Menneskehedens historie er kun bagateller,
Absolut ikke noget der overvælder
Os Aser – der mest betragtes som en slags danefæ,
Skønt vi stammer fra en gren af livets træ,
Og lever i pagt med de evige vinde
Uden os ville alt liv på kloden forsvinde.
Solvej tager sig af det lyse – og jeg af det mørke,
Fordelt imellem os ligesom væde og tørke.
Det er vigtigt at huske begge sider
Og er ofte det menneskeheden ikke gider.
De har alt for travlt med deres selvskabte problemer
Og imponeres for nemt af medaljer og emblemer.
Vi bliver ikke blændet af den slags pynt
Vi var her før de narrestreger blev begyndt.
Vi ankom i hedenold til norden – fra havet,
Hvor et langvarigt ophold havde begavet –
Os – med vise tanker og syn – som en albatros.
Vores liv er og bliver ved med at være udødeligt,
Og mange ser det som anstødeligt,
At vi ikke er optaget af død og fare
Og heller ikke tænker på at bevare
En masse gamle kadavere og berømme det gamle,
Fortiden er slut, og det nytter ikke at samle,
På minder om det der er forbi,
Det er der ingen mening i.
Alligevel synes jeg, at jeg bør redegøre
Lidt mere om hvordan det gik os – her på det tørre.
Vi befandt os godt hvor vi var landet
Det der var omkring os var frodigt og blandet.
Her var rigelig af både strand og skov –
Og vi bevægede os rundt efter vore egne behov.
Tog kun det der var absolut nødvendigt
Og lagde vægt på at gøre det beskedent og behændigt.
Vi stræbte ikke efter noget særligt –
For vi vidste at stræben efter fortrin gjorde livet besværligt.
Det havde vi lært i havets stride strømme,
Hvor livet er barskt og uden drømme.
Derfor holdt vi os til det som var ægte og stilfærdigt,
Og behandlede hinanden meget elskværdigt.
Indrettede os efter årstidernes skiften
Såvel kulden som varmen og vindenes viften.
Kort sagt vi levede meget fredsommeligt,
Med det der var overkommeligt.
Og vi er her stadig, det ved de som regerer
Selvom vi ikke bliver agtet mere.
Vi blev nemlig gjort til en statshemmelighed,
Og gemt hen et sted hvor vi kan være i fred.
De vilkår fik vi da profeterne kom
Og ville lave alting om.
Det blev skabt af dem som vil behersker det hele,
Fordi de glemmer at det er nødvendigt at dele.
Derfor må jeg igen helt tilbage til hule-tiden,
Når jeg vil vise skyggesiden,
Af det der fulgte med menneskehedens nøgne look,
Fordi de ikke forstod – et kuk,
Af “vand-bærernes” urealistiske tro og idealer
Som blev årsagen til de efterfølgende kvaler.
Der fik gjort flertallet til en flok kretinere,
Og selvom de tror, at det er os de ligner,
Er det kun en ønskedrøm,
Fantasier i deres meningsløse strøm,
Af utilfredshed over egne mangler,
Som en fjollet raslen med skramlende rangler.
SE OGSÅ:
