, opstod der en spontan feststemning. Begejstringen ville ingen ende tage, og snart var der folkefest i gaderne.

“Onkel var en herlig mand, men hellere ham end alle os andre!” siger Gilbert Lummer-Larsen.

SE OGSÅ:

Mundskænk og hustru genforenet: Hun blev siddet ihjel

Skriv et svar

En torsdag morgen for 12 år siden forsvandt hustruen til den pensionerede mundskænk, Carlo Swumpuckel, sporløst. Den voldsomt overvægtige mand var i vildrede og stor sorg. Hvor var Berta? Var hun blevet bortført? Havde hun forladt ham?

Da han netop havde placeret sig i lænestolen og ikke magtede at rejse sig, opgav han eftersøgningen med det samme.

I de følgende år har han siddet i en tilstand af selvmedlidenhed og trøstespist i rækkehuset på Blokgade 8, Klamhuse Vest, ensom og forladt.

I morges skete det mirakuløse: Konen blev fundet, og mysteriet viste sig at have en aldeles underholdende forklaring.

“Det er faktisk meget morsomt,” fortæller den 312 kilo tunge Carlo Swumpuckel. “Da jeg i dag løb tør for sovs og chokoladeovertrukne flæskesvær, besluttede jeg mig for at rejse mig fra lænestolen for første gang i 12 år, bare for at slå et smut forbi slagteren. Da jeg kiggede i lænestolens dyb, blev jeg spækket med gensynsglæde og grinede højt.”

Det viste sig, at Berta Swumpuckel havde befundet sig under sin husbonds flommefede korpus i alle disse år. Mast under den enorme kampvægt – siddet ihjel – alt liv klemt ud af kroppen ved et ubarmhjertigt tonstungt tryk.

“Jeg syntes nok, det gav en knasende lyd, dengang jeg satte mig ned for 12 år siden,” klukker hr. Swumpuckel. “Åh, jeg var så bange for at Berta havde forladt mig for en anden mandsperson. Ha ha! I stedet lå hun molesteret under mine blævrende baller!”

Carlo Swumpuckel er ovenud lykkelig for at blive genforenet med sin hustru, selv om hun nu er et uigenkendeligt lemlæstet ådsel.

“Nu har jeg i hvert fald fået mig en sjov anekdote, som jeg kan fyre af til familiefesterne i fremtiden,” påpeger Carlo Swumpuckel efter den grinagtige opdagelse.

Servicemeddelelse/forespørgsel: Den nylige enkemand søger en ny hustru. Hun skal være villig til at opvarte ham i alle døgnets timer, samt være beredt på risikoen for at blive fladmast.
Er De interesseret eller kender en, der er, så skriv i kommentarfeltet nedenunder, og vi vil bringe beskeden videre til hr. Swumpuckel.

Jubelgave nr. 14: LULLA & BOB I ZOO

Skriv et svar

“Ved du hvad, Lulla? Jeg tror sgu ikke, dette er zoologisk have,” mumlede Bob skuffet med sin sabel i hånden.

“Tanken har strejfet mig,” svarede Lulla og stillede sig i forsvarsposition.

Agentkollegaerne Lulla og Bob havde ganske ret i deres observation. Etablissementet var ikke en dyrehave, men en nedrig dødsfælde.

Den ondsindede dr. Blodberg kom til syne på toppen af en smadret folkevogn.

“Så mødes vi igen, Lulla og Bob,” råbte deres nemesis skadefro. “I hoppede i min falsk-zoologisk-have-fælde med begge ben!”

Dyriske brøl, hvæs og snerren kunne høres omkring dem.

“I befinder jer i en monster-arena. Jeg har hentet de mest afskyelige mutantkræ fra gensplejsningscentralen, og de er sultne! So long!”

Uhyrerne nærmede sig actionparret. Der var tre af dem: En krokodilleagtig gangster, en skaldet svedig fætter med horn og en fjerklædt satan.

“Hvis vi slipper levende fra dette her,” udbrød Bob, “så ægter jeg dig på stedet. Jeg har altid haft et godt øje til dig.”

“Ditto her,” svarede Lulla med et skævt smil. De beseglede aftalen med et håndtryk og rettede atter fokus mod de offensive uhyrer.

Agentkollegaerne håndterede problemet professionelt. Bob stak sablen i hjertet på koloskrokodillen, før den nåede at åbne gabet. Det overlevede den ikke.

Lulla sparkede gentagne gange den skaldede forbryder i skridtet og gjorde en ende på slamberten med et kombineret hals-, nakke- og pandeslag.

Nu manglede de kun en: Fjerkræmonsteret. Bob hev sin revolver frem og skød den ned på stedet. Tre skud var rigeligt.

Dr. Blodberg var chokeret.

“Forbistrede … I har ødelagt det hele!”

