En møbelskandale uden sidestykke er afsløret i Klamhuse, hvor den nedlagte station på Østermarken har fungeret som lager for homofile mahognikopuleringsstativer, vertikale dobbelte sammenklapssofaer med udsugning i bunden, urinoverrislingskabiner og andet perverteret specialmøblement.
Hjernen bag de illegale produkter er den 94-årige snedkermester Crassus Darwin-Davidsen, der ifølge avisens oplysninger allerede som ung lærling lagde ud med at fremstille dildoer i overstørrelse af trykimprægneret, næsten splintfrit fyrretræ.
– De nu beslaglagte møbler repræsenterer en dekadence og en afsporing, som man ikke ville tro mulig på vor egn, udtalte redaktør Louis B. Knockel efter tidligt i morges at have afpatruljeret lageret. – Jeg ser frem til at få det hele kørt til Holstebro, hvor der altid er publikum for den slags.
Snedkermester Darwin-Davidsen meddeler via sin nevø, at 80 års inventarkriminalitet nu er et afsluttet kapitel. Han vil fremover hellige sig en produktion af fleksible husdyrmøbler med rustfri bundriste.
– Alle, der deltager aktivt i husdyravlen, vil vide, at det er den slags hjælpemidler, vi har brug for, kommenterer Louis B. Knockel. – Snedkermesteren har personligt lovet mig et møbel, der kan indstilles til fuldvoksne mænds omgang med dyr i alle størrelser fra den smækreste silkepuddel til den mest kødfulde avlsso. Kun et sådant universalmøbel kan på dette sene tidspunkt genrejse hans lokale omdømme.
Louis B. Knockel holder igen i år sin nytårstale i Nørre Usseldrup Bedehus. Når sognebørnene og de medbragte husdyr er dirigeret på plads, vil Louis oplæse en tale, som med få og små ændringer er identisk med den, hans fader, Albert Knockel, holdt hvert år fra 1937 til sin alt for tidlige død efter en tarmgaseksplosion i maj 2003.
Den fulde ordlyd:
Venner og brødre, børn, tyende, hunde, geder og dresserede avlssøer. Endnu et frugtbart og arbejdsomt år er henrundet for vor by og egn. Disciplin og ubetinget lydighed er opretholdt med de enkle midler, som vore forfædre gennem århundreder opdyrkede til fuldkommenhed. Først og fremmest den velrettede lussing, uden hvilken al civilisation vil forvitre. Også i det nye år skal der lusseres utrætteligt i hjem og skole, på værksteder og i markerne, på landevejen og i butikkerne.
Vort værn mod fremmed påvirkning, skatteopkrævning og anden folkefjendsk aktivitet er nu som tilforn de opstillede fækaliekanoner ved sognegrænserne. Vi har afholdt vore to årlige skydeøvelser med omrørt fækaliemasse efter levende mål. Kanonerne er skudklare og døgnbetjente, ammunitionen holdes frisk ved overrisling. Det skal indskærpes, at pligtafleveringen af overskudsfækalier – altså den mængde råvare, der ikke anvendes til industriel eller håndværksmæssig forarbejdning – stadig er gældende for alle husstande i sognet. De afleveres sorteret efter farve og størrelse på oplagspladserne bag vore kanonstillinger. Sjusk og forsømmelighed vil heller ikke i det nye år blive tolereret.
Vort erhvervsliv har under de givne omstændigheder klaret sig tilfredsstillende. Alle arbejdsføre personer over 11 år er i beskæftigelse 362 dage om året.
Blandt fritidsforanstaltningerne skal nævnes husmandsforeningens lussingkursus, der varetager en værdifuld grunduddannelse af vor yngre mandlige befolkning. Mange af de ranke karle herfra møder vi også i idrætslivet, hvor traditionen for opvisningsmasturbation efter nogle års slaphed nu er under genrejsning, til dels med tvangsmidler.
