Kategoriarkiv: Fest

Kalenderblad 1: FESTEN SKAL BEGYNDE

– Så skønt, at vi igen i år samles 1. december, blotter vore hoveder og lægger en krans ved familiens historiske monument. Tak til vor stamfader og dem, der fulgte efter, æret være deres minde!

Ordene skar gennem den kolde luft over Klamhuse Hede, hvor en god snes af Pølle-slægtens medlemmer var samlet foran en gigantisk brunrød granitfækalie med denne inskription i soklen:

PHLUMBERT PÖLLE
1.12.1798 – 24.12.1901
Rejst af stolte efterkommere

– Vi råber hurra, tre korte og tre lange, og udveksler de traditionelle festlussinger, sagde Arnulf Pølle, og dermed var dagens mindetale afsluttet.

Unge og gamle sendte skyer af rimtåge ud af mundene, mens hurraråbene gjaldede, og straks efter lød muntre klask fra de gavmildt omdelte fladhåndsslag. Alle, taleren medregnet, fik kinderne farvet røde.

– Så danner vi kolonne, befalede Arnulf. – Brunmølle Udflugtskro venter!

Han selv, ældste mandlige Pølle, gik i spidsen, rank og skarpnæset, iført fåreskindspels og tilhørende klaphue. Ved sin højre hånd havde han lille Bruno, et livligt og begavet oldebarn. De to var som alle andre i følget efterkommere af den navnkundige Phlumbert Pölle, der engang i 1820’erne indvandrede fra Braunlage i Tyskland og etablerede sig som som savbladsmusiker, bondebarber og lappeskrædder.

Glade og sultne vandrede oldefar og lille Bruno fremad mod udflugtskroen, hvor denne dag skulle festligholdes med brun mad i overflod, hestepilsner og drikkepetroleum.

Drama og ulykker ventede, men smilene i deres røde ansigter tydede ikke på den mindste anelse herom.

Næste kalenderblad

Retur til avisens forside

Ny Halunk-bog fremkalder jubel og panik

MODTAGELSEN AF “RAKKELPOTS RUBINER” OVERRASKER FORFATTEREN OG ALLE ANDRE

Efter kun et par uger på markedet har hr. Baryl Nidding Halunks spændingsroman “Rakkelpots rubiner” allerede skrevet nordvestjysk boghistorie. Den har fremkaldt jubeldans i gaderne, voldelige biblioteksoptøjer og et dødsfald i landsdelens dinosaurbestand.

Den overstrømmende offentlige opmærksomhed har forbløffet vor talentfulde og flittige ven, hr. Baryl Nidding Halunk. Fra sit stambord på Brunmølle Udflugtskro (hvor der i aftes blev serveret lækre dinosaurfrikadeller) lover han, at der i kommende dage og uger vil være rigelige forsyninger af frisklavede E-bøger til alle. Link forefindes nederst på denne side.

Præsentation og anmeldelse af romanen her

Boghandel, hvor E-bogen lynhurtigt kan hentes, her

Retur til avisens forside

Miskmask maskefald

Stemningen omkring hullet var så ekstatisk at hele selskabet satte gang i en spontan fest. Det skulle fejres at de nu besad et magtredskab af altødelæggende karakter. En ghettoblaster blev tændt og et moderne radiohit flængede luften. Den irriterende melodi svækkede min sjæl, men jeg måtte nærmere. Tonerne var så høje at ingen kunne høre mig liste fremad. Slynglerne havde tændt bål så området blev oplyst. Mændene i habitterne ristede skumfiduser og negertrioen delte snapseflasker rundt.

”SKÅL, drenge!”

I takt med at beruselsen bredte sig blandt forbryderflokken blev forklædningerne langsomt fjernet.

Til min overraskelse var det en flok gøglere hele bundtet. Men ikke en almindelig gøglertrup. De sorte habitjakker og solbrillerne blev smidt og afslørede identiske cirkusuniformer med det påtrykte navn: Cirkus Rakkelpot.

”Nu skal vi feste på ægte rakkelpotsk cirkusmanér!”

Brødrene Shismabæbæ vaskede deres sorte hud væk med snaps. De havde brugt en fækaliebaseret teatersminke for at ligne negere. I virkeligheden var det en sydfynsk landsbytrio med speciale i masturbatorisk akrobatik.

Rakman Elpotto var heller ikke den han gav sig ud for at være. I stedet for en benløs videnskabsmand, var det en dværg i løst tøj. En imponerende illusion af en dværgetryllekunstner med speciale i røg og gnister.

Der blev hoppet, danset, sunget, jongleret og kørt på ethjulet cykel. Det var et skrækkeligt syn.

