Dr.med.vet. Haburi Bözzelmann, Klamhuse Overdrev, som for nylig imponerede den naturvidenskabelige verden med børn, fremavlet af 3 forældre, viser nu igen eksempler på sit skabende talent. Fra hans Institut for Eksperimentel Genetisk Forædling kommer 10 helt nye arter, der snart vil gøre nytte i nordvestjysk samfundsøkonomi og samtidig skabe store oplevelser for de familier, der får dyrene betroet til videre avl.
Det forlyder fra instituttet, at doktorens kusine, fr. Lebbie Bözzelmann, en af de nærmeste dage forventes at nedkomme med endnu et nyudviklet familiekæledyr, en såkaldt bøffelhund, som i fuldt udvokset tilstand vil opnå en slagtevægt af 350 kg. Nærmere underretninger fremkommer i avisen, så snart de foreligger.
– Vi vil føre slubbertsagen til sejr, eller vi vil dø under forsøget, udtalte en rank og stolt Harding Hampelmann i aftes efter at være valgt tilny formand for organisationen Nordvestjyske Ungslubberter.
De aktive unge, hvis antal nu for første gang overstiger 1000, var samlet på Blodhavn Nordstrand til den årlige kongres, og de vedtog, at et afgørende fremstød vil ske i form af en kampagne, som på få måneder skal omdanne alle nordvestjyske skoler, hjem og arbejdspladser til vækstbede for slubbertsagens principper.
De døgnaktuelle reportagefotos, vi herunder bringer fra kongressen, formidler den stemning af sejr og selvtillid, som de unge slubberter nu kan gå videre med:
For første gang fik hunde, stuegrise og andre større husdyr adgang til kongressen. – Det er en naturlig følge af de store fremskridt, der er sket i hundeforskningen, udtalte hr. Hampelmann i sin præsentation af forslaget. – Den moderne, videnskabeligt berigede hund har i alt væsentligt de samme forudsætninger for slubbertagtig adfærd, som vi to-benede har.
Louis B. Knockel, der for nogle år siden faldt for organisationens 90-års aldersgrænse, var til stede som kongressens gæst og stimulerede aftenen igennem talere og bestyrelse med hundredevis af velrettede lussinger.
– Jeg ønsker lykke og fremgang med den forestående kampagne. Husk dog, at de unge ikke hermed opnår eneret på slubbertologisk praksis. Den modne og erfarne landslubbert kan og vil fortsat spille en vigtig rolle i samfundshusholdningen.
Alle ungkarle i Nordvestjylland får nu en pragtfuld mulighed. Det forholder sig sådan, at en heldig borger kan tage stilladsarbejder Bonno T. Jakobsens underdejlige datter Edua, for nylig kåret som Miss Klamhuse, til ægte.
Bonno berettede i dag, at han afholder en kappestrid, hvorved vinderen og datteren vil blive gift på stedet, og forhåbentligt forlade byen derefter. Bonno tåler af gode grunde ikke længere datterens tilstedeværelse og vil derfor give ansvaret for hende videre.
– Min datter er en pestilens, det må være på tide at få hende giftet bort. Ganske vist er hun af udseende yndefuld som en svane eller andet fjerkræ, men hendes personlighed minder mig om et æsel, umedgørlig og helt igennem belastende! gryntede faderen olmt.
Et utal af garvede personligheder af begge køn har i de forgangne timer tilmeldt sig den uvante kappestrid. De håber alle i sidste ende at blive den underskønne Edua T. Jakobsens livsledsager, på trods af den belastende personlighed, der uden problemer kan nedslide selv den mest hårdføre og barske mandperson – eller kvinde, for den sags skyld.
Blandt de konkurrencelystne deltagere træffes fækaliejonglør og pungdyrsmassør, Gnu T. Jakobsen, som udover at være publikumsfavoritten også er broder til Edua. At resultatet i givet fald ender med et bryllup blandt søskende, gjorde ikke yderligere indtryk på faderen, idet han beslutsomt brølede:
– Sejrherren tager min datter til ægte, uanset køn, alder, mobilitet, relation eller anden form for bagatelligende spekulationer, og sådan er dét!
De fire discipliner, som indgår i konkurrencen, er henholdsvis møddingspring, gnaverudhulning, balancegang på tagryggen og en hemmelig prøve, som i sidste øjeblik offentliggøres. Fuldføres disse opgaver uden gnidninger, er datteren Deres.
Reglerne for hver enkelt opgave er gengivet herunder, så De kære læser, kan få et indblik i og forståelse for de planlagte udfordringer. Det skal hermed videregives, at hr. Jakobsen under ingen omstændigheder påtager sig ansvaret for eventuelle kvæstelser og/eller bortgang ved de nævnte discipliner.
