Kategoriarkiv: Presserende lokalnyt

Blodhavnkatastrofen: Hjælpen er på vej !

StürwoltLOGO

Blodhavn katastrofen har slået verden med rædsel og har øjeblikkeligt medført hjælpeoperationer, donationer og medfølende vrøvl fra nær og fjern.
Manglen på boliger er skræmmende men hjælpen er nær, her ses Isengard Salzwaffel igang med at påfylde en tarmgasdreven pumpe, som let fjerner flere tusinde liter brunvarepulp i minuttet, så byggeriet kan komme i gang.

Hånddreven gyllepumpe

Gyllepumpe finder her ny anvendelse, anvendelse til buddingproduktion er også under overvejelse.

Højesteretssagfører enkefru Ellinor Papwürzt (97 år) har ufortøvet bragt krokodillesituationen under kontrol. Hun havde en gang en farm i Afrika.krokodilletæmmer

Der dykkes i fækalieslammet efter forsvundne borgere, og de frivillige tvillinger Svend og Viggo Dellenakke har allerede fundet adskillige, også undvegne og papirløse ægtepar fra Holstebro. De fundne tilbydes rensning og yderligere rengøring i Lauenborg Badeland formedelst 3 kr. og 41 øre pr. kropsside.
brunvaredykkere

Storslubberter, konsulenter og projektledere forsøger at udnytte kaos ved at fiske i rørt slam, men borgerværnet, under ledelse af Redaktør Knockel, har afdækket rænkespillet, og foranlediget bortskydning af de grimmeste eksemplarer. Her smukt illustreret af kunstneren og lyn-tegneren Hermod Hilleben.
execution-by-cannon

Transportable bygninger af alle slags er på vej. Folk skal ikke frygte, at skulle sove under åben himmel.
Her ses det tarmgasinflatulerede slot doneret af Grev Poppe fra Lüneburger Heide. Det rummer let et par tusinde oldinge eller krøblinge af den lette forbenede type, hvis de stables pænt.Tarmgas slot

Tarmgas-slottet lander på Blodhavn eksercerplads, som nu er drænet og renset for det værste.

Her doneres et rullende svendestykke fra Skafotsnedkeriet i Klamhuse.
Førstemand Aske Mahogni (til højre i billedet) dirigerer fremdriften. Den nymalede topmodel fra snedkeriet fremføres sikkert til de nødstedte.

Nedenstående boligvehickel har deltaget i adskillige løb på Nürnbergringen i årenes løb, men konkurrenten, en mobil iskiosk og en knækket knastaksel, satte effektivt stopper for karrieren i 2007. Alt har en ende. Boligvehiklet vil nu finde anvendelse i Blodhavn.
Foto fjernet

Flytbart bordel fra Hamborg på vej over Usseldrup å – klar til brug. Der dufter af mange forøjelige timer i dette rullevehickel
Der dufter af mange fornøjelige timer i dette rullevehickel.

Brugt harems-villa doneret af Abdullah bin Insane fra De Sybarittiske Emirater.
Emirens yndlingskamel (uden for billedet) er ved at trække bygningen ind på Blodhavn Nordstrand.
Foto fjernet

Udviklingen følges og vil blive afrapporteret til avisen øjeblikkeligt. Det vides, at iværksætteren Sverker Suhrströmming for tiden arbejder på et mobilt krematorium der også kan bruges som bageri, så den øjeblikkelige sult kan afhjælpes ad naturlig vej (certificeret økologisk).

Borgmester Knockel “The Master of Disaster”, hvis hovedkvarter er midlertidigt opslået i Blodhavn helårsbadekabiner, har både doneret lussinger, spareskillinger og et halvt ton lokalproduceret fiskebudding til operationens lokale deltagere.

SE OGSÅ:

HenvButtheadSYNDFLOD

Kun 1 hus har overlevet syndfloden

Butthead LOGO

NYT OM KATASTROFEN I BLODHAVN

Det var et alvorligt og for mig meget traumatiserende gensyn med den ellers så smukke havneby. Hele bymidten er stadigvæk dækket af “syndfloden”, og det har tillige regnet en del, så der er et søle ­aldeles uden sidestykke.

Dertil kommer, at havnens krokodiller er gået i land. De kunne naturligvis lugte et måltid. Det er bare så skrækkeligt! Krokodiller kan godt lide pløre, så de har gravet sig ned og mæsker sig med de stakkels afdøde indbyggeres hele og halve kroppe, der ligger og rådner i sølet. Ja, de store reptiler frådser i menneskekød.

Havnekrokodille

Hele denne oplevelse i Blodhavn har taget så hårdt på mit unge sind, at jeg nu må af sted på en måneds rundrejse i Caribien (på bladets regning) for at få de uhyggelige hændelser lidt på afstand.

Blodhavn B&B

Jeg vil skåne sarte sjæle for fotos af bymidten. Derimod bringer jeg et foto ­ af det eneste tilbageværende hus, som takket være ejerens fremsynethed har klaret katastrofen. Det er i øvrigt byens bed and breakfast, og den er stadig åben for gæster.

SE OGSÅ:

HenvEisenmannSKOLEMAD

Taersk Oil i megainvestering: Olie sydpå, brunvare nordpå

Butthead LOGO

$ 50 mia. i indeværende år

Uro og faldende priser hersker på oliemarkedet. Det før så givtige sorte guld er nu helt til rotterne price-wise.

“Derfor er vi i Taersk Oil & Gas gået nye veje”, oplyser en talsmand for selskabet. “Vi anlægger en dobbelt pipeline fra Nordnorge gennem Nordvestjylland og ned til det Nordafrikanske fastland. Vi har fra Nordsøen så rigeligt med olie, langt mere end vi selv kan bruge, og med bare den ene pipeline vil vi kunne dække Afrikas behov i mange år fremover.”

Rørledning02

“Kritikere af denne investering vil så indvende: Jamen, Afrika har jo ingen penge. De kan ikke betale for olien og bla­ bla­ bla… Ser du, det er her, den anden pipeline kommer ind i billedet. Afrikanerne har måske ikke penge, men de har noget, der er mere værdifuldt, nemlig brunt guld, og tilmed i enorme mængder.”

Foto fjernet

“Ifølge WHO’s statistik producerer en gennemsnits-afrikaner mere end fire gange så meget fækaliemasse som den hvide mand (kaukasisk race). Denne mængde vil Taersk Oil pumpe frem til lager- og salgssteder på strategiske placeringer i Europa. Vi kan med et slag opnå monopol på denne eftertragtede vare. Siden århundredeskiftet er prisen på brunvare kun gået én vej, nemlig op, op og op!”

Fækaliepram

“Vær klar til aktietegningen på dette projekt. Aktierne sælges efter først-til-mølle princippet fra og med mandag morgen kl. 09.37 prc. Slagt sparegrisen, kontakt dit pengeinstitut og glæd dig, til den brune værdimasse kommer pumpende hen over grænserne,” slutter olieselskabets talsmand, som af en eller anden grund optrådte med en sort ulden pose over hovedet.

SE OGSÅ:

HenvTidevandTARMGAS

Kæmpe eksplosion i Blodhavn City

Butthead LOGO

UNG OG HENSYNSLØS SPEKULANT BRINGER INDBYGGERNE I FARE.
FLERE PERSONER DRUKNET.

Tidligt i morges lød et overdøvende brag i midtbyen i Blodhavn. En flod af brunvare flød gennem byen. Adskillige personer meldes druknet, og endnu flere savnes.

Bagermester Marie Jensen udtaler: “Det enorme brag fik mig til at tro, at det var Jordens undergang. Det er jo helt forrykt, at en brunvarespekulant bringer os alle i livsfare. Jeg reddede kun livet, fordi jeg var på vej væk fra byen, da eksplosionen skete. Jeg var på vej til Nørre Usseldrup for at indsætte dagens omsætning på min ­brunvarekonto i den lokale bank.

Politimesteren Harding Bumhöfer udtaler: “Det er en alvorlig sag, og denne hensynsløse spekulant vil blive retsforfulgt.”

Blodhavnsoversvømmelse02

I et forsøg på at tjene lidt ussel mammon havde spekulanten oplagret ca. 7000 kubikmeter fækalier i en hermetisk lukket silo. Som de fleste ved, skal der være et udluftningsrør på toppen af siloen. Det var denne mangel, der fik hele herligheden til at eksplodere med disse for vor by så tragiske følger.

Foto fjernet

Det bliver svært at genopbygge Blodhavn, når så mange indbyggere og huse er forsvundet.

Vores stakkels borgmester overlevede. Kun hans hoved stak ud af pløret, men han blev trods alt reddet.

Tak til de frivillige hjælpere og æret være de bortgangne. Der holdes 2 minutters stilhed i morgen kl. 05.29-05.31 prc. (Tidspunktet er valgt, så det ikke forstyrrer udgravningsarbejdet eller andre samfundsnødvendige aktiviteter.)

Vor modige reporter Butthead vil snarest drage tilbage til Blodhavn og rapportere derfra.

SE OGSÅ:

HenvHalunkEKSPLOSIONSLUSS

 

Lokale orgier afsløret af skjulte kameraer

Den kendte bjergbestiger, lejesoldat og kvindebedårer, hr. S. Unmack Larsen, har tilstillet avisen følgende lødige kulturreportage:

Kunst er kunst, og plat er plat, men vi skal jo alle tjene til livets underhold, og da kunstfilm-fotograf og landskabsæstetiker, rittmester Heinrich Edelherz von Bösse optog sin spillefim, “De Gamle Nordvestjyders Sæder og Skikke”, valgte han til orgie-scenen at opstille hemmelige hånddrevne kameraer en dameaften i det gamle Blodhavn Badehotel, Pigekostskole og Pan Club.

Det var artige ting som blev bedrevet! Og som det ses nedenunder er flere af scenerne sidenhen dukket op i tvivlsomme udenlandske film, hvortil de rask væk er blevet kopieret uden at betale for rettighederne. Dette siger alt om udlændinge og deres foretagsomhed, og von Bösse har efterfølgende afvist ethvert samarbejde med Nordisk Film, Vangede Billeder, og Nørrebromænd Under Bæltestedet A/S.

Lokalfilm

“De Gamle Nordvestjyders Sæder og Skikke” handler om egnens fortid og udviklingsmuligheder, om fiskerihavne og ostelandbrug, om vandreklitter og fracking. Projektet modtog derfor 100 kroner fra Statens Provinsudviklingsfond, og der blev udsendt adskillige tvangsforflyttede ansatte i Kultusministeriet, som skulle hjælpe til med de kulturelle beskrivelser.

95% af den færdige film viser det omtalte orgie, og reaktionen under førstefremvisningen i Blodhavn Dampvaskeri og Cinematograf var særdeles positiv, undtagen hos dem som genkendte sig selv.

Emilie Poulsdatter, hustru til pastor emeritus Nicodemus Grundtvig: »Sådan har jeg aldrig set ham!«

Pastor emeritus Nicodemus “Nickie” Grundtvig: »Ingen kommentarer, hvor er min hat og briller?«

Vi forsætter med at lede efter mere publikum i de omkringliggende porte og baggårde for yderligere kommentarer.

Se flere film i avisens biograf her

Retur til forsiden

ÅRETS STØRSTE STJERNER

Jubelkavalkade med stjerneregn over vore helte og heltinder

enkefruen

Årets femenhalvstjernede heltinde er enkefru Rulmina Olga Schwanzhauer (f. Padborg), Fiselund Krat, fhv. økonoma og dårekisteforvalterinde. Fr. Schwanzhauer har haft fast plads på hæderslisten siden 1979, kun afbrudt af årene 1997-2001, da hun praktiserede som trommedansende naturlæge i Chicago.
Enkefru Schwanzhauer står som et forbillede for ungdommen i Fiselund Krat og nærliggende landsbyer, idet hun igennem snart fire menneskealdre har virket som vort stolte dagblads måske mest produktive læserbrevsskribent. Intet emne har været for undseligt eller for lokalt for hendes hvasse pen. Under oliekrisen i 70’erne stod enkefru Schwanzhauer egenhændigt for op mod 85% af avisens indtægter, idet læserbreve (dengang som nu) tryktes mod et beskedent gebyr på kr 9,17 per linje, samt kr 44,02 for hver yderligere påbegyndte helside. Det kan ikke understreges kraftigt nok hvor stor betydning disse sidste 10-14 sider af avisen har haft som isolering og brændsel for flere generationer af nordvestyjyder, idet enkefru Schwanzhauer med sine rundhåndede bidrag til avisens drift på snedig vis har holdt brændselspriserne nede i Nordvestjylland.
Fremhæves bør især enkefru Schwanzhauers indlæg omkring Dansk Returpant af 17. maj i år, der for første gang nogensinde bragte avisen over 96 sider på en hverdag.

blodhavn-restaurant

Fem stjerner (heraf halvanden fra gummihjulfabrikant Michelsen) til familien Yerngumme for en unik kulinarisk indsats. Brødrene Fellah og Gubert Yerngumme har sammen med mesterkokken Almgod Gruhs (t.h.) åbnet en succesrig brunpølse- og roefoderrestaurant på Blodhavn Midtermole.  De ses her i det nyindrettede lokale 5 min. før åbning. Ådsler til forarbejdning ligger bag fotografen, dækket af et lag aviser (som i øvrigt også i snittet og fritteret tilstand indgår i flere af menuerne).

Operasangerinde

Et femstjernet hurra for operasangerinden Gylda Peckelwaffel, som efter en strubeoperation i oktober nu atter (med tilførsel af trykluft fra puddelhundedrevet kompressor) kan underholde i Nr. Usseldrup Bedehus, på Blodhavn Nordstrand og hvor der ellers måtte være bud efter hende.

Storbaby

Ligeledes fem stjerner til landhusmoder Bibsen Olemand, Klamhuse Vestermark, som i maj nedkom med babyen Hugo IV Olemand. I løbet af sit første halve år var Hugo vokset til over 200 gange sin fødselsvægt og -højde, og en folkeindsamling måtte iværksættes for at fremskaffe de enorme mængder pladdervælling, han dagligt konsumerer.

BrungufP

Fire en halv stjerne til Brunmølle Udlugtskro, som  igen i år har sat besøgsrekord med 21.349 spisende gæster, der tilsammen konsumerede over 40 tons brunt kødfoder plus tilbehør i form af hakkede kålroer, hestepilsner, blå drikkepetroleum m.v.

Akademikerbolig

Fire stjerner til Nordvestjysk Akademisk Boligselskab, der har erhvervet og renoveret denne ejendom på Blodhøj Banke og dermed skaffet husly til 41 akademiske flygtninge fra Holstebro, som ellers ville have været henvist til at overnatte i lærredstelte eller under gummimarkiser på Blodhavn Nordstrand.

Forbryderalbum02

Én (og kun 1) stjerne til Klamhuse Borgervæbning, som i årets løb fik bortskaffet sølle to af de 25 sværvægtsforbrydere, der står på den aktuelle udryddelsesliste. Det kan og skal gøres meget bedre i det kommende år.

Familiejubel
Lad os slutte i bedste stemning med fem en halv stjerne til avisens medarbejdere, som året igennem har trodset vejr og vind, modeluner, smålige irettesættelser, lavtflyvende husdyrfækalier og mange andre forsøg på censur for at give os sandheden, hele sandheden og kun sandheden. Det lykkedes. Landproletariatets jubelråb er den fortjente belønning, som netop nu kan høres hen over hjemsognene.

SE OGSÅ:

HenvHalunkPHALLOS14

Familiedrama: HVEM ER FADEREN?

Muenchhaus LOGO

Højestærede, beundrede Herr Redacteur,

Under Investigering af Folkelivet hersteds, bærer jeg til Tider en særlig Hat. Saa ved man, at Sognets Førstemand ikke ønsker at blive genkjendt. Ingen hilser, maaske fordi jeg stedse bærer Skræp IX under Frakken.

Saaledes faldt det mig ind, at gaa til min Nabo, Herr Schaffreunds Udhus, for at se om den Smugkro, som tidligere paa Aaret blev ryddet, ved behjertede Mænds Indsats, nu endegyldigt var Historie.

Men nej! Mosekongen, Knutte, Sjønne, Niller og en snes andre misliebige Subjekter var i levende Live til stede, og berusede var de jo ogsaa.

Og hvilken musikalsk Underholdning kom ud af Grammophonen? En Opfordring til Telefoni, Automobilkjørsel og almindeligt Skjørlevned.

KLIK FOR AT LYTTE
(Advarsel: Stærkt subversivt materiale)

Man kan ikke noksom fordømme saadant Skjørlevned. Dog fornemmede jeg, at ene Mand kunne jeg ikke skride ind. Efter at have indtaget et Glas (ildesmagende) hjemmebrygget Øl, fortrak man, gik hjem og fandt Ro i Sengehalmen sammen med; jeg husker ikke hvem.

Efterfølgende udspandt sig et Skænderi med min trofaste og dydige Hustru. Denne bebrejdede mig indbildt Utroskab, og raabte til sidst: “Du er saa utro, at jeg knapt veed hvem som er Far til mine Børn!”

MuenchMUSIK

Saaledes, en kort Depeche fra Livet paa Landet, med de bedste Hilsener til Dem, Familien, Kjælderpersonel etc. Fra Deres beundrende

S. v Münhhaus

SE OGSÅ:

HenvMuenchINVASIVE

Kalenderblad 18: Det Herrens år 1864

– Fleisch und Wurst und immer Durst! brølede bogtrykker Dildoe.

Cilius Stamknockel, hans unge journalistelev, smilede og nikkede og modtog i næste øjeblik en af døgnets mange lussinger.

Cilius var i efteråret 1863 tiltrådt en læreplads på Dildoes avis, der i et oplag på 246 eksemplarer udkom mandag, onsdag og fredag under titlen “Holstebroegnens Almuetidende”. Den unge mand skrev det meste af indholdet til gengæld for en i Dildoes øjne fyrstelig ugeløn på 74 øre samt kost og logi på loftet over grisestalden i naboejendommen.

– Gentag! brølede bogtrykkeren.

– Fleisch und… æh…

Efter endnu nogle forsøg, godt hjulpet af raske arbejdslussinger, kunne Cilius gengive Dildoes tyske læresætning.

– De satans tyskere er på fremrykning! brølede Dildoe. – Alle taler om det, så hvad skal vi skrive i avisen?

– Jeg har en idé, svarede Cilius. – Jeg sad i nat og skrev på et digt om fædrelandets store…

Slask! En smældende lussing afbrød ham. Cilius skrev digte og ville gerne have dem i avisen, men det var indtil nu kun lykkedes én gang, nemlig da Dildoe fyldte 65 år, og forsiden prydedes af et hyldestkvad, startende med ordene: Byens store Mester skuer grant mod Vester.

– Hvad fanden tror du, jeg har ansat dig til? Du skal skaffe nyheder, din drønnert! Du må af sted sydpå og finde ud af, om krigsrygterne holder. Hvis fremmede nærmer sig Holstebroegnen, skal vores læsere advares, så de kan bevæbne sig. Må jeg høre dig tale tysk en gang til.

– Fleisch und Wurst und immer Durst.

– Jawohl, sagde Dildoe.

* * *

Cilius vandrede sydpå. Varde og Ribe var passeret, og fødderne føltes som kogende kartofler i hans støvler, men endnu havde han ikke set en tysk soldat, og mester Dildoe havde jo ikke givet besked om, hvor langt han skulle gå. Han holdt sig til Vestkysten, for hans næse havde det bedst med saltvandslugt, og hver gang han kom til et posthus, sendte han en lille håndskrevet depeche hjem: Alt roligt her, mester.

1864 Cilius

Omkring Husum begyndte folk at tale tysk, og han iagttog nogle yngre mænd i uniform. Ved et færgested med et langt og indviklet navn blev han standset og kontrolleret.

– Fleisch und Wurst und immer Durst, sagde han.

Med et et klap i ryggen blev han sendt om bord på færgen.

Endnu et par marchdøgn senere nåede han Altona, få kilometer fra Hamborgs tårne og tinder. Han satte sig på en café og tiltalte servitricen på de indfødtes sprog:

– Fleisch und Wurst und immer Durst.

– Nah? sagde hun, mens hun betragtede hans nussede benklæder og støvlerne, der gabte fortil.

– Hast du Geld? Hast du Zaster?

Hun pegede med fingeren på sin røde håndflade. Penge. Cilius famlede i lommen. Jo, der var en fem-øre og en to-øre tilbage. Han viste de danske mønter til servitricen og fik en smældende lussing til svar.

Nu følte han sig tryg og på hjemmebane.  Hvis pengene stadig kunne række til til et frimærke, ville han lige straks skrive hjem til redaktør Dildoe: Tyskerne er almindelige mennesker som os andre. Ingen synlige trusler mod Holstebroegnen herfra, men jeg ser mig om, inden jeg vender næsen hjemad. Hils overbladbud Josefsen, fru Josefsen og Lupo, Holstebros klogeste hund, fra deres ven Cilius.

(Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes.)

Forrige kalenderblad    <<<         >>>    Næste kalenderblad

Retur til forsiden

 

Kunstnyt: Storværk genfundet

Et af kunstmaleren S. Incest-Hanssons storværker er dukket frem fra glemslen, fundet på loftet over bolsmand Hassans gedestald, Vester Klamhuse. Vor kunstekspert, dr.phil. Jeremias Eisenkugel-Eriksen, medgiver værket denne kommentar:

Vi ser her et godt eksempel fra en af Blodhavn strandmalernes præ-rafaelitter, Sofus Incest-Hansson. Dem malede han omtrent 15 af om dagen, og solgte dem til hvad der dengang svarede til to flasker kirsebærvin, hans hovedernæringskilde.

Den eneste forskel på de ellers identiske værker var taleboblen. Jeg har 213 malerier i min besiddelse, og teksten går fra “Nei, kiere Söster, denne er hans Finger”, over “Kiere Söster, din Fader kan du vise alt”, til “Fader Tycke, hendes Kjole er elegantere end Deres.”

Kunstnyt

Som det tydeligt fremgår, var Hr. Incest-Hansson’s vid som følge af hans blandede svensk-holstebroske afstamning ikke på højde med hans kunstneriske og kompositoriske evner, og han kunne derfor se frem til en krank skæbne i nød og elendighed, omend hans af de mange timer på Blodhavn Nordstrand opnåede solbrændthed og saltlage var beundret af alle.

En sen aften forvirrede han sig dog ombord på et skib som samlede folk op til en af de letbevæbnede sommer- og weekendrejser langs den engelske kyst, og det lykkedes dem at glemme ham derovre.

Kunstnyt02

Dér fandtes ikke kirsebærvin, og han måtte ty til at spise opium i stedet. Dette i forbindelse med at han på grund af manglende engelskkundskaber – det vedlagte billede er undersat af Google – måtte opgive taleboblen, var startskuddet til en ny æra i engelsk posteriorlism og den deraf afledte harems- og salonkunst, og hans malerier handles nu til millionbeløb i Orientens seraglioer.

Redaktionel efterskrift: Billedet sendes snarligst på auktion hos Bruunvare-Rasmussen, København, og hr. bolsmand Hassan (finderen) er af Den Knockelske Kulturfond tildelt en dusør på kr. 1,91 samt nogle stimulerende årstidslussinger.

SE OGSÅ:

HenvMALERABEKURSUS

Stolt og rank opvisning af 50 vinterblottere

Omkring 50 af Usseldrup-egnens aktive blottere mødtes i går klokken 07.31 til et fire-timers friluftsstævne på Blodhavn Strand. De dystede på vertikal udholdenhed, og i bidende vestenvind demonstrerede de, at der stadig er rank mandighed at mønstre blandt vore yngre medborgere.

Blotterstævne02

Favorit var sidste års vinder, tromlefører Onan Frederiksen, men han måtte denne gang dele Albert Knockels mindepræmie (sponsoreret af Klamhuse Gummivarefabrik) med skibsfører P. Swakob-Svendsen, som trods sine kun 19 år er en dreven og teknisk velfunderet blotter. Mange kender ham og hans åbne matrosbukser fra Strandpromenaden og Afrikakajen i Blodhavn.

Blotterstævne01

Egnens nyvalgte skønhedsdronning Plea Pheber præsiderede over dommerkomiteen og hængte medaljer på de stadig blottede vindere, der undervejs var blevet stimuleret med rygende varm kødsuppe og et besøg af Husmoderforeningens masturbatricekorps. 

Det tusindtallige publikum stod opmarcheret i ranke, snorlige rækker og forholdt sig respektfuldt tavst, indtil Louis B. Knockel straks efter klokken 11.31 fløjtede stævnet af.

SE OGSÅ:

HenvHalunkTESTIKELKALKUN