Alle rejser sig, Louis hæver stemmen:
Jeg ser frem til et nyt år, som på alle væsentlige områder vil være en gentagelse af det foregående. Arbejdsomhed og disciplin er de værdier, vi skal stå fast på. Husdyravl og -pleje nyder fremme; det velafrettede husdyr er hjemmets pryd og husherrens kilde til glæde døgnet rundt. De, der har plads, holder husgris i soveværelset, småkårsfolk må stille sig tilfreds med geder eller hunde. Det skal der ikke knurres over, for misundelse er en plante, som ingensinde får lov at slå rod i vor muld.
Vi råber nu det traditionelle 18-foldige leve for det sammenlagte Usseldrup Storsogn, og straks efter går vi til langbordene, hvor der serveres granuleret kødfoder og blå drikkepetroleum. Man danner kø efter højde; jeg selv og mit ranke personel er ansvarligt for ro og orden. Genlyden af raske lussinger vil brage under bedehusets bræddeloft. Det nye år er godt begyndt.
Ældre læsere vil huske familien Skumfinkels saltmine, som blev gravet ud i bakketerrænet bag Blodhøj og var i drift i årene 1881-1947. Snesevis af muntre, fløjtende arbejdere hentede her deres udkomme, indtil en tarmgaseksplosion førte til sammenbrud og oversvømmelse af den centrale mineskakt natten til den 14. november 1947.
Glæd Dem, kære læser, over dette års største og mest jublende erhvervsnyhed: Minen genåbner nu som børnehave med arbejdspligt for ca. 35 førskolebørn fra Blodhavn-, Nørre Usseldrup- og Klamhuse-egnen.
En efterkommer af minefamilien, erhvervspædagog Hildur Skumfinkel, er vendt hjem fra Havana for at organisere dette glædelige initiativ.
– Børnene skal arbejde fra kl. 07.00 til 18.30 ugens seks første dage, kun afbrudt af frokost kl. 12 til 12.14 samt kollektive urineringspauser kl. 10.30 og 15.30 prc., fortæller fr. Skumfinkel.
– I den første tid vil min mand og jeg lede og fordele det arbejde, børnene og det nyansatte pædagogkorps skal udføre. Senere udnævner vi desuden nogle særligt fremmelige børn til at føre opsyn og tage det disciplinære ansvar for deres kammerater.
Louis B. Knockel støtter børnehaven med flere hundrede opmuntrende lussinger og vil personligt være til stede, når det første hold børnearbejdere sendes under jorden mandag morgen klokken 06.57 prc.
Samfundsreportage: Crass Børsting Foto: Barbara Krüdder m.fl.
En hårmoderevolution af hidtil uset omfang vil i de kommende uger og måneder ændre stort set alle nordvestjyske hoveders fremtoning. Spædbørn, oldinge og totalskaldede individer kan i første omgang opnå dispensation, men det er sandsynligt, at de senere vil blive pålagt paryktvang, og at parykkerne skal udformes efter samme afrikanske dessiner, som vil være gældende for alle normalt behårede nordvestjyder.
Baggrunden for reformen er, at landbarber Oskar Krüdder, Klamhuse, i en alder af 98 har måttet opgive sit erhverv. Han gennemgik sidste fredag en operation, der skulle forsyne ham med nye og stærkere arme. Operationen lykkedes, men de af fyrretræ og skumgummi fremstillede erstatningshænder har vist sig ikke at være egnede til klipning, barbering og anden finmotorisk aktivitet. Flere kunder har forladt hr. Krüdders arbejdsplads med blødende hovedskaller og helt eller delvis afklippede ører.
– Nu måtte vi have en ende på det, udtalte egnens sundhedspolitiske førstemand, redaktør Louis B. Knockel, efter at have besøgt salonen med kasketten trukket langt ned over hovedet. – Min første tanke var at indforskrive en ledig frisør fra Holstebro eller Ringkøbing, men det er en beklagelig kendsgerning, at disse næsten uden undtagelse er praktiserende homofile.
