Hermed nomineres diplomingeniør Hiram Sveg, tidligere Sverige, nu Gustenhuse, til den gyldne kazoohæder.
Hr. Sveg er verdenskendt for sit patent på latrin-maskin-kanonen (på svensk:fulsprutan), der har medvirket til udvidelsen af brun civisation over hele Nordvestjylland. Ideen til opfindelsen fik han en dag, da han under et anfald af alvorlig forstoppelse og tarmslyng satte sig til rette på fælleslatrinet ved Brugsen.
Da trykket i rectum oversteg 1073.14 N/m3, udskiltes første ladning af forhærdet nødtørft. Det efterfølgende rekyl sendte ingeniør Sveg 37.8 centimeter lodret op i luften, og da hans bagpart på nedturen atter ramte latrinbrættet, forårsagede deaccelerationen, at endnu en portion nødtørft blev sendt i tønden, med resulterende opadrettet rekyl. Denne proces gentog sig 15-20 gange, indtil tarmen var komplet tømt, og Hiram forstod med det samme, hvordan princippet kunne overføres til en maskinkanon.
Senest har Hiram Svegs opfindelse vist sin duelighed under Gustenhuses lynkrig mod Jan Mayen. Som den fortvivlede chef for forsvaret, Feldmarskal Oddbjørn Fleksnæs udtalte ved overgivelsesceremonien: ” Vi har Draken jagerfly fra SAAB, rifler fra Mosberg, og giftgas udvundet af gæret surstrømming. Intet nytter det imod Hiram Svegs fulspruta.
For at ingen skal komme og beklage sig over, at jeg producerer for få og små fækalier, har jeg nu hentet 6 pruttefanter i Andromedagalaksen og sat dem af i byerne. Det er et forsøg med at producere mere, end vi selv kan klare. Jeg må blot advare om, at de dyr er forslugne i træer og buske, så det tilrådes at plante flere og indhegne det man ikke vil have ædt. Men jeg har Kokos Pumpernickels ord for, at dyrene laver førsteklasses fækalier.
Det anbefales at medbringe en heldækkende regndragt og visir, hvis man vil undgå at blive tilsprøjtet med frisk afføring, eller holde en sikkerhedsafstand på 20 meter fra dyrene, der vil være sky i de første 2 måneder. Senere vil de vise sig meget kærlige.
Der er leveret 1 til Klamhuse, 1 til Gustenhuse, 2 til Nr. Usseldrup og 2 til Blodhavn. En pruttefant forventes at producere 500 kilo afføring i døgnet. Dyrene skal nok gennes ind i en stald her i vinter, men folks lyst til fækalier må blive opfyldt nu.
Pruttefanten har en meterbred mund med trekantede spidse tænder, som kan vibrere mens den flishugger træ. De kraftige arme kan løfte en person, mens han eller hun bliver kysset af de tykke læber. Dyret er brunt med 6 ben, brun elefanthud og strid pels hen ad ryggen. Bagi sidder et organ, som sprøjter afføringen ud. Hos hannen er dette også kønsorgan, som stikkes ned i et hul med 4 læber på hunnen. Dyret er ca. 3 meter højt og 5-6 meter langt og vejer 5-6 tons. Dets svage telepati gør, at det kan sende tanker videre til det menneske, der holdes i armene. Også Pruttefantens kærlige følelser bliver på den måde transmitteret.
Nu hvor de er på stald, nyder man godt af de solide mængder kvalitetsfækalier. 2½ til 3 tons om dagen. Jeg har øvet mig på at tegne en pruttefant, som den ideelt burde se ud. Virkelighedens dyr er knap så maleriske, men de gør allerede stor nytte på deres nye hjemstavn, så tag godt imod dem overalt!
De næste måneder vil Klamhuse, Usseldrup, Blodhavn og Jøderup storsogn blive præget af den kampagne for bedre og mere stabil morgenafføring, som brunvaresagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, i går ved 5.30 tiden skød i gang ved Brugsens gavl i Nørre Usseldrup, da han donerede ca. 740 g slagfaste, mahognibrune, i overfladen nærmest læderagtige, rygende varme ædelpølser til den gode sag.
“Gennem alt for mange år har vi set en gradvis forringelse af respekten for de morgenfækalier, som bør udgøre hovedparten af kvalitetsleverancerne til den lokale industri. Hvad der senere på dagen præsteres, kan indgå i husholdningerne eller, hvor forholdene tillader det, anvendes til rekreative formål. Men hver morgens faste, faconstøbte råpølser er og skal forblive det fundament, Nordvestjyllands velstand og velfærd hviler på.”
