Kategoriarkiv: Fest

Jubelgave nr. 7: AF MED KNOPPEN

Hovedløsroman02

Min hustru Molly og jeg havde planlagt vores bryllup i flere måneder. Hendes fader var sognepræst og havde stolt stået for vielsen. Gæsterne hujede og sang, da vi sagde ja til hinanden og fulgtes ud af kirken. Det var det lykkeligste tidspunkt i mit liv, men jeg måtte erfare, at rædsler lurede lige om hjørnet. Tænk sig, at min egen bryllupsfest skulle forvandles til et grusomt mareridt!

Festmiddagen forløb fredeligt. Desværre har jeg ikke selv familie tilbage, så gæsterne var udelukkende fra Mollys side. Det gjorde skam ikke noget. Det ville snart blive min familie. Eller det troede jeg i hvert fald.

Jeg fik en dårlig smag i munden, da jeg begyndte at betragte gæsterne fra min plads. Alle virkede glade. Alt for glade. Det var dog ikke det mest foruroligende. Jeg blev nedstirret.

Da desserten var fortæret og tallerkenerne båret ud, rejste svigerfar sig.

“Nu er min elskede datter endeligt blevet gift,” brummede han begejstret. “Nu kan jeg dø lykkelig. Vi kan alle dø lykkelige.”

“Hvad er det der foregår?” mumlede jeg forundret.

Molly så forelsket på mig.

“Vi er lykkelige, ikke?”

“Æh, jo da, min kære,” svarede jeg.

“Sådan skal det forblive. Sådan skal vi dø.”

Svigerfar udbrød stolt:

“Der er ingen tvivl om, at alle i dette selskab er lykkelige!”

Gæsterne rejste sig og klappede. Svigerfar fortsatte:

“Hvis ingen her har nogen indvendinger, vil jeg med glæde træde til som mestermand. Fætter Henry, hvis du vil køre huggeblokken frem, så henter jeg min kutte.”

Det begyndte at sortne for mine øjne, da svigerfar få minutter senere dekapiterede onkel Arne og tante Ragna. Deres afhuggede hoveder var stivnet i en grinende grimasse.

“Næste levende billede,” kaldte svigerfar under kutten. Fætter Gorm sprang frem og blev snart et hoved kortere.

Jeg rejste mig med en så voldsom bevægelse, at dugen blev tilsølet af rødvin.

“Ikke, endnu, Harald,” klukkede svigerfar med øksen. “Brudeparret til sidst.”

“I kan tro nej!” Jeg benede væk og sprang over buffeten med kurs mod udgangen.

“Grib ham,” tordnede svigerfar. “Han må ikke slippe væk. Af med knoppen!”

Jeg har i mange år praktiseret boksning i byens baggårde efter mørkets frembrud og kunne derfor uddele uppercuts og nakke- og nyreslag til alle, der stod i vejen.

Flere prøvede at blokere hoveddøren. Af den årsag valgte jeg at springe gennem vinduesruden. Glasset splintredes højlydt omkring mig. Da jeg fortumlet landede på græsplænen, kunne jeg høre Mollys skingrende gråd.

“Jeg troede, vi var lykkelige, Harald!”

Dette var tydeligvis ikke en familie for mig. Før jeg stak af hen over markerne, hørte jeg hendes far råbe:

“Rolig, Molly. Vi finder snart en ny husbond til dig, så du kan dø lykkelig…”

Mickey Maribo: AF MED KNOPPEN
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

2000 liter førsteklasses børnejuleøl udskænkes

Nordvestjyske børn og deres forældre jublede om kap, da det i morges blev bekendtgjort ved plakatopslag og gennem sogneradioen, at Den Knockelske Familiefestfond af 1937 i de kommende uger vil udskænke 2000 liter børnejuleøl af høj kvalitet.

Børneøl02

– Det er især de mindrebemidlede børn, der skal have en chance for at nyde det berigede øl, der i herskabshjemmene flyder som en selvfølge på denne årstid, udtaler Louis B. Knockel, fondens formand og legatforvalter.