Løsningen er fundet langt fra Klamhuseegnen. Næste ordinære rutefly fra Namibia vil medbringe en yngre afrikansk frisør, dennes medhjælpende hustru og ægteparrets foreløbig syv smukke og veltrimmede børn.
– Jeg har set udmærkede billeder af den hårstil, man praktiserer dernede, og jeg er ganske sikker på, at vi nordvestjyder også hurtigt vil vænne os til den. Jeg støtter overgangen til ny hårmode med en slagsang og nogle hundrede retningsvisende lussinger i premiereugen.
Årets store, gratis julekalender består af 24 uforglemmelige knockelske knaldromaner i telegrafisk kortform. En bugnende skatkiste af nordvestjysk folkekultur, pakket med eksplosiv handling, erotik, samfundsdebat og husdyrernæringsvisdom.
Glæd Dem som en vanvittig til den første ultrakorte knaldroman søndag 1. december!
Arven efter den alt for tidligt afdøde folkedigter og komponist Kalle Kyx er nu endeligt opgjort, og såvel formuens størrelse som testamentets indhold fremkalder nordvestjysk forbløffelse og beundring.
Digterens kontor- og beboelsesejendom på adressen Blodhøj 8-10 får navnet Slambertsminde og vil i løbet af kort tid blive ombygget til livsvarige friboliger for fire typer af lokale slamberter.
Et baghus, hvor hr. Blodhave havde sit digterværksted og sine musikalske instrumenter, indrettes til herberg for kronisk hjemløse sjovere og forskellige underkategorier af slamberter og sjufter. Fækaliekvaliteten blandt disse medborgere er så ringe, at deres afføring vil blive komprimeret og stablet i gården til månedlig afhentning som tørgods.
Hundredevis af slamberter i alderen fra 13 til 98 år har meldt sig som ansøgere til de attraktive friboliger. Ifølge hr. Kyx’ testamente skal Louis B. Knockel foretage den endelige udvælgelse, og der er afsat kr. 2,73 til vulkanisering af de knockelske lussinghandskers slidflader forud for de travle uger, der kommer.
Skriftlige ansøgninger om fribolig kan sendes hertil. (Korrespondance vedlagt en kasse cigarer kommer altid øverst i bunken.)
Addendum:
En årvågen læser spørger, hvad der gemmer sig bag dør nr. 5, og et besøg på stedet afslører, at det er et fællesrum, indeholdende en latringrube, en pr. pedal fremdrevet lussingmaskine og en møntautomat med lokalt fremstillede læskedrikke (rød hostemikstur, gul hestepilsner, brun natursaft med skum). Et paradis for de heldige landslubberter.
I morgen kl. 10.55 prc. afholdes det største og mest hæmningsløse vehikelræs i mands minde. Der tales naturligvis om Nordvestjysk Extrem-Grand Prix. En konkurrence, hvor alle kneb gælder.
Den heldige vinder får overrakt et eftertragtet luxuriøst ferievehikel, der både indeholder gaskomfur og destilleringsanlæg. Den perfekte vogn til udenlandsrejser.
Løbet begynder ved fækaliesiloen på Klamhuse Banke, hvor redaktør Louis B. Knockel personligt affyrer startpistolen. Når startskuddet lyder, sætter kombattanter i gang med direkte kurs mod den dansk-tyske grænse, der fungerer som målstreg.
113 gæve nordvestjyder har taget udfordringen op og er i disse timer i færd med at konstruere hver sit befordringsmiddel til væddeløbet. Fartøjerne er opfindsomme. Det samme gælder slagplanerne.
Mekanikerbrødrene Rusken, Rawn og Rawplugs Pungholm tager del i løbet med deres pedaldrevne kampvehikel. Brødene vælger som de fleste en offensiv strategi. – Vi har indsat et fuldautomatisk skydevåben i front, hvilket kan blive nyttigt, fortæller brødrene Pungholm.
