Kategoriarkiv: Kultur

Kongelig gæst på vej til Klamhuse

Exprestelegram fra vor betroede korrespondent
Alvard Husse, tarmrenser og festgynækolog

Hendes kongelige Højhed prinsesse Phyllis af Vestsjælland vil inden længe beære Usseldrup-egnen  med endnu et arkæologisk besøg. Prinsessen har jævnligt forestået udgravninger i den usseldrupske muld, siden hun i 1968 gjorde et sensationelt fund af et fyrtøj og otte let brugte piberensere i en høvdingegrav fra yngre bronzealder. Fundet beviste, som Nørre Usseldrup Dagblad dengang skrev, at ”egnens førstemænd allerede i de tidligste tider mødte enhver forandring, herunder egen bortgang og bisættelse, med stoisk ro og et stop virginiatobak”.

prinsessephyllis

Det er arealet omkring Klamhuse Urinkraftværk, som prinsesse Phyllis nu agter at gøre til genstand for arkæologiske studier. Netop denne parcel har hun flere gange endevendt med sin kongelige spade, da grunden har vist sig ekstraordinært rig på oldsager. Blandt de fundne effekter er et stort antal sodsvedede spir og skibsbeslag fra vikingetiden iblandet rester af forkullet moseeg. ”Vidste man ikke bedre”, som hendes kongelige højhed udtalte ved sit seneste besøg, ”kunne man forledes til at tro, at en hel flåde af vikingefartøjer er blevet anvendt til optændingsbrænde”.

arbejdsfolk

Prinsessen vil under sin arkæologiske visit i Klamhuse blive ledsaget af rektor Lupo Flaxhuber, Nordvestjysk Folkeuniversitet & Traktorakademi, Klamhuse. Hun er ved samme universitet dr.h.c. med ret til gratis olieskift.

SE OGSÅ:

HenvHalunkTESTIKELKALKUN

Retur til avisens forside

Baldurs niende kvad: Lyt til fuglene

Det er hæsligt at være vidne til

Det meningsløse rænkespil,

Som har sat sit præg på store dele af kloden,

På grund af de få som sad der ved floden.

Siden har deres påstande hærget overalt med tro og idealer,

Imens de brugte skarpladte våben og tordentaler,

Og fik oprettet nationer med tvivlsomme regimer,

Ved hjælp af slørede foredrag som ikke rimer.

Menneskeheden sidder fast i en skrue uden ende,

Og intet tyder på at dette magtmisbrug vil vende.

Den ene hersker er ikke bedre end den anden,

For dem alle gælder det kun om at overgå hinanden.

Om de kaldes for demokrater eller diktatorer,

Er det eneste de vil at være – de store.

Som påstår at være udvalgt af en højere magt,

Og at alle deres påstande er forudsagt.

Men vi Aser som kender alt til både kloden og livet,

Ved også at intet på forhånd er givet.

Det gælder også for menneskearten,

At deres liv har den samme værdi som leoparden.

Og al deres snak om magten og æren,

Vil forhåbentlig en dag opsluges i atmosfæren.

Jeg forudsiger ikke ragnarok,

Men peger på menneskers urimelig målestok.

De tror at de kan regne alting ud,

Og vil regulere livet med systemer og forbud.

Men det hjælper dem ikke at de sidder og tæller,

Imens de samler på trofæer og meningsfæller.

Baldurportræt

Det er menneskehedens abe-sind

Som får dem alle til at rende med en halv vind.

De fleste som havde søgt tilflugt i hulen,

Havde inden da været fri som fuglen,

Men nu sad de der og krøb ynkeligt sammen,

Og så den mistede frihed som fryd og gammen.

De glemte at frihed ikke er ubegrænset,

Et abe-sinds visdom er meget indskrænket.

 Fordi menneskehedens historie bygger på den illusion

Som opstod i den ret pinlige situation,

Som jeg har peget på adskillige gange,

Helt tilbage fra Arilds tid

 Blev det nemlig til storhedsvanvid.

Fordi de fejl som fulgte med er utrolig mange.