Møddingspring: Deltagerne (minimum 20 pers.) indtager alle pullimutter, til sanserne er slørede. Derefter samles alle ved den til formålet anbragt mødding, som man efter tur springer over. Lander man i møddingen, har man tabt. Spillet forsætter til der er 10 deltagere tilbage.
Gnaverudhulning: Kartoffelsække trækkes over hovederne påde tilbageværende deltager, herefter sættes de i blinde til at udhule friske gnaverkadavere på tid. Udhulning forgår med de bare næver, derfor er lange uklippede negle ikke tilladt, da de kan give en betydelig fordel for deltageren. De fem hurtigste og dygtigste personer går videre til næste runde.
Balancegang på gavlen: Den næstsidste disciplin går i alt sin enkelhed ud på, at de fem resterende deltagere efter tur bliver anbragt på tagryggen af huset. Her balancerer man fra den ene ende af taget til den anden ende, og tilbage igen. Mister man herredømmet over sine fødder og vælter ned fra taget undervejs, har man tabt. De to bedste balancegængere går direkte til den endelige prøve. Skulle det imidlertid vise sig, at ingen falder ned, må alle deltagere indtage et forhåndenværende narkotikum, så risiciene for nedstyrt forhøjes betragteligt. Derefter gentages prøven med forhåbentligt bedre resultater.
Den hemmelige prøve: Bonno T. Jakobsen vil først afsløre finaleopgaven på dagen. Han løfter dog sløret en smule, og fortæller at udfordringen kommer til at indeholde køller, bind for øjnene, en samling glubske rabiesbefængte hunde og to skiver mellemlagret ost.
Kappestriden afholdes i familiens baghave på Aknestræde 89, kl. 09.45 på fredag. Den spændte tilskuerskare vil, for et beskedent beløb, kunne købe små skåle med suppe, indkogt på friskindfangede krybdyr og mos. Desuden serveres der hestepilsner til at skylle efter med. Indtægterne vil ubeskåret gå til brudens medgift.
Vinderen af kappestriden og en detaljeret beskrivelse af brylluppets forløb vil blive offentliggjort i næste uge. Lad den bedste mand, eller kvinde, vinde!
Videnskabelig forskningsreportage: Crass Børsting Dokumentationsfotos: Boezzelmann Medical Research
Biotekniske fremskridt betyder, at nyfødte ikke længere behøver at nøjes med to forældre. Tre individer kan nu slå sig sammen om at avle et fælles barn med en passende sammensætning af egenskaber fra dem alle.
– En engelsksproget turist efterlod sidste år en avis med en artikel om emnet, og jeg så straks mulighederne, udtaler det lokale avlsarbejdes førstemand gennem det meste af et århundrede, redaktør Louis B. Knockel. – Følgelig satte jeg vor førende veterinære kapacitet, dr. Haburi Bözzelmann i gang med en række eksperimenter, som jeg har understøttet dels som aktiv kopulator, dels ved udlån af forskellige husdyr, hvis egenskaber kunne tænkes at gøre nytte i de nye nordvestjyske blandingsindivider.
– De første resultater er overordentlig lovende, og jeg tør tro, at vi inden for de næste få årtier vil se et stort antal, måske endda et flertal af blandingsindivider i funktion i vore skoler, hjem og virksomheder, udtaler redaktør Knockel.
Målet for dyrlægens og redaktørens næste avlseksperiment er at frembringe en elitemasturbationsidrætsmand med elefantpenis. Værdifuld assistance ydes af Cirkus Benneweis og vvs-installatør Bob Käbe, Blodhavn.
En omfattende fornyelse af det folkelige lussingarbejde skal i løbet af i år genrejse den sunde disciplin og arbejdsglæde, som gennem generationer har båret nordvestjysk folkeliv oppe.
En sagkyndig komité under ledelse af redaktør Louis B. Knockel har udviklet en række nye lussingtyper, som vil blive taget i brug i massivt omfang overalt på egnen.
Den mest opsigtsvækkende nyskabelse bliver de akustisk berigede ballonlussinger. Disse kræver, at lussanten fylder kindbakkerne ud med oppustede balloner. Ved kraftig og præcis lussering eksploderer disse og forårsager en markant knaldeffekt, som ellers kun kan opnås med sortkrudt eller andet eksplosivt materiale.
Store og kostbare lussingmaskiner har gennem flere år bidraget til opretholdelse af disciplin og arbejdsglæde i hjemsognene. Nu suppleres disse centrale anlæg af et lille, manuelt fremdrevet smækværk, udviklet af opfinderen, fhv. letmælkskusk Ruben Breks, Vester Usseldrup. Dette ukomplicerede apparat i lommestørrelse kan levere op til 25 lussinger i minuttet.