Klamhuse Strikkeklub vil køre i en metandreven fællesbus. De i alt 13 kvinder, alle over 80 år, indtager kål under hele ræset, så motorerne kan blive forsynet med den tilstrækkelige energi. Oldingene vil i pressede situationer benytte deres gebisser og strikkepinde som kasteskyts.
Beredskabskollegaerne FranzWoms og Harlo Jolle håber på, at deres udrykningskøretøj kan bringe dem sejren. De mener begge, at stigen vil give dem en betydelig fordel. – Vi vil bruge den som en forlænget arm til at slå konkurrenterne af banen, lyder det fra brandmændene.
Fru Karlotta Sphagnum stiller op med en ventilationscykel, der er udstyret med to sidevindsfremstillere. – Forsøger man at overhale mig, vil man blive blæst til siden med voldsom kraft, erklærer en selvsikker fru Spagnum og tilføjer: – Det udlovede ferievehikel er så godt som mit!
Borgervæbningsofficiant Hector Schimmel satser på sin dynamiske hundekærre. – Mine firbenede venner er bidske og uinteresserede i et kompromis. Sejren er det eneste acceptable resultat.
Avisen ønsker alle 113 deltagere god vind.
SIDSTE NYT: Ostevender Skjoldborg vinder løbet
Stemningen var anspændt i minutterne før start. Der blev spyttet, råbt skældsord og stirret stift på hverandre.
Da startskuddet lød, kørte participanterne målrettede og aggressive af sted. Der blev slingret, sparket og smidt glasskår på vejen. Allerede efter 20 meter styrtede tre kombattanter sammen.
Fækalier blev udsprøjtet for at blinde modparterne, og rumænsk folkemusik blev spillet for at svække livsmodet. Fokus lå på sabotage frem for fart.
Overraskende nok endte ostevender Roland Skjoldborg og sønnen William med at vinde løbet i deres enkle pedaltaxa.
Familien Skjoldborg valgte som de eneste en fredelig strategi: Tålmodighed.
– William og undertegnede kunne straks konstatere, at vores konkurrenter benyttede en stærkt destruktiv taktik. Vi besluttede os for at stoppe ved en landevejskro, hvor vi nød et herligt fire-retters traktement. Efter et enkelt spil bridge og et glas likør, fortsatte vi vores gøremål, fortæller en stolt hr. Skjoldborg og tilføjer:
– Vi passerede det ene bilvrag efter det andet med flere kvæstede og rasende modkombattanter. Det viste sig, at vi var de eneste tilbage med et intakt befordringsmiddel. Vi skyndte os derfor ikke med at komme i mål. Hastværk er lastværk.
Et storslået byggeprojekt på Klamhuse Østermark skal give egnens talrige ældre flagellanter en indholdsrig og tryg livsaften. Nordvestjysk Flagellantfond af 1911 står planerne om en otte-etagers pragtbygning med husdyrtrukne pryglomater og åbne styrtlatriner på alle etager.
I kælderen indrettes en særlig afdeling for pryglekrævende sengevædere, født før 1935. Storbyggeriet rejses på pladsen, hvor Klamhuse Brunkagefabrik lå indtil 1979. Fabrikken eksploderede som bekendt med store skader til følge, men ejerfamilien Fellah-Frederiksen har i kælderen under ruinerne opbevaret et restlager af de populære hårdt bagte kager, som nu sendes på udsalg.
Hjemmets forstander bliver den tidligere elitemasturbant Osama B. Ibsen, der har gjort karriere som pryglelærer og husdyrbøddel på Færøerne.
Flagellantfonden har foreløbig indsamlet næsten 130 kr., og byggeriet ventes påbegyndt, så snart restlageret af historiske brunkager er skaffet af vejen. Værdigt trængende geriatriske flagellanter kan melde sig på byggepladsen eller søge om at blive visiteret til hjemmet af deres praktiserende læge.