Og det som for alt levende blev så forbandet,

Er den respekt de fik til de få som sad der ved vandet

De som påstod at livet blev langt og stabilt

Når bare alt blev ensrettet og gjort sterilt.

Det der naturligvis også hjalp på sagen,

Var den ydmyghed de fleste lagde for dagen.

Derfor tvivler jeg også på,

Om det er de mange – eller de få,

Som får det narrespil til at blive ved

Med at gøre kloden til et ubehageligt sted,

Hvor brutale krige og ufred raser,

Fordi de engang ville ligne – os Aser.

Både de store og små tror nemlig stadig på storkenes snakken,

Som var det der fik flertallet ned med nakken.

Det er sørgeligt at de stadig lytter til sladderen,

Som stammer fra en gang formålsløs pladren.

Her i norden lyttede vi også til fugle

Men vi glemte ikke den mindste smule,

Vi gav os den tid der skulle til,

Og deltog ikke i narrespil.

Vi Aser er ikke af abe-art,

Fordi vi fik en hel anden start.

SE OGSÅ:

HenvBaldursottende

Jubelnyt: Kendt udflugtskro genåbnet

Et af Nordvestjyllands mest populære spisesteder genåbnede i går kl. 17.12 efter årtiers tragisk braklægning. Såvel landsdelens befolkning som de indstrømmende turister kan se frem til betjening, beskænkning og folkelige festmåltider på det niveau, vore bedste- og oldeforældre fik lov at opleve.

Udflugtskro

Stedet er den historiske Brunmølle Udflugtskro på Blodhøj, og værten, der atter byder unge og gamle velkomne, er ingen ringere end Ludhorst Poppelkrage jr., søn af kroens grundlægger, krigsveteranen Ludhorst Poppelkrage sr. (1841-1939) og dennes hustru Ludmilla (f. 1925).

Kroens storhedstid varede indtil 1959, da en halv snes svenske turister eksploderede efter indtagelse af en skaldyrskompot med hjemmesyltede kapers.

Udflugtskro02

– Det er en episode, vi for længst har lagt bag os, siger direktør Ludhorst jr., som er vendt hjem efter mange års beskæftigelse i den mellemamerikanske forlystelsesindustri.

Udflugtskro04

– Vi har genopdaget de historiske egnsretter, der gjorde kroen så populær i mine forældres tid. En omhyggelig tilberedning og munter servering med tilhørende lussinger vil genskabe det ry, som kroen i min barndom havde. Ligeledes er en hestedrevet mekanisk køkkenmaskine renoveret og sat i drift. Den skærer kødfoderet og de andre råvarer i passende små stumper, overkommelige at tygge og fordøje.

Mars Monkey

Louis B. Knockel var til stede på åbningsaftenen og delte en henkogt hvid abe med sin feststemte ledsager, avlspudlen Lola Canister II. – Et ypperligt måltid, som alle velhavere og oversøiske turister vil blive tvangsindlagt til, erklærede redaktøren, mens han foran kroen udvekslede høflighedslussinger med hr. Poppelkrage.

Det ufravigelige menukort ses herunder. Bordbestilling og meget præcist fremmøde forventes.

Udflugtskromenu

 

Husmandssanger modtager 2411 lussinger

Reportage: Hubert Kackel
Foto: Fatwa Kackel m.fl.

En af Nordvestjyllands kendte og elskede udøvende kunstnere, husmandssangeren Jolbert II Grüde, blev nu til formiddag indlemmet i de udødeliges lysende skare. 

Det skete, da Louis B. Knockel meldte sig ved Grüdes gavldør i Vester Klamhuse med nyheden om, at sangeren er tildelt Det Treårige Knockelske Kulturlegat på ialt kr. 10,67 samt medfølgende 2411  lussinger, hvoraf et halvt hundrede straks blev udstukket til sangeren, hans hustru Bubah, de ni hjemmeværende børn og en avlsso, der i indfedtet tilstand befandt sig i familiens spisekøkken.

Jolbert Grüde har i snart 50 år været mestersanger ved hjemstavnens husmandsstævner, årstidsfester, masturbationsstævner og andre rituelle begivenheder.

Circus Dwarf

– Legatet er det største siden 1937, da det sidst blev pristalsreguleret nedad, udtaler Louis B. Knockel. – Samtidig har vi sat antallet af lussinger i vejret fra 1861 til 2411, således at hele Jolbert Grüdes husstand kan få, hvad den har fortjent.

Sangerens ophøjelse vil blive markeret med en lussingparade over Usseldrup Hede onsdag eftermiddag, start ved turistpryglestativet kl. 13.01 prc., mødepligt for alle oppegående sognebørn og husdyr over 6,4 kg levende kropsvægt.

SE OGSÅ:

HenvPOPSANGERSTRAF

Baldurs 8. kvad: Aber uden pels

Som Aser er Solvej og jeg evigt forbundet

I en samklang som hos mennesker er helt forsvundet.

Jeg er den der i ly af mørket kan styre sproget,

Hun som i dagslys ser alt det der er så broget,

Som en ægte Ase kan hun se det der er galt,

Alt hvad der er både falskt og fatalt.

Og afslører sin viden i udsøgte godbidder,

 Med den visdom som alle Aser besidder.

Og fortæller mig hvad der sker om dagen,

Så jeg om natten i fred og ro kan tage mig af sagen.

For selvom der er forskel på hanner og hunner,

Så gemmer vi den til de herlige stunder,

Hvor forskellen give os den skønneste fryd,

At se bort fra det er bedrag – og snyd.

Vi ser menneskehedens kønskamp som svindel og fup

Et af tyranner og profeternes mest udspekulerede kup.

Og en følge af de forvrængede billeder de skallede aber så i vandet,

Et ubegribeligt pres som så meget andet.

Af den stramme struktur som de har konfektioneret,

Og i deres hellige skrifter på – græsk og latin – fik dokumenteret.

Men hvad er disse dokumenter i grunden,

Ikke andet end bevis på at det var mudder de fandt på bunden,

Af det vandhul hvor de sad og pønsede på,

Alle de fordele de selv kunne få,

Når de bare påstod, det var de vise sten de havde fundet,

Og fastslog det var magten og æren de havde vundet.

De som var blevet tilbage i hulen,

Så nemlig ikke deres snedige skulen,

Det var flertallet som var blevet tilbage,

Og de tænkte slet ikke på at beklage –

Sig over – at det den lille flok havde opfundet

Ikke var særlig klart begrundet.

Uden pels var de fleste blevet så skrøbelige

og var derfor en hel del bedrøvelige.

For dem gjaldt det kun om, at få tørsten slukket

Nå, ja – og vel også at få hulens indgang lukket.

De havde jo rykket en smule på klippeblokken,

Da vandet skulle hentes af de få fra flokken.

Og angsten for de mange pelsklædte chimpanser,

Havde skræmt dem så meget og sløret deres sanser.

Måske havde de mod da de selv var pelsklædte aber,

Men når en art skifter ham er der meget den taber.

Da de mistede det meste af pelsen opstod et savn,

De fleste nægtede at se at den havde været til gavn.

Men de få så tabet som deres helt private chance

Til at løse problemet – både med fordel og elegance.

Og det kom sig af de havde hørt en besynderlig pludren

Som storkene kom med i deres indbyrdes sludren.

De langbenede fugle fortalte om os,

Mest fordi de så aber som noget støjende og irriterende ros.

De fortalte om gode dage i de nordlige områder,

Og om os der levede på vores gode og stilfærdige måder.

Men de forvirrede aber fik ikke det hele med,

Det var derfor de kom så galt af sted.

De bemærkede kun at vi var lyse i huden og meget ranke –

Gik oprejst, var nøgne – men havde en manke.

Det der tiltalte aberne mest var – det nøgne,

Og det blev starten på mange løgne.

Abernes problem var jo netop den pels de mistede

Så det er vel naturligt det var den oplysning som fristede.

Men de forvaltede den overordentlig dårligt,

Og brugte denne viden meget vilkårligt.