Børnejul02

Øllet er en specialfremstillet karamelliseret hestepilsner fra Klamhuse Sognebryggeri, kendetegnet ved en fin kanelduft og en behagelig sødme i eftersmagen. Alkoholprocenten kan variere med de aftappede hestes tilstand, men skulle ikke komme under 8.

Børnejul03

SE OGSÅ:

HenvRYGERTRIUMF

Jubelgave nr. 6: RØDHÅREDE PIGER ER VERDENS BEDSTE SUPPEKØD

Negerromanforside

Mangemilliardæren Nelson von Bergenwald var ude på en frisk cykeltur i den sydlige del af kannibaldistriktet, da han fik øje på hende. Den rødhårede skønhed.

Hun var bundet til en træpæl og ventede på at blive smidt i suppegryden.

En flok tandsmilende negere dansede rundt om gryden, mens de sang:

“Rødhårede piger er verdens bedste suppekød – nydes med en kande øl og en gnalling hvedebrød …”

“Stands!” udbrød Nelson von Bergenwald og viftede afsindigt med arme og ben. Han måtte stoppe dem. Hun var den smukkeste kvinde, han havde set, og skulle derfor ikke havne i en afrikaners suppe. Nej, hun skulle være hans hustru. De skulle leve sammen til deres dages ende.

“Jeg køber den rødhårede,” råbte Nelson og rettede på sin tropehat.

“Hun er ikke til salg!” svarede den sorte kannibalkonge straks.

“Måske denne vil få dig til at overveje?” Mangemilliardæren fiskede et uvurderligt halssmykke frem fra inderlommen.

Kannibalen tog imod smykket og studerede det gnæggende.

“Du har overtalt mig. Snup hende bare.”

Nelson og befriede kvinden fra pælen.

“Min snut,” klukkede han. “Du skal blive min kone. Vi to skal leve af kærlighed og kildevand … og mine milliarder naturligvis.”

“Åh, hvor er det dog dejligt,” kvidrede skønheden.

“Vi skal leve i mit fyrstelige palæ med over 25 soveværelser og den frodigste have på flere tønder land. Er det ikke pragtfuldt, min kære?”

“Jo,” hvinede hun. “Det vil glæde mig. Det vil så sandelig også glæde både Olfert, Dosmine, Magda, Rambert og Bob. De vil elske det nye hus.”

“Hvad snakker du om, kvinde?” Nelson kunne ikke lide den retning samtalen var på vej mod.

“Mine børn, selvfølgelig.”

Rigmanden kneb øjnene sammen.

“Min gamle mor og min onkel Henry vil også synes om det nye hjem. Jeg regner da med, at de flytter med. Det bliver da ikke noget problem, gør det vel? Du sagde selv, at der var over 25 soveværelser, ikke sandt? Rigeligt med plads til hele familien. Det bliver hyggeligt!”

Nelson vendte sig om mod den sorte mand:

“Jeg må skuffe dig, gamle dreng. Handelen annulleres med øjeblikkelig virkning. Behold hende!”

Nelson hev halskæden ud af kannibalens sorte hænder og flygtede på sin cykel.

“Om jeg begriber det. Skulle jeg forsørge hele hendes familie? Fandeme nej. Har hun ingen ære i livet?”

Peruna Padborg:
RØDHÅREDE PIGER ER VERDENS BEDSTE SUPPEKØD
2. udgave, 1. oplag
Originaltitel: Wasichana nywele nyekundu ni bora supu nyama
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Blexen

“Mine varmeste anbefalinger medgives. Dette er afrikansk realisme på højeste niveau.”
Karen Blexen, fhv. safarikøkkenbestyrer

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 5: TIL MIDDAG HOS GREVEN

TilMiddag

Fra skoven hører vi signalhornet gjalde,
hundene bjæffe og bøsserne knalde.
Her går jo greven og hans jagtkammerater,
bevæbnet som soldater, dog minus håndgranater,
klar til indsats mod kronhjort, vildsvin og hare,
ænder, fasaner, og om det så bare
er en slunken ræv med lopper i manken,
kan den få en kugle i bagen eller flanken.

Hen mod aften, når jagten er forbi,
skal de raske herrer til middag – får de noget, de kan li’?
Ja, hareryg med brunede kartofler og tyttebærsauce,
tilberedt af madam Jensen, ikke hældt ud af en dåse.
Kvaliteten er prima, haren måske lidt ram i smagen;
lad gå med det, vi er sultne efter frisk luft hele dagen,
så alle bruger flittigt kniv og gaffel
og nyder den røde drue fra grevens karaffel.

Næste dag går slotsherren, fuld af fryd og gammen,
ned i kælderkøkkenet for at takke madammen:
Denne middag var en udsøgt nydelse,
Deres madkunst, fru Jensen, er husets prydelse,
blot undrer det mig, at hareryggen
var trevlet i kødet og krævede nogen tyggen,
før den gled ned, og ærligt talt:
Den smagte mere bistert end normalt.

Ædle hr. greve, lyder svaret fra køkkenets herskerinde,
tillad mig allerhøfligst at minde
Dem om, at fryseren var tømt for harer –
lageret rækker jo ikke længere, end det varer.
Da nøden var størst, og udsigterne matte,
slog det ned i mig, at vi havde masser af katte
springende rundt, ude og inde,
og som De ved, er jeg en praktisk kvinde.
Hvem kan se forskel på kat og hare…

Tak, afbryder greven, De kan spare
mig for resten af historien;
kommer den ud, mister vi begge glorien,
ja, vi får rent ud sagt smæk i måsen.
Altså: Tavshed, og lad mig for øvrigt rose saucen.
Madam Jensen, De er greveslottets pryd;
tag min bedste portvin, træk den op og nyd
den fløjlsbløde eliksir, til hver dråbe er væk;
den er lavet på henkogte traktordæk.

Yuhua Hassan
Til middag hos greven
2. udgave, 1. oplag
Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Goldenturd

Hr. Hassan blev 27. november 2014 tildelt årets Nobellpris i litteratur.

Prisen er indstiftet 1961 af fhv. landpostbud Norbert Nobell-Nielsen og hustru Nobba. Den består af kr. 2,19, en forgyldt pragtfækalie og seks stimulerende festlussinger, uddelt på stedet og uden diskussion af Louis B. Knockel.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 2: HOLSTEBRO EFTER MIDNAT

Holstebroroman

Lyden af et langtrukkent dødsskrig flængede gennem Holstebros nattestille gader, skar sig ind i de sovende storbyhoveder og efterlod dybe sår i hjerterne hos mange af dem, der lyttede og senere blev klar over, hvad der var foregået.

Et ungt og yndigt væsen var gået til grunde i det moralske og materielle morads, som denne og andre metropoler udgør.

Hvorfor skulle Hilda Blodhorst møde så grusom en skæbne i så ung en alder? Få år forinden havde hun været et smukt, harmonisk og lykkeligt barn. Hendes hverdag på Vester Usseldrup Hede gik med markarbejde, husdyrpleje og indendørs sysler i landbohjemmet, hvor hun med ferm hånd assisterede sin moder, når brunvaren skulle henkoges eller syltes, når en ged skulle slagtes eller den halvårlige kogevask af familiens sparsomme beklædning forestod.

Hilda var netop fyldt 17, da hendes ungdommelige uskyld og lyksalighed fik sit grundskud.

– Hvad er dog det? spurgte hun, da hun en sen fredag aften kom hjem fra sit betroede arbejde som sildehovedsorterer på Blodhavn midtermole. I stuen stod en plastickasse på størrelse med en halv ligkiste. Et gråhvidt billede flimrede på kassens forside, og i sofaen sad en indtørret olding med skorper af chokolade – eller var det noget andet brunt? – omkring munden.

– Sæt dig, min tøs, nyd synet, det er et tv-apparat!

Hildas onkel, Bob Z. Blodhorst, var vendt hjem efter 64 år som barber og banjovirtuos i Chicago. Hilda havde hørt om den velbeslåede onkel gennem hele sin barndom, og her sad han, strålende af økonomisk og kulturel overmagt.

Det var ikke onkel Bobs amerikanske accent eller lyden af den medbragte banjo, der ødelagde Hildas videre liv. Nej, katastrofen var det fjernsynsapparat, han havde anskaffet og placeret i slægtsboligen.

Efter få uger som fjernseer havde Hilda klippet sin lørdagskjole i stykker fra neden, så det meste af hendes understel nu var blotlagt, når hun gik til dans i Klamhuse Landproletariske Festsalon (indrettet på loftet over bolsmand Jochumsens svinestald). Ydermere havde hun sat sig i bundløs gæld for at erhverve de smøremidler og kulørte pulvere, der omdannede hendes kønne, sunde ansigt til en hæslig, permanent fastelavnsmaske.

Efter endnu en kort nedgangstid flygtede Hilda en søndag morgen over sognegrænsen og begav sig mod Holstebro. I storbyen var hendes endelige fald dybt, brat og uundgåeligt.

Den unge stemmes dødsskrig runger for evigt i ørerne og samvittigheden på dem, der oplevede det eller var medskyldige.

Efterskrift:

Denne roman er ligesom flere andre i årets kalender baseret på virkelige begivenheder. Til dokumentation vedhæftes et billede af onkel Bob fra hans storhedstid i Chicago:

Onkel Bob

Gubert Skodhave
Holstebro efter midnat
2. udgave, 1. oplag

Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 1: ENKELTBILLET TIL HELVEDE

Togroman

Kapitel 1

»… TUD … TUUUUD …«
Nu var det alvor. Fredagsunderholdningsprogrammet Helvede havde premiere. Endelig et program med substans og konsekvenser. hvis man tabte.
“Velkommen til Helvede,” skrattede værten i højttaleren.
Deltagerne Candy, Kølle og Zuzanne befandt sig i den bagerste togvogn. Der var kameraer i loftet og på væggene.
“Lokomotivet er på vej ud over en kløft. Hvis I når frem til den forreste vogn og standser toget i tide, har I vundet. Ellers vil I opleve et frit fald på 800 meter. Ha, ha.”
Candy og Kølle stirrede fjoget på hinanden. Zuzanne så blank ud.
“Sæt i gang!”
Candy smed straks tøjet og fimsede rundt i togvognen.
“Hvad laver du, Candy?” grinede Kølle.
“Det er da det, vi plejer, ikke,” svarede hun. “Nu fester vi!”
“Nej, Candy …” Zuzanne gik hen mod døren lige fremme. “Vi skal bremse toget.”

Kapitel 2

»… TUUUD … TUUUUD …«
De kom ind i en stærkt oplyst togvogn. Lagerrummet. Der stod reoler og borde med glas og flasker, bøger, husholdningsmaskiner og andre ting.
“Se,” sagde Candy energisk og løftede et gevær op fra bordet. “En vandpistol!”
Hun skød Kølle med et gigantisk brag. Han drattede om.
“Det var ikke en vandpistol, Candy,” stønnede han, før han døde.
“Ups,” sagde den nøgne kvinde og trak på skuldrene.
Nu var der kun to deltagere tilbage. Candy kiggede forvirret ind i en af kameralinserne.
“Har jeg vundet nu?”

