Ikke siden 1945 har husdyrbranchen i Nordvestjylland manglet arbejdskraft i den grad, som det i dag er tilfældet.
– Vi kunne beskæftige over 400 flere, hvis det var muligt at få kvalificerede folk frem, udtaler husdyrsagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Der står en bred vifte af ledige job og venter: På husdyrslagterierne, i avlsarbejdet, ved dressur og disciplinering og ikke mindst i seksualindustrien, hvor fejlopdragne husdyr hver eneste dag og nat medfører bidskader og anden overlast for det betalende publikum.
– Det er bydende nødvendigt, at husdyrindsatsen systematiseres og skærpes, inden turisterne igen vælter ind over vore sognegrænser. Kombinationen af løsslupne turister og utilstrækkeligt disciplinerede husdyr kan føre til landsdelens moralske og økonomiske undergang. Løses problemet ikke i de nærmeste uger, må vi udkommandere en tvangsarbejdsbrigade af oldinge til de mest nødvendige opgaver.
Bedste, højtærede og dybt beundrede Herr Redacteur.
Afvigte sommer dukkede der, fra den nærliggende Kjøbstad, hvorfra man
hævder at kunne haandhæve Jurisdiction over vort uskyldige Landsogn,
to Mandspersoner op ved Gadekæret.
De gav sig til at fiske Guldfisk!
Igjennem Aarene, hvor stigende uansvarlig omgang med surt erhvervede
Penge har manifesteret sig, har adskillige Smaakaarsfolk anskaffet sig
saadanne overflødige Pyntegjenstande, og naar de blev trætte af det
stadigt mere plumrede Vand, lempede de fornuftigvis disse besværlige
Pyntedyr ned i Gadekjæret. (De kan jo ikke fortæres). Deer har de
udgjordt nyttig Føde for Karper, Aborrer og for den gamle snedige
Gjedde, Mester Mikkel, som selv de mest ihærdige med Medestænger, ikke
har haft Held eller Dygtighed til at faa paa Krogen.
Adspurgt om, hvorfor de dog gik paa Guldfiskefiskeri, svarede disse to
communale Personer, at Aarsagen var, at disse Fisk var artsfremmede.
Da vore brave Landsbyboere, som i større tal var stimlet sammen, hørte dette, opstod en slags Uro, hvorved de to Biologer uheldigvis blev pressede ud i Gadekjæret, som er 2 à 3 meter dybt. Der var ingenlunde
Tale om Voldsanvendelse, men da de forsamlede hørte Begrundelsen for
Fiskeriet, blev Pladsen simpelthen trang, da Folk knækkede sammen af
Latter og derved fyldte noget mere end i oprejst Stilling.
Faa Dage senere havde vi i Jægerbroderskabet af 1832 vort kvartaarlige
Møde. Efter en lidt uinteressant Gjennemgang af Fredningsperioder (Vi
skyder nu, som det passer os, og naar det passer os paa vor egen Jord) –
kunne eet af vore yngre Medlemmer, Gaardmand Carl Weber-Freischütz, 62
Aar, berette fra et møde han havde bivaanet i Høng og Omegns
Gjensidige Jagtselskab, at man nu burde være opmærksom paa, at en
Række tilkomne Arter frit kunne bortskydes. Idet de ansaas, ikke at
høre naturligt til dansk Fauna, kunne nu Den sorte Svane, Den
amerikanske Skarvand, Maarhunden og yderligere et antal ”Artsfremmede”
Dyr frit jages, med Udryddelse for Øje.
Det naive unge Menneske benyttede Udtrykket ”Invasive” arter. Vi mere
modne Mænd, som for fleres vedkommende fra Ungdommen af, var blevet
gennemtampede i Latinskolen i den nærliggende Kjøbstad, forstod jo
udmærket den fine latinske betegnelse og Mødet truede med at fortabe sig
i Beretninger om Lille Jensen, Gale Ras og hvad disse ondsindede Tampere
nu ellers hed.
Vort møde var henlagt til Pogeskolen, og medens man fra Kjøkkenet
spændt ventede paa signal til at Spisningen kunne paabegyndes, var der
aabenbart ogsaa blevet lyttet ved Døren.