Sådan går det når man ikke hører det hele,

Og kun tænker på de kager til sig selv – man er ude på at mele

Derfor tosser de rundt i en endeløs fumlen,

Der bliver til en nervøs og rastløs gumlen.

Baldurportræt

Evighedsmaskine demonstreret i drift

Til De Knockelske Blades Brevkasse, henvendt til Herr Stürwolt

Højtærede; Et teknisk problem har plaget mig i årevis, og jeg har den dag i dag ikke kunnet finde en løsning. I forbindelse med mine studier ved Den Polytekniske Læreanstalt, blev jeg præsenteret for medsendte afbildning:

Evighedsmask01

En nederlandsk gæstestudent fremlagde det og udlovede en dusør på 30 Gylden til den, der kunne lose mysteriet. Ingen kunne og jeg har siden spekuleret, sommetider som en vanvittig, ja, var på grænsen til at dele skæbne med den kendte professor Hinterhaus I Dresden, som I overvejelser over det Slesvig-Holstenske problem, endte som dybt sindssyg.

Jeg holdt pause fra mine polytekniske studier og har de sidste 70 år ernæret mig som assisterende stadieholder for skiftende vejassistenter.

Men problemet har stedse naget mig og jeg er nu nået frem til, at tiden må være inde til, at søge kyndig bistand. Kunne De, Herr Stürvolt godhedsfuldt kaste et blik på, og ofre dette problem en smule opmærksomhed, ville jeg være Dem dybt taknemmelig. Spørgsmålet er, om dette er den endegyldige løsning på et perpetuum mobile ?

Med højagtelse og spændt afventende forbliver jeg Deres

Asger A. Malt, Stud. Polyt, Ass. Stadieholder

SVAR:

Bedste Hr. Malt, frygt ikke!

Lærepengene til Den Polytekniske Læreanstalt er ikke helt spildt, om end et 3ugers kursus i Sverker Suhrstömmings garage nok ville have kunnet holde både Dem, og professor Hinterhaus, fra galehuset eller hvileløse vandringer på landevejen..

For her på filmen vises en model der viser konstruktionen fuldt funktionsdygtig, hvoraf enhver ved sine fulde fem, kan udlede, at der slet intet mystisk er ved den

Evighedsmaskinfilm

En maskine i storskala fungerer allerede ved brunvaremøllerne, men kan desværre endnu ikke fremvises her pga fare for industrispionage.

Ydermere kan jeg oplyse, at modellen kan ses som samlesæt i Klamhuse Legetøjsmagasins udstillingsvindue.

Evighedsmask02

Legetøjsmanufakturhandler Märklin Sprudelwasser assisterer sikkert med gode råd, hvis noget skulle drille. Modellen her er netop et hans kæreste salgsprodukter, da kombinationen lifligt strømmende væsker i fastlagte kanaler altid har talt til hans hjerte.

For Deres sjælefreds skyld vil jeg opfordre Dem til at sporenstregs henvende dem i butikken. God fornøjelse!

Efterskrift: Alt bliver i disse tider gjort til et spørgsmål om perception. Et ord vi nødigt bruger i vore sogne, da enhver jo ved af erfaring, at ikke alt er lige godt eller rigtigt. De har formodentlig været ude for ondsindet spøg, eller systematisk undergravende vildledning: Man frygter næsten, at De har været udsat for, at en udenbys ’Coach’ eller ’Chefanalytiker’ har villet binde Dem blår på ærmet? Vindbøjtler er ordet for disse typer! Man kan ikke være forsigtig nok.

Men jeg vil nok driste mig at sige, at tiden er inde til at indkassere de 30 Gylden.

E. Stürwolt

SE OGSÅ:

HenvEvighedmask 

Sognets bedre mænd genåbner pogeskolen

Muenchhaus LOGO

Højtærede og beundrede Herr Redacteur, vor uerstattelige Mentor

Da uoverstigelige Interessemodsætninger har lammet vor Pogeskole siden Paaske, sidste Aar, er det nu med en vis Tilfredsstillelse, at Sognets bedre Mænd har taget Sagen i egen, faste Haand.

Konflikten bundede i, at Degnen, der jo alle Tider har været Skoleholder, for nogle Aar siden, maatte antage en Hjælpelærer. Aarsagen hertil var Landalmuens uhæmmede Fertilitet. Af Interesse for, at den opvoksende Almue, i vore moderne Tider, ville være i stand til at stave sig frem til Forskellen paa Saasæd og Kali; paa forskellen mellem Benzin og Lampeolie etc. Gandske vist er der her i Sognet en udbredt Uvillie mod Tyendets læsefærdigheder, da saadant, erfaringsmæssigt kan føre til Studiet af underlødig, ja rent ud, subversivt Smuds. Men, i Fremskridtets Navn, gik vi med til en Udvidelse af Lærerstaben paa ikke mindre end 100%.

Pogeskole01

Den nyansatte Hjælpelærer kom desværre fra én af de nærliggende, fordærvede Kjøbstæder, og medbragte nogle Forestillinger om egne Rettigheder. Tillod sig endog at tale om Ligeberettigelse og Kvindfolks særlige Talenter. Vor Degn, som er en godlidende Mand, greb ikke i Tide til Hasselkjæppen, den unge Flossie fremturede, og paa et Tudspunkt raabte Degnen: ”Saa lukker vi Skolen”!

Sognets bedre Mænd stod naturligvis hele Tiden bag Degnen, men ville dog nødigt gribe ind i denne Strid. Desuden har vi jo haft god Nytte af de ekstra Hænder, i vore Bedrifter.

Dog skønnede vi, at en uvildig Stemme maatte kunne gavne, saa vi sendte adskillige Gange de stridende Parter til Mægling hos Provsten i Ruds Vedby.

Dette førte til intet som helst, og da vi forleden, efter et godt Maaltid og et muntert Parti L´hombre hos Herr Schaffreund, drøftede fælles Anliggender, blev Pogeskolens Problem berørt. Det viste sig at der var fælles Fodslag om en rimelig Ordning:

1. Degnen har fortsat Magt til at lede og fordele Arbejdet i Pogeskolen

2. Hjælpelæreren skal til Punkt og Prikke følge sin Leders Anvisninger

3. Pkt. 1 og 2 kan fra Degnens side haandhæves ved Lussering eller med Hasselkjæp, dog ikke i Elevernes Paasyn. En vis Respekt for Lærerstanden bør trods Alt, opretholdes hos Børnene.

4. Under Lederens Beføjelser ligger uden Forbehold, valget af Undervisningsmateriel. Degnen har saaledes Ret og Plgt til, at fjerne og fremover undgaa Forekomsten af underlødigt, forargeligt og samfundsnedbrydeligt Materiale. Anvendelsen af Ferle, Ris og Spanskrør tilkommer alene Degnen, som hver Lørdag Eftermiddag skal disciplinere de skyldige. Hjælpelærerens Beføjelser indskrænkes til lettere Lussering, kniben i Kind etc.

5. Parterne underlægger sig ubetinget ovenstaaende pkt. 1-5.

Sign. Peer Degn Bjerg og Zenobia Innocentia

Pogeskole02

Da ovennævnte Selskab faktisk, udover gode Jagtkammerater og hvor Degnen, der er bekjent for sin formfuldendt Skjønskrift og for Fraværet af (graverende) Stavefejl, tilfældigvis var blandt Gjæsterne, ogsaa rummede det samlede Sogneraad, forsømte vi ikke, straks at beslutte ovenstaaende, hvorefter Tersløse Pogeskole gjenaabner næstkommende Mandag.

Vi vil forinden, godhedsfuldt sørge for, at Spindelvæv bortfejes, at Væggene kalkes og at der strøes nyt Gulvsand i Skolestuen.

I Haabet om, at De Herr Redacteur vil se med milde Øjne paa den Løsning vi er kommet frem til forbliver jeg deres hengivne

S v M

PS. Man kan forsikre Dem, Herr Redacteur, at den Fejl, at ansætte en kvindelig Hjælpelærer, ikke vil gjentage sig, i hvert Fald ikke de næste 40 – 50 Aar.


KNOCKELSK EXPRESBESVARELSE:

Allermest ærede hr. von Münchhaus, vor trofaste ven og velgører

Sjældent eller aldrig har jeg set en bedre pædagogisk nyhed. Samfundsgenopretning af denne art gavner os alle. Disciplineringen af den unge hjælpelærerinde vil blive stående som et eksempel for yngre lærerkræfter overalt i landet, også her i Nordvestjylland, hvor en disciplinær oprustning er bydende nødvendig inden turiststrømmen for alvor kommer skyllende.

Jeg glæder mig til at erfare mere om Tersløse-børnenes hurtige pensummæssige fremskridt i dagene og ugerne, der kommer.

Med fremdeles højagtelse signeret, Deres

Louis

 

Baldurs 7. kvad: Søster Solvej fra Brøndbyøster

Når morgenduggen falder blinker rimene i græsset,

Men efter nattens ridt kan jeg være noget presset,

Der sker så meget i nattens mørke,

Og min hals plages af en rusten tørke.

Men så hjælper det med en morgendram,

Hvorefter jeg giver min søster et kram,

Imens jeg glæder mig over at jeg har en søster.

Den dejlige Solvej fra Brøndbyøster.

Solvej

Når jeg stopper mit ridt er det hendes tur,

Til at begynde sit – imens jeg tager mig en velfortjent lur.

Det er hendes dont at ride Skinnfaze hele dagen,

Og for hende er rimede kvad ikke lige sagen.

Vi deles om døgnet, og på den måde har det altid været,

Som Aser forstår vi at dele besværet.

Det er Solvej og mig som styrer såvel dagen som natten

At tro noget andet er en af de helliges fjer i hatten,

Som så meget andet hentet direkte fra komplottet

Hos dem som sidder og blærer sig oppe på slottet,

Eller hvad de nu kalder deres bevogtede residenser

Hvorfra tyranner og profeter planlægger og styrer “tidens” tendenser.

Den tid som de tror kan sættes på skinner,

De har ikke fattet at den ustandselig forsvinder.

Deres ideer om sekunder – minutter og timer,

Er flygtige påstande som ikke rimer.

De har bagatelliseret tidens virkelige væsen,

En tyran eller profet er ikke så kræsen.

De har indrettet alt i deres eget register

Som i vore øjne mest af alt ligner medister –

Pølsen – hvor skindet sprak,

Med andre ord ikke andet end pølsesnak.

De har opbygget snedige talsystemer,

Som skal fastholde alt hvad de vil og mener,

Det ligger nemlig i alle deres metoder,

At få tilgodeset deres egne goder.

Når de kalder tabeller og talrækker for logisk

Skjuler de at logikkens baggrund er filosofisk.

Påstande hentet på de autoriserede læreanstalter

Som tyranner og profeter i samråd forvalter.

Og hermed er vi atter tilbage

I menneskehedens tidligste dage,

Til den lille flok halvskallede chimpanser

Med abe-sind og barbariske sanser.

De der var sendt ud for at hente vandet,

og sidenhen ikke tænkte på andet,

End at de ville være hele flokkens idealer,

Samt dem der bestyrer og befaler.

Det var nok nemt fordi aber altid har været hinandens ekkoer,

Selv når de skiftede farve som snedige gekkoer.

Det hele var noget der blev brygget sammen,

Af den lille folk som sad der ved dammen –

Hvis det da ikke var en flod eller måske bare en lille vandpyt,

Det vigtigste er, at både de selv og alle andre blev grundigt snydt.

Dengang de betragtede sig selv i det urolige spejl,

Og dermed satte gang i en lang række fejl.

Det der skete dengang for så længe siden,

Er bevidst blevet skjult hele tiden,

Det den lille flok havde set i vandet gjorde dem blaserte

Selvom disse spejlbilleder var både skæve og forkerte.

