Festligt familiepåskestævne på Klamhuse Hede

MØDEPLIGT FOR ALLE MED BØRN I ALDEREN 2 TIL 12

Usseldrupegnens familieorganisationer holder igen i år i samarbejde med Landslubbertlogen og Nordvestjysk Lussingsamvirke et fornøjeligt påskestævne på Klamhuse Hede.

Påskehygge01

Festpladsen åbnes påskelørdag kl. 07.34 prc. Deltagere opmarcherer langs latrinrenden mod sydøst, og man begiver sig i taktfaste kolonner ind på pladsen, når gylleorglet begynder at spille.

Påskehygge02

Familier med børn, der er fyldt 2 og endnu ikke fyldt 13 år, har ubetinget mødepligt. Fravær straffes efter storsognerådets politibekendtgørelse af 4. november 1929, og fravær flere år i træk kan medføre konfiskation af børnene.

Påskehygge03

Klokken  11.04 starter servering af påskefestpølser. Egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes. Samtlige stævnedeltagere, børn såvel som voksne, forventes at indtage minimum 5 pct. af deres kropsvægt i form af varme pølser.

Louis B. Knockel vil overvære stævnet og gribe ind ved de mindste overtrædelser af god nordvestjysk skik og brug. Vel mødt!

SE OGSÅ:

HenvLANDSLUBBERTSTÆVNE

Retur til avisens forside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image