I hvert Tilfælde tillod den unge Hjælpedegn, Rasmus Bjerg, 48 Aar, sig
at træde ind blandt os bedre Mænd og tiltage sig Ordet. Denne
blegnæppede, skravlede Yngling fremførte med Fistelstemme, at
holdningen til de nævnte tilkomne, var ren Xenofobi og Racisme! Vi,
i vort velstaaende Sogn skulle være glade ved, at kunne byde de udefra
kommende velkomne og at lade dem fouragere paa vore Marker og i vore
Moser. Inden vi fik Fyren bragt til Tavshed, naaede han endda at
fremføre, at vi i tilgift skulle udlægge Vinterfoder, i haarde Tider !
Ja, har man hørt Magen ? Om de nævnte Arter er god Kost ved Husbonds
Bord skal vise sig. Men i Folkestuen gaar de vel an. Og den, som ikke
værdsætter Madmoders Kost kan gaa sulten i Seng, efter en god Dragt
Prygl.
Ja, Herr Redacteur; de nyeste Galskaber fra den fordærvelsens Pøl som
kaldes Hovedstaden og videre fra den ikke mindre raadne Kjøbstad,
rammer beklageligvis ogsaa os troskyldige Landboere, men med passende
Dumhed (fra vor Side) i Omgangen med disses Repræsentanter og med
daglig sund Sands i hjemlige Anliggender tænker jeg, at vi nok klarer
endnu en Vinter og Vaar.
Med de mest forbindtlige Hilsener og med min vedvarende højagtelse
forbliver jeg
P.S. Med hensyn til Invasive Arter ser man frem til, at den kjære fugl jeg
under et af min ungdoms Besøg i Scotland, lærte at kjende som “The
Famous Grouse” indfinder sig her i Tersløse.
LOUIS B. KNOCKELS BESVARELSE: Spar ikke på patroner eller hasselkæppeprygl
Allermest ærede hr. von Münchhaus,
folkeoplysningens utrættelige ven og velgører
Jeg må i et og alt bifalde, at forvaltningen af lokal natur varetages af lokale jægere i moden alder. Disse afgør suverænt, hvem der skal have lov at formere sig og spise af landets frugter, og hvem der skal bortskydes eller i det mindste under trussel herom jages ud over sognegrænsen.
På min hjemstavn fører vi nøje kontrol med invasive arter, såvel to- som fir- og seksbenede. Hvad de sidstnævnte angår, har vi haft betydelig gavn og glæde af en stamme albanske væggelus, som en lokal søfarende, overfyrbøder Harding Z. Grüde, Blodhavn, i begyndelsen af 1950’erne hjemførte. De er siden opformeret til en veritabel slagstyrke, der hver sommer sættes ind mod pengeløse sovepose-turister og andre fremmede, der i utilstrækkelig grad bidrager til hjemsognenes næringsliv.
Efter en enkelt nat i selskab med de albanske kæmpelus ser vi disse uønskede gæster bevæge sig i rasende tempo mod sognegrænsen, og de vender sjældent eller aldrig tilbage.
Om vinteren gør overskydende lus nytte som hønsefoder.
Jeg slutter i forvisningen om, at De, hr. von Münchhaus, og Deres bevæbnede naboer vil være i stand til at imødegå trusler af enhver art, og at hasselkæppen også i sognets roligere dage og uger vil danse over såvel tilvandrede som hjemmefødte usselrygge.
Ældre nordvestjyder husker med vemodsblandet stolthed den tid, da de allerfleste af egnens kørende vehikler var bygget af lokale håndværkere. Hvis familien Stürwolt får held med et storstilet udviklingsprojekt, vil dette igen blive tilfældet.
– Vi vil ganske enkelt genskabe de pragtvehikler, som vor oldefader, karetmager Antonius Stürwolt, konstruerede i begyndelsen af 1900-tallet, udtaler familiens nuværende overhoved og tekniske geni, hr. Eberhard Stürwolt.
Hr. Stürwolts nære bekendte på mødrene side, den entreprenante, dynamiske, uforfærdede Sverker Suhrströmming med de nordiske aner er involveret i projektet. Sverker har i mange år eksperimenteret med gasdrevne vehikler af forskellig type. Herover ses et særligt vellykket eksemplar, som hr. Stürwolts boxcamera har indfanget. (Det var før ulykken.)
– Fotografiet er taget med udløserhastigheden 1/1000, ellers var det næppe lykkedes, siger hr. Stürwolt.