“De må finde på en bedre plan, hvis De skal have ramt på os, dr. Blodberg.” svarede Lulla kækt.

“En dag vil jeg besejre jer. Bare vent.” Han kravlede surmulende ned fra bilvraget og stak af på sin tunede knallert.

Mens Bob gik i kast med at filettere de nedlagte giganter, cyklede Lulla hen til præstegården for at sætte Pastor Wurstenholz ind i sagerne. Han viede dem en halv time senere, og de spontant fremmødte gæster satte stor pris på buffeten med tre forskellige slags kød.

“Det har været en herlig dag,” sagde Lulla og kyssede sin nye ægtemand Bob.

“Mon ikke mange flere herlige dage venter os!”

Palle Padborg:
LULLA & BOB I ZOOLOGISK HAVE
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 7: AF MED KNOPPEN

Skriv et svar

Min hustru Molly og jeg havde planlagt vores bryllup i flere måneder. Hendes fader var sognepræst og havde stolt stået for vielsen. Gæsterne hujede og sang, da vi sagde ja til hinanden og fulgtes ud af kirken. Det var det lykkeligste tidspunkt i mit liv, men jeg måtte erfare, at rædsler lurede lige om hjørnet. Tænk sig, at min egen bryllupsfest skulle forvandles til et grusomt mareridt!

Festmiddagen forløb fredeligt. Desværre har jeg ikke selv familie tilbage, så gæsterne var udelukkende fra Mollys side. Det gjorde skam ikke noget. Det ville snart blive min familie. Eller det troede jeg i hvert fald.

Jeg fik en dårlig smag i munden, da jeg begyndte at betragte gæsterne fra min plads. Alle virkede glade. Alt for glade. Det var dog ikke det mest foruroligende. Jeg blev nedstirret.

Da desserten var fortæret og tallerkenerne båret ud, rejste svigerfar sig.

“Nu er min elskede datter endeligt blevet gift,” brummede han begejstret. “Nu kan jeg dø lykkelig. Vi kan alle dø lykkelige.”

“Hvad er det der foregår?” mumlede jeg forundret.

Molly så forelsket på mig.

“Vi er lykkelige, ikke?”

“Æh, jo da, min kære,” svarede jeg.

“Sådan skal det forblive. Sådan skal vi dø.”

Svigerfar udbrød stolt:

“Der er ingen tvivl om, at alle i dette selskab er lykkelige!”

Gæsterne rejste sig og klappede. Svigerfar fortsatte:

“Hvis ingen her har nogen indvendinger, vil jeg med glæde træde til som mestermand. Fætter Henry, hvis du vil køre huggeblokken frem, så henter jeg min kutte.”

Det begyndte at sortne for mine øjne, da svigerfar få minutter senere dekapiterede onkel Arne og tante Ragna. Deres afhuggede hoveder var stivnet i en grinende grimasse.

“Næste levende billede,” kaldte svigerfar under kutten. Fætter Gorm sprang frem og blev snart et hoved kortere.

Jeg rejste mig med en så voldsom bevægelse, at dugen blev tilsølet af rødvin.

“Ikke, endnu, Harald,” klukkede svigerfar med øksen. “Brudeparret til sidst.”

“I kan tro nej!” Jeg benede væk og sprang over buffeten med kurs mod udgangen.

“Grib ham,” tordnede svigerfar. “Han må ikke slippe væk. Af med knoppen!”

Jeg har i mange år praktiseret boksning i byens baggårde efter mørkets frembrud og kunne derfor uddele uppercuts og nakke- og nyreslag til alle, der stod i vejen.

Flere prøvede at blokere hoveddøren. Af den årsag valgte jeg at springe gennem vinduesruden. Glasset splintredes højlydt omkring mig. Da jeg fortumlet landede på græsplænen, kunne jeg høre Mollys skingrende gråd.

“Jeg troede, vi var lykkelige, Harald!”

Dette var tydeligvis ikke en familie for mig. Før jeg stak af hen over markerne, hørte jeg hendes far råbe:

“Rolig, Molly. Vi finder snart en ny husbond til dig, så du kan dø lykkelig…”

Mickey Maribo: AF MED KNOPPEN
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

GRATIS GAVER til alle læsere hver dag frem til den 24. december. Disse enestående højværdigaver kan (ligeledes gratis) videregives. Jubelen vil brede sig ud over landet, og milliarder af kroner spares.

SE OGSÅ:

Blodhavn Storhotel 3:3 JAGTEN PÅ EN FLÆSKET FORBRYDER

Skriv et svar

Vi var en flok på fem, der løb op ad trapperne efter buffettyven: Hr. Knockel, undertegnede samt tre pressefotografer til at dokumentere episoden ned til mindste detalje.

– Jeg har hele tiden vidst, han havde en skidt karakter, brølede Louis B. Knockel olmt.