Og fra gravemaskinen hoppede chaufføren Pølle ned på jorden for at deltage i løjerne. Han satte en høj hat på hoved. Han var sprechstallmeister for Cirkus Rakkelpot.

Jeg stod lige uden for deres lejr og glanede mod attachemappen, mens jeg iførte mig en turban og falsk skæg. Det var nu eller aldrig.

Vi venter i sitrende spænding på næste afsnit!

VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Retur til avisens forside

Nytårsorgie på udflugtskroen

Køkkenchef Bartram Languster har den sjældne evne at kunne forene nordvestjyske råvaretraditioner med kulinarisk nytænkning. Man kan bestille bord (telefon Klamhuse 28y) eller blot lade sig inspirere af Brunmølle Udflugtskros pragtfulde festmenuer. Giv mundvandet frit løb!

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Rygesalon genåbner på Blodhavn Centralbanegaard

Severini Eriksen LOGO

Efter længere tids istandstandsættelse genåbner den legendariske rygesalon i afgangshallen på Blodhavn Centralbanegaard. Stationsforstander Wlfred Oxenstjerne udtaler: “Vi har længe kæmpet for udbredelsen af kulfyrede damptog i Nordvestjylland, og vi ser genåbningen af rygesalonen som et supplement til vores målsætning om mere damp i lokalområdet. Vort motto er som bekendt “I røg og damp for Blodhavn – ryg og rejs”.

Tobaksvarer

Selve salonen er blevet indrettet med de allernyeste detaljer indenfor rygningen; herunder tobaksskabe med et righoldigt udvalg af diverse røgvarer. Der vil være tobaksprodukter til alle; herrer, fruentimmere, børn og oldinge. Rygesalonen åbner officielt onsdag kl. 07.03 prc., og dagen vil blive festligholdt med bl. a tale af formanden for Blodhavns Tobakssyndikat Cecil Pfaffenthal. Blodhavns Waldhorn- og Basunensemble vil herefter afspille første sats af Bachs pibekoncert.

Af hensyn til det rygende publikum er der etableret adgangskontrol til salonen. Den tidligere marmeladedronning og kalkundomptør, frk. Melissa Petersen fra Vestre Strøelse har fået tjansen som dørmand.

Melissa

Det skal nok blive en festlig dag i Blodhavn!

SE OGSÅ:

HenvRYGERKAMPAGNE

Retur til avisens forside

 

 

(Erik Severini fb 31102020)

4 fotos + cigarkasse Severini:

Alle nordvestjyske hjerter banker i glad forventning. Hr. Severini undlader beskedent at omtale sin egen store indsats til rygersagens fremme, men jeg kan røbe, at en specialfremstillet nordvestjysk cigar, bærende hans navn og rullet af bedste lokale brune råvarer, får premiere på salonens åbningsdag.

Populært historisk forsamlingshus genåbner

Crass Børsting LOGO

UGENTLIGE LUSSINGER OG FESTMIDDAGE I NØRRE USSELDRUP

Folkelig jubel vil bølge hen over Nordvestjylland, efterhånden som alle erfarer, at vort kære gamle forsamlingshus Purgatorium nu omsider genåbner. Nyheden blev i dag kl. 07.34 udråbt fra indgangsportalen til forsamlingshuset, beliggende Difteritis Allé 4-6, Nørre Usseldrup.

Purgatorium04

Mange vil med sorg erindre, hvordan hovedbygningen blev lagt i ruiner af en tarmgaseksplosion for næsten 10 år siden. Et privat selskab, indkaldt til fejring af Lupus Rakkelots 101-års fødselsdag, havde indtaget helt uforsvarlige mængder af kålpølse, gæret roemos, blå drikkepetroleum og andet højeksplosivt materiale, og da fødselaren defækerede foran en flammende pølsegrill, startede det en kædeeksplosion af en voldsomhed, som forsamlingshusets bræddeværk ikke havde nogen chance for at modstå.

Eneste trøst efter ødelæggelsen var, at et stort antal Rakkelpotter gik med i købet.

Besindige og velmenende nordvestjyder har uafbrudt siden ødelæggelsen samlet materialer og økonomiske midler til Purgatoriums genopbygning. Brædder, tagblik, vinduesglas i forskellige farver, latrinspande og andet husgeråd er tilgået byggepladsen. Økonomisk nåede indsamlingen op over 300 kr., godt hjulpet af Den Knockelske Kulturfond, ligesom Louis B. Knockel personligt har støttet med tusinder af stimulerende arbejdslussinger.