“Jeg glæder mig derfor over, at denne kampagne kan gennemføres med al den ildhu og strenghed, som formålet berettiger,” udtalte Louis B. Knockel, inden han lod et geled af morgenfriske defækanter rykke frem mod de opstillede stativer, bismervægte, røntgenlamper og andet kontroludstyr.
Sent i aftes rystedes Blodhavn og omegn af en voldsom eksplosion, som kunne høres og mærkes helt til Holstebro.
Blodhavn Dynamitfiskerforening har gennem længere tid ikke kunne opfylde kvoterne for brisant-producerede ferskvarer, da lagrene af sprængmidler har været næsten tomme, og genindkøb har vist sig næsten umuligt på grund af stigende international efterspørgsel.
Via en mellemøstlig varebørs lykkedes det imidlertid forleden Dynamitfiskernes Fælles-rederi A.m.b.a. at erhverve en ældre trotylcoaster med fuld last til en meget fornuftig pris.
”Jeg skulle måske have studset over den lave pris, men var bare lykkelig for, at vort gamle, hæderkronede erhverv fik en overlevelsesmulighed”, indrømmer dynamitfiskernes formand, Harro Hamborg-Henriksen.
Coasteren ankom i går eftermiddag til Blodhavn, og blev efter fortøjning omgående forladt af den to mand store besætning. Hamborg-Henriksen entrede det statelige fartøj for at inspicere lasten med henblik på losning. I forreste lastrum konstaterede Hamborg-Henriksen en skarp, sur odeur, og for at undersøge sagen nærmere i det mørklagte lastrum tændte han sin cigar, en handling vi nu kender de sørgelige konsekvenser af.
Lasten har siden vist sig at bestå af NitroFæc, et stærkt ustabilt sprængstof baseret på højtryks-komprimeret kamelgødning og batterisyre.
Som ved et mirakel omkom ingen ved ulykken, og Hamborg-Henriksen kunne ved egen hjælp og en sækkevogn søge lægelig assistance på Klamhuse Husmandshospital.
”Mine ben var alligevel temmelig medtagne af det hårde slid på søen”, udtaler Hamborg-Henriksen og tilføjer: ”og jeg forventer da også at kunne spare et pænt beløb på benklæder og galocher!”
Ved eksplosionen forsvandt en stor del af havneanlæggene samt de der placerede bygninger, blandt andet Blodhavn Sømandshjem med den uerstattelige samling af antikke gebisstativer samt det nyåbnede Folkebordel, som netop havde investeret et to-cifret beløb i et topmoderne regummieringsanlæg til genbrugskondomer.
Ved det nylige kvartalsmøde i Klamhuse Centralbank besluttede bestyrelsen og bankens formand, dr.polit.fæcal. Ludbert Hajek at sænke den brune diskonto med 6 pct. Detaljer kan være svære at følge med i, så vi har bedt adjunkt Milton Farmand, Klamhuse Universitets Kursus, KUK, om en forklaring:
“Den regionale valuta, den Brune Daler, er i modsæting til “fiat” valutaer som Lire, Zloty og Zimbabwedollars baseret på en Lortefod. Det vil sige, at enhver borger har krav på at få sine brune daler konverteret til latrin i medlemsbankerne” forklarer adjunkt Farmand, og fortsætter:
“Hvor Lortefods-Princippet har ført til stabile forhold på finansmarkederne og generelt ses som en fordel for egnens erhvervsliv, er der på det seneste opstået utilfredshed over den ringe økonomiske vækst. Formand Hajeks brune diskontosænkning hilses derfor velkommen i lokale erhvervskredse.
Det foregår omtrent således: Hver aften ved lukketid deponener oplandets medlemsbanker deres latrinreserver i Centralbankens septictanke. Herfor betaler Centralbanken en nominel rente, der benævnes den brune diskonto. Ved at nedsætte den brune diskonto gør Centralbanken det mindre attraktivt for medlemsbankerne at deponere deres reserver og skaber derved større udlån, hvilket skaber vækst.