Skurken forsatte gnæggende længere og længere op i bygningen. Han havde kurs mod taget. Hvad var slynglens næste træk?

– Af en fedling at være er han ufatteligt mobil, bemærkede jeg stakåndet.

Samtlige brikker i gåden faldt på plads, da vi nåede op på taget. En gasdrevet flugtballon i form af et gigantisk fiskeagtigt kræ var placeret på toppen af det mægtige luxushotel. På siden af fartøjet stod der »Kæltringsø Airlines«.

– Kæltringerne giver ikke så let op, brummede redacteuren skuffet.

Det hele var et snedigt komplot. Hector Dolmer-Hansen var en udsendt spionkæltring med en mission. Han skulle infiltrere De Knockelske Blade og ødelægge vores årsfest. Han skulle skabe splid og kaos mellem os.

Han kravlede ind i svælget på dyret og satte ballonmaskinen i gang. Jeg måtte handle hurtigt. Adræt hægtede jeg mig fast på den oppustelige flyvende kolos og kravlede langs ydersiden og ind i cockpittet.

Vi svævede langsomt ud over gaderne. Dolmer-Hansen opdagede ikke min tilstedeværelse, før det var for sent. Jeg gav ham en bedøvende nakkelussing og fik med held landet fiskeballonen på parkeringspladsen foran Blodhavn Storhotel til jublende applaus.

Forbryderen Dolmer-Hansen blev strax transporteret tilbage til hotellet, hvor han blev sat i gabestok. Derfra kunne han sultent se på, mens karamelranden gik på omgang – der blev ikke levnet så meget som en skefuld til den glubske pamper.

Retfærdighed har aldrig smagt bedre, og festen fortsatte til ud på de små timer, som altid med vor geriatriske redacteur i spidsen for lussingdans og andre løjer.

FØLG BEGIVENHEDERNE FORFRA:

Tilbage til forsiden

Lambert Larsen udleverer sit privatliv

1 svar

Realitetsfjernsyn er kommet til Nordvestjylland

I dag ved daggry underskrev postmanden Lambert Larsen en 119 sider lang kontrakt, hvorved han permanent giver afkald på sit privatliv. Fra nu af og i al evighed vil et kamerahold bestående af 15 mand følge ham i hans gøren og laden døgnet rundt, året rundt.

Dokumentationen vises live på alle fjernsynsapparater i en radius af 100 kilometer under programtitlen “Mit liv i en nøddeskal”.

Motivationen for det usædvanlige tiltag forklarede hr. Larsen straks, da han havde lagt fyldepennen fra sig efter endt signatur:

– Jeg er en ufattelig interessant person. Langt mere spændende end mine medborgere. Jeg har intet at skjule. Alt skal frem. Betragt det som en gave fra mig til samfundet, udtalte den nye tv-stjerne.

Allerede efter få timer på skærmen er interessen blandt befolkningen mærkbar. Seertallene er steget drastisk og ser ud til forblive høje.

I alle afkroge af hr. Larsens domicil er der installeret kameraer, mikrofoner samt bevægelses- og varmesensorer, så ingen detaljer vil gå omverdenen forbi. Antallet af kameraer i huset skal tælles i snesevis, halvdelen anbragt i og omkring das og bad.

Hr. Larsens gavmilde deling af sit privatliv stopper dog ikke her. I slutningen af måneden vil han få indopereret et kamera i sit korpus, så seerne kan få indblik i hans indvendige funktioner.

– Når man har sagt A, må man også sige B, påpeger han.

Postmand Larsen har store planer for i morgen. Han har tænkt sig at ryge en god pibe tobak, bedække op til flere husdyr, pudse sølvtøj og derefter gå tidligt i seng.

– Alt til ære for mit publikum, griner Lambert Larsen, Nordvestjyllands nye store realitets-stjerne.

SE OGSÅ:

Landsbytossen.dk

Extremgeriatriske efterretninger

Tag-arkiv: Nidding Halunk

Årets danske roman: Øksemord i feriekuplen

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 1

Kultursensation: Nørre Usseldrup får egen vulkan

Spåmand advarer: Kosmisk kartoffel kan dræbe os alle

SIDSTE NYT: Dommedag aflyst.
Spåmand dræbt af bagt kartoffel

SE OGSÅ:

Mundskænk og hustru genforenet: Hun blev siddet ihjel

Jubelgave nr. 14: LULLA & BOB I ZOO

Jubelgave nr. 7: AF MED KNOPPEN

SE OGSÅ:

Blodhavn Storhotel 3:3 JAGTEN PÅ EN FLÆSKET FORBRYDER

Lambert Larsen udleverer sit privatliv

SIDSTE NYT: Dommedag aflyst. Spåmand dræbt af bagt kartoffel

SE OGSÅ:

SE OGSÅ:

SIDSTE NYT: Dommedag aflyst.
Spåmand dræbt af bagt kartoffel