Kapitel 3

»… TUD … TUUD … TUUD …«
Zuzanne og Candy trippede gennem latrinvognen og køkkenvognen. Transportmidlet virkede uendelig langt.
“Jeg fryser,” udbrød Candy. “Og jeg keder mig. Hvor er sprutten? Hvor er mændene? Hvor er boblebadet?”
“Vi skal ikke feste nu, skatter,” udbrød Zuzanne og rystede grinende på hovedet.”Vi skal trække i bremsen, ellers dør vi jo. Hørte du ikke manden?”
“Jeg vil hellere feste …” Candy begyndte at danse foran de mange kameraer.
“Tiden går, piger. I nærmer jer klippen.”
Zuzanne trak Candy med sig videre. De kom ud på en afsats mellem to vogne. Her stod en kæmpemæssig arrig herre i grøn habit.
Candy sprang i favnen på ham.
“Du er da vist en farlig fyr,” sagde hun kælent.
“Lad være med det!” brølede han og kastede Candy ud fra toget. Hun landede mellem kaktusserne i et minefelt og blev sprængt i tusinde stykker. Nu var der kun én deltager tilbage.
Manden løftede Zuzanne og holdt hende ud over afsatsen.
“Skal du samme vej?” råbte han.
“Nej,” sagde Zuzanne hæst.
Han trak hende tilbage i sikkerhed.
“Så kom i op omdrejninger, kvinde. Stands toget for pokker.”

Kapitel 4

»… TUD … TUUUUD …«
Zuzanne slog døren op til førervognen og fik øje på det røde håndtag: Bremsen.
Hun gik frem, men stivnede pludseligt. Hun var i chok.
Håndtaget var fastholdt af en mekanisk lås med et tastatur. Ved låsen hang et skilt:
»Indtast dit navn for at åbne.«
“Åh, gud,” jamrede Zuzanne panisk. “Ikke det. Alt andet end det. Hvordan skulle jeg dog kunne finde ud af det. I har gjort det med vilje. Det kan I ikke være bekendt, altså!”
Gennem frontruden var skrænten skræmmende tæt på. Hun var stillet overfor den værst tænkelige opgave til dato, men hun kunne simpelthen ikke finde ud af det. I højtalerne bragede Ode to joy på fuld ublæsning.
Kvinden sank fortabt sammen på gulvet.

Milton Maribo:
ENKELTBILLET TIL HELVEDE
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Næste kalenderblad

Totalkalenderoversigten

Avisens forside

 

GRATIS GAVER til alle læsere hver dag frem til den 24. december. Disse enestående højværdigaver kan (ligeledes gratis) videregives. Jubelen vil brede sig ud over landet, og milliarder af kroner spares.

JubelgaveLUKOP01 JubelgaveLUKOP02 JubelgaveLUKOP03 JubelgaveLUKOP04 JubelgaveLUKOP05 JubelgaveLUKOP06  JubelgaveLUKOP07 JubelgaveLUKOP08 JubelgaveLUKOP09

JubelgaveLUKOP10 JubelgaveLUKOP11 JubelgaveLUKOP12 JubelgaveLUKOP13 JubelgaveLUKOP14 JubelgaveLUKOP15
JubelgaveLUKOP16 JubelgaveLUKOP17 JubelgaveLUKOP18 JubelgaveLUKOP19 JubelgaveLUKOP20 JubelgaveLUKOP21  JubelgaveLUKOP22 JubelgaveLUKOP23 JubelgaveLUKOP24

SE OGSÅ:

Henv24KNALDROMANER

Falsk neger forsøgt placeret som politimester

PoppeLOGO

Højstærede redaktør Knockel

Det smerter mig dybt at måtte meddele Dem, at De – og dermed resten af vort kære storsogn – er blevet ført bag lyset af medlemmer af Holstebrosocialisternes politbureau og Eksekutivkomité, Lumumbaville afdeling.

Politimester01

Gennem nogle måneder har vi ventet på en herre, der skulle være på vej fra Lumumbaville centralt i Afrika til en nyoprettet stilling som politimester for Nørre Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn storsogn.

Denne myndighedsperson (se billedet herover) er imidlertid ikke den afrikansk opdragede trommedanser og høvdingesøn, han udgiver sig for. Han stammer fra Holstebro, hvor han i en årrække drev en kæde af solariesaloner med ulovligt kraftige og i øvrigt uafskærmede lysrør.