Fabrikationen af de viste og endnu flere klassiske lokale transportmidler vil dels fortrænge de bekostelige importvehikler, dels give beskæftigelse og teknologisk fremgang overalt i hjemsognene. Louis B. Knockel støtter arbejdet med en fondsdonation på 9,50 kr. samt rigelige og velplacerede arbejdslussinger.
En af Blodhavns mest markante pragtejendomme tvangssælges nu til højestbydende. Det drejer sig om storpamperen Lalle Birk Lallesens sommerpalæ, som kreditorer og skadelidte nordvestjyder vil realisere for at dække de tab, pamperens eksploderende fækalier har påført dyr, mennesker og inventar.
Hr. Birk Lallesen har benyttet palæet både som feriebolig og til politiske stævner for sine stramt disciplinerede tilhængere. Der er sovepladser til ca. 200 liggende eller over 500 stående gæster. Styrtlatrin med næsten rustfri defækationsstativer på alle etager, komprimeringsanlæg og urinkraftværk i kælderen. Førsteklasses køkkenfaciliteter og ca. 400 kvm rekreativ losseplads i baghaven.
Palæet udbydes gennem liebhavermæglerfirmaet Dansk Aristokratisk Boligformidling. Seriøse bud over 800 kr. afgives senest mandag morgen kl. 06.47 til certificeret stormægler Lambert Skodhorst, tlf. Holstebro 27 Y.
Fjerkræsituationen i Nørre Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn sogne er nu så tilspidset, at en nødretsdomstol under ledelse af dynamitfisker Plusquam Schrunkenfeldt og fhv. buddingkoger Joshua Kraase har indført dødsstraf for uansvarlig adfærd blandt vore fjerprydede hus- og kæledyr.
Et antal kalkuner, der blev fundet skyldige i promiskuøs omgang med tilflyvende gæs, strejfende ænder og en ældre bordelstruds på Klamhuse Vestermark, var de første, der nu til morgen mødte bøddelens stiksav.
– Fjerkræ har gennem de seneste årtier opnået ligestilling og en høj grad af personlig og seksuel frihed på Usseldrupegnen, sagde Joshua Kraase i sin afskedstale til de dømte kalkuner. – Men I glemte, at der følger et ansvar med. Den kalkun, der omtåget af seksuel ophidselse udsætter sig selv og andre for moralsk og/eller fysisk smitte, hører til i en suppegryde eller på et grillspyd, ikke som henslængt parringsobjekt på en velourbetrukket bordelmadras.
Den nedlagte penisprotesefabrik, Pælles Propre Penisproteser, blev sidste måned opkøbt af videnskabsbrødrene Kræn og Kyrill Kahllun. Med flid, virkelyst og iver renoverede og omdannede opfinderparret bygningen til et epokegørende storværksted, hvor de i fremtiden vil holde til. Det
Det nye værksted, på Gl. Skrammelvej i Nørre Usseldrup, blev indviet i dag kort før middagstid, hvor en talstærk folkemængde var mødt op for at lykønske de geniale unge herrer.
Klapsalver, gratulerende tilråb og glædeslussinger blev uddelt, da Kræn og Kyrill i fællesskab klippede gummisnoren over og i det samme erklærede Kahlluns Storværksted for åbent.
– Vi vil i fremtiden kunne frembringe større og mere utrolige opfindelser end før, nu hvor vi har fået mere plads at boltre os på, erklærede det stolte opfinderpar ved indvielsen.
Den nye værkstedsbygning indeholder et laboratorium, gigantlager, et kombineret demonstrations- og forsøgslokale samt et fælles kontor med mosgrønt gulvtæppe og en likørautomat. Endvidere rummer værkstedet to nydelige lejligheder på øverste etage, som brødrene fra nu af og mange år frem vil bruge som domicil. Hele værket drives af en, i kælderen placeret, pungrottedreven trædemøllemotor, der giver al den energi, to arbejdsomme opfindere har brug for.
Kræn og Kyrill Kahllun har fra i dag og en uge frem bedt om arbejdsro, da de er ved at lægge sidste hånd på en fantastisk opfindelse, der vil gavne både husmødre og sognebørn.
Nordvestjyske Husmandsbaner K/S har fra et overskudslager i Bombay indkøbt et lokomotiv, som er specielt egnet til fremføring af udflugtsvogne med overvægtige turister op ad bakke samt til den tunge fækaliekørsel mellem Blodhavn og omladningspladsen på Blodhøj.