– Anvendt korrekt er apparatet helt ufarligt. De enkelte skader, der måtte hospitalsbehandles i forsøgsperioden, kan og skal man se bort fra, udtaler Louis B. Knockel.
Den forestående kampagne er approberet af Nordvestjyske Landproletarers Fritidslussingforbund og vil blive koordineret med indsatsen for at genrejse den lokale husdyrmoral med skrappe disciplinære midler.
Avisens jubelnyhed om afslutning af en 30-årig arvestrid i familien Flummox har fremkaldt talrige reaktioner fra vor tusindtallige læserskare. Blandt de mest gribende var et brev fra 89-årige enkefru Pulma Gøbbel, tidligere mangeårig suppekok på Brunmølle Udflugtskro. Hun skriver:
Med sit testamente skabte min fader, masturbationskontrollør Qvalmard Gøbbel (1878-1981), en øjeblikkelig bitter strid i familiekredsen. Det drejede sig om arveretten til et sæt masturbations-måleinstrumenter, som i sin tid var fremstillet på et finmekanisk værksted i Bukarest. De værdifulde instrumenter skulle tilfalde den af arvingerne, som tre år i træk høstede bedste placering ved det årlige udendørs stormasturbationsstævne på Klamhuse Hede.
Ingen af de dengang ca. 30 arveberettigede har imidlertid nogensinde siden deltaget i stævnet tre år i træk. Hvorledes testamentet så skal fortolkes har været genstand for vedvarende bitre stridigheder, udkæmpet såvel i retssalen som med stokkeslag, lussinger og bagholdsbeskydning fra kraftigt fækalieartilleri.
Jeg beder indtrængende om at få denne strid løst på samme salomoniske grundlag, som det kunne gøres i familien Flummox.
Få timer efter modtagelsen af brevethavde redaktør Louis B. Knockel løst konflikten til alles ubetingede tilfredshed. På Vester Usseldrup kirkegård fik han gravet det gøbbelske familiegravsted op, og Qvalmard Gøbbels efter omstændighederne ganske velbevarede kadaver blev derefter bragt uden for kirkegårdsmuren og bundet til et vejtræ.
Tusinder af nordvestjyske avislæsere overværede, at retfærdigheden skete fyldes.
– Jeg kender dig, din gamle slambert, og nu skal du få, hvad du længe har fortjent! råbte Louis B. Knockel, mens han sendte den første byge af lussinger mod det mørnede kranium. Ialt 96 præcisionsslag blev det til.
Familien Gøbbel applauderede i samlet flok afstraffelsen og enedes derefter om, at redaktør Knockel skulle være den fremtidige og endelige ejer af de historiske måleredskaber.
– 1947 var Qvalmard med til at fradømme mig nordvestjyllandsmesterskabet i spadserende marathonmasturbation, udtalte Louis B. Knockel, mens resterne af liget blev skovlet tilbage i graven. – Denne krænkelse har naget mig uafbrudt siden. Nu har såvel arvingerne og offentligheden som jeg selv fået oprejsning. Dette er en stor dag for hjemsognenes retspleje.
Myggedisciplinen har nået en revolutionerende fase. Det er nu blevet muligt at anvende de små blodsugere til bekæmpelse af turister, hvis ophold har varet alt for længe.
Dyrevennen og borgervæbningsofficeren Clæppert Hale har personligt trænet og disciplineret de i alt 1000 myg, der er blevet stillet til rådighed.
Insekthæren er opøvet i udelukkende at angribe turister. Myggene flyver målrettede rundt i terrænet efter bytte. Møder de almene borgere, styrer de udenom, men ser de en turist, går de straks i offensiven.
Inden de turistfjendske myg slippes ud i det fri, tirres de og fodres ikke flere timer før aktionen. På denne måde bliver kræene mere blodtørstige og ubehagelige.
– Visse turister tror, deres ferieophold i sognet er for sjov, men dette er alvor, udtaler hr. Hale bistert og fortsætte:, – Til en orientering tages det nye våben kun i brug i nødsituationer, hvor de mekaniske hjælpemidler eller de mange frivillige selvtægtsmænd skulle svigte. De bevingede stikkere fungerer som Plan B.
I morges ved daggry afprøvede borgervæbningen myggehæren på nogle svenske campister, der havde slået sig ned på Klamhuse Hede. Efter angrebet var turisterne chokerede, opsvulmede og på vej hjem i en ruf.
