Tag-arkiv: fækalier

Ældre landhund under pres: Hvem skal arve mine brunvaremillioner?

Værdireportage: Crass Børsting
Foto: Nordvestjysk Fotografisk Landhundearkiv m.fl.

Ferdinand XII Jacoby, en af vore kendte og højt respekterede ældre landhunde, er under pres for at få ordnet sine juridiske og økonomiske forhold. Hvad der kommer til at stå i Ferdinands testamente vil få stor betydning for nordvestjysk fækalieindustri og de hundreder af arbejderfamilier, som er afhængige af landsdelens bærende erhverv.

Ældrelandhund

Som de fleste vil vide, arvede Ferdinand den kontrollerende aktiemajoritet i Klamhuse Brunvareforarbejdningsindustri K.m.g.H., da hans mangeårige samlever, enkefru Aurora Peckelwaber, i en alder af 98,3 år mistede livet ved en gullascheksplosionsulykke for nogle måneder siden. Hermed blev virksomhedens 278,4 ansatte og en tusindtallig skare af underleverandører (inkluderende stort set alle nordvestjyder, der sender afgangsprodukter til videreforarbejdning) afhængige af den gamle hunds dispositioner.

Ferdinand mærker alderen trykke, og ensomheden har trukket dybe furer i hans ansigt. Det brændende spørgsmål er, hvem der efter ham skal bestemme over fabrikken.

Landhundearvinger

Iagttagere tæt på Ferdinand udpeger tre af hans hundevenner som de mest sandsynlige arvinger.

Wallah Z. Finkelstein er med sin internationale baggrund og et mildt væsen den ejerhund, de fleste medarbejdere vil foretrække. Wallahs tanker om virksomhedens fremtid er rettet mod en blødgøring af produkterne. – Hård mave er et problem, som må angribes ved roden, udtaler Wallah fra sin hundekurv i stationsforstanderboligen i Klamhuse.

Den lidt ældre, muskuløst byggede Jolmer Jura regnes for feltets kolde, strategiske begavelse. Han udtaler: – Medarbejderantallet på brunvarefabrikken har længe været for højt, og en del af tjenestedyrene kunne gøre mere nytte som foderprodukter.

Mest frygtet blandt personel og leverandører er dog kamphunden Olborg Ghummi, indtil for nylig chef for nattevagtpatruljen på Klamhuse Kødfoderfabrik. – Hele det nordvestjyske erhvervsliv er i forfald, erklærer O. Ghummi. – Vi må bortsprænge alt, hvad der står i vejen, før noget nyt kan bygges op. Mine egne fækalier er hårde som sten, men omkring mig ser jeg uhyggelige mængder af pladdermasse og stinkende vælling.

hundeejere

Millionærhunden Ferdinand XII Jacoby og dennes rådgivere har for øjeblikket ingen kommentarer til arvesituationen. Afgørende nyt vil fremkomme i avisen, så snart det foreligger.

SE OGSÅ:

HenvHUNDEFORSKNING

Ligkistesnedkeres fækaliegruber tømt og omdannet til overklassekonditori

Samfundsreportage: Crass Børsting
Foto: Hildur Knödel Presseagentur

En kapitalforbrydelse af hidtil uset omfang har fundet sted dybt under Blodhøj. Offeret er Nordvestjyske Ligkistesnedkeres Pensionskasse. De 17 organiserede snedkermestre og deres hundredetallige stampersonel synes at have mistet alt.

Konditori01

I ly af mørket har socialistisk sindede overklasseelementer fra Holstebro tømt pensionskassens fækaliegruber for den gennem generationer opsparede formue. I Monradsminde, den største af gruberne, er der nu i stedet indrettet et luxuskonditori, hvor turister, disses børn og andre tilstrømmende fremmedelementer kan lade sig bespise.

Konditori02

– Jeg troede, at vi én gang for alle havde slået overklassen tilbage, udtaler turistkontrollens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Men det øjeblik, man vender ryggen til, pibler usunde tendenser atter frem. Jeg vil vide at træffe mine forholdsregler. Disse gruber har siden 1920’erne været udlagt som brunvaredepoter. Kaffe, chokolade og flødeskum skal ikke få nogen varig plads dernede.

Konditori03

SE OGSÅ:

HenvRYGERKAMPAGNE

Byge af lussinger gør en ende på 30-årig arvekrig

Familiereportage: Crass Børsting
Foto: Flummox Archives m.fl.

Sent i aftes kunne en arvestrid, som gennem 30 år har hærget og plaget familien Flummox, omsider afsluttes. Det lykkelige resultat blev bekendtgjort, efter at redaktør Louis B. Knockel havde smurt de overlevende medlemmer af familien cirka 500 lussinger.

Tabersen02

Uoverensstemmelserne opstod, da enkefru Hilda Flummox-Frederiksen i 1983 døde og efterlod et lager af husdyrfækalier, som dengang blev vurderet til over 40 kroner.

Siden det 20. århundredes begyndelse havde Hilda og hendes ægtemand, Gamal Flummox-Frederiksen (1878-1981) utrætteligt indsamlet fritliggende brunvare overalt i den nordvestjyske natur, fortrinsvis på Klamhuse Hede, men også på andre lokationer, og i de sidste år opbyggede de et imponerende lager af turistfækalier fra Blodhavn Nordstrand.

Tabersen05

Få minutter efter fr. Flummox-Frederiksens død opstod der bitter familiestrid om fortolkningen af testamentets paragraf 1: Arv kan alene tilfalde fuldgyldige, behørigt certificerede slægtninge, der har deres livsvirke i brunvarebranchen.

Ægteparrets ældste søn, hundedressør og dildosnedker Hassan Flummox, mente på dette grundlag at være enearving til de oplagrede brunvareværdier. Hans halvsøster Magda og to plejebørn måtte efter hans mening ligesom deres fætter, den homofile lirekassemand Olbert Flummox-Lupo, Blodhøj, være uden nogen arveret overhovedet.

Tabersen04

– Jeg kunne af ren og skær godhed have givet dem en pose granulerede hundekager, udtalte Hassan Flummox, mens arvesagen i midten af 1990’erne verserede ved byretten i Holstebro. – Men deres plagsomhed og sure miner fik mig til at lade være.

Louis B. Knockel hørte ved et tilfælde om sagen, da han forleden aften var på inspektionsbesøg i den genåbnede fækaliesilo på Blodhøj. Han indkaldte uden tøven samtlige overlevende medlemmer af Flummox-familien til en parade ved Brugsens gavl i Klamhuse og tildelte dem her adskillige hundrede rask smældende lussinger.

– Jeres historiske brunvare er indtørret, al aroma afdampet, og samlet kan lageret i bedste fald indbringe otte-ti kroner på vore dages markedsplads. Jeg vil ikke høre mere om denne sag nogensinde. Brunvaren hugges op og fordeles i ligeligt afvejede portioner. Tre-fire af de særligt vellykkede fæconfækalier, herunder pragteksemplaret “Fregatten Jylland” fra Gamals og Hildas tid vil blive indlemmet i min private samling.

Tabersen

De tilstedeværende medlemmer af Flummox-familien tog med strålende øje og blussende kinder imod denne afgørelse. Den homofile lirekassemand, der for længst er udvist til Holstebro, vil få sit tørlager af arvefækalier overbragt pr. ladcykel.

SE OGSÅ:

HenvLIGLUSSINGER

Boligsektion: Nyeste certificerede mæglertilbud

Arkitektvilla
Pragtfuld arkitekttegnet liebhavervilla med bedste beliggenhed på Blodhøj.
Løbende moderniseret og udvidet, så her er plads til den store, aktive familie.
Styrtlatrin, aircondition, sikrede adgangsforhold og legeplads til børnene lige
uden for døren. Energimærke X2. Eftertragtet nabolag, kun få meter til husdyr-
slagteri og den kooperative fækaliesilo på toppen af Blodhøj.
Åbent hus tirsdage og onsdage på ulige datoer kl. 07.49-10.04 prc.
hanbolig logo

Sommerresidens

Bolig01
Bolig i det grønne
Invalidebolig02
Bolig02
Homoboligannonce
Elementbyggeri

SE OGSÅ:

HenvHalunkLANDVILLA

Kooperativ fækaliesilo på Klamhuse Banke

Åbningsreportage: Crass Børsting

Et flerårigt udgravnings- og opmuringsarbejde nåede i morges sin festlige fuldendelse, da en spandfuld rygende varme husholdningsfækalier blev styrtet ned i den silo, som Klamhuse Agrarproletariske Andelsselskab af 1901 har ladet rejse.

fkaliesilo

– Det er en stor dag for egnen og for alle småbønder, husmænd og jordløse arbejdsfolk, udtalte selskabets formand, Ornhardt Bonde, før han tippede spanden. – Med egne moderne lagerfaciliteter kan vi nu opsamle den brune råvare, holde den fugtig og smidig under optimale forhold og videresælge den, når markedsprisen kulminerer. Vi frigør os hermed fra den privatkapitalistiske fækalieoplagringsbranche, som gennem årtier har profiteret på de jævne lokale leverandører.

ICHi-23957

Siloen, der knejser over Klamhuse Banke, kan rumme 36.000 liter (ikke-komprimeret) nordvestjysk normalvare. Brødrene Q. og C. Ferkel, Klamhuse Totalentreprise, har konstrueret den efter bulgarsk forbillede.

Louis B. Knockel overbragte en festglinsende åbningsgave i form af et knippe mønsterpølser fra Det Knockelske Officins personaletønde. Han udstak derefter de nødvendige retningsvisende lussinger for at sætte gang i landproletarernes kædedans omkring siloen.

 

Retur til avisens forside

Mekanisk elefant redder chokoladekageindustrien

En jublende erhvervs- og samfundsnyhed bringer nyt håb til vor landsdel: Opfinderen Jochum Caffemölles mekaniske elefant er efter 17 års udviklingsarbejde nu klar til indsats.

Mekaniskelefant

– Den vil for det første redde vor truede chokoladekageindustri, idet den ved normal drift frembringer mindst et halvt ton førsteklasses brun råvare i døgnet, udtaler Louis B. Knockel, der gennem de mange år har støttet arbejdet med ca. 45 kroner samt utallige retledende og opildnende præcisionslussinger. – Dernæst vil den bidrage til disciplineringen af turister, såvel de oversøiske som den tilstrømmende pøbel fra Holstebro.

Caffemölle

Den mekaniske elefant fremdrives af et hold spejderdrenge, skjult rundt om i det vældige legeme. Optagelsesprøve til dette betroede arbejde finder sted på nordstranden i morgen kl. 06.11 til 07.14 prc. Alle familier med et eller flere drengebørn i alderen seks til 11 år har mødepligt.

Caffemölle2

Opfinderen og hans stab vil blive hædret ved et højbordsarrangement i Jøderup Forsamlingshus senere på måneden. Der serveres chokoladekage og gule ærter ad libitum. Tilmelding og forudbetaling (kr. 0,28 pr. person, oldinge og socialister kr. 0,35) til bladets kontor.

Efter denne festivitas og en ferie af 4 1/2 døgns varighed vil hr. Caffemölle hellige sig udviklingen af nye nordvestjyske terrænvehikler.

Vehikel

 

Rakitisk festmusiker smugler brunt guld til Holstebro

Den 42-årige kapelmester og sopransaxofonist Lambert Bryde (stående forrest med avlshund), der for nylig fik afklemt begge testikler ved en jernbaneulykke, er nu under skarp mistanke for at smugle koncentrerede buddingråstoffer til Holstebro, hvor de kan tænkes anvendt til homofile, socialistiske eller andre subversive formål.

Festmusikeren med saxofonen skal pågribes og overleveres til myndighederne.

Lambert Bryde er udeblevet fra hornorkesterets øvetimer inden byfesten på lørdag, hvilket i sig selv anses for højforræderi mod de samfundsbærende nordvestjyske værdier. Hvis han derudover findes skyldig i smugling af brunt kødgranulat, vil han være hjemfalden til elektrisk aflivning.

Kapelmesteren, der er født som rakitisk dværg, måler i støvler med plateausåler max. 144 cm, kropsvægt efter tab af testikler er næppe over 30 kg. Han bærer blå kasket og løstsiddende blå uniform med røde galoner. Øjnene er dybtliggende, tænderne i overmunden af støbejern. Hans penis skal angiveligt stadig være intakt og kendelig på en tatovering af fregatten Jylland med udspilede sejl. Han ledsages dag og nat af avlshunden Nullah, et mørkebrunt spaniellignende dyr, der muligvis har illegale buddingråvarer indgnedet i pels og ører.

Oplysninger om det kriminelle par rettes ufortøvet til bladenes redaktion (benyt kontaktsiden og bemærk venligst, at aflivning må ikke ske, før Louis B. Knockel og De Knockelske Blades tjenestgørende reportagefotograf er nået frem.)

SE OGSÅ:

HenvPOPSANGERSTRAF

Kalle Kyx død, 139 år gammel

Reportage og nekrolog: Crass Børsting
Foto: Kyx Family Foundation m.fl.