Jeg har – uden tanke for egen sikkerhed og velfærd – undersøgt hans baggrund og kan oplyse følgende:

Navn: Crömmell Clüster-Rammstock.

Født: ca. 1941 i Østpreussen i ydmyge kår. Forældre Lumhans og Hygæa Clüster-Rammstock. Familien slog sig i 1946 ned i Holstebros immigrantkvarter og opbyggede de næste år en blomstrende forretning med hånddekorerede fjerkræpræservativer og dampdrevne celluloiddildoer. Famliekoncernen blev senere suppleret med de kriminelle solarier.

Bror til tidl. genforsker Aunus Clüster-Rammstock, der som bekendt var indblandet i en meget omtalt laboratorieulykke på Klamhuse Urinkraftværk.

Crömmell’s skolegang var desværre præget af et meget efterladende afstraffelsesniveau, hvilket kan forklare hans senere svigt af samfundsopbyggende værdier og idealer.

Efter forældrenes tragiske død ved det store fælleslatrinkollaps i 1966 arvede han en omfattende samling antikke, emaljerede bukseknapper samt ca. 30 kg. kandiserede hundetestikler, hvilket satte ham i stand til at erhverve en trehjulet budcykel og en bedaget stiftamtmandshat. Efter aftale med socialistkredse i Holstebro begyndte han at ernære sig som omrejsende fækalieprædikant og endte efter en årrække på landevejene i Lumumbaville, hvor han nu åbenbart har indvilget i udførelse af subversiv virksomhed, rettet mod vor egn.

Politimester

Denne virksomhed skulle ifølge et fortroligt notat indbefatte bl.a.:

● Skat på lussinggavekort erhvervet ved arv eller gave
● Afgift på fækaliesankekort
● Forbud mod fjerkrækopulering i kirketiden
● Forbud mod anvendelse af trykluftdrevne parringsstativer

Undersøgelser hos bl.a. Lumumbaville Stevedore-forening tyder på, at Crömmell ER afrejst mod Blodhavn som blind passager på en fækalielægter, hvorfor effektive skridt omgående bør tages for at imødegå indrejse af denne kulturfordærver.

Det må befrygtes, at Clüster-Rammstock vil forsøge at skjule sig blandt den tiltagende population af hjemmelavede negre på egnen. Kopi af nærværende skrivelse er tilstillet Borgervæbningens kommandant Hakon Jerngumme IV, således at nødvendige forholdsregler kan træffes!

Af rent etnologisk/videnskabelige årsager påtænker jeg at besigtige byens husdyrbordeller samt den store fækaliemine ved Swakopmund, før jeg påbegynder min hjemrejse.

SIDSTE NYT:
Marxistisk porcelænsmillionær bag politimesterkomplot

Det skandaløse forsøg på at indplacere en falsk neger som ny politimester i Usseldrup-Klamhuse-Blodhavn Storsogn er ikke blot afværget, men nu også fuldt opklaret.

Komplottets bagmand viser sig at være Yahallah Skodhorst-Svendsen, en fremtrædende socialistisk politiker og akademiker fra Holstebro, som tidligere har spillet hovedrollen i en seksuel skandale her på egnen.

KnudJ

Skodhorst-Svendsen råder over store værdier i form af sølvtøj og porcelæn, bl.a. en i marxistiske kredse helt ubetalelig mindeplatte for kommunistlederen Knud Jespersen, og ved hjælp af denne bestak han hr. Crömmell Clüster-Rammstock; udvalgt, fordi han i kraft af de mange år i solariebranchen egnede sig så fortrinligt som negersimulant.

Slubbertens begær efter den historiske Jespersen-platte fik ham til at skriftligt søge det nyopslåede politimesterembede. Han kunne sandsynligvis have levet ubekymret resten af sine dage i Afrika, men befinder sig nu et sted inden for vor sognegrænse, hvor han vil få god tid til at gennemgå en afblegningskur og forskellige andre opdragende foranstaltninger.