Vor seneste storreportage om hundeforskningens fantastiske fremskridt er blevet hilst med jubel og mere end det: Et forbløffende antal nyere dokumentarfotos er tilgået redaktionen for at bevidne, at nordvestjysk dyreliv er en syntese af fryd, skønhed og harmoni.
– Jeg vil for en meget sjælden gangs skyld undlade at kommentere, lyder det fra Louis B. Knockel, mens han visker en tåre af øjenkrogen, – og lade denne righoldige billedskat tale for sig selv.
Når den uundgåelige afskedstime slår, viser det sig for alvor, hvor nært vi er knyttet til vore husdyr. Intet spares for at sætte dem et sidste dyrebart minde. To uimodsigelige eksempler:
Omgangen med hunde har gennem århundreder været en væsentlig del af hverdagslivet i vore nordvestjyske hjemsogne. Oplæringen af de firbenede til forskellige erhvervsformål er ved siden af rekreative sysler i hjemmene hovedindsatsområderne. Den erotiske side af samlivet med hunde kalder på vore digteres og sangeres smukkeste udtryk, men alt dette overtrumfes nu af moderne videnskabs mirakler.
Blandt de opsigtsvækkende resultater er, at hunde og mennesker i kortere eller længere tid kan bytte identitet.
– Det er lærerigt, og det vil styrke den disciplinære indsats i månederne og årene, der kommer, udtaler hundesagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, der sammen med andre fremskridtsvillige nordvestjyder har lagt krop og sjæl til de avancerede eksperimenter.
I et enkelt tilfælde lykkedes det at få flyttet offeret for en vehikelulykke fra den knuste og døende krop over i mandens i hast tilkaldte hund, som han nu lever videre i. Skal man tro venner og familie, er der stort set ingen forskel på hans adfærd før og efter transformationen.
Det eksperimentelle arbejde foregår under ledelse af egnens geniale unge opfinder Nathan Mandrik, der sideløbende har udviklet flere prototyper af mekaniske hunde samt nogle hybridracer, som han er i gang med at afsætte såvel på hjemmemarkedet som ude i verden.
– Det er smukke og stabile dyr af den slags, husstande og virksomheder har brug for i fremtiden, udtaler Louis B. Knockel. – De spiser forbløffende lidt, men til gengæld – og det er det eneste alvorlige minus, jeg kan komme i tanker om – frembringer de heller ikke megen brunvare.
Nathan Mandrik stiller i udsigt, at han efter afslutning af de igangværende hundeforsøg vil kaste sig over fjerkræbranchen, som i den grad trænger til styrkelse og genopretning.
Efter de seneste præstationer er hr. Mandrik udnævnt til adjungeret professor i mekanisk konstruktion, genetik, dyreadfærd og slubbertologi på Folkeuniversitetet i Klamhuse.
En krise af hidtil ukendte dimensioner har ramt store dele af det kørende materiel i vore nordvestjyske hjemsogne. Hermed er liv, ære og velfærd truet, og skarpe modforholdsregler må sættes i værk.
– Vi har set så mange utypiske begivenheder i den sidste tid, at et uhyggeligt mønster tegner sig, udtaler sognevehikelinspektør Arno Q. Stürwolt (fætter til avisens redningsmand, hr. Eberhard Stürwolt.)
Redaktør Louis B. Knockel udtaler efter at have deltaget i et krisemøde om situationen: – Min første tanke var, at der måtte være tale om sabotage, anstiftet af subversive kræfter, og mistanken rettede sig automatisk mod de Holstebro-socialister, der aldrig har villet os noget godt. Også vor egen storpamper, hr. Lalle Birk Lallesen, var inde i billedet.
– Mod sædvane dukkede der imidlertid ikke håndfaste beviser op, og det står nu klart for mig, at situationen er endnu værre: Fjenden er ikke de kendte skurkefigurer, men onde kræfter inde i selve vehiklerne. Moderne kørende materiel er så kompliceret og sindrigt sammensat, at det til en vis grad bliver selvtænkende og -styrende. En kraftigere disciplinering af vehiklerne bliver derfor nødvendig, og jeg har for en gangs skyld tilkaldt udensogns assistance i form af den internationalt kendte slubbertolog, dr. Peckelrübe fra Slesvig, som har erfaring fra nedkæmpelse af ulydige vehikler overalt i verden.
– Jeg vil personligt kaste al min energi ind i det arbejde, som nu er nødvendigt, erklærer Louis B. Knockel, – og jeg startede tidligt i morges med at tildele min nabos bulgarsk fremstillede traktor en forsvarlig dragt hasselkæppeprygl over bagpartiet. Den har kørt upåklageligt lige siden.