TIS-LM diagrammetnedenfor illustrerer princippet. Den vandrette akse repræsenterer den totale latrinmængde, både L1 og L2 i metriske tons (L1: Likvide fækalier. L2: Likvide fækalier + tørre fækalier + indskud på anfordring). Den lodrette akse er den brune diskonto i procent. En ligevægt på det brune valutamarked indtræffer i chokoladekrydset, hvor udbud og efterspørgsel af brun likviditet er ens. Ved at sænke diskontoen, skubber Centralbanken chokoladekrydset nedad og skaber større vækst.
Dog er ikke alle eksperter overbevist om, at diskontosænkningen vil virke. “Det er børnelærdom, at en brun diskontosænkning ikke virker, når økonomien er i enlatrinfælde,” anfører Poul Krogmand, lokal økonom og blogger. “I en latrinfælde klemmer alle aktører ballerne sammen på samme tid, og chokoladekrydset forskydes til under nulpunktet. Centralbanken har derfor ikke nogen mulighed for at sætte gang i økonomien. Vi kræver, at amtmanden tager aktion og påbegynder en aktiv fækaliepolitik med offentlig udspredning af latrin og massive investeringer i kloaknet, rensningsanlæg og anden offentlig investering med stor multiplikatoreffekt.”
“Som anført af tidligere økonomer fra William Jennings Bryan til Bjarne Corydon nytter det ikke at korsfæste menneskeheden på et chokoladekryds, og spådomme om, at det skulle føre til myldrebæ som i Weimartyskland er noget pjat,” slutter en tydelig agiteret hr. Krogmand.
Vore læsere har sikkert draget et lettelsens suk over vor kollega Hartmann Stahl-Eisenmanns tidender om enden på Tolne Bandens terrorregime på Gustenhuseegnen.
Men de gode nyheder med hensyn til farlig voldskriminalitet synes stadig at strømme ind, for vor avis kan nu med eneret for Nordvestjylland fortælle, hvordan frygtede lokale voldsmænd er fortrukket til Holstebro efter at være blevet svækket af mund og klovsyge. Vor ballet og reality-tv anmelder Primo Pumpestok beretter fra den kombinerede saunaklub/tyrestation Violas Lyst i kælderen Kingosgade 7 bag Brugsen:
“Vi betragter jo Tyrestationen Violas Lyst som vort andet hjem, når insiminatørerne er gået hjem kl 17.00” udtaler Adam Homo, bifil danselærer for tiden ferierende på Proprietær Paludan-Műllers feriokoloni “Peter Pans Lyst”. “Det faldt os derfor som danselærere af profession naturligt at acceptere chefinsiminatrice Feta Knøhls ønske om, at vi skulle bidrage til at højne det lokale kulturelle niveau ved at tilbyde undervisning i den populære dans “Les Lanciers” hver onsdag fra kl. 17-19.”
Herr Homos dansepartner, Pawel Svabergast, fortsætter: “ Vi har over sommeren haft held med at undervise ganske mange quadrillier af lokale landbounge i den ædle Lanciers dans, der lokalt kendes som Firkant med Stivert.”
“Men sidste onsdag gik det gruelig glat, da Sonny Ballezlau, den yngre det af Voldsduoen Ballezlau medte sig til vores andet aftenshold. Sonny har bestemt talent for den ædle dans; hans benmuskulatur er i top træning af at lægge ågerkarle i benlås, og hans reaktionstid er i top efter at Voldsduoen satte sig på monopolet for at rafle Meyer om penge,” bemærker Adam Homo. “Men modsat min partner og mig har unge voldsmand Ballezlau ikke endnu opnået immunitet overfor livsstilssygdomme som mund- og klovsyge; det skal der et langs livs færden i tyrestationer og saunaklubber fra Pisserenden til San Franciscos Tenderloin distrikt til, før man opnår. Så da vi nåede til 3die tour faldt Hr. Ballezlau sammen på dansegulvet med fråde om munden og en eksplosionstruende erektion.”
Unge Sonny er nu kommet sig og har kun sporadiske tilbagefald. Men ulykken har fået Ballezlau senior til at overveje voldsduoens fremtid her på egnen, og for nylig kunne vor billedreporter genkende Ballezlau senior og junior på landevejen mod Holstebro.
I sidste uge kunne vor avis berette om, hvordan Dr. Lubbert Børsting var omkommet ved en suspekt automobilulykke på en landevej uden for Chicago, Illinois, USA. Ulykken havde alle karakteristika af et bestilt arbejde, og vi kan nu fra anonyme kilder bekræfte, at der rigtignok var tale om et mafia-hit, bestilt af Tolne-Bandens mand i Chicago, Herr. Tonni A. Tunfisk.
Alle er bekendte med Tonni A. Tunfisks kometagtige karriere fra knallerttyv og lokumsgrafittikunstner i Nordvestjylland til Consiglieri med ansvar for Tolne Bandens aktiviteter i Chicago, Las Vegas og Havana. Men det kan nu afsløres, at Herr Tunfisk stadig er aktiv i lokalområdet og i den seneste tid ved trusler, mord og analtortur har skaffet Tolne Banden monopol på den hvide slavehandel til omegnens bordeller.
Men nu har offentligheden omsider fået nok, og en bred kreds af lokale borgere demostrerede onsdag eftermiddag ud for Folkebordellet:
“Jeg har tidligere haft en tovlig historie med bordelmutter Bauning, men det her er simpelthen for groft og umenneskeligt,” udtaler en oprørt Rabbi Birge, før hele Nordvestjyllands Jodlejøde leder sin menighed i unison melodisk protestsang: “Rigtige kvinder kan ej købes for penge, rigtige kvinder kan ej købes for guld”.
“Hvid slavehandel er den mest afskyelige raceforbrydelse og rangerer på linie med angiveri til Told&Skat samt snyd ved sandtrap’en og 9ende hul på golfbanen,” supplerer Hilmar Bedford Forest, Storvizir i logen Klamhuse Kountry Klub og kendt talsmand for human behandling af slaver.
“Som en af de oprindelige sorte jyder vil jeg tage afstand for enhver form for slavehandel,” supplerer Bvalia Mugabesgård, lokal forkvinde for aktivistgruppen Brune Livs Betydning. “Jeg husker stadig min farmors forfærdelige beretning om turen med slaveskibet fra Zanzibar til Hjallerup Slavemarked. Det var værre end Ryanair på turistklasse; man skulle selv betale for håndbagagen, og skibet løb tør for tax-free bruncreme og kaffe længe før det nåede Suez Kanalen. Den skæbne skal ikke overgå andre mennesker,” erklærer fru Bvalia.
“A we skii’e på hans duer”, råber Bordelmutter Bauning af avisens udsendte. “Som om det ikke er nok, at den trælse Jodlejøde opløste mig i svovlsyre, nu udspreder han også løgne om mit virke og truer mig på brødet. Alle mine piger er etisk sourcet fra Phuket og Chicagos Ukrainske Kvarter, og de får alle kost, logi og regelmæssige checks af dyrlægen. Rabbi Birge sku’ ta’ og rens’ noe’ tarm!” slutter Fru Erna.
Blodhavn Svingerklub dannede onsdag aften rammen om et rekordforsøg inden for kategorien “seksuel kollektivisme”. Initiativtageren, fr. Erna Bauning, indehaver af Klamhuse Folkebordel, forklarer:
“I vor brancheforenings tidsskrift Penge er kun til Lir havde jeg læst om et rekordforsøg i piratkredse i hovedstaden. Min første reaktion var at slå en hånlatter op: Hvis 26 er øvre grænse ville den pige ikke kunne holde akkorden hos mig.”
“Men derefter slog det mig, at den nylige interesse for piraternes rekordforsøg måske kunne bruges til at profilere vort lokalsamfund inden for polyamourøse kredse i ind- og udland. Jeg tog derfor kontakt med den tidligere Miss Usseldrup, Karla K. Klamhus, og foreslog hende, at vi med hjælp fra Klamhuse Landboungdom og Blodhavn Svingerklub kunne slå rekorden.“
Frk. Karla var selvfølgelig med på ideen, og arrangementet løb planmæssigt af stablen. Hele forløbet filmedes professionelt af instruktøren Wolf-Gang Bang, Reeperbahn pr. Hamborg, og vil blive vist i Klamhuse Kino under titlen “Bøndernes Bunkepul” fra næste weekend, ligesom en DVD vil blive solgt under disken i alle lokale Harald Svendborg byggemarkeder.
Desværre forløb indspildningen ikke uden drama. Da Frk. Klamhus havde serviceret bonde nr. 385 trængte autonome voldsbøller fra Holstebro ind på filmstudiet i Blodhavn Svingerklub. Under parolen Udryd bunkepulerne! gik de i gang med at smadre filmkameraer, rive præservativer i stykker, samt hælde mælkejungerne med glidecreme ud på gulvet.
“Vi havde kontrakteret med Arne Sikhs Vagtværn, der hurtigt fik sat de autonome bøller på plads, men det var ærgeligt, at Karla K. måtte give op allerede ved den 385ende puler”, siger en resignerende bordelmutter Bauning.
Rekorden blev dog stadig sprængt, og begejstrede nordvestjyder vil strømme til biografen i de kommende uger og måneder.
Vi må desværre meddele avisens ærede læsere, at den skandaløse Tolne-affære i Klamhuse nu har bredt sig til mit eget sogn!
Netop her til morgen fandt hr. mosteriejer P. Resmann på sin morgen-inspektionsrunde, kl. 04:48 prc., den nedre halvdel af en ukendt mand, stikkende ud af sin frugtkværn. Ved navneopråb blev det fastslået, at der ikke manglede nogen af virksomhedens 2 ansatte, hvorefter resterne af den delvist mosterede menneskekrop ved hjælp af hr. roebonde Biff Bedfords traktor og trækkæde blev frigjort fra maskinen, der på makaber vis var gået i baglås.
I baglommen af ligets bukser fandtes en notesbog, tilsyneladende med et regnskab over diverse formodet ulovlige forretninger, samt adskillige småklumper rygebrunvare af ukendt lødighed. Det er derfor vor opfattelse, at afdøde sandsynligvis er identisk med den lokale stofhandler hr. L. S. D. Tripp, som har været sporløst forsvundet, siden i fredags. At dette bestialske mord må være del af en regional strid om narkotikamarkedet, hersker der næppe nogen som helst tvivl om.
Vi har ikke her på egnen siden Gustenhuse-Bandens huseren været udsat for sådanne gangstermetoder, og oplyser hermed til almindelig borgeradvarsel, at vi efter aftale med Arne Sikhs Vagtværn har fået opsat lureminer overalt i Gustenhuse Frugtplantage. Dette fordømte uvæsen må og skal omgående stoppes, og desuden strider det jo som bekendt imod Æblemostreglementet.
Hvis De i løbet af den næste uges tid skulle opleve knoglerester el. lign., I Deres æblesaft fra det pågældende mosteri, kan De ved henvendelse på undertegnedes kontor næste mandag mellem kl. 10:57-11:14 prc., modtage 22 kompensationslusseringer som et lille plaster på såret.
En tragisk arbejdsulykke i Klamhuses bugnende fedevarebranche involverer to af lokalsamfundets faste støtter: den populære lokale religiøse leder Rabbi Birge Ben-Lønquist, i folkemunde kendt som Æ Jodlejøde, og den ikke mindre skattede Erna Bauning, tidligere pr. Auning, nu bordelmutter og indehaver af Klamhuse Folkebordel.
Arkivfoto: Rabbi Birge travlt beskæftiget med at certificere ægte brun Klamhuse Koshersalami.
“Den slags burde ikke kunne ske”, udtaler Laust Finkelstein, direktør for Klamhuse Kosherslagteri.
Som sædvanlig fredag eftermiddag var Rabbi Birge kommet forbi slagteriet for at certificere ugens produktion af koshersalami. Ved et uheldigt sammentræf befandt fru Bauning sig på samme tid i slagtehallen, hvor hun indsamlede ugens indkomst fra slagterne og deres glædespiger. Fru Bauning er en florissant dame omkring de 75 år, og det ser ud til, at Rabbi Birge har forvekslet hende med en udskåret oksehalvdel. Han har derfor uforvarende nedsænket bordelmutteren i den rituelle svovlsyre, hvori al kosher salami først marinerer, alt imens han efter en tusindårig tradition jodlede slagternes khaddish for at fremskynde renselsen.
Jan-Claude van Brabrand gør klar til at dykke i tønden med svovlsyre for at redde fru Bauning.
Heldigvis har den kendte lokale stuntman, Jan-Claude van Brabrand, sig i nærheden. Med sædvanlig resoluthed dykkede han ned i tønden med svovlsyre, der heldigvis kun havde nået at opløse de ydre ekstremiteter. Han reddede derved Erna Baunings liv og forhindrede en endnu større katastrofe.
Bordelmutter Bauning, noget formindsket af syrebadet,
sunder sig oven på oplevelsen.
“Men vi må klart lære af denne ulykkelige hændelse og indskærkpe større agtpågivenhed ved bordelpersonalets besøg i slagtehallen”, slutter direktør Finkelstein.
I mellemtiden låner Rabbi Birge en ny omgang svovlsyre hos sin kollega, præsten i Hedehusene.