Den hidtidige pedaldrift på strækningen forventes at ophøre i løbet af næste forår. Pedalarbejdere med over 40 års anciennitet er bortsolgt til en ukrainsk slagterivirksomhed.
De yngre arbejdere og den signalførende frontløber, kendt som Tosse-Lars med kluden, omskoles til andet arbejde i beslægtede brancher. Klamhuse Arbejdsanvisning har afsat 240 kr. til formålet, og Louis B. Knockel støtter med op til 80 daglige lussinger i omskolingsperioden.
Den debutterende forfatter og forhenværende mosearbejdsmand Enok Brödlös, som netop har udgivet “Det lille skur på mosen”, har i diskrethed afsløret detaljer om værket til undertegnede, som omhyggeligt her rapporterer videre i flere afsnit til det højvelbårne dagblad.
Enok Brödlös beretter om tiden i mosen, om brunvare, det gode bordelreptil Brattebøv og det lille skur, som slægten erhvervede i 1895 for summa kr. 7,88
Enok havde lykken med sig, da han en dag på den sædvanlige gåtur i mosen med Brattebøv sank ned i det, som skulle ændre Enoks tilværelse for evigt: Han sad fast i sognets ældste brunvare. Et forhistorisk, fossilt og sirligt brunvarelager (red.: formentligt anlagt i forbindelse med betændt smuglervirksomhed).
Det var brunvare i en særlig lagret kvalitet med yderligere kendetegn som forbedret brændværdi gennem kernereaktion frembragt vha. elektricitet. I raffineret form kan brunvaren med fordel anvendes i læskedrikke, rød knoldsuppe med knas, knoldbudding og så fremdeles.
Gang på gang frapperes jeg af Deres fremsynethed, indsigt, erfaring. Derfor sender jeg Dem også trygt dette foto, da jeg jo ved, at De dels vil vide, hvad det forestiller, dels vil vide, hvorledes det evt. kan bringes videre til avisens læsere uden at skabe unødig panik.
Jeg spørger ud i det tomme rum: Er det en ny sportsgren med dværge mod kæmper, eller er der tale om en teknisk installation, hvor man risikerer at skifte størrelse, og 2 teknikere beroliger forsøgskaninerne, eller forhindrer sivning af tarmgasser – eller hvad sker der mon?
KNOCKELSK HASTEBESVARELSE:
Allermest ærede hr. Stürwolt
En knugende uhygge bredte sig, da vore betroede medarbejdere var kaldt sammen for at betragte Deres reportagefoto, og snart blev de bange anelser bekræftet. Redaktionens medicinske rådgiver, fhv. marinesygepasser Polle Z. Pumpernagel, udtalte:
– Disse otte sportsmænd, de store såvel som de små, har alle indtaget forkastelige, illegale substanser, der forvandlede dem til kæmper. De fire i baggrunden er stadig misbrugere, de fire på banen er afvænnede, og man ser, hvor små de i virkeligheden er.
Den ene af kontrollanterne (herren i sort tøj) er nu identificeret som formanden for Nordvestjysk Landsportsforbund, den anden kunne være den dyrlæge fra Holstebro, der har injiceret rytterne med de ulovlige substanser. Ifølge hr. Pumpernagel kan det dreje sig om illegalt importeret, syntetisk fækaliemasse med en unaturligt høj atomvægt.
Billedet markerer et nyt lavpunkt i landcykelsportens historie, kun få dage efter, at et raketcykelstævne på Usseldrup Hede endte resultatløst. Egnens ledende mænd må nu overveje, om cykelsport overhovedet har en plads her i landsdelen, eller om vi skal holde os til forfædrenes idrætsgrene: Fækaliekastning, lussingdans og marcherende, udendørs opvisningsmasturbation.
De pågrebne dværgcykelrytter vil blive omskolet til jagt i rævegrave, skorstensfejning, afløbsrørsrensning og andre beskæftigelser, hvor deres beskedne størrelse kan være en fordel.
Vi takker atter hr. Stürwolt for hans uvurderlige indsats. Det er en sort dag for idrætslivet i Nordvestjylland, men avisen er sat i verden for at bringe sandheden frem, og det lykkedes os atter i dette tilfælde.