SE OGSÅ:

HenvNYEFRISURER

 

Årets gang – Landboliv her og der

StürwoltLOGO

Efterårets traditionelle sysler er i gang, mulden skal vendes, og hr. Spartacus Ormeråd pløjer atter lystigt i dybden med veninden Hilbert, det glade muldyr .
De har varm kompot og 7½ liter hestepilsner med, som de sammen smager på for enden af hver 47’ende plovfure.

40-acres-and-a-mule-1930-1

Spartacus og Hilbert bor tæt ved sognegrænsen, og på den anden side arbejdes der ligeså ihærdigt, men i en anden stil.
2 mand må man være dér. En til at holde retningen, og en assistent til at kontrollere denne og taktfast spille march på orglet, mens arabisk drivmiddel fører pløjevehiklet larmende og osende fremad mod nye heroiske triumfer og ditto horizonter.

traktor_stalin

Spartacus Ormeråd lader sig ikke afficere af agitprop’en, og efter endt dont gi’r han den gas  bag spækhøkerens gavl.
Her svinger han efter alle kunstens regler jomfru Ellinor Buddingmølle til Klamhuse Redekamsensemble’s udgave af “Jeg en gård mig bygge vil”. Imens hviler Hilbert hjemme i høet.

532261

Som første mand på dansegulvet vandt Spartacus i øvrigt en rejse til Lauenborg Badeland.

I Holstebro-Æsken fester man også, og det traditionelle høstkarneval er en populær ‘event’ med deltagelse fra nær og fjern. En venskabsby i Sverige er således repræsenteret (dem i blåt).

Karneval-Holstebro2

Hvert år udpeges en vinder af det bedste kostume. Kilder vil vide, at Birk Lallesen et år sneg sig over sognegrænsen for at deltage og vandt en trøstepræmie.

I et forsøg på at hindre, at dette sker igen, har enkelte bønder udlagt marker med brunvareminerede højeksplosive græskar. Man håber hermed også at nedbringe smugleri og sortbørshandel, udført af pensionister, får, gelændersnedkere og andre taskenspillere.

pumpkinfield

SE OGSÅ:

HenvStürwENMANDSMOSKE

 

Alkoholikere opruster til storkampagne

Jublende organisationsnyt

Usseldrup-egnens alkoholikere har på en ekstraordinær kongres besluttet at opruste deres organisationer, så de opnår den nødvendige samlede gennemslagskraft til en kampagne af hidtil uset omfang.

Nordvestjyske Alkoholikeres Centralkomité konstituerede sig på kongressen med et politbureau, bestående af formanden for Yngre Drankeres Onsdagsklub, amputationslæge Olgar Buddik, f. 1938, Landproletariske Vanedrankeres præsident, roearbejder Armand Knockel, f. 1941, samt Geriatrisk Alkoholikerforbunds generalsekretær, fhv. fækalieafbærer Folbert Gruus, f. 1919.

Druk01

Herudover støttes arbejdet af Homofile Alkoholikeres Nordvestjyllandskreds, Ungdomsforbundet Grøn Elixir (som netop har åbnet klublokaler over en kloakrist i Blodhavn) samt Akademiske Alkoholikeres Broderskab. Sidstnævnte har kun ét overlevende medlem på egnen, suppekøkkenbestyrer Jallah Zweistein, Vester Usseldrup, der under kongressen lovede at drikke sig ihjel inden nytårsaften.

Kampagnen er inspireret af de senere års store fremstød for rygersagen, og der vil især blive lagt vægt på at få den unge generation af nordvestjyder til at følge egnens alkoholiske traditioner.

Ølmand

– Vi ønsker at se en glad og frigjort ungdom med den hjemmerullede roetopcigar i venstre hånd og en flaske gul hestepilsner i den højre, udtaler diplomalkoholiker Ras Q. Urning, f. 1979, der med sin professionelle baggrund var det naturlige valg til kampagneleder.

SE OGSÅ:

HenvÅRETSHUSDYR