Kalenderblad 17: Det Herrens år 1849

På skrivebordet lå det værk, som de havde arbejdet på længe.
Om et par timer skulle den præsenteres, Danmarks Riges Grundlov. Ophavsmændene var gået til frokost.
Henry kunne ikke lige huske deres navne. Han var jo lige begyndt som erhvervspraktikant, så han kaldte dem bare for chef og boss og sådan noget.
Cheferne ville være væk i godt 45 minutter, så han kunne godt lige tage et smugkig på sagerne. Han sneg sig ind på kontoret med sin frokost i hånden.

1849 Henry

Praktikanten Henry Drøbelbakke var interesseret i, hvad de dog havde lavet inde på kontoret. Han stillede sig foran skrivebordet og tog en bid af den medbragte hvedebrødsklapsammen med kryddersild, syltede kålrabier, flæskefedt og sovs. Den var delikat.
“Hvad filan har de brygget på af læsestof?” smaskede Henry og pillede lidt i hårlokken i panden.
Drengen var nysgerrig af natur. Måtte have svar. Var det mon et episk eventyr, en erotisk fortælling eller en vittighedssamling? Nysgerrigheden blev optimeret, jo længere han stirrede på papirstakken på skrivebordet.
Han luntede nærmere med mad om munden. Sovs plaskede ned af skjorten, men det gjorde ikke noget – den skulle alligevel vaskes.
Med den frie hånd greb han papirerne og studerede dem. Han blev slemt skuffet.
“Danmarks Riges Grundlov…” stønnede han og skimmede siden. “Dødens spegepølse eller hvad det nu hedder. Totalt irritationsagtigt.”
Den unge mand havde forventet spænding og drama. I stedet var papiret fyldt med paragraffer og alt muligt andet deprimerende.
Knægten gabte og lagde papiret tilbage på bordet.
Han gav et hyl fra sig, da han opdagede, at hele Grundloven var smurt ind i sovs, fedt og sildesaft. Hvorfor fanden tørrede han ikke fingrene af først? I panik forsøgte han at tørre sovsen af papiret, men det blev kun værre.
“Jeg kommer i helvede for dette her,” vrælede han med brødkrummer og sovs i mundvigen, men sekundet efter kom han på et snedigt påfund. “Med mindre…”
Han stoppede resten af maden i munden og tørrede hænderne af i bukserne før han greb nogle rene papirstykker og en fjerpen. 

“Færdig!” Grundloven var fuldbragt. Han krøllede den originale ødelagte udgav sammen, stoppede den i bukserne og forlod værelset i en ruf.
Senere kom de overordnede tilbage fra frokost. Tænk engang, de kunne ikke se forskel.  

(Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes.)

Forrige kalenderblad    <<<         >>>    Næste kalenderblad

Retur til forsiden

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image