Kalle P. Kyx, en af Nordvestjyllands førende folkedigtere og komponister, meldes død i en alder af 139 år, fem måneder, 11 dage og syv en halv time.

Sorg og medfølelse var mærkbar overalt i hjemsognene, da det uventede dødsfald blev bekendtgjort fra Klamhuse Festkrematoriums udråbstårn. Ganske vist er det mange år siden, at nogen har set digteren i bevægelse eller kommunikeret med ham på nogen måde, men hans sange og viser lever overalt, hvor nordvestjyder træffer sammen for at udveksle lussinger, dyrke masturbationsidræt eller inspicere det seneste døgns kollektive fækaliepræstationer.

Strofer som “Brun er døgnets høst, knug den mod dit bryst” og “Kom, sig goddag til Kalle, han la’r en lussing knalde” vil for evigt minde os om den arv af munter og folkelig visdom, Kalle Kyx efterlader.

Billede

Kalle var ældste søn af landsnedker, senere hundehusfabrikant Lupus Kyx-Kräuterwaffel, Klamhuse Vestermark. Allerede som tre-årig udviste han musikalsk interesse, og efter nogle få timer ved klaveret blev han anbragt som plejebarn hos kapelmester Harding Æ. Prügelwaffel, Blodhøj.

Her gjorde han karriere i de følgende næsten 100 år, indtil orkesteret blev tvangsopløst og et flertal af musikerne udvist til Holstebro. På dette tidspunkt havde Kyx dog for længst slået sit navn fast som viseforfatter og forsanger ved folkelige begivenheder, og han kunne derfor blive i barndomshjemmet. Storsognerådet tildelte ham en årlig hæderspension på kr. 14,39, senere pristalsreguleret til kr. 16,11 samt en pose granuleret kødfoder.

Kalle Kyx levede i et lykkeligt og trofast parforhold med fru Kylle Eurabia Kyx-Plauderwaffel, der delte hans kunstneriske interesser og var en habil stepdanser. Efter fruens alt for tidlige død som 104-årig omgav han sig med selskabskalkuner og andre betroede husdyr, hvoraf flere lærte at spille jødeharpe.

Dødsfaldet indtraf, da den gamle digter for første gang nogensinde havde søgt lægehjælp. Han led af tørhed i svælget og sad i venteværelset hos naturlægen, homosociopat Haburi Landkrave, Nørre Usseldrup, som pludselig hørte en knagende lyd derude fra. – Det var som et hustag, der styrtede sammen.

Naturlægen viklede den gamle mand ud af digterfrakken, og det viste sig, at hans torso var flækket bagtil, og at den i øvrigt var så godt som tom. – Han var simpelthen knastør, udtalte dr. Landkrave efter at have foretaget en hastig obduktion og sammenfejning af resterne.

I overensstemmelse med Kalle Kyx’ nøjsomme livsprincipper besluttede familien at bortspare den bekostelige kremering i Klamhuse og brændte i stedet liget udendørs ved hjælp af et lager af æselgødning, importeret fra Grækenland i 1944 og for nylig erklæret uegnet til menneskeføde. Bålet samlede hundreder af syngende nordvestjyder og flammede mange meter i vejret, men var overstået på få minutter.

Louis B. Knockel dirigerede fællessangen og lovede højtideligt at tage hånd om de efterladte kalkuner såvel som det kyxske løsøre. – Ikke en krumme skal gå til spilde, udtalte han, mens han med trøstende lussinger sendte den vemodige landpøbel hjemad.

SE OGSÅ:

Henv2 Husmandskirurg

Bladhus meldt klar til indflytning

Hundreder af ranke, taktfast syngende håndværkere forlod i morges kl. 05.47 deres arbejdsplads gennem de seneste to måneder, og dermed kunne Det Knockelske Bladhus omsider igen tages i brug.

Bladhus

Louis B. Knockel havde taget opstilling ved porten mod Stationsvej, hvor hver eneste håndværker blev hilst og honoreret med tre raske spidslussinger over venstre kind, derpå en smældende højresidig fladhåndslussing.

Indflytning er påbegyndt. Redaktørkontor med fækaliedepot placeres på 11. etage, og på tagterrassen lægges en cindersbelagt udspringsbane til selvmordsformål. Styrtlatriner og masturbationsstativer af næsten rustfrit stål flankerer på alle etager trappeskakterne.

SE OGSÅ:

HenvSTÜRWOLTREDDERAVISEN