Mandag bliver dørene så slået op til det genskabte folkelige mødested. Fast ugeprogram herunder:

Purgatorium plakat ugeplan

Mødesalen med tilhørende garderobe-, køkken- og latrinfaciliteter kan på alle andre dage og tidspunkter lejes til såvel private som offentlige arrangementer, og huset vil således fungere i grundlæggeren Gingko Hæslings ånd. Hans portræt pryder i storformat salens endevæg.

Gingko grundlægger

Overlevende medlemmer af Rakkelpot-slægten kan dog ingensinde mere vise sig i Purgatorium, hverken som lejere eller deltagere i arrangementer af nogen art. Borgervæbningens kamphunde vil sammen med NVGT (Nordvestjysk Geriatrisk Tæskehold) beskytte lokaliteterne mod fremtidige trusler.

SE OGSÅ:

Henv nekro RAKKELPOT

Retur til avisens forside

Jagten på den halunkske skat 8:8

HalunkLOGO

EN RØV I BRAND

På taget stod en enkelt vagt som jeg pacificerede med den sidste rest tarmgas. Lufttrykket væltede ham så han knaldede hovedet ind i gelænderet og mistede bevidstheden.

”Af sted,” sagde Harlo og kravlede ind i kabinen. ”Fuld fart frem.”

Svævebanen satte af sted i højt tempo. Vores manøvre blev straks opdaget og en alarm gik i gang. Rakkelpotter strømmede ud af Hotel Store Bob som krigsparate hvepse. Alle var bevæbnede med slangebøsser som de skød knaldperler efter os med.

Det hjalp dog ikke for vi kom sikkert ned til jorden.

”Vi klarede det,” sagde jeg og hjalp Harlo ud af kabinen. ”Gennem grotten. Ned til badekarret!”

”Så stop dem dog!” ”Skyd dem!” lød det bag os.

Afs8 eksplosion

Da vi nåede til nedstigningen til tunnelsystemet så jeg over min skulder, hvordan Rambuk Rakkelpot begå en fatal fejl. Han skød en knaldperle direkte ind i den gigantiske Sorte Lubert.

Pr. refleks kastede jeg mig over min grandonkel og vi tumlede ned i tunnelsystemet sekundet før hele klippeøens top eksploderede.

Mens vi sejlede hjemad kunne vi se hvordan øen stod i lys lue, og fedtede røgmasser vældede op mod himlen. Der kunne umuligt være nogen overlevende.

Sofie Lorensen

Hjemme på Halunkenborg fik vi os en sjus, serveret af min husholderske, enkefru Sofie Lorensen, og dertil en velfortjent tangcigar efter den hårde rejse.

”Det var ærgerligt at familien Rakkelpot stjal alle dine værdier,” sagde jeg.

Harlo nikkede, mens et et snedigt smil bredte sig i hans gamle sømandsfjæs.

”Pengene fik de. Men Rektalrubinen fandt de aldrig! Den er gemt et særligt sted som de ikke har tænkt på at lede.”

”Hvor?”

Harlo trak benklæderne af og jog sine rynkede oldingehænder op i rectum og gravede en selvlysende rubin ud af tarmsystemet.

Harlo havde en stærk psyke. Han havde haft rubinen siddende begravet i sit indre siden 1955. Der findes ikke mange modige og stålsatte mænd som ham.

En måned senere rejste vi tilbage til Slubberts Rev for at undersøge skaderne. Hotellet stod der endnu trods eksplosionen. Familien Rakkelpot havde haft spenderbukserne på og opført bygningen i sprængsikkert materiale. Heldigt for os. Kun ruderne var trykket ud.

”Nu hvor alle mine penge er smidt ind i hotellet her, burde jeg bruge det til noget. Hvad med at vi to sætter det i stand og slår dørene op for alle nordvestjyder? Et nyt sommerferiemål?”

”Skål på det.”

Afs 8 Storhotel

Ja, De læste rigtigt! En færgerute er allerede ved at blive etableret til Slubberts Rev og på fredag åbner Hotel Halunk for betalende gæster. Enkefru Sofie Lorensen vil efter direktiver fra Harlo og mig stå for den daglige drift.

(SLUT)

Afsnit   1      2      3      4      5      6      7

Retur til avisens forside

 

Provokunstners korsfæstede lem rejser sig efter tre dage

WolleCavlingLOGO

NORDVESTJYSK MIRAKEL
(netop indtelegraferet)

Den nordvestjyske avantgarde kunstscene har I de senere år tiltrukket sig større og større opmærksomhed. Først var det proprietær Tristan Tzarasgaard og hans brune Dada bevægelse, der skabte begejstring i saloner fra New York til  Bilbao og Brabrand. Senere satte konservesfabrikant Bruno Papenschwantz Klamhuse på verdenskortet med sin minimalistiske latrinkunst, bedst symboliseret i mesterværket Lort på Dåse.

