Tag-arkiv: Palle Padborg

Guldkalenderen blad 10: LØRDAGSKYLLING MED GUMMISALAT

Guldkalender BANNER

Tromlefører Mustafa bin Thomsen buldrede på døren. – Så er farmand hjemme, lille honningmåne! Og han har gæster med!

Nygifte fru Patricia stod i køkkenet. En yndig rødme farvede hendes ferskenkinder, mens hun hørte manden sparke støvlerne hen ad gulvet og krænge sig ud af det bemøgede arbejdstøj.

– Hvor mange gæster, skattebasse?

– Hele sjakket. Det vil sige: Yussuf al Andersen fik kørt hovedet over i dag, og det er ikke sikkert, de kan nå at rette det ud på skadestuen inden spisetid. Så lad os sige, at vi bliver 11 til middag.

– 11, ih du milde! Jeg har kun en enkelt lørdagskylling i fryseren, et bæger hummus i køleskabet og en halv æske Gajol på krydderihylden. Hvordan skal jeg bespise 11 granvoksne jord- og betonarbejdere med så lidt?

Mustafa var kommet ud til hende i køkkenet, og nu fik hun en smældende lussing.

Pippiroman

– Forpulede, stupide møgso! Du er dummere end din fede, grimme mor og din endnu grimmere bedstemor tilsammen. Har jeg ikke læsset et traktordæk af i gården så sent som i fredags?

– Jo, skattebasse.

– Så se for satan at få slebet den store forskærerkniv og kom i gang med at snitte noget salat.

Et tøvende smil bredte sig over Patricias unge ansigt. – Men hvad med dressing?

Bag Mustafa hørte man støvletramp, bøvsende udråb og rå latter.

– Du kan sætte dig på hug og skide al den dressing, du synes, der er brug for. Bare du har maden på bordet om 10 minutter.

Patricia strøg en sartrosa finger hen ad knivens glimtende æg.

– Jeg har en bedre idé, skattebasse.

22 centimeter tysk kvalitetsklinge forsvandt ind i ægtemandens bug lidt under navlen. Hun trak kniven opad og standsede først, da den sad fast i brystbenet. Blod, indvolde og fedtet pladdermasse vældede ud over hendes hænder og plaskede ned på køkkengulvet.

– Bli’r det for helvede til noget? lød det fra stuen. – Vi har ikke fået ædelse i flere timer!

– Ni et halvt minut! kvidrede Patricia gennem den halvåbne dør. – Så er der lørdagskylling med gummisalat og frisk dressing til drengene!

Hendes mor og bedstemor havde lært hende en uvurderlig lektie: Mænd er nemme, ja ligefrem søde og kærlige at omgås, så længe de får deres vilje.

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Brændte oldinge og specialvehikler til kamp mod indstrømmende turistpøbel

Oprustningen til årets turistnedkæmpelse tager hver dag store skridt fremad. Allerseneste nyt er indrulleringen af to brændte, men stadig ranke oldinge samt tilførslen af flere nordvestjyske specialvehikler, der vil yde uvurderlige bidrag til disciplineringen af dette års tilstrømmende pøbel.

PallePadborg

Blandt de mange, der inden for de seneste døgn har meldt sig til indsatsen, er den 87-årige forfatter Palle Padborg og hans 102-årige tante, fr. Pulma Padborg. Under en oplæsningsaften på Blodhøj Pamfletbibliotek blev begge alvorligt forbrændt, og der har gået rygter om, at de skulle være helt eller delvist afgået ved døden på Klamhuse Husmandshospital. Dette kan heldigvis nu dementeres, og de to beslutsomme ældre nordvestjyder vil allerede i morgen tidlig patruljere på Blodhavn Nordstrand og overalt, hvor invasion i øvrigt kan ventes.

TantePulmah

Samtidig tilføres turistindsatsen to værdifulde nye vehikler, det ene med plads til 16-18 raske kamptropper, det andet et kommandovehikel med højttaler. Turistsagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, har afprøvet dem begge og erklærer sig særdeles tilfreds. – Vi er på vej ind i en sæson, der vil slå alle disciplinære rekorder, udtaler han.

Storfamilievehikel

Expresvehikelmhoejttaler

SE OGSÅ:

HenvSOGNEGRAENSER