Baldurportræt

Socialrealistisk storpremiere i Klamhuse

Endnu et storværk får premiere i Klamhuse Cinematographiske Biographteater lørdag kl. 15.27 prc. Derefter ny forestilling hvert femte minut. Hurtig udmarch ad bagtrappen. Louis B. Knockel vil være til stede, iført lussinghandsker.

Filmen er tilladt for alle (børn og oldinge står i mellemrækkerne og holdes under stramt opsyn). Billetpris kr. 0,12. Fødevarer, balloner og sanghæfter konfiskeres ved indgangen.

SpilBRUNSUPPE

Baldurs 6. kvad: Flertallets kvaler

Jeg drak et stort krus mjød i går

Af ærgrelse over flertallets fastlåste kår,

De kår som blev bygget op af løgn og latin,

Og gjorde dele af kloden til en vældig latrin.

Mjøden sætter sin smag i vore ganer,

Og minder om vi har godt af de vaner,

Som styrker vore tanker så vi bliver glade,

At forsage en dram i ny og næ gør ens tanker for flade.

Der gælder det samme for flæsket og tobakken,

Noget der også bliver brugt i profeter og tyrannernes snakken.

Baldurportræt

Vi Aser som holder til her – højt mod nord,

Lader bare stå til, fordi vi følger vores egen rettesnor.

Vi havde jo set dengang de nede sydfra trængte sig på,

At de der kom var både formørkede og rå.

Vi vidste også at al deres snak om regler og dyder,

Var opfundet af en lille flok skallede aber som snyder –

Sig til – en ussel og latterlig herlighed,

Som blev styret af deres egen begærlighed.

Men vi lo bare ad alle deres løfter og idealer,

På trods af vi kendte til flertallets kvaler.

Vi havde forsøgt at hjælpe de stakler,

Som blev lokket i fælder, som blev kaldt for mirakler.

Men de fleste var for kuede til at lytte,

Så vores visdom var ikke til megen nytte.

  Jeg har skuet meget langt tilbage,

Og peget på noget der skete i gamle dage.

Længe før der var byer, lande og unioner

Og folk som skød på hinanden med kæmpekanoner.

Flertallet har glemt den lille flok usle, afpillede primater

Som startede de afgrænsede reservater.

De som havde set deres egne spejlbilleder i vandet,

Da de kom tilbage til hulen, tænkte de ikke på andet,

End at gøre sig selv og hinanden til idealer,

Først med krumspring og senere med skarpslebne sabler.

Deres tankegang var meget primitiv,

Som det passede til deres abe-liv.

Derfor var alt det der blev bygget for at civilisere

En platform hvor nogle få kunne vise sig og brillere.

 Og strukturen i flertallets verden er stadig den samme,

Selvom den er sat i en mere moderne ramme.

Der mest består af maskiner og isenkram

Som er tilpasset tyranner og profeternes diagram.

Det var vigtigt i takt med flertallets vækst,

At holde liv i deres egen gesjæft.

Alting blev delt op i grimt og flot,

En opdeling som blev til i det sammenspiste komplot,

Som vidste at aber – aber efter hinanden,

Og gerne hovere over den som får en på panden.

Det gav dem nemlig et stakket velbehag,

Som dulmede at den triumf har en fordægtig smag,

Så de ikke mærker de bliver taget ved næsen,

Fordi de overhørte tyranner og profeternes lumske hvæsen.

Som kun gik ud på at styrke deres egne fortrin

Og gøre flertallet helt til grin.

Det gøres nemmest ved at rakke ned,

Og forfølge dem som vil være i fred.

Først blev flertallet holdt hen i uvidenhed,

Så de troede på deres egen lidenhed.

Så forlangtes det at hanner fik bukser og hunnerne kjoler,

Så kønnene dermed fik synlige banderoler.

Hannerne blev tildelt bestemte beføjelser,

Og hunnerne gjort til pynt og hannernes fornøjelser.

Den opdeling var et udspekuleret kup,

Der var kun nogle få som kunne se det var fup.

SE OGSÅ:

HenvBALDURSFEMTE