Der var derfor stor opmærksomhed over den unge kunstner Max Uwesgaard og hans nyeste installation opført over den forløbne uge.

Max01
To spottende forbipasserende fra Usseldrup furry-bevægelsen er på vej til Max’s hårde gang med brættet og naglerne på Via Dolorosa langs Den Jyske Homorute fra Lem til Tarm.

Forud for selve korsfæstelsen var der forløbet en hektisk uge I Klamhuse birkeret.  Max Uwesgaard har med sin insisterende facon ofte gjort sig upopulær I området. Han har gjort sig uvenner med prominente borgere som vor lokale Rabbi Birge, hele Nordvestjyllands Jodlejøde.

Max02
Godtfolk langs ruten lader deres unger se processionen med den stakkels kunstner.

Da amtmanden således torsdag eftermiddag gav den på torvet forsamlede menneskemængde valget mellem at løslade Max Uwesgaard og den livstidsdømte savmorder fra Tolne-Banden, havde Rabbi Birge influeret mængden til at fravælge Max.

“Hvem skal jeg løslade?” spurgte amtmanden febrilsk den sammenstimlede mængde af landproletarer, glædespiger og bagbordsmatroser.

“Tolne Manden!” gjaldede mængdens samstemende svar under rabbi Birges joldende ledelse.

“Øh, hvad skal der så ske med provokunstneren?”, spurgte den forvirrede amtmand mængden. Svaret kom prompte: “ Maxes straf bli’r storeslem. Han ta’r hjem med sømmet lem” lød råbt.

Herefter gik det slag for slag. Forud for selve naglingen var Uwe Max blevet hånet i en procession på den jyske Via Dolorosa. Da processionen endelig nåede Blodhavn Hovedskallested og hammer og søm kom frem, var  Max knapt ved bevidsthed. Lørdag morgen tog piger fra Erne Bavnings folkebordel sømmene ud af lem of krydsfinerplade og bragte den udmattede kunstner til et velfortjent hvile.

Max03
Glædespiger fra Erna Bavnings Folkebordel opdager påskemorgen den mirakuløse genrejsning.

Hvad der herefter skete, har vi til en vis grad kun modstridende øjenvidneberetninger om.  Erna Bavning forklarer:

“Søndag morgen var jeg som sædvanelig stået tidligt op for at gøre pigerne klar til morgenens rykind. Jeg hørte da et skrig fra brusekabine 1. Da jeg nåede frem var badeforhænget revet I stykker, og Max stod I kabinen, men en krans af ild omkring testiklerne og en imponerende 45 graders vinkel på de mishandlede 10 centimeter organ. Aldrig I min tid som praktiserende bordelmutter har jeg set en så markant tilbagekomst fra slaphed. Vi taler ikke om Viagra pulveriseret elfenben her; den rejsning fra slaphed til coitusparathed er simpelthen et mirakel!”

En sælsom historie fra påsken I Nordvestjylland, men gode tidener for os alle.

SE OGSÅ:

HenvCavlingRABBINERBORDEL

Retur til avisens forside

Festligt familiepåskestævne på Klamhuse Hede

MØDEPLIGT FOR ALLE MED BØRN I ALDEREN 2 TIL 12

Usseldrupegnens familieorganisationer holder igen i år i samarbejde med Landslubbertlogen og Nordvestjysk Lussingsamvirke et fornøjeligt påskestævne på Klamhuse Hede.

Påskehygge01

Festpladsen åbnes påskelørdag kl. 07.34 prc. Deltagere opmarcherer langs latrinrenden mod sydøst, og man begiver sig i taktfaste kolonner ind på pladsen, når gylleorglet begynder at spille.

Påskehygge02

Familier med børn, der er fyldt 2 og endnu ikke fyldt 13 år, har ubetinget mødepligt. Fravær straffes efter storsognerådets politibekendtgørelse af 4. november 1929, og fravær flere år i træk kan medføre konfiskation af børnene.

Påskehygge03

Klokken  11.04 starter servering af påskefestpølser. Egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes. Samtlige stævnedeltagere, børn såvel som voksne, forventes at indtage minimum 5 pct. af deres kropsvægt i form af varme pølser.

Louis B. Knockel vil overvære stævnet og gribe ind ved de mindste overtrædelser af god nordvestjysk skik og brug. Vel mødt!

SE OGSÅ:

HenvLANDSLUBBERTSTÆVNE

Retur til avisens forside